I 2011 fyldte denne bygning 100 år – cirka. Hvor mærkeligt det end lyder, kan Arkivet ikke med sikkerhed fastslå præcis hvornår Lyngby Skole blev taget i brug. Sognerådets protokol er nemlig noget mangelfuld. Sandsynligvis var det i 1911.
Ved samme lejlighed blev børnene i Tingvad og Hvinning Mose i Borum flyttet til Lyngby Skoledistrikt.
Mange år efter lå skolen stadig frit i det åbne land lige uden for Lyngby. På billedet fra 1953 er hverken huse eller den nye sø at se, og i baggrunden har ingen så meget som tænkt på True Skov.
Til gengæld ser du til højre små skolehaver, som børnene i Lyngby selv dyrkede.
Skolerne i Borum-Lyngby blev nedlagt i 1964. Den i Lyngby forblev dog i lang tid i kommunalt eje. I 1998 åbnede skolen som sognegård, hvor Lokalhistorisk Arkiv siden har haft til huse.
Længst til venstre museumsinspektør Niels H. Andersen. Længst til højre arkæolog Milert Schultz. Nummer fire fra venstre er Peder Pedersen, Borum. Bemærk nummer tre fra venstre (ukendt), der tilsyneladende stillede op til gravearbejde i hvid skjorte med butterfly!
I 1988 kom tiden til nye udgravninger af den gamle kultplads Borum Eshøj.
Nu gjaldt det nogle af de mange nedpløjede gravhøje, og som noget nyt kaldte arkæologerne denne gang på amatørerne.
Mange engagerede voksne og endda en skoleklasse fra Sabro Korsvejskolen tog fat på at vriste 3200 år gamle hemmeligheder ud af jorden, og de fleste holdt ved, selv om det var hårdt.
Peder Pedersen (t.v.), der her deltager i en registrering, er direkte efterkommer af Palle Hansen, gårdejeren der reddede Borum Eshøj fra udslettelse.
Sikke en flade asfalt, der lå i Borum. Faktisk havde Trekanten mellem Langelinie og Bysvinget oprindelig haft en pæn, lille trekant af græs inde på midten mellem kørebanerne – deraf navnet – men i Århus Kommunes tid blev der ikke råd til at klippe græs, og det hele fik et lag asfalt.
”Et godt sving – det skal I unge mennesker ikke lave om på”, mente Aage Hansen, socialdemokraternes veteran, da nogen dristede sig til at stille et forslag på et borgermøde om den kommende lokalplan i 1988.
Men det skete nu alligevel, og med stor glæde anlagde borgerne og kommunen i et sjældent samarbejde en legeplads og et noget mere trafiksikkert T-kryds i stedet for Trekanten.
Her er vi foreløbig i 1987, hvor den flittige landpost Arne Toft har bygget solfanger på sit hus, Bysvinget 20. En pionér i vedvarende energi, der i årene efter kriserne i 1970’erne også var med i en af de seks lokale vindmøller, Langelinie Vindkraft.
Et lidt skørt festlokale til en festlig mand.
Kims Garage ApS Til venstre har endnu en iværksætter og vindmøllemand, Kim Vogt, overtaget smed Jensens værksted fra 1961. Det skete i 1985, da smedeværkstedet flyttede til større lokaler på Damvej i Sabro på den gradvise vej til den store virksomhed Borum Industri.
Kim Vogt begyndte at bikse som selvlært smed hjemme i garagen ved kollektivet Thovshøj, Langelinie 69, og han var fuld af gode ideer. Hans firma, der simpelthen hed Kims Garage, tryllede med bøjet, skåret og svejset metal til alt fra opera, ballet, maskiner og restauranter. Specialopgaver var standard – i grunden lidt ligesom forgængeren, Ejgil Jensen.
Manglede nogen lidt nytårskrudt eller en brugt rustvogn, gik de heller ikke forgæves hos “68’eren” i det gamle smedeværksted.
Fra Borum og Århus nåede løjerne et højdepunkt med 10 ansatte i Falling ved Odder, og han bosatte han sig på et nedlagt mejeri ved Gylling.
I 1981 var samme Kim Vogt i øvrigt initiativtager til Århus-områdets dengang største vindmølle (55 kw) ved Borum Eshøj.
På det lille billede holder han et brag af en 40 års fødselsdagsfest i værkstedet med en skrotbil på liften som udsmykning.
Dette er vejen igennem Borum, og det er en landevej. På vejen kører egnens første automobil.
Det kom til Borum i 1903, og billedet er taget et par år senere.
I motorkøretøjet på Borum Byvej sidder en af landets første bilister, læge Harald Andersen Götsche.
I året 1906 var der i købstaden Aarhuus indregistreret siger og skriver 2 – to! – biler. Lægen i Borum var altså ikke bare tidligt på den, men decideret pionér.
Bilen vakte så stor opsigt, at en fotograf tog dette billede og trykte det som postkort, der kunne købes i Søren Fregerslevs Boghandel i Hammel.
Kigger man efter med lup, ser man, at to betuttede børn kigger ud fra deres skjul i buskene til højre, hvor nu forsamlingshuset ligger.
Sognerådet havde ret: Biler er farlige
Som alle andre læger i det 20. århundrede drog Götsche på besøg hos de syge – ofte langvejs omkring – og da de første biler blev konstrueret, var lægen med på det nyeste.
Det var sognerådet ikke. Meget forudseende (!) mente man både i Borum-Lyngby og de fleste andre kommuner, at bilerne var alt for farlige. Götsche fik dog efter flere forsøg sin tilladelse til at køre på visse veje også om natten, hvilket krævede skriftlig ansøgning. Det stod simpelthen i Lov om Automobiler af 15. maj 1903.
I 1910 behandlede også sognerådet i Brabrand-Årslev en ansøgning fra den vilde mand i Borum. Meningerne var delte, men det endte også der trods alt med, at han fik tilladelsen til at køre med et firehjulet automobil også i denne kommune.
Begejstret nytårsdigt
I Årslev boede fru Marie Hagelquist, og hun var så begejstret for bilen (eller lægen), at hun altid stod og vinkede glad, når han kom tøffende. Herom skrev Götsche i januar 2017 et lille digt, som han sendte bag på et postkort med billedet af sig selv og automobilet:
Naar “Dowtoren i Borum” gennem Aarslev biler Da vinker – fru Marie – venligt og smiler Derfor en Hilsen og Tak i Dag hun faar og en Lykønskning med for – “det nye Aar” – Deres hengivne H. Götsche
Man får indtryk af en humoristisk mand med mange talenter. Kortet er adresseret ganske enkelt i tre linjer: Fru Marie Hagelquist/ Aarslev/ pr. Brabrand St.
Og fru Marie? Hvem var hun? Hun blev fire år før digtet gift med en murermester: Se her. Så vidt vi og vores kolleger i Brabrand kan se, boede Hagelquists på nuværende Silkeborgvej 760. Huset findes endnu – nu gudhjælpeos som solcenter.
Lægeboligen i Borum
Læge Götsche satte sig også blivende spor i Borum. Han byggede nemlig i 1898 villaen på Langelinie 71, og han efterlod sig en gåde. For hvorfor fik lægeboligen dog navnet Ehem?
Den dag i dag står lægeboligen trods en senere tilbygning (1970) nok som Borums flotteste hus.
Der kan opregnes fire generationer af læger i villaen:
Harald Andersen Götsche
Johannes Krogh
Elin Andersen
Jesper Munch Lund
Jesper Munch Lund døde i 2015. Hans enke, Mette, solgte huset i 2017 – og ikke til en læge.
Omkring 1916 var Götsche blevet noget bedre kørende. Billedet ligger i lokalarkivet for Brabrand-Årslev. Vi ved ikke, hvor det er taget.
En amerikaner
For eventuelle veteranbil-nørder: Vi har fået oplyst, at bilen nærmest kun kan være en Oldsmobile Curved Dash, der blev fremstillet i USA fra 1901. Bilen havde en éncylindret motor på 5 hk, den var vandkølet og havde to gear frem og ét bak. Tophastigheden var cirka 30 km/t og – vigtigt for den udkørende læge – den gik for at være meget driftsikker. Mere nærliggende var måske den samtidige Brems-bil, der faktisk blev fremstillet lidt tættere på, nemlig i Viborg. Den ligner bare ikke rigtig.
Udsnit af området: Bagest t.v. den fredede højrest af Borum Eshøj, i forgrunden rekonstrueret gravhøj med stolpemarkering af stenalderhus.
Borum Eshøj er på samme tid navn både på én bestemt, fredet gravhøj 104 m.o.h. og på et område, hvor der i oldtiden har ligget måske 40-50 gravhøje.
Borum Eshøj regnes for Nordeuropas vigtigste bronzealder-lokalitet.
Hele højdedraget mellem Skivholme, Lading, Sabro og Borum er af Kulturstyrelsen udlagt som kulturarvsområde, hvilket dog ikke forhindrer, at den i 2014 besluttede linjeføring for en motorvej til rute 26 gennemskærer den nordligste del heraf.
Den oprindelige størrelse af Borum Eshøj – her rekonstrueret grafisk af Moesgård Museum.
Den fredede oldtidshøj er kun en lille rest af den oprindelige Borum Eshøj, der var 35-40 meter i diameter og måske 10 meter høj. Den rummede tre velbevarede, påklædte lig, der blev fremdraget i 1875.
Oldtidspark
I området nord og nordvest for Højballegård, Eshøjvej 92, har arkæologer og lokale kræfter siden 1990’erne arbejdet på at etablere en oldtidspark.
Denne består foreløbig af et indkøbt areal, hvorpå ligger:
Den fredede gravhøj
3 overpløjede gravhøje, der er blevet undersøgt i dybden og derefter genskabt af jord
Genskabt stensætning omkring én af disse høje
Stolper til påvisning af fund af et hus fra stenalderen under en af disse tre høje
Et nybygget bronzealderhus, Eshøjhuset
Fra en mindre udgravning i 2011.
Informationstavler
Parkeringsplads
Læs meget mere
Adskillige udstillinger, bøger og hjemmesider fortæller meget mere om Borum Eshøj. Et godt sted at begynde kan være på Moesgård Museum.
Specielt om den lokale kamp i Borum for at bevare Borum Eshøj allerede i 1800-tallet kan du læse artiklen Bissen, bonden og bronzealderen.
Skovlund fotograferet i 1950’erne. Vi ser mod sydvest hen over ådalen mod Hørslevs enge.
Når man kører mod syd fra Borum ad landevejen mod Labing og Harlev, passerer man lige hen over dette sted.
Gården Skovlund lå ved den gamle Stillingvej (forrest i billedet) lige før Borumbro.
Århus Amt rev gården ned, da landevejen blev gjort højere og bredere i 1976-77. Ja, faktisk gik det rent tilfældigt så grumt, at Leif Lundgaard Jensen som maskinfører ved et entreprenørfirma blev sat til at rive sit eget fødehjem ned.
Det gjorde han så.
Gårdens historie begynder 200 år tidligere, da skolen i Borum fik tildelt godt syv tønder land jord på Broholm, en lille banke nord for åen, fordi ”degn og skoleholder har krav på at få så meget jord, at han ved fordel af dettes dyrkning kan få den fourage som er nødvendig til at føde de tre kreaturer, som de kongelige anordninger tilstår skoleholderen græsning og foder til”.
Siden holdt skolelæreren op med også at være landmand. Efter lidt handel og sammenlægning blev 18 tønder land samlet, og Skovlund blev bygget på dem.
Nu er alt væk, og man skal bruge øjnene godt for at få øje på, at der lå en gård lige vest for og til dels inde under landevejen. Der står kun nogle få træer tilbage, som endnu er lidt højere end resten. Sikkert nogle af de samme træer, der ses på billedet fra 1950’erne.
I 1930’erne, fyrrerne og halvtredserne havde Borum en aktiv idrætsforening, BIF.
Dengang var der mange karle og piger på gårdene og i byen, så byen kunne sagtens stille hold til både fodbold og håndbold.
Hver sommer holdt man et ret stort stævne med ringridning, fodbold og håndbold ved Mølletoften. Her var der stemning, som var det en landskamp.
Borum Idrætsforening var tilmeldt en hovedforening og skulle spille et antal kampe mod naboforeningerne. Men først skulle der trænes, og det foregik på en mark. I 1950’erne fik man mere faste forhold og et klubhus ved Langelinie 62 – samme sted som Borum Idrætsforening genopstod et halvt århundrede senere.
Borum IF, altså den første af dem, vandt i årenes løb en del pokaler, som i mange år var udstillet i forsamlingshuset. Nu passer Arkivet på dem.
På billedet, som er fra ca. 1939, kan vi i bageste række kende Svend Nielsen, Magnus Thomasen, Evald Thomasen og Ejgil Jensen. Forrest i midten sidder den dygtige målmand, Orla Ljunggreen.
Dette kort viser, hvordan jorden i Yderup blev opmålt i 1781 og nyfordelt, udskiftet, i 1811.
For en gangs skyld var opgaven enkel. Her var kun fire gårde, og de fik hver et lagkagestykke som en halv stjerne mod øst.
Oprindelig hørte lille Yderup til True Sogn, men kirken i True blev så hårdt vandaliseret under svenskekrigene i 1618 til 1648, at indbyggerne rev ruinen ned, og så blev Yderup en del af Brabrand Sogn lige indtil 1811.
Der var langt at gå eller køre til kirken i Brabrand, og efter de mange års besvær blev Yderup lagt til Lyngby Sogn, hvor Lyngbygård ejede kirken.
Kirkegården i Lyngby vidnede indtil for få år siden om sammenlægningen, idet et stykke jord nær kirkens nordside blev opdelt i fem lige store gravsteder til de fire gårde og en husmand, som Yderup dengang og i mange år bestod af. Gravstederne ligger den dag i dag i nummerorden efter matrikelnumrene i Yderup.
Man kan forestille sig, at lyngbyerne, der jo var kommet først, sikrede sig deres gravsteder på solsiden af kirken, mens Yderups afdøde måtte nøjes med den mørke og kolde side, hvor der var god plads.
Vi står i Bysvinget, og flere af Borums borgere har klædt sig ud til narrestreger og musik. Nu tager de på tur rundt i byen for at samle ind til fest.
Det besynderlige fænomen ”Sluppen” ruller ud med hesteforspand og festmusik en februardag i 1944.
Egentlig stammer traditionen fra havnebyer, hvor man kørte en stor jolle, en slup, i optog gennem byens gader.
Men i Borum, som man jo ikke med selv den bedste vilje kan betegne som en havneby, ville de også samle ind til fest. Sluppen var på en måde de voksnes svar på fastelavnssoldaterne, og den kørte lige til 1951.
På billedet står f.v. Gunni Fenge, Rasmus Jensen, Kristian Taastrup, Helmer Koch, Oskar Annesen, Viggo Annesen, Annelise Pedersen, Evald Thomassen, Karl Frederik Johansen og en karl ved navn Esmann.
På den værst tænkelige årstid ramte denne ulykke arbejdsmand Jens Sørensens fattige hus på Borum Møllevej. Hele skrænten op mod Mølvangs mark blev tilsyneladende næsten flydende en decemberdag i 1963. På en bred front gav jorden efter, og så fik Sørensens selvbyggede hus trykket hele bagfacaden ind.
Møllevejen lå oprindelig helt åben mellem Borum By og vandmøllen, men i 1940’erne og 1950’erne fik den 11 huse. Det var før byggetilladelsernes tid. Folk gik bare i gang, og noget blev bedre end andet.
Huset her, Borum Møllevej 15, var nu ikke så ringe, men ejeren havde undervurderet kraften af vandtrykket i skrænten. Arkivet hører gerne mere om, hvad der videre skete, hvis nogen husker noget. I mellemtiden lader vi den lille naturkatastrofe tale for sig selv.
“Vores” herregård er her fotograferet i udgaven 1925.
I 2010 reddede Lokalhistorisk Arkiv en række digitale kopier hjem af interessante billeder fra vores lokalområde. Heriblandt var en del ældre billeder taget af anerkendte fotografer i Århus. Det øgede blandt andet samlingen af fotos af vores lokale herregård, Lyngbygård.
Lyngbygårds hovedbygning, der er fra 1755-75, har været fredet i umindelige tider. Alligevel har det yndede fotomotiv taget sig ud på mange forskellige måder i tidernes gang, og det hele er nu bevaret for eftertiden.
Her er vi for eksempel i 1925, hvor en stor dam med snadrende ænder dominerede gårdspladsen.
Mange ejere gennem tiderne
Nogle få herregårde i Danmark har været ejet af én eller få slægter igennem århundreder.
Med Lyngbygård, der i tidernes morgen hed Lyngby Søndergård, er det lige omvendt. Kun slægten Althalt (1686-1826) sad ret længe i Lyngby.
Nummer to i “regeringstid”, familien Friis (1826-1903), bliver om få år overgået af de nuværende ejere, familien Bønløkke, der nu i tredje og fjerde slægtled siden 1945 ejer Lyngbygård. Og for øvrigt en hel del andre landbrug i Jylland.
Oprindelig ejedes herregården af benekdiktiner-nonnerne på Ring Kloster ved Skanderborg Sø. Ved reformationen i 1536 overtog kronen (kongen) gården og beholdt den i over 40 år. De følgende ejere kommer her:
1579-1612: Anne Skram
1612-1647: Marie Henriksdatter Below
1647-1655: Ida Daa
1655-1681: Anshelm von Podewils
1681-1686: Hans Mogensen Arenfeldt
1686-1728: Johan Arentsen Althalt
1728-1734: Christian Johansen Althalt
1734-1766: Johan Christiansen Althalt
1766-1808: Anne Elisabeth Lassen
1808-1826: Thøger Lassen Johansen Althalt
1826-1877: Johannes Friis
1877-1903: Johannes Friis
1903-1911: Frederik Lagoni
1911-1917: N.A. Høgdall
1917-1921: H.R. Angelo
1921-1932: P. Nymann
1932-1933: Jysk Landhypotekforening
1933-1945: Aage Søborg
1945-1967: Enkefru Marie Bønløkke
1967-1990: Hans Bønløkke
1990- : Niels Jørgen Bønløkke
Poul Jakob Bønløkke og Niels Jørgen Bønløkke har siden 2015 ejet Lyngbygård i lige sameje.
Lyngby Kirke blev indtil 1926 ejet og drevet af Lyngbygård. Først derefter gik den over til sognebeboerne.
I årene 1697-1808 blev adskillige medlemmer af slægten Althalt begravet inde i Lyngby Kirke, hvilket et epitafium i koret fra 1813 fortæller om.
Fra dyr og folk til mekaniseret planteavl
I arkivet gemmer vi mange andre Lyngbygård-billeder. Blandt andet har vi en stribe billeder med hovedbygningen i baggrunden, hvor man kan følge udviklingen af landbrugets trækkraft fra en hel masse heste til nogle få traktorer.
Dette er fra 1947, og den enlige Fordson-traktor købte gården allerede før krigen. Men det gik faktisk langsomt med ”mekaniseringen”, som man sagde dengang, fortæller Anker Nielsen. Han tjente i de år på herregården og kørte netop den første traktor.
På det tilsvarende foto i 1951 ser man stadig 12 heste og kun to traktorer, men på 1959-billedet er hestene helt væk. Siden forsvandt også malkekøerne, og Lyngbygård blev ren planteavl.
Dette er det ældst bevarede billede af vores fantastiske fastelavnssoldater, en 340 år gammel tradition. Fotoet har været i Glostrup, inden det vendte hjem, og det rejser en del spørgsmål.
Allerførst: Hvorfor lukker næsten alle drengene øjnene? Ser de ikke også lidt bange ud? Det kan vi faktisk godt svare på. For det første havde de sandsynligvis aldrig før prøvet at blive fotograferet. For det andet havde de ikke lyst til at blive blændet af blitzen, og det blev man. Det var næsten en hel bombe af magnesium, fotografen fyrede af dengang.
Billedet er fra enten 1921 eller 1927. Alle medvirkende er nok døde i dag. Men vi har fået at vide, at drengen i første række helt til venstre hed Otte Simonsen. Ham kan vi finde i kirkebøgerne. Han blev konfirmeret i 1929, og han kom fra ejendommen Engholm, der i dag har adressen Tingvad 12.
Hvor er billedet taget? I Borum Forsamlingshus? Det kunne man sagtens forestille sig, for huset havde faktisk gymnastikribber i gamle dage? Nej, for forsamlingshuset blev først bygget i 1928.
I Staacks lokale, forgængeren på Langelinie 62? Måske.
I en af skolerne? Ikke helt usandsynligt. Men skønt Tingvad (undtagen Bækkelund, Tingvad 20) hører til Borum, gik børnene derfra faktisk i skole i Lyngby. Her vides det, at der engang sad ribber i en af skolestuerne, som også var en slags forsamlingshus.
Så måske er det slet ikke fastelavnsdrengene fra Borum, men fra Lyngby m.m., vi kigger på.
Intet motiv i vores lokalområde har gennem tiden været mere yndet for fotografer og kunstmalere end Borum Vandmølle. Og det forstår man jo godt.
Blandt arkivets mange malerier fra området har vi her valgt det ældste. Maleren hed A. Høtoft, og vi aner intet om ham. Men vi kan se, at han nok sad ved staffeliet allerede før 1866. Det år blev den nuværende gulstensbygning ud til vejen nemlig opført, efter at de store driftsbygninger til venstre på billedet brændte.
Stuehuset til højre spejler sig nok så kønt i den højtliggende dam. Den udgjorde kraft-reserven til mølleriet, men det var også her, at der i mange år lå en robåd, som unge, smukke mennesker kunne få lov til at låne. Så kunne de sejle en romantisk tur rundt om en lille ø, mens et svanepar holdt skarpt øje med dem. Borum Mølle er ældgammel. På skrift nævnes den allerede i 1427.
Disse ni søde Borum-piger gik til fritids-undervisning. Året er 1954, og ordet hobby siver så småt ind i det danske sprog.
Så avanceret er det nu ikke her. Pigerne lærer at sy, for det har piger (men ikke drenge) brug for, vidste man. Lærerinde fru Lindquist, gift med en dyrlæge-assistent, samlede børnene til aftenskole hjemme hos sig selv i dyrlægeboligens nyindrettede medarbejderlejlighed (Langelinie 69A).
Børnene er (bagest f.v.) Janne Knudsen, Lisbeth Nielsen, Kirsten Kjær, Gerda Pallesen og Lilly Nielsen. Forrest f.v. sidder Karin Andersen, Bodil Pedersen, Jette Knudsen og Ulla Christensen.
Sidstnævnte drev det i øvrigt vidt på et helt andet felt end hjemmesyning. Sammen med søsteren Jette opbyggede og drev hun det succesrige firma Århus Charter – kåret som Danmarks bedste i 2001, 2005, 2006, 2008 og 2009 og solgte først livsværket i 2014. Søstrene voksede op i Borum Forsamlingshus, som forældrene Ella og Ove Christensen forpagtede i en del år, og Borum har stadig en stor plads i deres hjerter.
I første halvdel af 1900-tallet halsede Borum af sted og holdt fint trit med det, man plejer at kalde ”udviklingen”.
Et knudepunkt i erhvervslivet var Andelsmejeriet Borumlund, Borum Byvej 9, der også her er i centrum sammen med bestyrerboligen, Borum Byvej 11, og forsamlingshuset, Borum Byvej 13. Landbruget dominerede fuldstændig, og hver eneste gård og husmandssted havde endnu køer.
”Borumlund” blev oprettet allerede i 1897, og på dette vigtige billede fra 1950 står mælkespandene klar på perronen. Men der er også kommet noget helt nyt til i den rivende “udvikling”.
Damen til venstre er nemlig på vej hjem fra sognets splinternye og meget moderne andelsfryseri.
De fælles frysehuse skyllede som en bølge hen over Danmark. I Borum blev foreningen oprettet i 1948 og fik straks 76 andelshavere. Hver havde en lille boks af tremmer inde i kulden til den halve gris og ærterne fra haven, og de anede intet om, at det en skønne dag blev almindeligt at have sin egen fryser derhjemme. Dette gik dog hurtigt. Andelsfryseriet blev allerede nedlagt i 1965.
Bemærk det åbne præg omkring Borum Landevej med vejtræerne.
I 2011 fyldte denne bygning 100 år – cirka. Hvor mærkeligt det end lyder, kan Arkivet ikke med sikkerhed fastslå præcis hvornår Lyngby Skole blev taget i brug. Sognerådets protokol er nemlig noget mangelfuld. Sandsynligvis var det i 1911.
