Damgårdens endeligt

Damgården lignede efterhånden en skygge af fordums fredelige liv på landet. Foto: Peter Poulsen.

November 2023: Damgården i Lyngby stønner sit sidste suk.

Oprindelig var Damgården, matr. nr.  5a, en af de bare seks gårde i den lille landsby. Efter udskiftningen i 1793 blev den stille og roligt liggende ved dammen på hjørnet af Lyngbygårdsvej og Glamhøjvej. Sindig, firelænget, af bindingsværk og med stråtag. Men 5. september 1919 skete der noget forfærdeligt. En voldsom brand fortærede såvel Glamhøjgården lige overfor som Damgården.

Nu var gode råd dyre. Også dengang blev det altid dårligt vejr i november, og hvor skulle dyr og mennesker nu overvintre? Så ekspres satte gårdejer og sognefoged Andreas Nielsen to murermestre i gang med at bygge både stald og stuehus i løbet af to måneder. Det skete ved at flytte ud midt på marken ad Årslev til på den nuværende adresse Glamhøjvej 30.

Lidt længere ude stod i forvejen gården Jensgård, Glamhøjvej 36, som i 1860 var blevet udstykket fra Damgården. Den blev revet ned i 2011. Også husmandsstedet Haraldskær (Rummelihul) fra 1863 var udstykket fra Damgården. Det røg i 2008.

Lidet kunne Andreas ane, hvad der skulle ske fra omkring 1990, mens han med vinteren i hælene fik dyr og mennesker under stald dengang i 1919. Ejheller hans søn, Gunnar Damgaard Nielsen (1935-2022), havde nogen mistanke, da han fortsatte det traditionelle landbrug på Damgården. Man var ganske vist begyndt at tale om en ny motorvej vest om Århus. Men stregerne på kortet var blevet tegnet på den anden side af Lyngby og Yderup.

Altså indtil de ikke længere var. Så nu tromlede en ny motorvej frem og lukkede det sidste hul mellem Frederikshavn og grænsen. Snart havde alle lært at sige E45. Også i Lyngby, hvor vejen nu har larmet højere og højere siden åbningsdagen i 1993.

For Gunnar Damgaard Nielsen betød det nye naboskab et dramatisk tab af livskvalitet. Gårdejeren, der i næsten hele sit liv stod centralt i Lyngbys liv som blandt andet formand for menighedsrådet, initiativtager til sognegården og aktiv i Lokalhistorisk Arkiv, var vant til et liv med åbne marker og fuglefløjt omkring sig. Han fik nu et støjhelvede 24-7. Tilmed måtte han og andre naboer finde sig i en kold og uforskammet behandling af statens ekspropriations-myndigheder. Til Århus Stiftstidende fortalte han 29. juli 1992, at han følte sig dårligere behandlet end en forbryder i retten.

I 2009 kastede Gunnar håndklædet i ringen og flyttede helt væk fra Lyngby. Gård og jord blev købt af et drengerøvsfirma, der i begyndelsen hed Rezultat ApS og senere noget lige så fantasifuldt. Så rykkede folk ind, der interesserede sig for paint ball-skydning, fly-simulatorer og en overgang også en højt opreklameret swingerklub med tilhørende ballade og hærværk. Altså en lidt trist udvikling der ligner den, som mange andre mishandlede ejendommen langs motorvejene har gået igennem.

E45 under anlæg for lidt over 30 år siden. Billedet er taget mod nord, og Damgården ligger bag træerne til venstre. Lastbilerne i baggrunden holder nogenlunde oven på broen over Glamhøjvej.
Foto: Gunnar Damgaard Nielsen.

30 år efter anlæggelsen har E45 vist sig at være for lille. Den udvides i disse år (skrevet i 2023) til seks spor mellem Århus N og Århus S. Samtidig bliver der – 30 år for sent – anlagt støjmur- og -vold, så Lyngby kan få lidt mere ro.

Det fylder. Damgården lå i vejen, og nu gik den simpelthen ikke længere: Vejdirektoratet blev endelig nødt til at ekspropriere hele gården, hvilket de nok burde have gjort lige fra starten.

Fremtiden bringer helt nye tider til Lyngby. Ligesom der siden 2009 har været bygget logistikcenter og meget andet grimt øst for E45, og ligesom den sidste ledige jord nu (2023) fyldes op af DSB’s kommende vedligeholdelsescenter for elektriske togsæt, så udlægges Damgårdens areal måske blandt andet til solcellemarker og til den kommende jernbane mellem Århus, Galten og Silkeborg.

En skønne dag kommer alt det såmænd også i Lokalhistorisk Arkiv.

Damgården blev udflyttet på bare to måneder – det tog meget længere tid at rive den ned

Foto af Damgården, der i de første år kun havde to længer. Kommer du fra Lyngby og kører mod øst, er Damgården den sidste før motorvejen.

Efter en hærgende brand i Lyngby i september måned 1919 blev Damgården opført på marken cirka 500 meter øst for byen (nuværende Glamhøjvej 30). Den lå før branden midt i Lyngby omkring det nuværende Glamhøjvej 3.

Byggeriet gik meget hurtigt, da man skulle have dyrene på stald, inden vinteren satte ind i november. Arbejdet blev delt mellem to murermestre. Én opførte staldlængen og en anden stuehuset. Således lykkedes det at blive færdig rettidig med de nødvendigste bygninger. 

Om branden kan du læse mere her.

I 2024 blev gården opkøbt af Vejdirektoratet. Men det tog meget længere tid at rive den ned, end det 100 år før havde taget at bygge den op.

I pinligt lang tid stod de tomme bygninger som forfald, inden de endelig blev fjernet til fordel for udvidelse af E45 og tilhørende støjvold.

Jensgård i Lyngby – alt er væk

Jensgård 1981 med Glamhøjvej øverst i billedet.

Jensgård 1981 med Glamhøjvej øverst i billedet.

Dette udmærkede syn er udelukkende fortid.

Også ”Jensgård”, Glamhøjvej 36, blev i 2011 revet ned som led i den massakre, der i løbet af bare to år ramte den østlige spids af Lyngby Sogn og hele området fra jernbanen ned til Silkeborgvej og de to motorveje. Alt blev revet ned. Logistikcentre, kontorbygninger, højlagre og et industribageri opsluger nu det gamle landbrugsland helt.

Gårdens skæbne skyldtes, at den i 1993 blev nabo til motorvej E45 – på den forkerte side.

Jensgård er her fotograferet så sent som i 1981, hvor alt endnu åndede landlig fred.

Gården blev udstykket i 1860 fra Damgård, der dengang lå midt i Lyngby, og hvis ejer hed Jens Sørensen. Man mener, at navnet på gården kommer fra ham.

Den store gård midt i Lyngby

Luftfoto af Lyngby med Glamhøjgård.

Luftfoto af Lyngby med Glamhøjgård.

Glamhøjgård, i dag opdelt i en halv snes boliger, ses her, mens den endnu var et landbrug med seks jyske heste, 30 røde køer, 20 ungkreaturer, en avlstyr og 35 svin i staldene.

62 tønder land mark hørte til omme bag ved den firelængede gård, der tilhørte gårdejerfamilien Dahl.

Luftbilledet er taget omkring 1945-50, og dengang så Lyngby en del anderledes ud. Vi ser mod sydvest. Til højre støder tre veje sammen i en trekant, og det er Glamhøjvej mod venstre. Vejen til Lyngbygård (mod højre) blev siden rettet ud, så den kom til at ligge i forlængelse af Glamhøjvej. I forgrunden en åben plads, hvor der blev bygget tre huse i 1980’erne.

På selve Glamhøjgård er stuehuset med de fire skorstene bygget i 1877 og udlængerne genopført efter en voldsom brand i 1919. Efter familien Dals tid fra 1918 til 1950 kom her skifende ejere, en produktion af legepladsredskaber og siden et kollektiv. Andelsforeningen blev nedlagt i 2004, og Glamhøjgård er nu udlejningsejendom foruden domicil for Lyngby Entreprise, der ejes af Thomas Lund.

Et rart lille husmandssted – Rummelihul

Glamhøjvej 32 findes ikke mere. Slet ikke!

Glamhøjvej 32 findes ikke mere. Slet ikke!

De senere år har været hårde for den østlige del af Lyngby.

Først kom der en losseplads (nu nedlagt og glemt). Så en motorvej (E45 i 1993). Så én mere (Herning-motorvejens første etape i 2003). Derefter fulgte et kæmpestort transportcenter, et grimt højlager og nogle lige så hæslige administrationsbygninger for Salling Group (Dansk Supermarked).

Status 2016: Jensgård, Glamhøjvej 36, er revet ned. Damgårdens bygninger, Glamhøjvej 30, bliver skiftevis brugt til drengerøvslege med flysimulatorer og som swingerklub. Og nord for Glamhøjvej ligger ejendommen Glamhøjvej 37 i ruiner tilsat diverse kriminelle aktiviteter, uden at myndighederne tilsyneladende foretager sig meget.

Status 2018: Nu er stuehuset til Glamhøjvej 37 dog fjernet.

Kan det blive værre? Jo, på et tidspunkt fandt nogle kirkelige kræfter ud af, at de med fordel kunne skære et stykke af Lyngby Sogn helt ud og overdrage det til Brabrand-Årslev. Den plan blev dog forpurret. Sognegrænsen mellem Lyngby og Årslev går altså, hvor den altid har været, men om søndagen møder der næppe mange kirkegængere op i Lyngby Kirke fra Salling Groups varelagre.

Lige her ved siden af motorvejskrydsets ramper og larm stod dette lille husmandssted. Vi ser bygningerne til ejendommen Haraldskær, i folkemunde kaldet Rummelihul (Rommeliwhol) fra luften.

Den sidste ejer, Henrik Lemche, ventede stædigt på den store million-gevinst for jorden, men døde i 2005, og siden boede ingen på stedet. Først lidt senere købte makkerparret Århus Kommune/Dansk Supermarked jorden og rev straks bygningerne ned.

Senere blev også alle ejendomme på bivejen Rosbjergvej mellem Lyngby og Årslev revet ned og selve vejen flyttet et stykke mod vest.

Billedet her er fra velmagtsdagene på det lille sted, der dengang lå helt for sig selv for enden af en kilometerlang grusvej fra Lyngby By. Vi er cirka i 1950’erne. Marker og have står velpassede. Der er hvidmalede bistader i hegnet og blomster op ad muren. Man kan næsten høre fuglesangen – hvad man ikke kan i dag.

Rummelihul menes at have fået sit navn efter, at folk helt oppe på Lyngbygård kunne høre rumlen i det fjerne, når en vogn kørte ned til den lille ejendom. Ak ja.

Søgården

Søgården ligger på Glamhøjvej 31 og grænser op til en sø, der tidligere fandtes i det lave område øst for Lyngby By. Den meget senere tilkommende sø (ca. 2000) er menneskeskabt og etableret af Naturstyrelsen i en del af dette vådområde. Gården blev også i mange år kaldt ”Den skæve gård”, idet der ved anlæg af jernbanens andet spor i 1933-36 blev skåret et lille hjørne af bygningerne, der kom til at ligge meget tæt på banen.

Jensgård

Jensgård var navnet på en nu nedrevet gård på adressen Glamhøjvej 36 i Lyngby. Den var oprindelig udskilt af Damgården i 1860 og navngivet efter dennes ejer, Jens Sørensen. En senere Jens, der også ejede den, var Jens Jørgensen kaldet Champagne-Jens. Han kom fra Nordgården ved Brabrand og solgte den jord, som Gellerupparken, Nordgårdskolen, Nordgårdhallen m.m. blev bygget på.

Grusvejen gennem Lyngby

Her går en ganske almindelig grusvej igennem en ganske almindelig landsby, sådan som de så ud for bare 50-60 år siden.
Landsbyen er Lyngby, og vejen er den nuværende Glamhøjvej set ned ad bakken mod vest. Vejen til Borum og Yderup går fra til højre ved vejviser-standeren midt i billedet.
Billedet er fra omkring 1945-50. På venstre side ligger “Sofies hus”, Glamhøjvej 4, og “Dahls gård”, Glamhøjvej 2. På højre side ligger Lyngbygårds arbejderbolig, hvor Cecilie i lejligheden i den østre ende (Glamhøjvej 7B) var det faste holdepunkt, og længere oppe ad bakken boede Jens “Husmand”. Masterne på højre side af vejen bar datidens telefonkabler – én tråd til hver abonnent.
Det lille hus vest for bindingsværkshuset, hvor nu Glamhøjvej 5 er bygget, var byens sprøjtehus, altså brandstationen. Her stod en håndsprøjte centralt placeret ved branddammen, som dog ikke kan ses på billedet. Vejskiltet, der anes i baggrunden, viste til Labing, Yderup og Aarslev.
Glamhøjvej i dag.

Glamhøj

GlamhojHøjdepunktet Glamhøj (56 m.o.h.) ligger s.ø. for Lyngby. Dets navn kan betyde noget i retning af udsigtspunkt, men kan også hentyde til forestillinger om en bjergmand, der lavede støj (gammel dansk: glam) i højen. I området omkring Glamhøj fandtes tidligere en del gravhøje.
Den store gård midt i Lyngby hedder Glamhøjgård.

Rosbjergvej

 

Den oprindelige Rosbjergvej fotograferet i 2007. Alt på billedet er i dag væk - både vejen og bygningerne.

Oprindeligt navn på bivejen mellem Årslev og den østlige del af Lyngby. Opkaldt efter Rosbjerg, der ligger på strækningen.

Siden anlægget af motorvejen Brabrand-Låsby går vejen ikke længere til Årslev. Ja, faktisk blev den oprindelige vej efter nogle få år helt fjernet. Navnet er dog videreført i en nyanlagt vej, der fra jernbanebroen ved Glamhøjvej/Rætebølvej går gennem Logistikparken til Silkeborgvej noget længere mod vest end den oprindelige.