lyngbygårdsvej

Født for over 100 år siden

Lokalhistorisk Arkiv

2002-2-1-lyngby-skole-0001Børnene på dette herlige billede har to ting til fælles: De er født for lidt mere end 100 år siden, og de går i skole i Lyngby.

Vi ser den store klasse – der var to – flankeret af lærerparret Jensen.

Der står ikke dato bag på det fine billede, som en professionel fotograf fra Brabrand kom og tog, men vi føler os ret sikre på, at billedet er taget kort tid efter den officielle indvielse af den fine, nye skole i Lyngby i 1912.

Før da gik Lyngby-børnene helt bogstaveligt i ”den stråtækte skole”, nemlig i det hus, der nu er Vibeke og Richards hjem, Lyngbygårdsvej 38.

På væggen i baggrunden ser vi et bevis for, at danske landsbybørn allerede dengang fik udsyn til verden. Der hænger både et verdenskort og et kort over Europa.

Skolestuen har siden 1998 været møde- og selskabslokale i Borum-Lyngby Sognegård, og de ord, du lige har læst, er skrevet i lærer Jensens lejlighed. Dér bor Lokalhistorisk Arkiv.

Lyngby – en meget lille by

Lokalhistorisk Arkiv
1946: Meget tyndt befolket.

1946: Meget tyndt befolket.

Lyngby var en endnu mindre landsby end nu dengang i 1946, da dette billede blev taget.

Vi ser fra Glamhøjgården ned ad Kirkevej, som denne del af Lyngbygårdsvej dengang blev kaldt. Til højre ligger nummer 34 og foran den en åben plads. Her lå for længe siden to gårde, Damgården og Søgården, indtil de blev flyttet ud. Derefter lå pladsen som landbrug helt ind til midten af byen, indtil der langt senere blev bygget villaer.

Til venstre ligger en af Lyngbygårds arbejderboliger, nummer 33-35. Hønsegården, hvor siden nummer 31 blev bygget, hørte til Glamhøjgården.

Og hvis vi lige skal have det hele med: Hunden hed Bonzo.

Læs også en historie, der tager sin begyndelse 3 år efter, at dette billede blev taget: Mit liv i og med Lyngby

Skolen

Lokalhistorisk Arkiv

Her ses begge Borum-skoler i begyndelsen af 1900-tallet.

“Den gamle skole” er et begreb, der kendes i talrige landsbyer. I vores område har der været to skoler i Borum og en i Lyngby. De blev alle tre nedlagt på én gang i 1964. Så her dækker udtrykket disse adresser:

Bysvinget 16 – i dag privat beboelse

Bysvinget 18 – i dag privat beboelse

Lyngbygårdsvej 41 – i dag Borum-Lyngby Sognegård

Mortensens gård

Lokalhistorisk Arkiv

Mortensens gård ligger på Lyngbygårdsvej 61. Denne ene af de fire Yderup-gårde har ikke noget egentligt navn, men kaldes sådan efter en tidligere ejer. I 2015 kunne den lige så godt hedde Ohlsens gård. Erik Ohlsen driver reparationsværksted.

Lyngbygård

Lokalhistorisk Arkiv

Lyngbygård ligger på adressen Lyngbygårdsvej 25-29. Den er områdets eneste herregård og har  eget ejerlav i Lyngby Sogn (de to andre er Yderup By og Lyngby By). Oprindeligt navn Lyngby Søndergård. I 1540 nævnes gården første gang i en skriftlig kilde Liungbygaard. Hovedbygningen fra 1755 og 1775 er fredet og er en af de ældste i området. Den er delvist bygget på en kælder fra 1570.  I 1876 blev tilføjet et tårn mod parken. Siden 1945 har Lyngbygård været i slægten Bønløkkes eje. I størstedelen af denne periode er den blevet drevet med planteavl og skovbrug og med forskellige specialafgrøder og andre indtægter. Arealet er på 326 hektar, der drives sammen med flere andre ejendomme. Fra 2007 udlejer herregården et betydeligt areal på en 30-årig kontrakt til Lyngbygård Golf Center A/S. Herregårdens eget site her.

Kildebækgård

Lokalhistorisk Arkiv

Kildebækgård er navnet på gården på Lyngbygårdsvej 44. Den er en af de oprindelige helgårde i Lyngby. Første led i navnet blev tidligere udtalt Kjelbæk eller Kjaldbæk. Kialdbechs Marchen nævnes i markbogen fra 1683. Gården, matr. nr. 1a, kaldes også Kirkegård og var Borum-præsternes tilholdssted i anneks-sognet Lyngby.

Vores ældste fotografi

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Skolefoto 1875

Længe før Lokalhistorisk Arkiv var opfundet, tog Frede Kristensen og Ingvar Jakobsen, Lyngby, på rundtur og indsamlede gamle billeder af lokale minder. Poul Pedersen, Lyngby, lavede dem senere om til en serie lysbilleder.
Hos nu afdøde Søren Fogsgaard, Lyngby Østergård, fandt de dette billede af børn og lærer i Lyngby Skole, og da Fogsgaard kunne datere det helt tilbage til 1875, er det ikke så lidt af et klenodie. Faktisk det ældste fotografi på egnen.
Selve den fotokemiske proces blev først opdaget af opfinderen J. N. Niepce i 1826 og udviklet til praktisk brug i de allerførste kameraer af Daguerre fra 1839. Så det har utvivlsomt været en sensation at blive fotograferet i Lyngby i 1875.
Den første skole lå i Vibeke og Richards nuværende hus, Lyngbygårdsvej 38. Den blev oprettet i 1814, og da den nye skole (nu sognegården) blev bygget i 1910, kom der købmandsforretning bag bindingsværket.
Personerne? Det har vi ingen anelse om.

Begyndende byvækst i Lyngby

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

1996 var året, da Brabrand Boligforening byggede fire boliger syd for Lyngby Kirke. Det var også samme år, som menighedsrådet overtog den tidligere skole til indretning af graverfaciliteter og til sognegård for Borum-Lyngby. Luftbilledet er taget, netop som oprydningen i det fredede område omkring kirken og skolen er godt begyndt. Nederst i billedet ses det store, nybyggede hus, Lyngbygårdsvej 40A, og legepladsen. Øverst marken mellem byen og Lyngbygård.

Børn i den stråtækte

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

1996-14-2-Lyngbygardsvej-38Her ses alle de børn, der gik i skole i Lyngby for 120 år siden. Man kan bogstaveligt talt sige, at det var dengang, børnene gik i den stråtækte skole.

Dengang lå skolen på det nuværende Lyngbygårdsvej 38, hvor der siden har været købmandsforretning.

Læreren – og der var kun én – hed Evald, og ellers ved vi kun noget om én af personerne.
Det er drengen, der står bagerst til venstre. Hans navn var Marius Martinus Wulff, og han blev født som uægte søn af en ugift kvinde på Årslev Mark og med en kusk på Ludvigsholm (Harlev Mølle) som udlagt barnefader. Faktisk hed han ikke Wulff, men Pedersen i de første 25 år af sit liv. Han voksede dog op hos Søren Peter Wulff, der først var bysmed i Sjelle og siden i Lyngby, og tog dennes navn.

Marius blev født i 1881, og mon ikke at han er cirka 11 år på billedet?
Vi regner os altså frem til, at fotografen besøgte Lyngby i 1892. Det er meget tidligt for fotografier.

Centralen i Lyngby

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

I 1896 kom telefonen til Borum-Lyngby.
Lyngbygård, købmand Eistrup og læge Götsche blev de første tre abonnenter, men hørte under centraler i henholdsvis Årslev og Skovby.
Lyngby Central (billedet) blev oprettet i 1916 med 14 abonnenter. Vi kan endda fortælle hvilke abonnenter, for arkivet er i besiddelse af listen.
Centralen i det hus, der i dag hedder Lyngbygårdsvej 36, havde murer J. A. Sørensen som første bestyrer og fra 1917 til nedlæggelsen i 1940 Ane Bigum.
På billedet fra 1921 ses (f.v.) smedemester Marius J. T. Bigum, centralbestyrer Ane Bigum, deres datter Marie, sønnen Einar (med motorcyklen), barnebarnet Vagner, datteren Martine, der normalt passede centralen, svigersønnen Valdemar Hansen, sønnen Holger, datteren Agnes og hendes mand Emil Samsing med deres søn Robert på nakken.
I arkivet har vi også et udmærket billede af Borums første central. Den lå i Aksel Nielsens hus, Langelinie 39.