Ringridning Borumgård

Dette er så at sige fastelavnssoldater til hests. Hvad vi ser, er forløberen for den nuværende tradition, hvor drengene til fastelavn går hele sognet rundt, synger og samler ind til fest.
Her er vi i 1930, og dengang red karlene i Borum  rundt på hesteryg. På billedet er der hele 29 af dem, og der var ikke som i dag nogen aldersgrænse ved konfirmationen.

Men ellers er der rigtig meget, der ligner den tradition, der stadig lever. Se bare uniformerne og opstillingen t.h. med konge, klovn osv. Nummer otte fra venstre er for eksempel kongen, og både han og hesten bærer krone.

Bag på billedet står “ringridning”, så den sport må også have været en del af dagens program.
Stedet er stuehuset til Borumgård, Langelinie 59. Det imponerende hus med svungne gavle og fire skorstene lå på nordsiden af gårdspladsen indtil 1970’erne, hvor de daværende ejere, Ingrid og Søren Skifter, rev det ned og byggede helt nyt og mere tidssvarende stuehus til Borumgård – denne gang på sydsiden af gårdspladsen.

Vandværkets pionerer – spændende kort

Originalkortet i arkivet er håndtegnet og i størrelse cirka A3.

Originalkortet i arkivet er håndtegnet og i størrelse cirka A3.

I 1934 kom der for første gang rindende vand i husene i Borum. Det var dog langt fra alle, der havde råd til eller fandt det nødvendigt at tilslutte sig det nystiftede vandværk. Man havde jo sin brønd (en del dog en brønd til deling).
Dette kort viser, hvilke huse og gårde, der var pionerer. Eskjærgård (Langelinie 81 helt til højre på kortet) fortrød åbenbart, for her er vandledningen streget ud igen. Langelinie 66 (under opførelse?) er til gengæld ført på senere, kan man se.
Kortet afslører også en sti ind til skolen (Bysvinget 18) og gamle veje omkring Borumgård (Langelinie 59 lige midt i kortet).
Den nordlige bygade (Bysvinget) gik helt ind til husene nr. 21-23-25. Endelig er tre nu nedrevne huse med: Lybæksminde på (ca.) Bysvinget 20. Lækkerbo ved Langelinie 53-55. Og et hus nord for Bysvinget 16.
Til vandværket gav sognerådet kommunegaranti på et anseligt lån i Landbosparekassen Aarhus og et mindre i Borum Sparekasse. Og så kom alle udgifterne: Murer Sørensen skulle have 770 og tømrer Jeppesen 200 kr., viser protokollerne. Kristian Kristiansen fik 60 øre pr. meter grøft, han gravede til rørene.
Bestyrelsen så først på et brugt pumpeværk i Kongsvang ved Århus, kan vi læse. Men det duede ikke til formålet. Man købte nyt.
Regningen fra ingeniør Blichfeld i Viborg blev på 11.000 kr.
Værkets første bestyrelse bestod af Laurs Hvidkjær, Marius Rasmussen, Karl Jeppesen, slagter Borlund og købmand Juel Kjær (formand).

Lodsejervejen

Vindhoj

Lodsejervejen udgik fra Bysvinget og gik tværs over det åbne areal, der i dag er mark tilhørende Borum Østergård.

En af flere betegnelser for en meget gammel vej, der ca. 1980 blev endeligt nedlagt.

Vejen gik parallelt med Langelinie fra Bysvinget 5-11over Borumgårds, Eskjærgårds og Borum Øsergårds marker langs Borum Bæk til Vind Skov og Borum Stormose.

Har sikkert haft andre betegnelser. Mosevejen og Vindskovvejen menes at være hørt. Sidstnævnte betegnelse findes også på udskiftningskortet fra 1796.

Dyrlæge A. P. Rasmussen holdt op til sidste halvdel af 1900-tallet vejretten i hævd, når han fik kørt haveaffald væk fra haven til Thoushøj, Langelinie 69. Det kom til konflikt, da en gårdejer pludselig pløjede vejen væk.