Der var kunstnerbolig i Lyngby

Lyngby Skole. I baggrunden Tingvad og Borum. Koloreret luftfoto 1955 af Sylvest Jensen.

I 1964 blev alle tre skoler i den gamle kommune nedlagt – de to i Borum og den ene i Lyngby. Børnene flyttede til den nye centralskole ved Sabro Korsvej. Det gjaldt for alle de tre medvirkende kommuner: Borum-Lyngby, Lading og Sabro-Fårup.

Hvad skulle der nu ske med bygningerne? I Borum blev Bysvinget 16 og 18a ret hurtigt solgt til privat beboelse – dog fortsatte kommunebiblioteket i en periode i en skolestue. Skolepladsen omme bagved og en opfyldt grund mellem skolerne og bækken blev styk for styk udstykket til parcelhuse. Herefter opstod Langelinie 43, Langelinie 45, Bysvinget 18 og Bysvinget 20.

I Lyngby gik det helt anderledes. Her beholdt Borum-Lyngby Kommune skolebygningen, og efter 1970 gjorde den nye storkommune Århus heldigvis heller ikke noget for at komme af med den gamle skole.

Tværtimod blev den lokale ungdomsklub videreført i mange år, indtil Sabro fik den nedlagt i en periode med små årgange.

Bygningen i Lyngby indeholdt også to boliger. På første sal boede Karen og Niels Peter Degn med familie (1942-1970) efterfulgt af Bent “Pløkker” Jakobsen fra Borum med familie. I stuen fortsatte lærer Hermansens familie med at bo i otte-ni år efter skolens nedlæggelse.  I alle årene kunne beboerne i Lyngby også bruge den gamle skole som “forsamlingshus” i forståelse med kommunens fritids- og kulturforvaltning.

Som det mest mærkværdige opfandt kommunen tillige noget helt nyt i den lejlighed, hvor læreren havde boet: en kommunal kunstnerbolig. Af og til også kaldt en æresbolig.

De nærmere omstændigheder står ikke helt klare, men det foregik utvivlsomt i den periode, da Thorkild Simonsen, den senere borgmester m.m., var en fremstormende rådmand (1971-81) for kulturen. Simonsen var oprindelig maler, men dog vist ikke kunstmaler. På kommunens vegne stillede han et legat til rådighed for skiftende kunstnere på den måde, at de kunne bo og arbejde gratis i den gamle skole i Lyngby.

I 1991 fortalte Lokalavisen om én af dem:

“Århus Kommune ejer en gammel skole i landsbyen Lyngby mellem Borum og Aarslev. Den gamle skolestue bruges stadig som ungdomsklub, forsamlingshus og mødested for lokalbefolkningen. Men den gamle førstelærer-bolig tjener nu som kunstnerbolig for den 39-årige grafiker og billedhugger Steffen Tast.

Blandt 14 ansøgninger valgte kommunen ham som legatmodtager af boligen for en periode på 2-3 år. Af samme årsag har Steffen Tast derfor også kun fremlejet sin ejerlejlighed i midtbyen samt værkstedet i Knudriisgade.

Det er derfor ikke for økonomiens skyld, at Steffen Tast søgte på landet til en bolig, som nok er billigere end et normalt lejemål, men som også har sine ulemper: han har måttet købe en bil for at passe sit job som sygeplejerske i aftenvagt på Kommunehospitalet” (…)

“Han arbejder foruden grafikken med materialer som træ, papir, glas, acrylplade, søm, skruer, trådnet eller sand. I øjeblikket har han gang i en kæmpestor skål med en diameter på to en halv meter formet af hvidmalede pinde stillet på højkant. Skålen skal med på kunstnernes efterårsudstilling på Charlottenborg ved København til efteråret”.

“Gennem årene har Steffen Tast solgt værker til Århus Komune, Århus Amt, Rosenholm Kommune, Ålborg Kommune, Herning Kunstmuseum og Kiel Kulturamt samt en udsmykningsopgave, en kæmpestor stiliseret bjørneklo i aluminium, for boligforeningen Solgården i Hjortshøj”.

På avisens billede sidder Steffen Tast på boligens trappesten og snitter pinde til den omtalte skål.

 

Systemet med den kommunale kunstnerbolig fortsatte lige til 1997. Det år ramte den store Århus-sparekniv lille Lyngby. For var det egentlig en kommunal kerneopgave at drive en kunstnerbolig og et gratis forsamlingshus i en meget lille landsby? Flertallet i byrådet mente nej.

Som en enkelt linje i et af de sædvanlige budgetforlig stod derfor: Salg af Lyngby Gl. Skole.

Så gik alarmen i lokalsamfundet, og det endte med det lykkelige resultat, at Folkekirken købte skolen af den pengemanglende kommune og tilmed satte et par millioner i at renovere den efterhånden lidt slidte og umoderne bygning. Skal enkeltpersoner fremhæves for denne indsats, må det blive de daværende menighedsrådsmedlemmer Gunnar Damgaard Nielsen og Knud Danmand Sørensen samt provsten (altså den daværende).

I 1998 åbnede Borum-Lyngby Sognegård, og biskop Herluf Eriksen kastede glans over den lille landsby ved den officielle åbning. Lyngbyerne bevarede deres samlingssted.

Fra ombygningen af skolen til sognegård 1997-98.

Ved ombygningen og renoveringen blev der fra starten taget hensyn til, at Lokalhistorisk Arkiv skulle have et lille hjørne. Det blev på første sal med adgang af den stejle trappe, der ses til højre på billedet herover.

Skolen

Her ses begge Borum-skoler i begyndelsen af 1900-tallet.

“Den gamle skole” er et begreb, der kendes i talrige landsbyer. I vores område har der været to skoler i Borum og en i Lyngby. De blev alle tre nedlagt på én gang i 1964. Så her dækker udtrykket disse adresser:

Bysvinget 16 – i dag privat beboelse

Bysvinget 18 – i dag privat beboelse

Lyngbygårdsvej 41 – i dag Borum-Lyngby Sognegård

Arkivet passer godt på din historie

Arkivalier opbevares hovedsagelig i stålskabe med hængemapper og i arkivæsker.

Alle arkiver i verden har to formål. Et stort og et lidt mindre.

Det store er at gemme og systematisere materiale fra tiden frem til i dag. Det knapt så store er at pakke det hele ud igen og stille det til rådighed for interesserede, der på den måde kan lægge brikker til deres viden om fortiden – eller måske bare blive mindet om noget, de egentlig godt vidste i forvejen.

Sådan er det også med vores lille arkiv i Borum-Lyngby.

Det store formål varetager vi ved at modtage og registrere gammelt stof fra lokalområdet. Vi vil gerne sige tak for mange bidrag.

Det lidt mindre formål, formidlingen, varetager vi blandt andet gennem udstillinger, møder og den lokalhistoriske kalender. Denne blev faktisk opfundet i Borum og udkom første gang for året 1987.

I de seneste år har vi taget fat på at sikkerhedskopiere arkivets samlinger i elektronisk form. På denne måde kan hele vores billedsamling for eksempel ligge på nogle få dvd’er. Lægger man nu disse i en anden bygning, giver det en ekstra sikkerhed mod fremtidige ulykker, for eksempel brand. Så det har vi gjort.

Men det mest afgørende er nu, at billeder, dokumenter og bøger i det hele taget bliver sikret for fremtiden ved at komme i arkivet i stedet for i skraldespanden i forbindelse med oprydning eller dødsfald. Arkivet passer også på din historie. Brug os.

Du kan besøge Lokalhistorisk Arkiv i Borum-Lyngby Sognegård, Lyngbygårdsvej 41. Vi holder fra 2020 åbent den sidste tirsdag i hver måned (juli undtaget) kl. 19.30-22.00 samt efter aftale. Alle er velkomne.

Arbejdsmøde med gæster – og endda lagkage – en dag i 2002. Holger Dalegaard (forrest t.v.) og Gunnar Nielsen (forrest t.h.) har været med i arkivarbejdet siden starten i henholdsvis Borum og Lyngby.