Overvældende tilslutning

Gammeldags bal i Borum Forsamlingshus. Et af de ganske få billeder, der blev taget i årene 1988-94.

Gammeldags bal i Borum Forsamlingshus. Et af de ganske få billeder, der blev taget i årene 1988-94.

I slutningen af forrige århundrede blev Borum Forsamlingshus rammen om en helt uventet succes: Gammeldags bal på fredage klokken 20 til 24 med polka, vals og hopsa. Ja, og med Totur fra Vejle, tango, kaffe og brændevin.

”Helt gammeldags bliver det nu ikke, for i mine unge dage skulle vi slås, når vi gik til bal, og vi havde sgu svensknøglen med i baglommen”, belærte en ældre borummer, Leif Mikkelsen, de noget yngre arrangører.

Gertrud Bach, Niels Hansen, Eva Ross Petersen og Peter Poulsen interesserede sig for spillemandsmusik og gammeldans og dannede til lejligheden en forening, der fik et par hundrede medlemmer. De to sidstnævnte holdt også takten i husorkestret, Bror Palles Kapel.

Her ses Eva ved trommerne med Ella Jørgensen på rasletøj og Palle Juhl Nielsen på bas. Violinen, der stikker frem, spilles af Erling Hartmann Hansen, mens Egon Petersen på klarinet og Peter Poulsen på harmonika er helt skjult af de dansende.

Dem var der mange af. I starten alt for mange, så fredag d. 15. januar 1988 klokken 20 kom følgende historiske opslag op på forsamlingshusets hoveddør:

”På grund af overvældende tilslutning vil det være uforsvarligt at lukke flere ind i aften”.

108 mennesker befandt sig da i salen, og de skulle jo også bruge lidt plads til at danse på. Mange måtte gå forgæves, men de fik chancen på ny tre-fire gange hver vinter i syv år. Så slap kræfterne op. Måske kommer de igen.

Bemærk salens fine bagvæg. ”Murstenene” var tapet i hine tider.

———

Udefra så vores forsamlingshus lidt kedeligt ud dengang. Dette billede er taget i 1987:

Borum byvej 13

På hjørnet ved Lyngbyvejen

Langelinie 64 malet i de første år af 1900-tallet.

I dag vil mange, der kommer fra Århus, nok sige, at dette hus ligger ved indkørslen til Borum. Ja, eller udkørslen fra Borum.

Men det er en nymodens betragtning, eftersom Borums  bygrænse til Mundelstrup/Århus-siden indtil 1977 lå ved Borum Maskinstation (gården Eskjærgård, Langelinie 81).

Langelinie 64 lå på hjørnet af Lyngbyvejen – på billedet er det den smalle hulvej, der skærer sig ned til højre for det gulkalkede hus.

Billedet er et omkring 100 år gammelt oliemaleri i ramme. Arkivet fik maleriet af de direkte efterkommere af husets daværende beboere, væver Laust Mortensen og hustru, hvis datter, Marie, i 1898 fødte deres far, Christian.

Huset var i mange år et to-familiehus, men i 1928 måtte Marie alligevel sælge det. Siden blev væverens hus til “Oscar Annesens hus”, “Martin-smedens hus” og “Damborgs hus”, og i vore mondæne tider fremstår “overlæge Riis Jørgensens hus” stadig med bindingsværk og stråtag i fineste restaurerede stil.

I arkivet har vi et righoldigt udvalg af billeder, der viser hvordan netop dette gamle hus i Borum såvel som haveanlægget ned mod Langelinie har skiftet udseende i årenes gang.

Penge til de fattige

Ingen kan gå ud eller ind af Borum Kirke uden at få øje på denne solide træblok på godt 90 centimeter. Den er af eg og bundet sammen med kraftige jernbånd med en låge i.
Det drejer sig om en indsamlingsbøsse eller pengeblok.
Når man i dag giver en skærv i kirkebøssen, går pengene måske til Folkekirkens Nødhjælp, et missionsselskab eller noget andet godt ude i den store verden. Men da pengeblokken var i sin velmagt, forblev pengene i sognet.
Skillingerne gik til de lokale fattige, som der var mange af i Borum helt op til vores tid.
Pengeblokken er flere hundrede år gammel, nemlig fra 1500-tallet. I herredsbogen for Framlev Herred kom der i 1661 til at stå, at den var “gammel og skakels”. Det sidste betyder skæv.
Lokalhistorikeren August F. Schmidt, der i 1952 skrev om Borums historie, viderebringer en historie om, at pengeblokken en overgang blev brugt som transportabelt pengeskab af Frijsenborgs ridefoged. Fogeden puttede bøndernes skatter i, og hjemme på godset ved Hammel opbevarede greven så selv nøglen.
Om det passer, ved vi ikke. Blokken var tidligere malet sort, men i 1980, da kirken blev restaureret, fandt arkitekten på, at malingen skulle tages af og kun beslagene derefter males. Hver tid sin mode.

Pigernes aftenskole

1990-3-2-borum-skoleDisse ni søde Borum-piger gik til fritids-undervisning. Året er 1954, og ordet hobby siver så småt ind i det danske sprog.

Så avanceret er det nu ikke her. Pigerne lærer at sy, for det har piger (men ikke drenge) brug for, vidste man. Lærerinde fru Lindquist, gift med en dyrlæge-assistent, samlede børnene til aftenskole hjemme hos sig selv i dyrlægeboligens nyindrettede medarbejderlejlighed (Langelinie 69A).

Børnene er (bagest f.v.) Janne Knudsen, Lisbeth Nielsen, Kirsten Kjær, Gerda Pallesen og Lilly Nielsen. Forrest f.v. sidder Karin Andersen, Bodil Pedersen, Jette Knudsen og Ulla Christensen.

Sidstnævnte drev det i øvrigt vidt på et helt andet felt end hjemmesyning. Sammen med søsteren Jette opbyggede og drev hun det succesrige firma Århus Charter – kåret som Danmarks bedste i 2001, 2005, 2006, 2008 og 2009 og solgte først livsværket i 2014. Søstrene voksede op i Borum Forsamlingshus, som forældrene Ella og Ove Christensen forpagtede i en del år, og Borum har stadig en stor plads i deres hjerter.

Populær præst fik sig en villa

Billedet af den nye præstebolig blev sendt som postkort fra Borum til Grundfør i 1915.

Billedet af den nye præstebolig blev sendt som postkort fra Borum til Grundfør i 1915. I øverste hjørne t.h. kan man se, at der ikke var plads nok til hele beskeden på bagsiden.

Jørgen Jensen havde kun været sognepræst i Borum-Lyngby i få år, da menighedsrådet byggede ham denne embedsbolig.

Den bemærkelsesværdigt flotte villa af røde mursten med hvidkalkede udsmykninger afløste en mere traditionel præstegård af bindingsværk. I denne var både bolig, stald og lade samlet i en firelænget gård. En af længerne lå helt inde på det område, der nu er kirkegård.

Næsten alt blev revet ned i 1912. Det eneste bevarede er to fotografier i Lokalhistorisk Arkiv.

Præstens røde køer

I landbrugssamfundet havde alle præster på landet en gård stillet til rådighed. Borum Præstegårds jorder strakte sig fra kirken mod syd ned til Lyngbygård Å og omfattede både ager, eng og skov.

Den folkekære Jørgen Jensen i fuldt ornat. Men mindst lige så tit mødte man ham som landmand.

Den folkekære Jørgen Jensen i fuldt ornat. Men mindst lige så tit mødte man ham som landmand.

Jørgen Jensen tiltrådte i 1906 og forblev i embedet lige til 1941. Han nåede at blive den måske mest folkelige og afholdt præst i mands minde. Med årene blev han i enhver forstand en rund mand.

Paradoksalt er egentlig, at netop Jørgen Jensen gik meget op i sit landbrug. Landmanden Jensen var optaget af, at både sognebørnene og hans røde køer havde det godt.

Samtidig med den nye bolig opførte folkekirken en gård med avlsbygningerne, den nuværende Borum Landevej 25. I mange år boede her en præstegårdsforpagter, indtil menighedsrådet for få år siden valgte at sælge næsten hele herligheden.

Haven blev til park

I 1942 var Orla Møller, den næste sognepræst i rækken, trådt til. Nu fik haven til præsteboligen den store tur. Plan, beskrivelse og overslag ligger i arkivet.

Entreprisen gik til Det danske Hedeselskab (!), og den anonyme havearkitekt eller gartner skriver om udgangspunktet for den opgave, så man næsten kan høre et forarget fnys:

“Præstegaardshaven, hvis Størrelse er ca. 1 ha, er gennem en Aarrække blevet stærkt forsømt, den vidner om at have været anvendt til Græsning for Kreaturer, det er ganske tydeligt, at den tidligere Embedsindehaver ganske har manglet Interesse for Præstegaardshaven til fordel for Landbruget, der blev drevet af Præsten”.

Så blev haven lavet til park for 5765 kroner. Det svarer til cirka 135.000 kroner i nutidens penge.

Modstandsbevægelsen

Der kom i øvrigt noget andet konkret ud af arbejdet i præstens have.

Gartner Niels Grauengaard og pastor Orla Møller fandt sammen om at danne en modstands-gruppe mod den tyske besættelse af Danmark. De inddrog enkelte andre i Borum blandt andre tjenestekarlen Aage Annesen, der var på Bækgården.

Som en del af det berømte samarbejde kaldet 5. Kolonne udførte Borum-gruppen adskillige natlige sabotager mod den jyske længdebane i 1943-45. Også en militær telefoncentral i Lading fik sin bekomst, uden at tyskerne fandt ud af, hvorfra sabotørerne kom.

Tilbage til matrikelnummer 1a: I 1992 fik fik selve præsteboligen den helt store overhaling. Nu til et millionbeløb.

 

Punkteret

Også i 1932 havde de rige mange glæder. Såsom en bil.

Også i 1932 havde de rige mange glæder. Såsom en bil.

Situationen er ikke til at tage fejl af: Bilen er punkteret på højre baghjul, og så er der bare tilbage at lappe slangen, pumpe ny luft i og køre videre.

Årstallet er 1932, og stedet er ud for købmand Ejnar Bigum, Lyngbygårdsvej 36. Ifølge vores oplysninger er bilen også købmandens, og ved den står Sigfred Hollesen (t.v.) og Holger Bigum, Lyngby. I græsset Sigfreds svoger fra Grenaa.

Og ja, det er faktisk boksehandsker, Sigfred har på. Han og svogeren dyrkede denne sport, men til lapning af bilslanger har de næppe været til stor nytte.

Reddet fra branden

J. Rasmussen Fogsgaards ejendom, nu Langelinie 62, blev lige akkurat reddet fra den ødelæggende brand i 1861.
Billedet her er fra første halvdel af 1900-tallet. Man skal forestille sig, at alle de brændte huse også var af bindingsværk og med stråtag.
Stuehuset var et af de længste i Jylland. I den del, der lå længst mod vest, lå forløberen for forsamlingshuset, Staacks Lokale. Det blev revet ned omkring 1930.

Ringridning Borumgård

Dette er så at sige fastelavnssoldater til hests. Hvad vi ser, er forløberen for den nuværende tradition, hvor drengene til fastelavn går hele sognet rundt, synger og samler ind til fest.
Her er vi i 1930, og dengang red karlene i Borum  rundt på hesteryg. På billedet er der hele 29 af dem, og der var ikke som i dag nogen aldersgrænse ved konfirmationen.

Men ellers er der rigtig meget, der ligner den tradition, der stadig lever. Se bare uniformerne og opstillingen t.h. med konge, klovn osv. Nummer otte fra venstre er for eksempel kongen, og både han og hesten bærer krone.

Bag på billedet står “ringridning”, så den sport må også have været en del af dagens program.
Stedet er stuehuset til Borumgård, Langelinie 59. Det imponerende hus med svungne gavle og fire skorstene lå på nordsiden af gårdspladsen indtil 1970’erne, hvor de daværende ejere, Ingrid og Søren Skifter, rev det ned og byggede helt nyt og mere tidssvarende stuehus til Borumgård – denne gang på sydsiden af gårdspladsen.

Røde Svend kaldte sig “Signe”

Svend Vestergaard Jensen fotograferet i 2021 med den landskendte plakat fra 1970’erne.

I 2021 røbede en tidligere borummer en ret vild hemmelighed, der havde holdt i næsten 50 år. Nemlig hvem den “Signe” var, der i 1974 tegnede Rødstrømpebevægelsens berømte, logo-agtige plakat, der ikke bare mobiliserede kvinder i hele landet i nogle hektiske år, men siden nærmest er blevet danmarkshistorie.

Det var nemlig ham. Ja, ham, en mand.

Svend Vestergaard Jensen, socialistisk grafiker, socialrådgiver og siden trafik-aktivist m.m., voksede op på Galten Vestermark, men flyttede til Borum i 1974, nemlig ind i det venstreorienterede kollektiv i Købmandsgården, Borum Byvej 16.

Samme år fik han en tys-tys-opgave. Havde han ikke holdt mund, ville det have udløst en skandale i og omkring Rødstrømperne, der med slogans som “kvinder er stærke” og “det private er politisk” arbejdede i basisgrupper af kvinder – og absolut ikke mænd. Derfor holdt Svend loyalt mund i 47 år.

Men i 2021 besluttede “Røde Svend” Vestergaard Jensen, der nu bor i København, at tage æren af det arbejde, som han rettelig havde udført. Han valgte det i grunden ærkekapitalistiske, amerikanske medie Facebook til afsløringen og skrev i sit opslag:

Kvindefestivalen i august 1974 er gentagne gange i DR blevet brugt som billede på 1970’erne med denne silketryk-plakat og folder som blikfang. Jeg lavede den efter aftale med Rødstrømperne i Odense – og lovede ikke at sige, at det var en mand, der havde tegnet og trykt plakaten. Sig hun hedder Signe – sagde jeg – hende der har lavet den. Jeg afslører nu, at det var mig. Af samme årsag hedder min datter Signe. Hun er ikke lille – såmænd lige blevet 38 år!”

 

Så byggede de op igen

Vognmand Aksel Nielsen (t.v.) hjalp Niels Hansen med at bygge facaden op efter et trafikuheld. Det blev huset en hel del mere harmonisk af.

Vognmand Aksel Nielsen (t.v.) hjalp Niels Hansen med at bygge facaden op efter et trafikuheld. Det blev den en hel del mere harmonisk af. Foto: Peter Poulsen

Langelinie 37 er et af de huse, som vores arkiv har billeder af i meget skiftende tilstande. Her har været en lille butik, en hyrevognsforretning og meget andet godt i tidens løb.

I 1988, da dette billede blev taget, blev Gertrud Bach og Niels Hansen dog lige pludselig nødt til at foretage en lidt større ombygning, end de egentlig var klar til.

En bil havde torpederet den noget skrøbelige mur ud til vejen, og så var det ellers bare i gang med at bryde ned, rense mursten af og bygge op igen.

Samtidig fik facaden et mere harmonisk udseende med nye vinduer. Naboen Aksel “Vognmand” Nielsen var til stor hjælp for den unge Hansen, der 5 år senere skulle blive kendt af hele egnen. Da havde han titelrollen som Boreas i det første Borum Eshøj-spil.

P.S.: Så mange år senere sker der vist ikke noget ved at røbe, hvor den vildfarne bil kom fra. Det var genboens. Bilen bakkede førerløs ned ad den stejle indkørsel til Langelinie 44 og fortsatte tværs over vejen, inden turen sluttede brat et stykke inde i muren. Ombord var en lille dreng, Tobias Christensen, der var kommet til at skubbe til gearstang/håndbremse, så bilen pludselig begyndte at rulle.

Så fik Esther “Pløkker” en medalje

2009-14-1-bodil-esther-glenthoej-faerdigtEsther Jacobsen (i midten) boede som nabo til kirken på Langelinie 34 lige til sin død i 1993. Dag ud og dag ind steg hun ad en lille trappe over kirkediget og gik de få skridt hen til kirken. Her ringede hun solen op og ned ved at trække i et reb, der hang ned ved tårnet.

Som enke efter ringer og graver Erhardt Jacobsen – kaldet Pløkkeren, fordi han også var skomager (og altså satte pløkker i folks skosåler) – fortsatte hun i flere årtier trofast med at passe Borum Kirke.

I 1972 var tiden endelig kommet til at modtage en pokal for ”god og trofast tjeneste 1948-72”, som der står på den. Dette billede er dog fra 1986, hvor sognepræst Jørgen Glent­høj (t.h.) tildeler Esther “Pløkker” Jacobsen en medalje på hendes 75 års fødselsdag. Bodil Hansen, Borum Byvej 8, hjælper til.

Så skal høsten i hus

aug-2009-5-9-lyngbygaardsvej-52Marken er mejet, negene bundet, og nu er høstvogn og folk klar til at køre høsten i hus på Lyngby Østergård, Lyngbygårdsvej 52.

På den gamle type landbrugsvogn med træhjul, bund og skrå sidefjæle kunne afstanden mellem forhjul og baghjul forlænges, når den skulle bruges som høstvogn.

Bemærk de spidse stykker træ i hvert hjørne. De var der for at holde på negene, der omhyggelig blev lagt oven på en flade, den såkaldte skrave, på cirka 2 gange 3,5 meter.

Læsset blev højt, og der skulle det rigtige håndelag til for at stakke op til fire traver (240 stk) bygneg, så hele herligheden ikke skred af, når hjulene ramte sten og huller på vejen hjem. Her er gårdejer Søren Fogsgaard (nummer 4 f.v.) omgivet af hjælpende naboer og ansatte, lige før slaget skal stå.

Ud fra personernes alder kan vi tidsfæste billedet til begyndelsen af 1940’erne.

Sådan begyndte linje 112

Rutebil 1947 jpgI 2019 nedlagde Midttrafik egnens livsnerve, rutebilen med linjenummeret 112. Midttrafik kører nemlig kun de busruter, som enten kommuner eller region “bestiller” og dækker underskuddet på. I alt rev Region Midtjylland tæppet væk under regionale busruter for tilsammen 60 millioner kr.

På det tidspunkt havde ruten Silkeborg-Sorring-Borum-Århus eksisteret i 72 år.

Måske fordi denne rutebilrute måske faktisk var den mest effektive måde at trafikbetjene Voel, Sorring, Toustrup, Skjørring, Sjelle, Herskind og Borum på.

Borum kommer dermed fra 2019 i selskab med Lyngby, der i 2009 gik direkte fra timedrift til nuldrift.

Altid til Århus

Her ser du, hvordan det hele begyndte for Borum. Klik på billedet og se det større.

I 1947 åbnede Hammelbanen (Aarhus Hammel Thorsø Jernbane) den rute, som vi med ganske få justeringer har kendt lige siden.

I nogle få år i begyndelsen kørte bussen fra Borum over Framlev og Brabrand til Århus. Men den blev så flyttet til forløbet forbi Mundelstrupgård, Holmstrup Mark (der dengang bestod af husmandssteder) og Hasle. Og nej, den kom ikke til Tilst. Denne landsby lå slet ikke ved hovedvejen dengang.

Hammelbanen byggede videre på tre private busejeres småruter. Det var Anders Mosegaard fra Borum, der siden 1930 havde kørt til Århus via Framlev. Det var Robert Rohde fra Sorring, der kørte fra Toustrup Station over Sorring til Silkeborg. Endelig var der en vognmand på en rute fra Skivholme til Århus.

Bemærk, at ruterne naturligvis gik til centrum af Århus. Alt andet er – som vi nu ved – galimatias.

Højrestyret

Bussen på billedet var en splinterny Austin AO 26. Den var bygget i England og naturligvis højrestyret, hvilket snart viste sig usædvanlig upraktisk for de arme chauffører. Men der var ikke meget at vælge mellem på markedet lige efter Anden Verdenskrig.

Foto: Sven Erik Ersgaard. Billedet er venligst udlånt af Jens Birch, Sorø.

Download hele historien om Linje 112:

Sankthansaften 2003

Flammerne slår lodret i vejret.

Flammerne slår lodret i vejret.

Bål, fællessang og pølser santkhansaften er en gammel tradition i Borum ligesom nok i de fleste andre landsbyer.

I nogle år havde traditionen dog været privatiseret, indtil Borum Borgerforening opstod i 1977 og efter få år begyndte med fælles bål for alle sognets indbyggere.

Stedet er skiftet lidt – både Borum Landevej og Borumtoften har været forsøgt – men i de fleste af årene blev bålet tændt på toften bag Borum Mølle. Den er som en stor lysning i skoven, så der er læ.

Men langt fra altid ly for regnen. Som bekendt regner det jo tit sankthansaften i Danmark.

Således også i 2003, hvor disse billeder blev taget.

I de senere år har sankthansbålet været holdt i Kringlen ved Lyngbygård Å.

Snobrød over en rende med gløder.

Snobrød over en rende med gløder.