-1350 til 0 0 til 1540 1540 til 1796 1796 til 1864 1864 til 1903 1903 til 1928 1928 til 1947 1947 til 1970 1970 til 1985 1985 til 1998 1998 til 2015 2016 til nu
1796
Udskiftning af jorden i Borum Sogn. Kun én gård flytter ud, nemlig matrikel nr. 6, der bliver til Tanholm, nu Stillingvej 219.
1811
Yderup flyttes fra at høre til Brabrand Sogn til Lyngby Sogn.
1824
Efter mange års kritik fra overordnede myndigheder kommer Borum-Lyngby endelig til lommerne og bygger en ny skole. Året efter kan lærer N. H. Schou og børnene flytte fra en trang plads ved siden af kirkegården til større forhold lige nord for bækken ved Bysvinget. Bygningen brænder dog ned i 1861, men genopføres på samme sted, det nuværende Bysvinget 18A.
1840
Godsejeren på Lyngbygård overdrager Borum Kirke til sognebeboerne.
1841
Det lokale selvstyre indføres så småt. Borum-Lyngby får sit første sogneforstanderskab. Fødte medlemmer bliver sognepræst Jens Christian Petersen og godsejer, hofjægermester Johannes Friis som største jordbesidder. Andre medlemmer vælges blandt de mænd, som ejede eller fæstede en gård på mindst én tønde hartkorn.
1849
Den første grundlov. Enevælden ophører.
1849
I sommeren 1849 bliver store dele af Jylland besat af fjendtlige hære under Den første Slesvigske Krig. Borum er blandt de værst ramte sogne. Pastor F. C. Carstens fortæller bagefter om de 15 dage fra 21. juni i Aarhuus Stifts-Tidende. Flere tusind soldater fra Preussen, Hessen og Bayern bor dels i bivuak øst for byen og dels i hvert eneste rum i hele landsbyen. Når nogen drager videre, kommer andre til. Soldaterne hærger og plyndrer. Om Lyngby, der sikkert også fik som bekomst, fortælles kun, at der blev holdt romersk-katolsk kirke i kirken. Læs mere
1851
Palle Hansen, ejer af Borum Bækgård, opretter et teglværk på et ukendt sted i Borum, sandsynligvis ved nuværende Borum Møllevej 27. I 1856 sælger Palle Hansen et par lodder på Borum Feldhede til teglbrænder Rasmus Nielsen, og denne begynder at grave ler og brænde sten på ejendommen, der nu er Stillingvej 210. Det nye erhvervseventyr slutter dog allerede omkring 1859.
1852
Pastor Hørning oplyser, at hans sognebørn fortjener ros for deres sædelighed og borgerlige dyder. De fleste i Borum-Lyngby går dog kun i kirke et par gange om året. Han undskylder lokalbefolkningen med, at den har travlt med sin daglige bedrift, har en stadig kommunikation med en større købstad og mangler kristelig oplysning. Der foreligger intet om, at dette siden har ændret sig.
1852
Borum Kirkegård bliver omlagt. Kirken shines op og får større vinduer mod nord.
1853
En ny Viborgvej er så småt klar til at blive taget i brug. Den går igennem Mundelstrup og Lading. Hidtil gik landevejen gennem Borum By.
1853
Gårdejer Palle Hansen får Borum Eshøj fredet. Det går dog galt alligevel. Se senere.
1854
Husmand Rasmus Sørensen køber en lod af Borum Feldhede af præstegården. Hedeopdyrkningen går i gang. Lodden på seks tønder land har hidtil været brugt til fåregræsning, men koster nu 325 rigsdaler.
1856
Søgården, matr. nr. 3, flytter ud fra Lyngby til sin nuværende plads, Glamhøjvej 31.
1861
En stor del af Borum By nedbrænder. Læs historien herom under Historier.
1862
Jernbanen Århus-Randers åbner gennem Lyngby Sogn, der dog ikke får trinbræt. Egnens station bliver i over 100 år Mundelstrup. Yderup By bliver delt midt igennem, så to af de i alt fire gårde kommer til at ligge på hver side af banen.
1864
Danmark taber Den anden Slesvigske Krig. Det meste af Jylland besættes.
KLIK på årstalsgrupperne her på siden og følg lokalhistorien i Borum-Lyngby op igennem tiden.