Erindringer fra 1937 til 1947

Af Holger Dalegaard

Vi har i julen 1997 været til juletræsfest med vores børnebørn Søren og Louise.

Det får mig til at berette om, hvordan min barndoms juletræsfest foregik, da jeg var barn i Borum. Da jeg er født i 1932, har jeg været til juletræsfest i årene 1937 til 1947, men mine søskende har deltaget til 1955.

To slags fester

Der blev holdt to juletræsfester i forsamlingshuset. Én som kaldtes Skolens

eller Degnens juletræ, og én som søndagsskolen stod for. Det var to forskellige juletræsfester.

Søndagsskolen blev drevet af en flok med tilknytning til Indre Mission, hvorfor juletræsfesten også blev holdt i ly af kristendommen. Men alle kunne deltage i juletræsfesten, også de som ikke havde gået i søndagsskole, så de sidste gange før jul kom der pludselig flere i søndagsskole, fordi de gerne ville med til juletræet, og de kom ikke igen efter nytår. Der var dog flere, som gik i søndagsskole, selv om de ikke kom fra det, som kaldtes kristne hjem. For det var sjovt at gå i søndagsskole, og juletræsfesten var også fornøjelig for dem, som deltog.
Jeg var ikke med i søndagsskolen og vil kun skrive om skolens juletræ.

Læreren i spidsen

Skolens juletræsfest foregik på en helt anden måde. Her kom alle uanset religion eller status i lokalsamfundet. Som allerede nævnt var det skolen ved lærer Andersen, der stod for organisationen, så juletræsfesten blev afholdt, samt for hele gennemførelsen, sammen med en såkaldt juletræskomité.

Allerede i november fik nogle elever et brev med hjem til deres moder, fordi der skulle være møde i juletræskomitéen, der bestod af seks forskellige mødre, som blev valgt for en to-årig periode, tre nye hvert år. De afgående foreslog en ny, som skulle afløse dem, det fungerede ganske godt, da alle var interesseret i at der ikke opstod klikedannelser inden for juletræsfesten, som der godt kunne ses ved mange andre arrangementer i byen. Også lærerinden deltog i forberedelserne, men da vi tit skiftede lærerinde, var det ret forskelligt hvor aktivt de deltog, og derfor ikke satte deres præg på juletræsfesterne.

Komitéen arbejder

På mødet blev alt gennemgået under lærer Andersens ledelse, da han havde den erfaring, som var nødvendig for at få det til at fungere.

Først blev nogle af de største elever udvalgt til at gå rundt og tegne til juletræ, altså modtage tilmeldinger. Her var der altid rift om at få lov til at gå rundt, modsat når der skulle sælges “høstblomster” og lignende, men lærer Andersen forstod alligevel at finde dem, som havde vist velvilje hele året.

Hele sognet var delt i forskellige ruter, hvor man gik to og to forsynet med en liste, hvorpå man anførte, hvor mange børn og voksne der kom fra hvert hjem, og hvor meget man ville give til afholdelse af festen. Det var helt frit, hvor meget man kunne og ville give, uanset om man kom til festen eller ej. Det var dog karakteristisk, at man næsten altid gav et beløb, da man gerne ville støtte formålet.

Lokal musik

Nu var der overblik over, hvor mange der kom, især var det vigtigt hvor mange børn der kom, da der skulle købes ind til en godtepose, dette indkøb blev delt mellem de to store købmænd i byen. Også et stort juletræ blev bestilt, det var i mange år Kristian Møller (Stillingvej 224), der leverede en stor gran, men da hans træer blev for store, overtog André Pedersen (Byvej 12) denne leverance.

Der blev også bestilt musik til festen. På klaver spillede i mange år Julie Staach (Langelinie 62), som da hun boede i byen havde elever til klaverspil og spillede til fester, indtil hun blev gift med Aage Riishøj Hansen og flyttede til Røgen, men hun kom stadigvæk til Borum og spillede til juletræet.

Som medspiller havde hun Martin Rasmussen fra Herskind Central, der spillede på violin. Senere da Edith Sørensen (Langelinie 37) blev uddannet som pianistinde, overtog hun jobbet, til hun rejste fra byen.

Nu var der klar til festen, som blev holdt 4. eller 5. juledag, som det nu passede bedst. Om formiddagen mødtes komitéen for at pynte træet og lave godteposer. Først blev træet sat på fod, foden var et stort vognhjul, som blev brugt år efter år. Det var et stort træ at få rejst, da der dengang – som nu igen – ingen loft var over salen. Det var også svært at pynte så stort et træ, så det blev dem som kunne kravle op på trappestigen, der måtte udføre det. Andre tog sig af de nederste grene, og resten sørgede for at pakke godteposerne.

Trængsel i gangen

Når klokken blev 19, var det øjeblik kommet, da festen kunne begynde. Alle kom næsten på samme tid, flere som boede ude på markerne kom kørende i hestevogn og fik hesten staldet ind i en gård i byen. Far kørte os tit ned til festen og kørte hjem med hesten og gik så selv derned igen.

Jeg anslår, at der kom mindst 50 voksne og 80-100 børn både store og små.

Det var en frygtelig masse mennesker, der kom og skulle skifte tøj eller i hvert fald fodtøj, så der var trængsel i gangen og garderoben. Flere havde langt at gå eller køre for at komme ind til forsamlingshuset, så man måtte have varmt tøj og solidt fodtøj på såsom gummistøvler eller træskostøvler og så skifte til festtøj, når man kom frem.

Så kom vi ind i salen, hvor træet var tændt og næsten alle gik rundt om træet og sang julesalmer og julesange. Ikke som hjemme rundt om træet hånd i hånd. Her 4-5 ved siden af hinanden.

Ro under oplæsningen

Efter nogle salmer og sange læste lærer Andersen en julehistorie. Det var mærkeligt, at der altid var ro under oplæsningen. Alle hørte efter, han må have været en god oplæser, som forstod at finde en historie, som man gad lytte til. Efter endnu nogle sange startede et løb rundt om træet til sangen: Nu har vi jul igen. Den blev hurtigere og hurtigere, til sidst så hurtig at man kun hørte Jul og Påske. Nu var alle forpustede.

Nu blev træet sat hen i et hjørne af salen, og legene kunne begynde. Her var lærer Andersen igen den store organisator, der forstod at få alle børn med. Man legede: Tornerose, Bjørnen sover, Jeg gik mig over sø og land, og mange flere. Man morede sig gevaldig, der var flere voksne som deltog i legene, så der var til trængsel på gulvet. Også de, som så på, morede sig.

Til sidst havde Lærer Andersen en leg hvor han legede at han skød en raket af. Han tog sin lommekniv og rakte den op i luften medens han gav en hvislende lyd som børnene skulle efterligne, det blev der et vældigt hyl ud af. Jeg husker, at der et par gange kom besøg af en julemand og hans kone, som deltog i legene. Det var Anna og Carl Petersen fra vandmøllen og Karen og Oscar Annesen, der var udklædt som julemænd, det gav en særlig julestemning.

Godteposer og Richs

Efter legene blev der uddelt godteposer til børnene. Alle børn blev gennet ind i den lille sal og i døren mellem salene blev poserne delt ud, så der var ingen mulighed for at få en ekstra pose.

De unge, som var konfirmeret om foråret, måtte vente til sidst, de fik kun en pose hvis der var nok, men jeg husker ikke, at der ikke var nok. Under krigen var det ikke nemt at lave en pose, men her var købmændene meget velvillige med at finde lidt slik, sydfrugter måtte erstattes med æbler, men man var ikke så forvænte, så der var ingen sure miner.

Når poserne var fortæret, fik alle kaffe og brød i den lille sal i flere hold, børnene fik kakao eller sodavand, som der nu kunne skaffes. Under krigen var der ingen kaffe at få. Man måtte bruge kaffeerstatning godt spædet op med Richs, men det blev drukket alligevel, man var ikke vant til andet derhjemme.

Et samlingspunkt

Efter kaffen spillede musikken op til dans, hvor alle morede sig. Mødrene sad på bænkene og nød deres poder, og fædrene diskuterede i mindre grupper. Nogle fik sig et slag kort, det var der andre, som ikke syntes så godt om, men alle skulle jo være der.

Jeg husker at der en gang skete et mindre uheld under en juletræsfest. Forsamlingshuset havde den gang en balkon tværs over huset ved siden af salen. For at komme derop skulle man op ad en trappe. På balkonen sad nogle og kikkede på, hvad der skete nede i salen, og nogle børn morede sig med at lege deroppe. Af ukendte årsager faldt en dreng ned ad trappen og fik en ret stor flænge i sit baghoved, så han måtte på skadestuen for at få det syet sammen. Det gav en del uro, men han slap fra det uden mén.

Juletræsfesten var et samlingspunkt for hele sognet, som særlig tilflytterne syntes var helt enestående. Det skyldtes særlig lærer Andersen, som fra 1931 til skolen blev nedlagt i 1964 gjorde det store arbejde for at få det til at gå så godt, som det gjorde.

Efter skolens nedlæggelse gik juletræsfesten i stå i flere år, indtil Borgerforeningen tog den op igen, men det blev ikke det samme som før.

Vitten 24. februar 1999

Holger Dalegaard