Hurtigt udsolgt

For første gang nogensinde udkom i 2023 et værk om Borum – lige fra de første mennesker i oldtiden frem til det levende landsbyliv i 2023.

Alt er med. Bogen blev derfor på over 600 sider og med flere end 400 billeder. Prisen var alligevel kun 250 kr.

Bogen blev udgivet af støtteforeningen for Lokalhistorisk Arkiv i samarbejde med Østjysk Hjemstavns Forlag.

Succesen blev større end ventet. Inden et år var bogen udsolgt.

P.t. nytter det altså ikke at bestorme hverken arkivet eller den webshop, som Bogen om Borum også blev forhandlet igennem. Der ER ikke flere eksemplarer. Bogen kan dog lånes på biblioteker i både Skanderborg og Århus Kommune.