Den nye skole og alle 40 børn i Lyngby

apr-2009-5-5-lyngby-skoleHer ses den splinternye skole i Lyngby. Året må være 1912. Da flyttede lærer J. M. Vogelius Jensen med familie og en nyansat lærerinde, frøken Frandsen, ind i den nye bygning.

De 40 børn fra Lyngby, Yderup og Tingvad flyttede fra den gamle skole, Lyngbygårdsvej 38, til rummelige og moderne forhold. Her står de alle opmarcheret – pigerne med hvide forklæder, drengene i knæbukser og alle i træsko.

I Borum-Lyngby Sogneråds protokoller kan vi læse om hele beslutningsprocessen, inden byggeriet gik i gang i 1911. Skolen blev nedlagt i 1964, hvorefter den fungerede som ungdomsklub, forsamlingshus og kommunal kunstnerbolig.

Sognegård blev bygningen i 1998, og her bor Lokalhistorisk Arkiv.

Hurra, vi skal skilles

1960’erne og 1970’erne var en dårlig tid for kulturliv og fællesskab i lokalsamfundet. Men med starten af Lyngby Beboerforening i 1972 og Borum Borgerforening i 1977 kom der mere liv i landsbyerne.

Amatørteatret i Borum er et barn af borgerforeningen – i øvrigt ligesom sommerfesten, fællesspisningen, koret, filmklubben og i al beskedenhed Lokalhistorisk Arkiv.

Den første instruktør efter et par årtiers pause var tømrermester Børge Pedersen, Borum Byvej 1, efterfulgt af Karin Munkholm, Langelinie 53.

I 1988 fik dilettanterne første gang Niels Hansen, Langelinie 37, som instruktør, og det blev forestillingerne bestemt ikke ringere af. Her er Lone Hansen, Stillingvej 212, Ellinor Meilvang, Bysvinget 12, og Erling Tønnesen, Møllevejen 3, i fuld aktivitet i 1988, hvor stykket hed ”Hurra, vi skal skilles”.

Øverst skimtes forsamlingshusets gode eller i hvert fald gamle, nedsænkede loft. Det holdt fra november 1979 til maj 2009.

Telefonen på bordet så meget normal ud dengang.

Jernbanen i Borum havde 6 damplokomotiver

jan-1992-9-11-borum-moellevej-2-0001Jo, det passer. Bag ved Borum Vandmølle og skoven gik der engang en jernbane. Man kan stadig se rester af den, hvis man ved, hvor man skal kigge.

Endestationen lå ved Møllevejen lige hvor skoven slutter, når man går i retning mod Herskind, men det var ikke en helt almindelig jernbane. Togene kørte med mergel. Det er en art ler, der indeholder mindst 10 procent kalk, og som derfor kan sætte skub i plantevæksten ved at hæve pH-værdien, hvor jorden er sur. Men mergel er tung og træls, og det var hårdt og dårligt lønnet arbejde at grave den op og flytte den.

I årene 1931-36 blev der opbygget en arbejdsplads for over 50 mand her bag Borum Skov. Firmanavnet var Sjelle og omegns Mergelselskab.

Selskabets historie og det hårde arbejde med skovl og tipvogne er grundigt beskrevet af Agner Bo Sørensen i tidsskriftet Annales nr. 4, 1984, udgivet af Galten Egnsarkiv.

mergellokomotivSeks damplokomotiver kørte med tipvogne ad et imponerende skinnenet. To hovedlinjer forgrenede sig mod nordvest til Skivholme, Hammel, Thorsø, Fårvang og helt til Gudenåen ved Sminge og Svostrup. En tredje gik mod sydvest til Galten, Høver og Linå. Ude på markerne blev der lagt interimistiske spor, som let kunne fjernes igen.

Mellem mergelgraven og Møllevejen lå en plads med sporskifter, remise, smedje og marketenderi. Hvis vi skal være helt ærlige, befandt det sig nok på Herskind-jord. Men vi tillader os lige at regne anlægget for en god Borum-historie også.

I dag er den tidligere “banegård” et af de mest øde steder i miles omkreds. Kun selve graven – en firkantet sø med stiforbindelse fra Rudolf Steiner-byen Hertha – og en jernbanedæmning røber hemmeligheden. Og så et par herlige billeder som disse, der heldigvis kom i arkiv i tide.

Den lokale vognmand

den-lokaleTransport-erhvervet har i århundreder været stærkt repræsenteret i Borum-Lyngby. Først med hestevogne og siden med lastbiler.

Så sent som i 1970’erne var der for eksempel tre selvstændige lastbilvognmænd inde i Borum By – Aksel Nielsen på Langelinie 39, Vagn Mathiesen på Bysvinget 2 og Leif Mikkelsen på Borum Landevej 9.

Og i Lyngby boede vognmand Niels P. Degn i en lejlighed i skolen, Lyngbygårdsvej 41, indtil han i 1969 fik bygget et såkaldt 40 dages-hus på adressen Glamhøjvej 8.

Vognmændene kørte med stort og småt – ikke mindst for landbruget. På billedet, der er taget i 1961, ses Kurt Sørensen, Borum, og Leif Degn, Lyngby, ved en Austin lastbil fra 1958.

Ejgil ventede ikke på møggreben

Smedeboligen

Smedeboligen, nu Løkkediget 1.

Lige over for den gamle landsbysmedje Langelinie boede smedemesterparret Esther og Ejgil Jensen i dette hus.

”Ejgil-smeden”, som han blev kaldt, var en driftig mand. Ganske som sin far, Jens Jensen, kunne han naturligvis sko en hest og svejse på en plov, men fra 1950’erne skulle der tænkes nyt. Smeden i Borum investerede i en industriproduktion.

Som han sagde i et interview i Aarhuus Stiftstidende ca. 1983: ”Betingelserne var simpelthen at finde en produktion eller lukke. At stå her i smedjen og vente på, at der skulle komme en med en møggreb, der skulle skaftes, det kan ingen leve af”.

Nej, vente gjorde Ejgil Jensen ikke. Han opfandt en række snurrige maskiner, der alle kunne male striber på asfalt. Før brugte man en pensel. Blandt andet maskiner til de nu så almindelige rumlestriber er opfundet i Borum.

Men vejen var lang:

“Vi måtte igennem en fortvivlet masse forsøg, tiden gik og pengene rullede, men det gjorde maskinen ikke. Den blev bygget om og om igen og lignede til sidst en original Storm P.-udgave. De timer vi har brugt på disse eksperimenter, tør jeg slet ikke tælle”, fortalte Ejgil Jensen i avisen.

Samtidig reparerede hans folk hver vinter sneplove for det daværende Århus Amts Vejvæsen i den nybyggede hal, Langelinie 47.

Privat flyttede smedeparret fra dette hyggelige hus (nu Løkkediget 1) og byggede parcelhuset på Bysvinget 27 i tressernes stil.

Og virksomheden? Den er i dag et verdensfirma i vejafmærkning. Læs mere på borum.as

De kaldte den Bette Amhøw

nybyggetMed stuehuset vendt mod Lyngby ligger ejendommen ”Eriksminde”, Rætebølvej 24, i skellet mellem Årslev og Lyngby Sogne.

Gården blev bygget fra 1904, og som det ses, blev det gjort flot. Nok noget af det nærmeste, vi her i området kommer på jugendstil eller skønvirke. Vi tror, at billedet må være taget kort efter, men må nøjes med at gætte på, hvem de tre personer er.

”Eriksminde” blev udstykket fra ”Amhøjgård”, Selkærvej 8, og fik da også i folkemunde navnet ”Bette Amhøw”. Gårdejer Laurs Eriksen flyttede derover, og hans søn, Marius Eriksen blev boende på fødegården. Dennes søn, Niels Erik, blev sidste led i familien Eriksen på stedet. De nuværende ejere, Sanne og Thomas Otbo, kom til i 2003. Det meste af de oprindelige 20 tønder land var dog allerede solgt fra til anden side.

Billedet modtog vi af nu afdøde Laurs Eriksen, Lyngby, barnebarn af bygherren.

Jensgård i Lyngby – alt er væk

Jensgård 1981 med Glamhøjvej øverst i billedet.

Jensgård 1981 med Glamhøjvej øverst i billedet.

Dette udmærkede syn er udelukkende fortid.

Også ”Jensgård”, Glamhøjvej 36, blev i 2011 revet ned som led i den massakre, der i løbet af bare to år ramte den østlige spids af Lyngby Sogn og hele området fra jernbanen ned til Silkeborgvej og de to motorveje. Alt blev revet ned. Logistikcentre, kontorbygninger, højlagre og et industribageri opsluger nu det gamle landbrugsland helt.

Gårdens skæbne skyldtes, at den i 1993 blev nabo til motorvej E45 – på den forkerte side.

Jensgård er her fotograferet så sent som i 1981, hvor alt endnu åndede landlig fred.

Gården blev udstykket i 1860 fra Damgård, der dengang lå midt i Lyngby, og hvis ejer hed Jens Sørensen. Man mener, at navnet på gården kommer fra ham.

Herre- og damefrisøren i Borum

herre-og-damefrisoerBorum Byvej 29 er et flot, gammelt bindingsværkshus, som købmand Hermann Wind i 1920 indrettede som butik.

Da han lagde op, købte købmand Juel Kjær i 1942 huset for at undgå konkurrence fra en eventuel ny køber. Han udlejede derefter butikken i den sydlige ende af huset til Gudrun og Rasmus Smith Nielsen, og nu blev der frisørsalon i 22 år.

Det har vi flere billeder af i arkivet. Her er det sønnen Tonny, der får flyttet ørerne engang i 1950erne.

Smith Nielsen havde flere talenter. Han var engageret i idrætsforening og dilettant og spillede trommer. Forretningen gik godt, og parret købte grunden Langelinie 49, hvor de ville bygge bolig og salon. Men så kom The Beatles. Langt og snart helt uklippet hår blev mode.

I 1966 valgte parret at give op og flyttede til Århus. Endnu et håndværk forsvandt i Borum-Lyngby.

Gårdene helt ude på den nye vang

Nyvangsgårdene set mod nordvest omkring 1950.

Nyvangsgårdene set mod nordvest omkring 1950.

For 150 år siden var der næsten ene hede og åben mark nord for Borum By. Kun pionererne på Tandholm oppe ved Vindskov kunne trives helt herude.

Men så i 1868 og 1870 blev disse to gårde udstykket fra den gamle tvillinggård Borum Byvej 18 og Bysvinget 1 inde i byen.

Man skal nok tænke sig, at folk i byen syntes, at det dog var meget langt ude at bo. Helt ude på ”den nye vang” (mark), hvor der var endnu mere mørkt og koldt om natten end inde i landsbyen.

I klar erindring stod nok, at egnens sidste ulv havde huseret netop heromkring. Ulven havde, skriver August F. Schmidt, haft held til at nedlægge en voksen hoppe, der forsvarede sit føl.

Begge gårde fik navnet ”Nyvangsgård”. Her ses de i deres velmagt i slutningen af 1940’erne. Stillingvej 222 (t.h.) på 35 tønder land kom først og havde ligesom Stillingvej 224 (t.v.) med 45 tønder land fire længer.

Nyvangsgårdene blev snart omgivet af flere mindre husmandssteder, men de to gårde fik langt over 100 år som klassiske familielandbrug. I de seneste år har den mere moderne landmand Henrik Winther dog overtaget begge og lagt jorden sammen med Borum Vestergård, Skivholmevej 21. En epoke, hvor ejendomme på 30-50 tønder land kunne give et godt udkomme til familien, er for længst forbi.

Også en stor del af bygningerne er fornyet fuldstændig i det 21. århundrede.

Et ældgammelt landsbyhus

et-aeldgammeltOppe for enden af en lille vej ved kirken i Borum ligger dobbelthuset Langelinie 34-36.

På dette billede har Inge Marie og Poul Nielsen taget opstilling bag det lille stakit ved den fælles vandpost, og vi skriver 1920.

Poul arbejdede som vejmand ved amtet, og efter hans død blev Inge Marie husbestyrerinde hos præsten.

Gården til venstre lå på Borumtoften 2, og de sidste rester af den faldt først i 2016.

Landsbyhuset – et jordløst hus, som man i fjerne tider kaldte sådan et – står derimod endnu som et af Borums mange dobbelthuse og bebos af Gitte Wendelboe, Hannah og Thomas Strand Horsager. Det er ældgammelt, men mildest talt noget forandret. Næsten hver generation har sat sine spor.

Hvor gammelt er det? Minimum 160 år, kan vi fastslå. I arkivet har vi nemlig et skøde fra 1856 på Langelinie 34-36. Frijsenborg solgte huset til Jens Nielsen Kande. Prisen var 905 rigsdaler, men så gik grunden også helt ned til vejen, hvor dobbelthuset Langelinie 38-40 siden blev bygget.

I øvrigt ser det ud til, at den fælles adgangsvej i sin tid gik langs kirkegårdsdiget, og der kun var en smal gangsti i venstre side af billedet.

I solskin på Langelinie

i-solskinDet var dengang, da Borum vrimlede med butikker. Drengene Egon og Søren sidder her med katten foran butiksvinduet i familiens hus, Langelinie 37.

Forældrene drev i 1930’erne en uhyre alsidig forretning. Det var de nødt til for at få enderne til at nå sammen.

Niels Bomholt tækkede huse og reparerede cykler, både han og fru Dorthea Bomholt kørte lillebil (taxi), og så havde de en lille butik. Dér kunne man få chokolade, slik og tobaksvarer, og der var udsalg af is fra Vesterbro Mejeri i Århus.

I vinduet kan man skimte plakater fra Kasino-Teatret. Butikken trak en masse unge mennesker til. Af og til var der så fyldt med liv i stuen, at familien knapt selv kunne få plads. Dorthea Bomholt døde som 37-årig.

Langelinie 37 har haft talrige skikkelser. Dette billede fik arkivet i sin tid af Bomholts datter, Jenny Taastrup, Langelinie 48. Hende kan du se som fem-årig foran barndomshjemmet her.

Borum Mølle blev så god som ny

vandmoellenEn februardag i 1981 rykkede brandvæsenet ud til Borum. Det var det gamle, stråtækte stuehus til Borum Vandmølle, der var gået ild i, og huset stod ikke til at redde.

Ejendommen havde nu også kendt meget bedre dage på det tidspunkt. Selve mølleriet var nedlagt, en del af grunden på modsatte side af Møllevejen havde længe været lergrav for Tilst Teglværk, og sidst drev en kludemand lagerudsalg i bygningerne.

Læge Leif Thuesen fra Herskind havde netop købt møllen, og efter branden tog han fat på at få genskabt det lange stuehus i høj kvalitet og med respekt for traditionen. En del af det gamle bindingsværk kunne genbruges, som det blandt andet kan ses her. Resultatet blev et stuehus af høj kvalitet.

Borum Vandmølle er ældgammel. Allerede i 1427 nævnes møllen første gang i en skriftlig kilde. I 1682 var den underlagt Skanderborg Slots Ryttergods, og i 1732 fik vandmøllen Frijsenborg som eneeejer.

Den toetagers mølleribygning, som endnu ligger ud mod vejen, er fra 1866, hvor en forgænger brændte. I sin velmagt rummede bygningen i 1930 et overfaldshjul på fire alen (2,5 meter). Ifølge møllehistoriker Bertil Larsen, Holme, var der ligeledes savskæreri og eget elværk.

Dyrlægen i Bysvinget – elskværdig eller?

Dyrlæge J. Kjeldsen i Bysvinget 1908.

Dyrlæge J. Kjeldsen i Bysvinget 1908.

Dyrlæge Jens Kjeldsen (1865-1911) havde til huse i den store ejendom på Bysvinget 12-14. Her triller han omkring 1908 frem på gaden i et let, lille hestekøretøj kaldet en gig.

Kjeldsen var gårdmandssøn fra Vejlby, havde to uddannelser og blev i en nekrolog ved sin tidlige død beskrevet som “en overmaade elskværdig og jovial Mand, der sikkert kun havde Venner”. Han interesserede sig for politik, blev tilhænger af Det radikale Venstre og støttede en partiavis kaldet Jysk Morgenblad.

Det var forresten Jysk Morgenblad, der bragte de uforbeholdent positive ord ved hans død. En helt anden historie kunne man nogle år tidligere læse i Demokraten i 1904. Den handlede om mishandling af en tjenestepige og en dom for vold mod en karl.

Dyrlægeboligen omfattede dengang hele hjørneejendommen.

De to følgende dyrlæger, S. Vinther Christensen (1911-1938) og A. P. Rasmussen (1938-1980), var rene slidere. Da sidstnævnte i en alder af bare 28 år overtog den lokale praksis, flyttede han den til villaen Thoushøj, Langelinie 69, og fik efterhånden flere ansatte.

Der er altså hele to ejendomme i Borum, som med rette kan kaldes for ”den gamle dyrlægebolig”. Ja, faktisk tre. Bysvinget 12 blev nemlig skilt fra Bysvinget 14 i 1945.

Foruden en separat bolig i nabobygningen, nu Langelinie 69A, byggede Rasmussen også huset på Langelinie 49 – begge som medarbejderboliger for dyrlægeassistenter.

Høsten fra hånden med børn og Ferguson

forsidenEngang var kornhøsten hårdt arbejde i ugevis for alle mand. I dag berører den kun nogle få.

På dette billede fra omkring 1955 er vi halvvejs i udviklingen fra håndkraft til mejetærsker. Efter tur var seglen, leen og den hestetrukne skårlægger blevet fortid. Ind på scenen kørte selvbinderen, det redskab vi ser her.

Gårdejer André Pedersen på Bækgården i Borum havde nu i mange år brugt selvbinder. En selvbinder høstede kornet og bandt aksene i neg. Tærsket blev de ikke, så der var stadig meget at gøre bagefter.

Oprindelig blev en selvbinder trukket af tre heste, og de skulle være stærke. Det motiv har vi flere eksempler på i arkivet. Men efter Anden Verdenskrig rullede traktorerne frem i massevis, og så begyndte det at gå lidt hurtigere frem over marken.

Bækgården fik sin første Ferguson-traktor i 1949. Model nummer to kom fire år senere og hed nu Massey Ferguson. Det er den, vi ser her med Borum By i baggrunden.

Børnene på 13 år deltog nok så stolt i arbejdet – vistnok på en måde, som Arbejdstilsynet ikke ville se på med milde øjne i dag. Det er Søren Højgaard på traktoren og Børge Pedersen på binderen.

2005-20-7-glamhoejvej-31Her et mere regulært høstbillede med selvbinder og tre heste. Jakob Jakobsen på Søgården, Glamhøjvej 31, Lyngby, er i gang med kornhøsten i slutningen af 1940erne.

Efterårsstemning på Lyngby Østergård

1994-11-3b-lyngbygaardsv-520001Roerne var ved at blive taget op en dag i 1940, da fotografen kom forbi og stillede sit kamera an. Han bad de medvirkende om at stå fuldstændig stille, og kun en af hestene kunne ikke helt overholde det.

Vi er på Lyngby Østergård, ganske tæt på det sted hvor der i 2006 blev gravet en sø ud. Redskabet foran karlen til venstre er en såkaldt kålroeoptager, og til højre er drengene klar til at læsse på vognen.

1 7 8 9 10 11 26