Jo, det passer. Bag ved Borum Vandmølle og skoven gik der engang en jernbane. Man kan stadig se rester af den, hvis man ved, hvor man skal kigge.

Endestationen lå ved Møllevejen lige hvor skoven slutter, når man går i retning mod Herskind, men det var ikke en helt almindelig jernbane. Togene kørte med mergel. Det er en art ler, der indeholder mindst 10 procent kalk, og som derfor kan sætte skub i plantevæksten ved at hæve pH-værdien, hvor jorden er sur. Men mergel er tung og træls, og det var hårdt og dårligt lønnet arbejde at grave den op og flytte den.

I årene 1931-36 blev der opbygget en arbejdsplads for over 50 mand her bag Borum Skov. Firmanavnet var Sjelle og omegns Mergelselskab.

Selskabets historie og det hårde arbejde med skovl og tipvogne er grundigt beskrevet af Agner Bo Sørensen i tidsskriftet Annales nr. 4, 1984, udgivet af Galten Egnsarkiv.

Seks damplokomotiver kørte med tipvogne ad et imponerende skinnenet. To hovedlinjer forgrenede sig mod nordvest til Skivholme, Hammel, Thorsø, Fårvang og helt til Gudenåen ved Sminge og Svostrup. En tredje gik mod sydvest til Galten, Høver og Linå. Ude på markerne blev der lagt interimistiske spor, som let kunne fjernes igen.

Mellem mergelgraven og Møllevejen lå en plads med sporskifter, remise, smedje og marketenderi. Hvis vi skal være helt ærlige, befandt det sig nok på Herskind-jord. Men vi tillader os lige at regne anlægget for en god Borum-historie også.

I dag er den tidligere “banegård” et af de mest øde steder i miles omkreds. Kun selve graven – en firkantet sø med stiforbindelse fra Rudolf Steiner-byen Hertha – og en jernbanedæmning røber hemmeligheden. Og så et par herlige billeder som disse, der heldigvis kom i arkiv i tide.