En februardag i 1981 rykkede brandvæsenet ud til Borum. Det var det gamle, stråtækte stuehus til Borum Vandmølle, der var gået ild i, og huset stod ikke til at redde.

Ejendommen havde nu også kendt meget bedre dage på det tidspunkt. Selve mølleriet var nedlagt, en del af grunden på modsatte side af Møllevejen havde længe været lergrav for Tilst Teglværk, og sidst drev en kludemand lagerudsalg i bygningerne.

Læge Leif Thuesen fra Herskind havde netop købt møllen, og efter branden tog han fat på at få genskabt det lange stuehus i høj kvalitet og med respekt for traditionen. En del af det gamle bindingsværk kunne genbruges, som det blandt andet kan ses her. Resultatet blev et stuehus af høj kvalitet.

Borum Vandmølle er ældgammel. Allerede i 1427 nævnes møllen første gang i en skriftlig kilde. I 1682 var den underlagt Skanderborg Slots Ryttergods, og i 1732 fik vandmøllen Frijsenborg som eneeejer.

Den toetagers mølleribygning, som endnu ligger ud mod vejen, er fra 1866, hvor en forgænger brændte. I sin velmagt rummede bygningen i 1930 et overfaldshjul på fire alen (2,5 meter). Ifølge møllehistoriker Bertil Larsen, Holme, var der ligeledes savskæreri og eget elværk.