Historier

Alfabetisk indgang til nogle af de røverhistorier i Borum-Lyngby, der er værd at huske på:

Kollage med kirke

Lokalhistorisk Arkiv

De to billeder under englene er mindst 100 år gamle.

På et stykke fint karton er der trykt engle, og under dem er der klæbet to billeder af Borum Kirke set henholdsvis udefra og indefra.
I Lokalhistorisk Arkiv har vi naturligvis masser af stof om kirkerne i Borum og Lyngby. De er jo uden sammenligning de ældste bygninger i området. Tilsyneladende har de ikke undergået de store forandringer, men også kun tilsyneladende.
Her har vi nærmest en kollage med temaet Borum Kirke i en udgave fra de første år af 1900-tallet.
Kirken har endnu det oprindelige blytag på koret, og på kirkegården står gravsten af en helt anden slags end i nutiden.
Bagved skimtes den oprindelige præstegård. Den blev revet ned, efter at præsterne var flyttet ind i den store, pompøse præstebolig, der blev klar i 1911.
Hele kollagen har været indrammet og hængt op på væggen. Vi ved ikke af hvem og hvor. Arkivet har modtaget den i 1993, efter at den havde været omkring Silkeborg.

Kollektivernes tid

Lokalhistorisk Arkiv

Købmandsgården så jævnt kedelig ud i 1970’erne og 1980’erne. Men indenfor!

I 1970’erne gik en bølge hen over de større byer, og snart skvulpede bølgen videre visse steder på landet. Unge fandt sammen og dannede kollektiver.

Rygterne om, hvad der foregår i sådan ét, overgik ofte langt realiteterne, og det var vist også godt det samme.

I Borum-Lyngby opstod Købmandsgården på Borum Byvej 16 som ét af de første kollektiver i landet. Oprindelig var det en slags filial af storkollektivet på Toustrup Mark en halv snes kilometer længere mod vest.

Toushøj på Langelinie 69 og Glamhøjgården, Glamhøjvej 2, kom til som kollektiver lidt senere.

Læs meget mere her:

3 kollektiver – Word

3 kollektiver – PDF

Koret kom godt fra start

Lokalhistorisk Arkiv
Kor-2003-web

Søren Krog viser takten.

Borum-Lyngby Koret er efterhånden en veletableret institution i lokalsamfundet. Sådan så det ud i sin spædeste start. Vi er til øveaften under det forsænkede loft i Borum Forsamlingshus i maj 2003.

Søren Krog, Løkkediget 4, var ildsjælen, der fik gang i det lokale kor. Han fandt materiale frem, hersede og dirigerede, og lige fra første øveaften viste der sig grundlag for at synge op til firestemmigt: bas, tenor, alt og sopran. Søren ønskede også, at det i stor udstrækning skete a capella – altså uden musikledsagelse – og det sidstnævnte gik nogle gange bedre end andre.

Den allerførste øvegang var 7. november 2002. Det første arbejdsudvalg bestod af Karen, Helle, Gertrud og Pia. Der var med andre ord mange om at tage initiativet.

Da Søren Krog måtte forlade Østjylland, kom nye, dygtige korledere til, og nu var de ikke længere lokale: Sarah Thestrup, Jens Dalsgaard og Tina Buchholtz.

Repertoiret har igennem årene strakt sig fra klassiske stykker med tekst på latin over musical, Shu-bi-dua og danske sange til jazz og skolelærerrock. Fjerneste koncerter har til dato været i Hammel, Rønde og Nordby (Samsø). Flere har der været i sognegården, forsamlingshuset, til sommerfest, grundlovsmøde og i de to lokale kirker.

En stor del af deltagerne fra 2003 er med i koret den dag i dag. Fra venstre på det desværre ikke superskarpe foto ses eller skimtes bl.a. Kirsten, Gertrud, Nancy, Susi, Helle, Karen Anne-Grethe, Tove, Lene, Heine, Torben, Jens-Christian og Lars. Bag kameraet: Peter

På billedet nedenunder fra 2004 synger koret med 24 lokale medlemmer. I dag er koret endnu  større med op til 30 deltagere. Men deraf kommer en hel del udefra.

Bemærk det høje, sorte klaver på det øverste billede. Klaveret var slemt upraktisk, men udgjorde dengang en forudsætning for, at der overhovedet kunne komme et kor i gang i forsamlingshuset. Det blev hurtigst muligt udskiftet med et digitalt klaver. Siden da har dirigenten både kunnet akkompagnere sine mestersangere – og se dem.

Koret synger på Lyngbygård-festivalen sommeren 2004.

Koret synger på Lyngbygård-festivalen sommeren 2004.

Kort over Yderup Byes Jorder 1781

Lokalhistorisk Arkiv

marts-udskiftningskort-yderupDette kort viser, hvordan jorden i Yderup blev opmålt i 1781 og nyfordelt, udskiftet, i 1811.

For en gangs skyld var opgaven enkel. Her var kun fire gårde, og de fik hver et lagkagestykke som en halv stjerne mod øst.

Oprindelig hørte lille Yderup til True Sogn, men kirken i True blev så hårdt vandaliseret under svenskekrigene i 1618 til 1648, at indbyggerne rev ruinen ned, og så blev Yderup en del af Brabrand Sogn lige indtil 1811.

Der var langt at gå eller køre til kirken i Brabrand, og efter de mange års besvær blev Yderup lagt til Lyngby Sogn, hvor Lyngbygård ejede kirken.

Kirkegården i Lyngby vidnede indtil for få år siden om sammenlægningen, idet et stykke jord nær kirkens nordside blev opdelt i fem lige store gravsteder til de fire gårde og en husmand, som Yderup dengang og i mange år bestod af. Gravstederne ligger den dag i dag i nummerorden efter matrikelnumrene i Yderup.

Man kan forestille sig, at lyngbyerne, der jo var kommet først, sikrede sig deres gravsteder på solsiden af kirken, mens Yderups afdøde måtte nøjes med den mørke og kolde side, hvor der var god plads.

Købmand Kjeldsens butik på Langelinie

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Kommis Olsen og fru købmand Kjeldsen stillede sig ud på trappen til en af Borums førende købmandsforretninger, fordi der en dag i 1941 var en filmfotograf i byen. Billedet er hans værk.
I forgrunden hænger et par hakkejern. Der er en postkasse på muren, og skilte reklamerer for blandt andet Oma margarine og Cecil cigaretter.
Huset er Langelinie 50, hvor der havde været købmandshandel siden 1871. Nummer syv i rækken blev Harry Lauge Johannesen, og han var en driftig mand. I 1950 forlængede han huset mod vest med en ny butik (se kalender 1988). Halvdelen af den børnevenlige trappe, som drengen på billedet er på vej ned ad, veg for en benzinstander. Men Lauge ville mere, og i 1967 indviede han et helt nybygget supermarked (se kalender 1998), og der blev så frisørsalon i den butik fra 1950, som Lauge rykkede ud af.
I dag er alt heromkring forandret. Supermarkedet blev revet ned i 1997 og brugt som fundament til dobbelthuset Langelinie 52-54, og i december 2000 skete en ren katastrofe for bybilledet i Borum. “Lauges hus”, som samme år var blevet til Birgit Bertelsen og Torben Gregersens hjem, brændte. Selvfølgelig har de i mellemtiden fået et nyt, flot hus, men minderne – ja, dem har vi i arkivet.

Købmand og branddam

Lokalhistorisk Arkiv

Dana Luftfoto 1950

Dette luftfoto vier et lille stykke af Langelinie i 1950.

Mest bemærkelsesværdigt er måske det firkantede bassin i nederste venstre hjørne. Det var Borums branddam. Billedet er det eneste kendte, hvor branddammen ses.

Hvis Borum nogensinde har haft et gadekær – og hvorfor ikke? – må det også have ligget her ved bredden af bækken gennem byen. Selv de ældste matrikelkort giver dog ingen fingerpeg. Men nu langt op i 1900-tallet er vandet altså tæmmet godt og stemt op. Sprøjtehuset, hvor byens brandsprøjte stod, befandt sig lige til venstre for kanten af billedet.

Der var hegn hele vejen rundt om dammen og en låge med en lille trappe.

Branddammen befandt sig foran huset Langelinie 43, der først blev bygget en snes år senere.

Midt i billedet ses købmand Harry Lauge Johannesens hus med butik, Langelinie 50. Senere opførte Lauge et supermarked på grunden til venstre for. Til højre ses huset Langelinie 46 og bagved det den lille ejendom Langelinie 48. Lidt bag den løber Løkkediget, der adskilte de indre tofter fra de ydre marker – cirka hvor omfartsvejen løber i dag.

Bindingsværkshuset i venstre side er nuværende Løkkediget 4 og 6. Altså nu vejnavnet Løkkediget.

I baggrunden engen ved Lyngbygård Å og skråningerne op mod Labing. Vejtræerne stod langs hele landevejen, her den nuværende Labing Landevej.

Billedet og mange andre fra samme epoke kan ses på www.kb.dk/danmarksetfraluften

Købmandens søn var først med det nye

Lokalhistorisk Arkiv

Arnold Wind (t.h.) med kabelrullen på cykelstyret. Den anden mand menes at hedde Theodor Staack.

I 1924 grundlagde 22-årige Arnold S. Wind et nyt firma i Borum. Han introducerede den moderne elektricitet rundt om på gårde og i huse.

Strøm var noget nyt og meget avanceret dengang. 10 år tidligere eksisterede den slet ikke. I 1914 åbnede Framlev med flere Herreders Elektricitets-Værk (senere kaldt Galten Elværk) i Galten, og sogn for sogn førtes luftledningerne frem. Så var det bare at tage fat med at “lægge lys ind”, som man sagde, hos dem, der havde råd. Wind fra Borum modtog autorisation til at arbejde med el-installationer i Galten Elværks område på den ordinære generalforsamling 30. juni 1924.

Arnold S. Wind havde været på højskole i Hadsten, og så havde han faktisk stået i lære hos en rigtig elektriker i Spørring. Han vidste noget om elektricitet – modsat praktisk taget alle andre i samtiden.

Den nye elektriker var søn af Anne Marie og Herman Conrad Wind, der drev købmandsgården på Borum Byvej 16. Da Arnold kom til verden, var købmandsgården endnu kro, men hans mormor blev den sidste rigtige krovært.

Tiderne skiftede. Det gik godt for den unge mand, der startede med at cykle ud til kunderne med trådruller på styret og værktøjet på bagagebæreren. Pengene rakte snart til motorcykel og siden bil, og der blev også råd til at flytte hjemmefra, gifte sig med Magdalene og købe hus – i Mundelstrup.

Derfor kom firmaet til at hedde Mundelstrup El-Forretning og lå først på Viborgvej og siden 1977 i Græsvangen i Tilst. Fra 2010 omfatter den også Hinnerup El. Firmaet er førende i et stort lokalområde.

I dag drives Arnolds pionérværk af tredje og fjerde generation Wind. Anden generation var Herman og Gert Wind, tredje generation er Hermans søn, Mogens, og fra 2019 er hans søn, Christian, indtrådt i elektrikerfirmaet. Men det begyndte i Borum Kro.

Kunst fra længst forgangne tider

Lokalhistorisk Arkiv
Foto: Gunhild Trøllund Pedersen

Rytterbilledet i Lyngby er ret enestående i Nordeuropa. Klik for at se det tættere på. Foto: Gunhild Trøllund Pedersen

I vinteren 1975 blev der gjort en epokegørende opdagelse fra Middelalderen i Lyngby.

Kirken var ved at blive restaureret. Kirkebænkene blev taget ned. En klump kalk faldt af. Og hvad var nu det, der pludselig kunne skimtes bag kalk og puds?

Kirkeværge Gunnar Damgaard Nielsen, Glamhøjvej 30, fik øje på noget ukendt, og så blev eksperterne trommet sammen. Også de mente, at det så interessant ud.

Resultatet af en minutiøs frilægning og restaurering ser du her: Et 850 år gammelt kalkmaleri, der er helt enestående i Nordeuropa, ja nærmest satte Lyngby på verdenskortet blandt fagfolk.

Kalkmaleriet er et af de ældste i Danmark. Det er på alder med kirken og viser to ryttere bevæbnet med lanser, lige i det øjeblik, da de støder sammen.

Kampen på lanser er et kendt motiv. De to er goter-kongen Theodorik og germaner-kongen Odoaker i 400-tallets Italien, og forbilledet skal man finde i San Zeno-kirken i Verona.

Men hvorfor nu i Lyngby? Sognepræst Vini Madsen, Borum Byvej 4, har forsket i spørgsmålet, og Vini har en klar teori. Herom har hun skrevet en lille bog, som er en blanding af facts og en novelle, der kan kaldes for sandsynlig fiktion. Et billede af Lyngby for omkring 850 år siden.

I våbenhuset findes nemlig en romansk gravsten med skrift over en kvinde, kaldet Gertrud Gunni Albertsons hustru. Ved at kæde rytterbillede, den romanske gravsten samt de øvrige af kirkens stenrelieffer sammen med egnen og tidens forhold, giver Vini Madsen et interessant bud på,  hvordan det gik til, da lyngbyerne fik deres kirke.

Sådan en bog er der ikke mange landsbykirker i Danmark, der har. Og heller ikke sådan et billede.

Læs selv:

Vini Madsen: Gertrud og Gunni Albertsøn og Nonnerne fra Ring. En historie om Lyngby Kirke.

Kunstnernes Efterårsudstilling

Lokalhistorisk Arkiv

 

I 1991 blev der for første gang holdt en kunstudstilling i Borum Forsamlingshus. Og den var stor.

I de år var der et ualmindeligt højt aktivitets-niveau i Borum Borgerforening med blandt andet arrangementer i massevis. Det var da også en højst usædvanlig begivenhed, borgerforeningen havde stablet på benene lørdag d. 5. oktober 1991.

Dengang var forsamlingshusets sal præget af brune og grå nuancer. Men ved udstillingen kom der pludselig lyse stoffer op på udstillingsvægge fyldt med spændende ting for øjet.

Borgerforeningen førte i de år en bestyrelses-protokol, der selvfølgelig ligger i arkivet i dag. I den kan man følge forberedelserne.

Kirsten Hansen, Bysvinget 14, og Stig Andersen, Langelinie 69, var hovedpersonerne. De  samlede ikke færre end 14 kunstnere og kunsthåndværkere af alle slags – og vel at mærke alle fra Borum. Vi andre blev noget overraskede over at se, at der fandtes så meget talent midt iblandt os.

Lone Hindø (SF!) til åbningen

Her er noget af det, der var repræsenteret: Maleri. Knipling. Skulptur. Billedvævning. Papirklip. Almuemaling. Orkis. Foto. Syning. Blomsterbinding. Silkemaling. Keramik. Tegning.

Som det fremgår, var der en del kunsthåndværk imellem.

Det forhindrede dog ikke, at der blev brugt store, klassiske ord. Arrangementet hed simpelthen: Borum-kunstnernes Efterårsudstilling. Eller bare Kunstnernes Efterårsudstilling. Frit efter den mere etablerede og stærkt censurerede begivenhed på Charlottenborg i København.

Da den store dag oprandt, mødte Lone Hindø (dengang SF) op og foretog den officielle indvielse. Hun var byrådsmedlem og rådkvinde for blandt andet kultur, så finere kunne det vist ikke blive.

Kirsten Hansen lagde cigaretten, klappede for efter rådkvindens lille tale og tog imod den medbragte kurv med roser og en lykkebringende hestesko.

I Lokalavisen stod, at dagen havde været en fernisering. Også det ord var nyt i Borum.

Mange år senere. Trabekelværket udstiller samme sted 1. marts 2020.

Data fra arkivet

Langt senere opstod i Borum Trabekelværket – stiftet i 2017 af Line Wegger, Borum Byvej 16, Gitte Wendelboe, Langelinie 36, og Vibeke Andreassen, Bysvinget 18. Trabekelværket gennemførte på kort tid adskillige arrangementer. I efteråret 2021 kunne man for eksempel i en længere periode kunnet se værker af Susi Nyholm, Tingvad 23, i forsamlingshuset.

I perioden mellem 1991 og 2017 er der selvfølgelig også blevet lavet billedkunst og lignende i Borum, men det er ikke så velbeskrevet.

Med arkivets hjælp kan vi derimod slå fast, præcis hvem det var, der udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling hin lørdag i 1991:

 

De udstillede i 1991

Elin Andersen, Borum Møllevej 27: Papirklip.

Birgit Bertelsen, Bysvinget 21 (nu Langelinie 50): Silkemaling.

Torben Gregersen, Bysvinget 21 (nu Langelinie 50): Oliemaleri.

Kirsten Hansen, Bysvinget 14: Fotografi.

Lisbet Ulbjerg Kristensen, Bysvinget 18A: Akvarel.

Mette Dalum Kristensen, Bysvinget 18A: Akvarel og tegning.

Rikke Dalum Kristensen, Bysvinget 18A: Brudekjole.

Erik Lange, Skivholmevej 44: Skulptur.

Martha Møller, Langelinie 67: Akvarel og lerfigurer.

Irma Munk Nielsen, Blakhøjvej 3 (nu Langelinie 77B): Blomsterdekoration.

Tommy Juul Sørensen, Borum Byvej 16 (senere Bysvinget 5): Keramik.

Peder Thuesen, Borum Møllevej 1: Knipling.

Jenny Taastrup, Langelinie 48: Almuemaling og stoftryk.

Ruth Wadsholt, Borum Byvej 10: Billedvævning og orkis.

Kun Birgit, Torben og Irma kan man i 2021 stadig møde i Borum.

 

Husk at fotografere

Arkivet råder også over den stump videofilm fra kunstudstillingen, som du kan se herover. Den viser blandt andet, at afdøde Martha Møllers akvareller af Borum-motiver havde stor blivende værdi som lokalhistorisk dokumentation. Desværre ved vi dog ikke, hvor de findes i dag.

Filmen er i øvrigt fra videokameraets barndom og ikke særligt god rent teknisk.

Men den minder om, at vi skal slutte med følgende opfordring:

Tag billeder!

Tag video!

Mal!

Tegn!

Og husk at aflevere lidt af det til dit lokalhistoriske arkiv.

Landkøbmanden i 1911

Lokalhistorisk Arkiv

forside-2009-6-1-lyngbygaardsvej-44Her kan man købe Ceres-øl og Oma-margarine. Det står på skiltene ved døren. Men så ophører enhver lighed vist også med nutidens detailhandel.

Vi står på Kirkevej, gaden i Lyngby, og kigger på høns og købmandsfamilie på brolægningen foran det fine, stråtækte bindingsværkshus. Adressen er i dag Lyngbygårdsvej 44.

Her drev Ane Marie og Hans Pedersen høkerforretning sammen med deres landbrug. Børnene hedder (efter alder) Petra, Mary, Kristian (på hesten), Anna og Peter.

Ejendommen nedbrændte i 1919, og derefter blev de nuværende bygninger opført i røde mursten.

Gården hedder fra gammel tid Kildebækgård eller Kirkegård og har matrikelnummer 1a. Kildebækgård var oprindelig tvillingegård med matr. 2a, Lyngby Østergård, der så sent som i 1897 blev flyttet ud til sin nuværende placering på Lyngbygårdsvej 52. 13 år senere fulgte 4 husmandssteder i hælene på den, alle udstykket fra Kildebækgård.

Senere blev der købmandsforretning i Lyngby lidt længere oppe ad gaden i Lyngbygårdsvej 38.

 

Lægens flotte bolig

Lokalhistorisk Arkiv

2006-19-1-langelinie-71-forbedretMange huse i Borum er over 100 år gamle, og det er ikke små, skæve længer af bindingsværk altsammen.

Lidt uden for selve landsbyen på landevejen mod Mundelstrup byggede læge Harald Andersen Götsche i 1898 denne flotte bungalow. Han kaldte den ”Villa Ehem”. Lægeboligen blev opført på en grund udstykket fra Frøkjærgård.

Derefter var der lægepraksis ganske ubrudt lige frem til 2006, da Jesper Lund trak sig tilbage efter 28 år som områdets praktiserende læge. I dag ejer to eller flere læger som regel en praksis sammen, og Borum er alt for lille til det formål.

Ældre kilder oplyser, at den første ”læge” i Borum var en homøopat ved navn Gabel. Men Götsche, født 1866 i Lading, var den første med universitetsuddannelse. Han blev i øvrigt også Borums første bilist og fik i 1903 med besvær tilladelse til at køre på bestemte veje i dagtimerne.

Der næste læge i villaen på Langelinie 71 blev H. Due Pedersen 1928-1929 og Johannes Krogh 1929-1950. På billedet herover står Krogh i 1929 med fru Jensine foran den røde bungalow. Der er rejst en æresport over indkørslen. Til højre ses en af de meget store sten, der også i dag markerer indkørslen.

Efter de to fulgte Jørgen Jacobsen 1950-1960 og noget dengang lidt usædvanligt, nemlig en kvindelig læge, Elin Andersen 1960-1978.

Det lille billede nedenunder viser huset set fra gårdsiden i 1960’erne. Bemærk en detalje: Fire mælkeflasker står på en lille hylde på muren.

I 1970 blev der bygget en udbygning med flad tag til med venteværelse og indgang for patienterne. Den erstattede det vindfang, der ses bag sølvbrudeparret – som det måske var.

Lægeboligen i Borum set bagfra ca. 1960.

Lægeboligen i Borum set bagfra i 1960’erme

Leif rev selv sit barndomshjem ned

Lokalhistorisk Arkiv
Skovlund fotograferet i 1950'erne. Vi ser mod sydvest hen over ådalen mod Hørslev.

Skovlund fotograferet i 1950’erne. Vi ser mod sydvest hen over ådalen mod Hørslevs enge.

Når man kører mod syd fra Borum ad landevejen mod Labing og Harlev, passerer man lige hen over dette sted.

Gården Skovlund lå ved den gamle Stillingvej (forrest i billedet) lige før Borumbro.

Århus Amt rev gården ned, da landevejen blev gjort højere og bredere i 1976-77. Ja, faktisk gik det rent tilfældigt så grumt, at Leif Lundgaard Jensen som maskinfører ved et entreprenørfirma blev sat til at rive sit eget fødehjem ned.

Det gjorde han så.

Gårdens historie begynder 200 år tidligere, da skolen i Borum fik tildelt godt syv tønder land jord på Broholm, en lille banke nord for åen, fordi ”degn og skoleholder har krav på at få så meget jord, at han ved fordel af dettes dyrkning kan få den fourage som er nødvendig til at føde de tre kreaturer, som de kongelige anordninger tilstår skoleholderen græsning og foder til”.

Siden holdt skolelæreren op med også at være landmand. Efter lidt handel og sammenlægning blev 18 tønder land samlet, og Skovlund blev bygget på dem.

Nu er alt væk, og man skal bruge øjnene godt for at få øje på, at der lå en gård lige vest for og til dels inde under landevejen. Der står kun nogle få træer tilbage, som endnu er lidt højere end resten. Sikkert nogle af de samme træer, der ses på billedet fra 1950’erne.

Lidt om det hele i 2020

Lokalhistorisk Arkiv

Stadsarkivet i Århus arbejder med 1) hele kommunen i al almindelighed og 2) Århus Købstad (den oprindelige by) og den kommunale forvaltning i særdeleshed. Borum-Lyngby udgør selvfølgelig kun en lille og nok lidt uvæsentlig detalje for de professionelle historikere ude i den store by. Kunne man tro.

I 2020 satte Stadsarkivet dog det store sejl og udførte en række beskrivelser af de gamle sognekommuner i oplandet til Århus. Artiklerne blev trykt som føljeton i Århus Stiftstidende og lagt på AarhusWiki.

Artiklen om Borum-Lyngby blev skrevet af arkivar Janne Marie Barslev, der selvfølgelig fik lidt hjælp af Lokalhistorisk Arkiv. Resultatet blev så godt, at vi lader det stå her:

AarhusWiki om Borum-Lyngby

Lift til en styg trappe

Lokalhistorisk Arkiv

Nu er det blevet sikkert at besøge Lokalhistorisk Arkiv – uanset bentøjet.

Vi er glade for lokalerne på første sal i sognegården i Lyngby. Men trappen er både stejl, smal og forfærdelig. Vi er derfor meget tilfredse med, at det er blevet muligt at investere i en professionel stolelift. Den er let at bruge for alle.

Vi siger tak for støtten til Veluxfonden, Menighedsrådet og Støtteforeningen for Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne.

Stoleliften er stabil, sikker og nem at bruge – både op og ned.
1 … 8 9 10 11 12 … 16