Jernbanen

Den østjyske Længdebane. Sådan bliver banen fra Padborg over Fredericia og Århus til Frederikshavn ofte kaldt. (Dette i modsætning til den tidligere vestjyske ditto fra Tønder over Esbjerg, Struer, Thisted og Fjerritslev).

Den ældste banestrækning i Nørrejylland er en del af denne længdebane. Århus-Langå-Randers, der blev åbnet allerede i 1862, og det er den, der går igennem Lyngby Sogn.

Spor nummer to blev indviet i 1936. På viadukten i Yderup står der derfor forskelligt årstal på hver side. Det er i realiteten to viadukter indviet med 21 års mellemrum. Billedet her er taget fra viadukten over jernbanen i Lyngby. Det gamle ledvogterhus på Rætebølvej på grænsen mellem Lyngby og Årslev Sogne kan skimtes til venstre.

Læs mere på Wikipedia

Kildebæk/Kjeldbæk

I markbogen fra 1683 nævnes Kialdbechs Marchen nord for Lyngby. Endnu i vore dage huskes navnet Kjeldbækbakket fra samme område. Det er samme stednavn, som indgår i Kildebækgård, der ligger lige over for Lyngby Kirke.

Navnet kommer måske af kjal, kjeld, kedel, der kan have betydet brønd. “Kilde” er derfor måske en forkert moderne retskrivning. Samme gård, matr. nr. 1a, kaldtes i øvrigt også tidligere Kirkegård, fordi den var Borum-præstens lokale tilholdssted i Lyngby.

Knolden

Tre steder bærer dette navn:

1) Pladsen hvor den højtliggende, nordlige bygade i Borum (Bysvinget) munder ud i med den ældste landevej (Borum Byvej) foran Borum Højgård. Efter afgravning i 1969 er en del af stedet, der måske er den gamle grandeplads, efterladt som en kun let skrånende flade ned mod parkeringspladsen, der i nutiden ofte kaldes for Torvet.

2) Det (formodet) gamle tingsted ved Tinghøje mellem Lyngby og Yderup. Se også Sibirien.

3) Husmandsstedet Borumvej 67.

Kochbakket

Arealet mellem Borum Højgård (Borum Byvej 18) og Storkesig Bæk inklusive vejen blev i en længere årrække kaldt Kochbakket.
Bakken var opkaldt efter familien, der i flere generationer drev tømrer- og karetmagerværksted i Bækhuset på hjørnet af Skivholmevej. Senere byggede Helmer Koch huset på Borum Byvej 41, så navnet passede endnu bedre.

Kringlen/Kringlerne

Kringlen, som den så ud endnu i 2007.

Øst for Borumbro (se dette) lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter Lyngbygård Ås slyngningsform på stedet.

Her ved landevejen var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni. Senere blev der nogle gange holdt sankthans-bål på stedet.

Efterhånden ændrede Kringlen karakter og blev et naturområde med lidt græssende kreaturer, men  i 2011 blev det kraftigt ombygget af Folkekirken, og den vilde plantevækst blev gjort til græsplæne. Kringlen anvendes nu bl.a. til friluftsgudstjenester og siden 2013 til Borum Fri Festival.

Der er rejst en større pavillonbygning med front mod åen og anlagt stier, bålpladser og faste bænke som i en bypark.

I 2016 fastslog myndighederne, at Folkekirken (Borum Menighedsråd og Århus Vestre Provsti) havde anlagt det hele uden tilladelse og krænkede naturbeskyttelseszonen langs åen. Der blev stillet krav om at fjerne en hel del af installationerne. Sagen blev i 2018 forligt ved nogle ombygninger. Samtidig blev åløbet forbedret med sten og gydegrus til ørrederne, og der kom mere vand i den afsnørede arm – en af de oprindelige kringler.

Langelinie

Langelinie er mange kilometer lang. Her ses et tilfældigt udsnit i den østlige del af Borum By.

Gammel betegnelse for en kæde af biveje igennem Skjørring, Sjelle, Herskind og Borum. Anders Bjerrum, København 1964, mener, at L. er opkaldt efter Langelinie i København, hvilket utvivlsomt er forkert.

Navnet udtaltes især tidligere med tryk på første stavelse og skal formentlig tolkes meget direkte. I Borum Sogn blev navnet tidligere især brugt om strækningen fra Mundelstrup-skellet mod øst frem til bygrænsen ved Eskjærgård og af og til helt frem til Lyngby-vejen.

I 1880 betegnede sognerådet simpelthen bygaden som Søndergade. Flere mundtlige kilder fortæller, at strækningen midt i Borum By til et godt stykke op i 1900-tallet blev kaldt “Skidenstræde”, idet den havde åbne grøfter, der afledte afløbsvand og siden kloakvand til Borum Bæk.

Hele den forhenværende landevej inde i Borum By kunne egentlig hedde “Gammel Langelinie”, idet omfartsvejen (“Borumvej”) i folkemunde stadig kaldes Langelinie ligesom dens forlængelse i Skanderborg Kommune.

Navnet Langelinie forsøgtes i 1990’erne i øvrigt introduceret som betegnelse for et område nord for Århus Havn, hvor projektmagere med bl.a. den lidt for driftige erhvervsmand, Kurt Thorsen, genemførte et byggeri for velhavere.

Da projektmagerne sørgede for bestandig omtale i Århus Stiftstidende, kunne man i Borum med stor forundring læse den ene nyhed efter den anden om, hvad der skulle ske “på Langelinie”. Ved daværende rådmand Hans Schiøtts mellemkomst blev navne-kuppet i sidste øjeblik modificeret til Langelinieparken.

Langelinie-højene

Langstrakt gruppe af oldtidshøje, der strækker sig fra lige sydøst for Borum By halvvejs til Mundelstrup. Gruppen følger den gamle Langelinie, kongevejen mellem to af landets ældste byer, Århus og Viborg.

En del af højene er overpløjede, andre fredede som fortidsminder.

Gruppen omfatter blandt andre Guldhøj, Draghøj, Thovshøj, Stenhøj, Trehøje og Blakhøj. Men ikke Vindhøj, på den anden side af Langelinie-forløbet.

De fleste ligger i dag på jord tilhørende Borum Østergård.

Lodsejervejen

Vindhoj

Lodsejervejen udgik fra Bysvinget og gik tværs over det åbne areal, der i dag er mark tilhørende Borum Østergård.

En af flere betegnelser for en meget gammel vej, der ca. 1980 blev endeligt nedlagt.

Vejen gik parallelt med Langelinie fra Bysvinget 5-11over Borumgårds, Eskjærgårds og Borum Øsergårds marker langs Borum Bæk til Vind Skov og Borum Stormose.

Har sikkert haft andre betegnelser. Mosevejen og Vindskovvejen menes at være hørt. Sidstnævnte betegnelse findes også på udskiftningskortet fra 1796.

Dyrlæge A. P. Rasmussen holdt op til sidste halvdel af 1900-tallet vejretten i hævd, når han fik kørt haveaffald væk fra haven til Thoushøj, Langelinie 69. Det kom til konflikt, da en gårdejer pludselig pløjede vejen væk.

Lovtbjerg

I dag er “bjerget” gravet væk. Der er fri udsigt fra Yderup til Vind Skov i baggrunden.

Delvist skovklædt bakke, der indtil 1970erne lå mellem Yderup og Hvinning (s.d.). Tilhørte Yderupgård. Skoven og dele af bakken blev ødelagt ved grusgravning. Kort- og Matrikelstyrelsen kaldte på sine kort bakken for “Lortbjerg”, hvilket nok er forkert.

Lovt, loft, betegner noget ovenfor liggende. Det giver bedre mening.

Løkkediget

Lokkediget

Løkkediget er i dag navn på en lille vej i Borum. Men selve diget lå tidligere et lidt andet sted.

Oprindelig betegnelse for et dige, der indhegnede tofterne i Borum mod syd.

Der lå tidligere adskillige gårde side langs den sydlige side af Langelinie. Toft og mark blev på en del af strækningen mellem Lyngbyvejen og præstegårdslodden adskilt af Løkkediget. Diget blev i praksis fjernet ved anlæg af omfartsvej syd om Borum i 1975-1977.

Navnet er fra 1997 vendt tilbage som officielt vejnavn til en ny stikvej fra Langelinie ved nr. 52 i forbindelse med flere nybyggerier. Vejnavnet blev dengang foreslået af Vagn Jørgensen, Løkkediget 3, efter at det gamle Løkkediget var forsvundet.

“Løkker” kan ortografisk enten betyde en løkke, indhegning, eller evt. et område præget af huller (løkker, tysk: Löcher). Betydningen her er sikkert den første.

Der er derimod ikke tale om en løkke som i en galge (vejen Løkkediget er bestemt ikke, som en teori kunne høres i 2008, vejen op til galgebakken).

Udenforstående vil ofte skrive navnet som “Lykkediget”. Lige så forkert.

Lybækken

Lybækken er et tidligere navn til Borum Bæk på strækningen gennem Borum By. Navnet kommer, tror August F. Schmidt (1952) af ly (på jysk: løj), der betyder kuldslået eller lunken.

Lyngby

Navnet er et af de mest almindelige i Danmark. Det skal oversættes helt bogstaveligt: en by på en lyngstrækning.

Vores Lyngby er første gang nævnt i Aarhusiensis Liber i 1313 som Liungby.

Den har også i årenes løb været stavet Liøngbye, Løngby og Liunby. Navneforskere regner med, at landsbyer, der ender på -by, er opstået i vikingetiden (800-1050 e.Kr.).

Lyngby er igennem tiderne blevet regnet som “annekssogn” til Borum og er altså også yngst af de to landsbyer.

Lyngbygård

Lyngbygard

Den fredede hovedbygning fotograferet i 2004.

Lyngbygård hed engang Lyngby Søndergaard, hvilket navn passer udmærket på gårdens tidligere jordtilliggender. Senere blev Lyngbygård den helt dominerende ejendom i Lyngby Sogn.

Første gang nævnt i 1540 som Liungbygaard. I Danske Atlas 1768 Lyngbyegaard Hovedgaard. Udgjorde omkring år 1800 en selvstændig matrikel i forbindelse med udskiftningen af det øvrige Lyngby.

2003-29-3-Folkeholdet-pa-Ly

Folkeholdet 1957

Til Lyngbygård hørte i tidligere tider store dele af Åby Sogn. I nyere tid har Lyngbygård ejet Labing Vandmølle i Framlev Sogn Indtil 1924 lå også 30 tønder landbrugsjord ved Tovsgård i Brabrand faktisk i Lyngby Sogn og betalte skat til Borum-Lyngby Kommune, idet de var godsejerens såkaldte enemærke. Arealet ligger i dag ved Edwin Rahrs Vej og er bebygget med Gellerupparken. Tovsgård rummer kontorer for Brabrand Boligforening.

Lægger fra 2008 desuden navn og jord til Lyngbygaard Golf.

Se Lyngbygård Gods’ eget site her.

Lyngbygård Å

Navn på vandløb, der udspringer syd for Sorring, passerer herregården Lyngbygård i Lyngby Sogn og støder til Århus Å lidt vest for Brabrand Sø (nu den kunstige Årslev Engsø).

I dag ses af og til den fejlagtige betegnelse Lyngbygårds Å, altså med s.

Denne form bruges ikke lokalt, men skyldes især en fejl begået af det nu nedlagte Århus Amt. Åen har da heller aldrig tilhørt Lyngbygård bortset fra en kort strækning. “Danmarks Stednavne”, København 1964, såvel som Stednavneudvalgets hjemmeside, 2006, anfører også navnet uden “s”.

Lyngbygårdsvej

Lyngbygardsvej

Lyngbygårdsvej danne den ene “hovedgade” i Lyngby.

Tilsyneladende selvforklarende navn, men Århus Kommune valgte i 1970 at lade vejnavnet gå helt fra Silkeborgvej ved Årslev Kro forbi Lyngbygård til Lyngby, her dreje fra i et T-kryds og påny dreje i et T-kryds i Yderup og fortsætte til Bavnehøjvej og Munkevejen ved Todderup, hvorved logikken bliver mindre indlysende.

Det sidstnævnte gælder endnu mere, efter at tilslutningen ved Silkeborgvej er lukket  og fjernet med anlæg af motorvejen Brabrand-Låsby.