Populær præst fik sig en villa

Billedet af den nye præstebolig blev sendt som postkort fra Borum til Grundfør i 1915.

Billedet af den nye præstebolig blev sendt som postkort fra Borum til Grundfør i 1915. I øverste hjørne t.h. kan man se, at der ikke var plads nok til hele beskeden på bagsiden.

Jørgen Jensen havde kun været sognepræst i Borum-Lyngby i få år, da menighedsrådet byggede ham denne embedsbolig.

Den bemærkelsesværdigt flotte villa af røde mursten med hvidkalkede udsmykninger afløste en mere traditionel præstegård af bindingsværk. I denne var både bolig, stald og lade samlet i en firelænget gård. En af længerne lå helt inde på det område, der nu er kirkegård.

Næsten alt blev revet ned i 1912. Det eneste bevarede er to fotografier i Lokalhistorisk Arkiv.

Præstens røde køer

I landbrugssamfundet havde alle præster på landet en gård stillet til rådighed. Borum Præstegårds jorder strakte sig fra kirken mod syd ned til Lyngbygård Å og omfattede både ager, eng og skov.

Den folkekære Jørgen Jensen i fuldt ornat. Men mindst lige så tit mødte man ham som landmand.

Den folkekære Jørgen Jensen i fuldt ornat. Men mindst lige så tit mødte man ham som landmand.

Jørgen Jensen tiltrådte i 1906 og forblev i embedet lige til 1941. Han nåede at blive den måske mest folkelige og afholdt præst i mands minde. Med årene blev han i enhver forstand en rund mand.

Paradoksalt er egentlig, at netop Jørgen Jensen gik meget op i sit landbrug. Landmanden Jensen var optaget af, at både sognebørnene og hans røde køer havde det godt.

Samtidig med den nye bolig opførte folkekirken en gård med avlsbygningerne, den nuværende Borum Landevej 25. I mange år boede her en præstegårdsforpagter, indtil menighedsrådet for få år siden valgte at sælge næsten hele herligheden.

Haven blev til park

I 1942 var Orla Møller, den næste sognepræst i rækken, trådt til. Nu fik haven til præsteboligen den store tur. Plan, beskrivelse og overslag ligger i arkivet.

Entreprisen gik til Det danske Hedeselskab (!), og den anonyme havearkitekt eller gartner skriver om udgangspunktet for den opgave, så man næsten kan høre et forarget fnys:

“Præstegaardshaven, hvis Størrelse er ca. 1 ha, er gennem en Aarrække blevet stærkt forsømt, den vidner om at have været anvendt til Græsning for Kreaturer, det er ganske tydeligt, at den tidligere Embedsindehaver ganske har manglet Interesse for Præstegaardshaven til fordel for Landbruget, der blev drevet af Præsten”.

Så blev haven lavet til park for 5765 kroner. Det svarer til cirka 135.000 kroner i nutidens penge.

Modstandsbevægelsen

Der kom i øvrigt noget andet konkret ud af arbejdet i præstens have.

Gartner Niels Grauengaard og pastor Orla Møller fandt sammen om at danne en modstands-gruppe mod den tyske besættelse af Danmark. De inddrog enkelte andre i Borum blandt andre tjenestekarlen Aage Annesen, der var på Bækgården.

Som en del af det berømte samarbejde kaldet 5. Kolonne udførte Borum-gruppen adskillige natlige sabotager mod den jyske længdebane i 1943-45. Også en militær telefoncentral i Lading fik sin bekomst, uden at tyskerne fandt ud af, hvorfra sabotørerne kom.

Tilbage til matrikelnummer 1a: I 1992 fik fik selve præsteboligen den helt store overhaling. Nu til et millionbeløb.

 

Borum Byvej fyldt med heste

Fra Aarhuus Stiftstidende 16. april 1940.

Fra Aarhuus Stiftstidende 16. april 1940.

Dette billede blev taget en uge efter besættelsen af Danmark 9. april 1940, og det vil være fristende at se begivenheden i det lys. Men det skal man muligvis slet ikke.

Militæret, nemlig 9. Artilleriafdeling i Århus, udstationerer 75 heste på landet, og her er vi midt i Borum, hvor den operation foregik.

Landmændene var nemlig vant til, at et antal ride- og som her trækheste kom “på sommergræs” i ret stor afstand fra garnisonerne, hvortil de så naturligvis kunne tilbagekaldes om nødvendigt. I mellemtiden kunne bønderne bruge hestene til markarbejdet. Avisen skriver, at de mønstrede dem, “for at man kan se, til hvilket Arbejde de særlig egner sig”.

Om tyskerne og forsvarets ledelse allerede på dette tidspunkt var i gang med trække de sidste tænder ud på det danske militær, eller øvelsen tværtimod gik ud på at gøre hestene usynlige for besættelsesmagten, kan vi ikke umiddelbart svare på.

Mødte sin afdøde mand

Billedet må være taget med trappen foran Borum Bageri, Byvej 14, som udsigtsplatform.

Til venstre skridter et par lokale landmænd mulighederne af. Det skal være husmand Aksel Christensen, Tingvad 14, og husmand Marinus Jensen kaldet Molboen, Stillingvej 209.

Til højre ses forrest et hjørne af mejeriet på Borum Byvej 9, så Bækgårdens staklade (i dag Borum Møllevej 31) med vognmand Ove Christensens lastbil foran, så et rummeligt cykelværksted, derefter Centralen, Borum Byvej 3, og bagest huset Borum Byvej 1, hvor Borum Tømrer- og Snedkerforretning få år senere blev grundlagt. Alle bygninger på nær stakladen findes endnu.

Billedet hang i en årrække som fotostat i stor størrelse i forsamlingshuset. Her fik en nordjysk gæst sig i 2000 en stor overraskelse. Hun mødte nemlig sin afdøde mand: “Soldaten i den lyse uniform i midten er min mand, Møller Nielsen fra Flauenskjold, som ung. Han havde soldaternummer 82”, oplyste Inger Nielsen fra Hulsig ved Skagen.

Masser af sne og et vældig spidst hus

decemberVinteren 1978/79 gik over i historien som en af dem, der fyldte en del – i højden. Der kom flere gange meget store mængder af sne.

Men Borum Maskinstation var som altid på pletten og sørgede for, at borummerne også denne gang kunne komme frem og tilbage.

Vi står ved Borum Bys nordlige indkørsel og kigger mod syd. Personen til venstre går på Byvejen. Maskinen holder på landevejen. Fotografen står cirka på broen over Storkesig Bæk.

Når man ser på dette sted i dag, er der ikke meget, der ligner, og det skyldes ikke kun, at sneen er smeltet.

Der ligger blandt andet to store villaer i synsfeltet, hvor kun Martha og Helmer Kochs ualmindeligt spidse hus, Borum Byvej 41, dengang ragede op som byens grænsepost. Men hvor mærkeligt det end lyder: Et sted inde i det nuværende Borum Byvej 41 – stort, hvidt og på den modsatte led –  ligger Kochs  gamle villa dog faktisk. Man kan bare ikke se det.

Til fest i forsamlingshuset

novemberDet er næsten som at være der selv. Der mangler bare lyden.

I Borum Forsamlingshus spiller et tremands orkester med den navnkundige Julle Rishøj, Borum, ved klaveret, Jensen fra True på violin og en dæmpet trommeslager, mens selskabet konverserer ved bordene.

Vi er i slutningen af 1950’erne, og vi tror, at billedet må være taget ved Tage ”Mælkemand” og Grethe Nielsens sølvbryllup. De havde ejendommen lige ved siden af forsamlingshuset, Borum Byvej 15.

Med ansigterne vendt mod os ses f.v. først to ukendte, så Svend Nielsen, bagermester Thorvald Møller, Anna Møller og Bodil Hansen. Helt til venstre med ryggen til sidder frisør Rasmus Smith Nielsen med bølger i håret.

Interiør på Yderupgård

oktoberLyset falder smukt ind på møbler og nips i dette fine fotografi fra dagligstuen på en af egnens bedre gårde.

Billedet blev taget i 1900. Det var før det elektriske lys’ udbredelse, så den fine lampe over bordet er ikke kun til pynt. Læg også mærke til den noget mindre bærbare petroleumslampe på skænken.

Yderupgård, der tidligere hed Helledi, residerede familien Jørgensen igennem adskillige generationer. Gårdejer Anton Jørgensen (1867-1935) blev en af de første – måske den allerførste – her på egnen, der hver dag pendlede til Århus. Rutebilen hentede ham ved gården, og så gik turen til Østergade, hvor han var direktør for Landbosparekassen.

Et ildebrandshus i Bysvinget

septemberEn af de mest forfærdeligste begivenheder i Borums historie var nok den store brand 31. august 1861.

Der har selvfølgelig været små brande før, men vi er nu så langt oppe i historien, at vi kan slå op i en gammel avis og læse, hvad samtiden skrev om gruen og den påfølgende fattigdom. Der var kraftig vestenvind, og hele den østlige del af landsbyen med to gårde, skolen, smedjen, fattighuset og 13 huse brændte, efter at ilden havde bredt sig fra kroen (købmandsgården), hvor den brød ud.

Næsten hele den østlige bygade lå bagefter i aske.

Dette hus, Bysvinget 15, er et af dem, som blev rejst i de følgende år. Ved branden boede Jørgen Vægter og Poul Kanne på stedet, der blev ejet af gårdejer og brandfoged Søren Pedersen Hvidkjær, Borum Byvej 18.

Fra 1868 hedder ejeren murer P. Nielsen Hvilsted og fra 1910 Niels Jensen Hvilsted. Paul Fuhlendorff kom til i 1941. Tina Pedersen og Benny Berg Jensen i 1993. Meget er bygget om og bygget til. Kan du kende noget?

Husmandsstedet der blev til Ryttergården

Selkærvej 12 set i retning mod nord i 1954.

Selkærvej 12 set i retning mod nord i 1954.

Året er 1954, det er sommer, og der virker ganske idyllisk på dette luftfoto af et husmandssted.

I dag hedder ejendommen Ryttergården,  har gjort det i flere årtier og har adressen Selkærvej 12. Motorvej E45 og en højspændingslinje går lige bagved på venstre side, og den nye True Skov støder op til gården på højre side.

På jorden er der hestefolde, og dagen igennem kommer og går ryttere, der bruger ridehallen eller rider ture ud på vejene og i skoven. Der er opstaldning og venteliste til samme.

Men for over 50 år siden var der åbent og meget anderledes her på kanten af Lyngby Sogn. Det er Borum Vindskov, der kan ses øverst til venstre, og Mundelstrup By øverst til højre.

Tidligere lå der i øvrigt endnu et husmandssted lige bag ejendommen på billedet. Det brændte i 1946, og jorden blev lagt til den ejendom, som vi i dag kender som Ryttergården.

Bager, købmand og benzintank

majStjerne Foto i Århus fremstillede dette postkort af Borum, og naturligt nok valgte de det klare centrum, som byen havde dengang.

Til højre kan man gå op til Thorvald Møllers bageri, Byvej 14. Bagved det ligger købmand Juel Kjærs store forretning, hvor tre børn står og snakker over cyklerne, og hvor man også kan købe benzin.

Til venstre skimter vi forrest forpladsen til mejeriet, så kommer mejeribestyrerens bolig, Byvej 11, og trappen op til forsamlingshuset. I baggrunden ligger Borum Højgård, Byvej 18, og ligner sig selv.

Mindestenen for genforeningen står i et lille anlæg med flagstang, og der er ikke en eneste bil at se.

Vi daterer billedet til cirka 1960. Blandt andet fordi fremspringet på købmandsgården med det efter datidens standard moderne butikslokale blev bygget omkring 1958.

De illegale fik husly på Lyngbygård

aprilVi er i 1944 eller 1945, og manden i midten er nok den person i Danmark, som den tyske besættelsesmagt allerhelst af alle vil have kløerne i.

Oberstløjtnant Vagn Bennike koordinerede den jyske jernbanesabotage, der ganske effektivt gjorde nazisternes transport af tropper og materiel mellem Tyskland og Norge besværlig.

Af sikkerhedsgrunde kendte sabotørerne kun deres chef under dæknavnet ”Onkel”. Han og hans personlige sekretær, overbetjent Elmøe (t.v.), levede naturligvis ”under jorden”, som man sagde dengang. De flyttede sig også konstant.

Godsejer Aage Søborg, Lyngbygård, var en af de modige, der mere end én gang indkvarterede modstandsledere, der hver især sov med en revolver, en håndgranat og en maskinpistol.

På dette fantastiske billede ser man, at der også kunne være ganske bekvemt ”under jorden”. Elmøe, Bennike og Lyngbygårds ejer (t.h.) lytter sammen til nyheder og kode-meddelelser fra BBC i London i en stue i den gamle hovedbygning.

I kælderen blev der opbevaret våben og sprængstoffer. Her er endnu bevaret tre gammeldags das og en beskyttende sprængmur. Sidstnævnte blev der heldigvis aldrig brug for.

Fastelavnssoldaterne 1960

februarDet er fastelavn og koldt. Iført samme uniform som utallige årgange før dem er ”Borums raske drenge forsamlet her i dag”, som også nye generationer forhåbentlig vil synge igen i mange år frem.

Fastelavnsdrengene er nået til den østligste Nyvangsgård, Stillingvej 222, på den lange vandring rundt i sognet for at hilse på og samle ind til den store fastelavnsfest fredagen efter. De møder her gårdejer Per Hougaard Nielsen.

Nyvanggård er i mellemtiden jævnet med jorden og nye bygninger kommet til. Men fastelavnsskikken står mere solidt, end bindingsværket gjorde.

De medvirkende er i dag omkring 70 år gamle. Klovnen t.h. er Erling Friis Sørensen, dengang Borum Byvej 21, og i arkivet har vi også navnene på alle de andre.

Mosegaards rutebil

januarBorum og Lyngby fik aldrig jernbanestation. Så havde meget måske set helt anderledes ud – for eksempel som i Hinnerup eller Harlev.

Men hestetrukne dagvogne passerede jævnlig Borum på vej mellem Viborg og Århus. I 1920 skriver Aarhus Amtstidende, at en venlig mand tilbød at køre børn og dårligt gående til festpladsen ved Borum Vandmølle i forbindelse med en omtale af byens nye mindesten. Den venlige mand hed Firgaard (eller også hed han Firhøj, for det står der i en bog fra 1936 om dansk persontrafik) og havde været dagvognskusk, men her benævnes han som chauffør. Det kan tyde på, at der allerede så tidligt var kommet motor på diligencen.

Egentlige rutebiler dukkede op fra begyndelsen af 1930’erne, og nu er vi på mere sikker grund.

I Borum købte vognmand Anders Mosegaard, Langelinie 75, denne flotte 20-personers NAG (Nationale Automobil Gesellschaft) i 1930 og satte den, som skiltet viser, ind på ruten fra Borum over Framlev til Århus.

Ni år senere solgte han til Hammelbanen, der byggede et rutebilnet op i sit dækningsområde. Banen havde i 1935 overtaget ruten Skivholme-Århus med to Chevrolet-busser fra Anders Sørensen.

Under besættelsen blev kørslen efterhånden opgivet, men i 1947 kom der nye tider med en Austin-rutebil på en ny rute: Silkeborg-Sorring-Borum-Århus. Linje 112 har altså over 70 år på bagen med stort set uændret rute. Den blev dog nedlagt i 2019.

Når gården skulle præsentere sig

Amhøjgården præsenterer sig i 1896.

Amhøjgården viser sig fra den pæneste side i 1896.

Stor ståhej på gården. Der er kommet fotograf.

I dag kan det være svært at begribe, hvor stor en begivenhed det var, at der skulle tages et billede. Men resultatet her er fra en tid, da fotografiet endnu var ganske nyt, og fotografer var mere sjældne, end tækkemænd er i dag.

På denne dag i 1896 skal slaget stå på Amhøjgården, Selkærvej 8 i Lyngby.

Gårdejer Laurs Eriksen og hustru sidder i vognen, og alle andre står bomstille, så billedet kan blive skarpt. Kun hestene virrer lidt med hovedet, kan man se.

Alle stoltheder er trukket frem på pladsen mellem stuehuset og møddingen, blandt andet familiens moderne cykel og præmiekoen. Husstanden er inklusive tjenestefolk på 14 personer, hvilket var almindeligt.

Bysmeden i Lyngby

december-2003-17-3-lyngby-kirke-forbedretTalrige er de billeder, der er taget med den smukke Lyngby Kirke som baggrund. Men hvad er det nu lige, der foregår ovre i højre side her?

Jo, vi er såmænd over 100 år tilbage i tiden. Dengang havde Lyngby som så mange andre landsbyer en bysmed.

Da gårdmændene skulle finde plads til ham og hans smedje, valgte de et stykke gadejord klos op ad kirkegården. Ja, smedjen blev nærmest bygget sammen med stendiget. Så smeden i Lyngby var en kirkens mand, hvad enten han ville eller ej.

Selve kirkebygningen er i øvrigt fra ca. år 1200. Læg mærke til skorstenen. I 1890’erne fik kirken kakkelovn.

Overvældende tilslutning

Gammeldags bal i Borum Forsamlingshus. Et af de ganske få billeder, der blev taget i årene 1988-94.

Gammeldags bal i Borum Forsamlingshus. Et af de ganske få billeder, der blev taget i årene 1988-94.

I slutningen af forrige århundrede blev Borum Forsamlingshus rammen om en helt uventet succes: Gammeldags bal på fredage klokken 20 til 24 med polka, vals og hopsa. Ja, og med Totur fra Vejle, tango, kaffe og brændevin.

”Helt gammeldags bliver det nu ikke, for i mine unge dage skulle vi slås, når vi gik til bal, og vi havde sgu svensknøglen med i baglommen”, belærte en ældre borummer, Leif Mikkelsen, de noget yngre arrangører.

Gertrud Bach, Niels Hansen, Eva Ross Petersen og Peter Poulsen interesserede sig for spillemandsmusik og gammeldans og dannede til lejligheden en forening, der fik et par hundrede medlemmer. De to sidstnævnte holdt også takten i husorkestret, Bror Palles Kapel.

Her ses Eva ved trommerne med Ella Jørgensen på rasletøj og Palle Juhl Nielsen på bas. Violinen, der stikker frem, spilles af Erling Hartmann Hansen, mens Egon Petersen på klarinet og Peter Poulsen på harmonika er helt skjult af de dansende.

Dem var der mange af. I starten alt for mange, så fredag d. 15. januar 1988 klokken 20 kom følgende historiske opslag op på forsamlingshusets hoveddør:

”På grund af overvældende tilslutning vil det være uforsvarligt at lukke flere ind i aften”.

108 mennesker befandt sig da i salen, og de skulle jo også bruge lidt plads til at danse på. Mange måtte gå forgæves, men de fik chancen på ny tre-fire gange hver vinter i syv år. Så slap kræfterne op. Måske kommer de igen.

Bemærk salens fine bagvæg. ”Murstenene” var tapet i hine tider.

———

Udefra så vores forsamlingshus lidt kedeligt ud dengang. Dette billede er taget i 1987:

Borum byvej 13

Solvang på Feldheden

oktober-1991-11-5-stillingvej-214-0001Læg mærke til, hvor åbent og bart der ser ud omkring den lille landejendom Solvang, Stillingvej 214.

For 100 år siden lå det sted virkelig langt ude på heden.

Borum Feldhede udgjorde oprindelig et stort, udyrket areal nord for byen. Det blev mest brugt til græsning af får.

Ved udskiftningen i 1796 fik hver gård sin lod af heden i striber på tværs af landevejen fra Storkesig Bæk i øst til Nyvanggårdenes jord i vest.

De første små ejendomme blev bygget omkring 1850, men først i 1910 blev Solvangs parcel udstykket. Den var på syv tønder land, men i 1950 blev der købt 10 tønder land mere til ved udstykning fra Tanholm. Så mente man, at en familie kunne eksistere af landbruget.

1 4 5 6 7 8 26