I markbogen fra 1683 nævnes Kialdbechs Marchen nord for Lyngby. Endnu i vore dage huskes navnet Kjeldbækbakket fra samme område. Det er samme stednavn, som indgår i Kildebækgård, der ligger lige over for Lyngby Kirke.
Navnet kommer måske af kjal, kjeld, kedel, der kan have betydet brønd. “Kilde” er derfor måske en forkert moderne retskrivning. Samme gård, matr. nr. 1a, kaldtes i øvrigt også tidligere Kirkegård, fordi den var Borum-præstens lokale tilholdssted i Lyngby.
Gammelt, men endnu brugt stednavn ved Yderupvej i Borum Sogn. Formentlig afledt af plantegruppen hvene, høje stive græsarter og som sådan brugt til at karakterisere området i den daværende mark. Endnu i 1990erne udtalt med hørligt “h”.
I Hvinning (Mose) ligger ejendommene Yderupvej 21 og 23.
En del bønder i Tiilst gjorde helt op i 1800-tallet hoveri (tvangsarbejde) på Lyngbygård. De gik den korteste vej, og denne eksisterede helt frem til 1936, da DSB lukkede den. Set i modsat retning – altså fra Lyngby – gik vejen over Kjeldbæksmarken, s.d., syd om Lyngby Østergård og Yderup og fulgte så fra indkørsel til den nuværende svæveflyveplads Munkevejen til Todderup og Tilst.
Rummelihul i forfald i 2007. To år efter var den helt væk. Her ligger nu et motorvejskryds og et højt varelager.
På jysk udtales navnet “Rumlihwol”.
Ejendommen i det sydøstligste hjørne af Lyngby Sogn hed Haraldskær, og denne blev i sin tid udskilt af Lyngbygård Mark.
Det lystige navn Rummelihul menes dog at være betydeligt ældre og skyldes de akustiske forhold i egnen: lyden af hestevognene kunne høres helt til Lyngbygård og viden om – modsat andre steder i området.
Vejen til Rummelihul udgik indtil ca. 1993 fra Glamhøjvej mellem nr. 8 og 12. Den blev også benyttet som markvej for Glamhøjgård og ofte til en stille gåtur – langt fra de offentlige vejes farlige trafik, ak ja.
Efter anlæg af motorvejen E45 gennem området blev “Rummelihul-vejen” skåret over og af Vejdirektoratet erstattet af en grusvej ganske parallelt med motorvejen ø.f. denne – med al den støj som kan tænkes. Ingen gik tur her.
Efter anlægget af endnu en motorvej – Rute 15 – blev Rummelihul i 2008 revet ned. I dag anes en gruppe træer mellem motorvejskrydset og Dansk Supermarkeds grimme lager. Dér lå ejendommen.
Se Rummelihul
Opført på nutidigt kort 1:25.000 fra Kort- og Matrikelstyrelsen for en del af Borum Skov, nemlig bønderskoven nord for gl. Langelinie. Navnets oprindelse er ukendt i Borum. Anders Bjerrum, København 1964, antager, at forleddet er kvindenavnet Gytha og angiver første optegnelse som i 1319 Gydhælykki. Navnet betyder i så fald Gythas indelukke. Navnet menes i dag helt ubrugt. Stednavnet ligger i Herskind, Skivholme Sogn, men heller ikke her bruges det i dag.
Blev tidligere kaldt Højballevej efter gårdene Store og Lille Højballe (sidstnævnte nedrevet ca. 2008).
Vejen, der indtil midten af 1800-tallet var landevej mellem Århus og Viborg op over Borum Eshøj, går nu som bivej mellem Borum og Lading, men skifter ved kommunegrænsen til Favrskov Kommune navn til Bakkevej. Fra Sabro støder en sidevej til. Byrådet valgte i 1970 at navngive denne sidevej og Højballevej under det fælles navn Eshøjvej. Navnet Højballevej fandtes nemlig også et andet sted i den nye kommune, nemlig mellem Hørret og Jelshøj.
En bakke på en sydvendt skråning ned mod engene ved Lyngbygård Å og ifølge Geodætisk Instituts kort beliggende vest for Træskobakken.
Navnet bruges ikke længere. Derfor kan Anders Thingvad, f. 1869, sagtens have ret, når han mener, at Egebakket og Træskobakket (Dragsbækbakket) var ét og det samme og strakte sig fra præstegårdsskoven hen mod Yderup i en længde af 4000 alen (2,5 km.) og eventuelt hen over Baronens Bakker (de må være bakkerne ved det tidligere baroni Mundelstrupgård i Fårup Sogn).
Kaldtes oprindelig Skolegade, idet Borums to skoler lå her (Bysvinget nr. 16 og 18). Da skolerne i 1964 blev nedlagt, og de små landkommuner samtidig blev bedt om at indføre officielle adresser, besluttede Borum-Lyngby Sogneråd at kalde gaden med det næsten vinkelrette sving på midten for Bysvinget. Navnet blev som ét af få i området opretholdt i 1971, da det ikke genfandtes andre steder i Århus Kommune.
Endnu tidligere betegnede sognerådet den i 1880 simpelthen som Nørregade.
Navnet kan forekomme selvforklarende. Men ind til 1977 lå Borumvej dog kun i Mundelstrup i Fårup Sogn. Efter udretning og ombygning af den tidligere Langelinie og ny omfartsvej syd om Borum lod man vejnavnet fortsætte ikke blot til, men forbi, Borum frem til kommunegrænsen til Galten (nu Skanderborg Kommune).
Herfra genoptages navnet Langelinie.
Et gammelt navn i kommunal forklædning.
Ejerne af gården på Langelinie 42 kaldte som mange andre den inderste del af deres mark for “Towten” (toften).
I 1990 ønskede Brabrand Boligforening at bygge seks almennyttige boliger på en del af jorden. Gårdejer Clara Andersen blev bedt om et forslag til navn, og det faldt hende naturligt at foreslå “Toften”.
Da dette navn inden for kommunens grænser i forvejen var optaget (i Lystrup), fulgte kommunen forslaget på den måde, at den navngav vejen Borumtoften.
Stormosen med Vind Skov i baggrunden set mod nordvest. Døv/Døjmosen ligger i forlængelse heraf mod nord.
I dag hovedsagelig en sø. Sammen med “Døvmosen” (tidligere skrevet “Døjmosen”) udgør dette areal øst for Vindskov i Borum Sogn resterne af et område, der indtil slutningen af 1940’erne blev intensivt udnyttet til gravning af tørv. Tørvene blev brugt til opvarmning og i 1940’erne endog til elproduktion på Midtkraft i Århus.
Selvforklarende navn, idet vejen går fra landsbyen til Borum Vandmølle. Hed da også officielt Møllevej i sognekommunens tid, men fik efter kommunalreformen i 1970 navnet Langelinie som del af den daværende landevej, der dermed kom til at hedde sådan på hele forløbet gennem Borum Sogn. Navnet Møllevejen var i brug et andet sted i den nye Århus Kommune, nemlig en sidevej til Langelandsgade i Århus C, og måtte derfor ikke længere anvendes.
Da Møllevej fra 1977 ikke længere var landevej, men derimod en delvist blind vej (gennemkørsel kun mulig på cykel og andre små køretøjer), bad Borum Borgerforening om at få det gamle navn tilbage, hvilket efter lidt tovtrækkeri skete i den nuværende form.
Tre af husstandene på BM ligger i øvrigt på “den forkerte” side af en smal viadukt, så beboerne må køre ud af Århus Kommune for at komme hjem til Borum og egen kommune i bil.
Ved Borum Mølle har siden 1910 været en smuk festplads omgivet af skov. Den blev brugt til grundlovsfester til begyndelsen af 1920erne og til sommerstævne med ringridning indtil ca. 1950, men er siden 1980erne igen blevet taget i brug til den største sammenkomst i Borum hvert år: sankthansaften (dog forladt igen fra ca. 2015).
Den første omfartsvej ved Borum. Siden fulgte flere.
Borum Landevej er den første af omfartsvejene i Borum. Dens midterste del blev anlagt i 1933. Vejens funktion blev i 1977 overtaget af den vestligere omfartsvej (Stillingvej). BL udgjorde fra 1970 til 1977 en del af Stillingvej, men er både før og siden blot blevet omtalt som “landevejen” eller tidligere “den nye landevej”, så dens officielle navn forekommer logisk.
