Author: Lokalhistorisk Arkiv

De iklæder kirken på ny

Lokalhistorisk Arkiv
Procession 1976

Procession 1976

Præsten i Borum-Lyngby, Jørgen Glenthøj, brugte dette udtryk for den begivenhed, der foregår lige her.

Dagen var søndag 17. oktober 1976, og der var 100 mennesker til stede i Lyngby Kirke. Den blev gen-indviet efter tre års ombygning ude og inde. Glenthøj (ikke på billedet) gik bagerst i en procession, hvor kirkens liturgiske inventar blev bragt på plads igen. Kirken var dermed klædt på til brug igen.

F.v. ses kirkeværge Gunnar Nielsen med den syvarmede lysestage, graver Marius Andersen med krucifikset, Jørn Dahl med dåbsfadet, og Linda Jacobsen med dåbskanden.

Allerede i 2003 måtte tagrytteren (”tårnet”), der er fra 1600-tallet, ned på jorden og renoveres på ny. Det samme skete i 1930’erne. Den åbne konstruktion med kirkeklokken i er svær at holde sund.

Et pænt lille sted i Tingvad

Lokalhistorisk Arkiv
Lige ved grænsen mellem Borum og Lyngby ligger Bækkelund, der her er fotograferet lige i begyndelsen af 1900-tallet.

Lige ved grænsen mellem Borum og Lyngby ligger Bækkelund, der her er fotograferet lige i begyndelsen af 1900-tallet.

Hist hvor vejen slår en bugt, lå ejendommen Bækkelund.

I arkivet har vi en del billeder af dette lille sted, Tingvad 20. De ligner hinanden påfaldende, selv om bygningerne blev opført allerede i 1863-64.

De blev dog nedrevet i 2019 og erstattet af nye bygninger.

Husmandsstedet blev udstykket fra Damgården i Lyngby, og den første ejer hed Jens Nielsen. Her er vi på et tidspunkt mellem 1904 og 1920, hvor Magdalene og Jakob Kragh drev landbruget. Jakob står med sin vigtige trækkraft, to små ”russere”, som disse små heste kaldes, mens hustruen har strikketøjet, ”bindhuesen”, i hænderne.

De overdrog stedet til sønnen, Magnus Kragh, der blandt andet også gravede tørv i Borum Stormose under 2. Verdenskrig og var ringer og graver ved Lyngby Kirke til sin død i 1946. Fra 1947 fulgte først Laurits Laursen, så Marie og Aage Laursen, og fra 1952 blev Richard Jokumsen ejer af Bækkelund.

I 1959 købte Rigmor og Arne Ladefoged, stedet, der ligger i de smukke omgivelser med Yderup Bæk rislende langs haven. De blev i 2016 efterfulgt af Kristine og Samuel Mydland, der har opført det nye Bækkelund.

Punkteret

Lokalhistorisk Arkiv
Også i 1932 havde de rige mange glæder. Såsom en bil.

Også i 1932 havde de rige mange glæder. Såsom en bil.

Situationen er ikke til at tage fejl af: Bilen er punkteret på højre baghjul, og så er der bare tilbage at lappe slangen, pumpe ny luft i og køre videre.

Årstallet er 1932, og stedet er ud for købmand Ejnar Bigum, Lyngbygårdsvej 36. Ifølge vores oplysninger er bilen også købmandens, og ved den står Sigfred Hollesen (t.v.) og Holger Bigum, Lyngby. I græsset Sigfreds svoger fra Grenaa.

Og ja, det er faktisk boksehandsker, Sigfred har på. Han og svogeren dyrkede denne sport, men til lapning af bilslanger har de næppe været til stor nytte.

Fagforeningens fane sikret

Lokalhistorisk Arkiv
Benny Berg Jensen sikrede, at fagforeningens fane kom i Lokalhistorisk Arkiv.

Benny Berg Jensen sikrede, at fagforeningens fane kom i Lokalhistorisk Arkiv.

Her står Benny Berg Jensen med den røde fane, der tilhørte Borum-Lyngby Fagforening.

Ved skæbnens lunefulde spil er fanen i dag tilbage i sit lokalområde, efter at den for mange år siden omkring 1970 blev afleveret til en central opbevaring, da mange små fagforeninger blev lagt sammen.

Ved et andet lunefuldt spil blev det lige præcis Benny fra Borum, der 30 år senere sad som medarbejder i SiD Bygge og Anlæg i Århus og modtog samlingen på cirka 15 faner fra dette opbevaringssted. Hvorefter de 14 fortsatte til det daværende Århus Bymuseum, der siden blev nedlagt og overtaget af Den Gamle By, mens nummer 15 kom i Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne.

Og ved et tredje sammenfald bor Benny lige præcis i huset Bysvinget 15, hvor Borum-Lyngbys fagforeningskæmpe gennem et par årtier, Paul Fuhlendorff, også havde sit hjem.

Fanen er af rød bomuld og yderst velbevaret. Om selve fagforeningen, stiftet 1937, har arkivet også samlet en mængde materiale. Den var tilsluttet Dansk Arbejdsmands Forbund, i dag 3F, og i nært samarbejde med den socialdemokratiske forening. Fuhlendorff var blot en af flere, der i årenes løb repræsenterede arbejderklassen i Borum-Lyngby Sogneråd.

P.S.: Der er forskel på arkiver og museer. Arkiver samler i princippet kun på immaterielt stof såsom tekster, lyd og billeder, mens vi lader museerne om møbler, maskiner og lommeure. Men en fane er dog en genstand! Ja, og derfor er den også et grænsetilfælde. Men røde faner findes i hundredvis. Der findes derimod kun én med denne tekst:

Borum-Lyngby Fagforening. Gør din Pligt – Kræv din Ret

Den gamle Borum Østergård og vandværket

Lokalhistorisk Arkiv
Måske Borums flotteste gård: den særdeles velbevarede Langelinie 62.

Måske Borums flotteste gård: den særdeles velbevarede Langelinie 62.

Dette foto er fra 1950’erne, men hvor er vi henne? Det eneste, du lige umiddelbart kan genfinde, er trappen til højre. Den går op til Langelinie 60.

Den flotte og særdeles bevaringsværdige gård til venstre ligger i dag næsten skjult af træer og buske. Det er den oprindelige Borum Østergård, Langelinie 62.

“Trekanten” i forgrunden var faktisk oprindelig en rigtig trekant med et græsbed ude i midten. Senere blev den rationaliseret hen til en ordentlig asfalt-plamage, og først da legepladsen fik lov til at bruge et stykke af den kommunale jord på den ene side, og kommunen satte et lille bed med en bænk på den anden side, blev Bysvingets udmunding i Langelinie til et mere almindeligt T-kryds.

Billedet, arkivnr. 1997-21/4, er samtidig det eneste, som arkivet råder over, af Borum Vandværk. Det er den uanselige bygning til venstre.

Vandværket blev oprettet i 1934. Det var et stort fremskridt at få rindende vand i boligerne, og værket leverede billigt vand. For billigt, viste det sig efterhånden, for der blev ikke sat penge nok af til at vedligeholde ledningsnettet. Arne Toft, Bysvinget 20, som med stor omhu holdt maskineriet kørende, kunne i de sidste år konstatere, at en stor del af vandet aldrig kom frem til folks vandhaner. I et par barske tørkesomre i 1970’erne kom der ikke en dråbe til dem, der boede højst. Når de hen under aften åbnede vandhanen, lød der blot en sugende lyd. Kontraventiler var der nemlig heller ikke monteret.

Og så i 1977 vedtog et flertal på et møde i forsamlingshuset at nedlægge hele skidtet og tage imod et godt tilbud om at blive sluttet til Århus Kommunale Værker, det nuværende Aarhusvand. 32 stemte ja og 12 nej. Værkerne lagde nu næsten hele nettet om, satte målere og kontraventiler op i husene og brandhaner på gaderne og installerede en særlig lille Borum-pumpe på det store vandværk i Tingvad.

Mere om vandværket her.

 

Tømreren

Lokalhistorisk Arkiv

Der er mange tømrere i Borum-Lyngby, men kun Borum Tømrer- og Snedkerforretning ved Børge Pedersen og senere Ole K. Mathiasen har sat sig blivende spor i form af større erhvervslokaler.

Det ene er værkstedet bag boligen på Borum Byvej 1, som Børge Pedersen overtog i 1944 og udvidede i midten af 1900-tallet.

Det andet er værkstedet på Langelinie 76, som hans efterfølger, Ole K. Mathiasen, opførte ca. 1975. Med vanlig humoristisk sans forkortede Ole K. Mathiasen efter nogle år firmaets navn til Borum Tø-Sne. Det blev efter hans død videreført af Jens Mathiasen, og i 2014 indtog Freelancesnedkeren ved Jørn Gade det store tømrerværksted.

.I buslinje 112’s tid var ”ved tømreren” også navnet på et stoppested på Borumvej.

Skolen

Lokalhistorisk Arkiv

Her ses begge Borum-skoler i begyndelsen af 1900-tallet.

“Den gamle skole” er et begreb, der kendes i talrige landsbyer. I vores område har der været to skoler i Borum og en i Lyngby. De blev alle tre nedlagt på én gang i 1964. Så her dækker udtrykket disse adresser:

Bysvinget 16 – i dag privat beboelse

Bysvinget 18 – i dag privat beboelse

Lyngbygårdsvej 41 – i dag Borum-Lyngby Sognegård

Ehem

Lokalhistorisk Arkiv

Ehem. Dette gådefulde navn gav den første egentlige læge i området, Götsche, sin nyopførte villa på  Langelinie 71. Den fungerede som lægebolig indtil årsskiftet 2005/06, da Jesper Munch Lund lagde op efter 27 år som lokalområdets dygtige praktiserende læge. Den flotte villa er opført i 1898.

Betydningen af navnet Ehem er gået tabt.

I visse latin-ordbøger ses dog følgende betydning: “Et udråb af glad overraskelse: nej se, se engang, ah! o.l.” Om dette har været Götsches mening, vides ikke.

Lægeboligen

Lokalhistorisk Arkiv

Lægeboligen kaldes villaen Langelinie 71. Den fungerede som sådan indtil årsskiftet 2005/06, da Jesper Munch Lund lagde op efter 27 år som lokalområdets dygtige praktiserende læge. Den flotte villa er opført i 1898 af læge Götsche, den første egentlige læge i området. Han gav huset det gådefulde navn Ehem. Betydningen er gået tabt.

Yderupgård

Lokalhistorisk Arkiv

Yderupgård er den nordligste af de oprindeligt fire gårde i Yderup og har i dag adressen Yderupvej 37. Den tilhørte i mange år i det 19. og 20. århundrede familien Jørgensen, hvor bl.a.  Anton Jørgensen har skrevet om livet i den meget lille landsby (Østjysk Hjemstavn 1936, 1937 og 1939). Den store gårdejer i Yderup var Borum-Lyngbys første pendler, der som direktør for bøndernes sparekasse hver dag tog bussen til Århus. Eller rettere: Bussen kom til Yderup og hentede ham. I sidste del af det 20. århundrede udvidede familien Brund den landbrugsmæssige bedrift med en meget stor svineproduktion, der siden flyttede til Borum Østergård. Bygningerne tilhører i dag en anden storlandmand, Johannes Nielsen, Rohde, mens næsten al jorden er solgt fra til Naturstyrelsen, der har udnyttet en stor del til True Skov.

Thovshøj (eller Tovshøj eller Thoushøj)

Lokalhistorisk Arkiv

Thovshøj er navnet på huset på Langelinie 69. Det blev opført i 1905 som aftægtshus for ejeren af Borum Højgård, Søren Jespersen. Siden var det i næsten 50 år dyrlægebolig og -praksis. Fra 1980 kollektiv. Fra 1993 privat beboelse.
Højen, som husnavnet refererer til, findes der ikke andre skriftlige vidnesbyrd om end husnavnet. Allerede August F. Schmidt undrede sig derfor i 1952, men nåede som andre frem til, at det sigter til den høj, som huset er bygget på – måske ved siden af en gammel, længst sløjfet gravhøj i striben af Langelinie-høje. Se også.
Hvad kan navnet på oldtidshøjen mon betyde? Måske Tokes Høj, altså navn efter en mand. Mere interessant er, at togh eller toug også engang betød noget i retning af vidneudsagn, sandemænds endelige vidnesbyrd. Så er vi ovre i, at her måske engang blev aflagt vidnesbyrd i retssager.

1 … 10 11 12 13 14 … 26