Tre af seks lokale vindmøller fotograferet omkring 1995.

Engang for ikke så længe siden var Borum pionér i vedvarende energi.

Da hele Danmark vågnede med olietømmermænd i 1970’erne, lagde forudseende mennesker grunden til den udvikling, der i dag har gjort Danmark i almindelighed og Østjylland i særdeleshed til hele verdens centrum for vindkraft med firmaer som Siemens Gamesa, Vestas og Suzlon.

I Borum begyndte det tæt på toppen af Borum Eshøj. På en mørk dag med 13 graders frost, 11. december 1981, blev den første vindmølle rejst bag Højballegård, en 55 kw mølle af mærket Nordtank. Idémanden var Kim Vogt, dengang beboer i kollektivet på Thoushøj, Langelinie 69.

Bare fem år senere stod der hele seks vindmøller i Borum Sogn, og foruden Nordtank var også mærkerne Bonus og Micon nu blevet repræsenteret. Tre møller stod på det første sted ved Borum Eshøj, og tre andre (billedet) var blevet rejst ved bakkedraget med det gamle navn Draghøj syd for Langelinie/Borumvej.

Alle møller var andelsejede, og to af dem havde lutter lokale ejere i selskaberne Borum Eshøj Vindkraft og Langelinie Vindkraft. Stemningen var god – også selv om den første mølle i en storm løb løbsk og smed vingerester flere hundrede meter væk.

I 20 år fik Borum lov til at være selvforsynende med ren elektricitet. Så sluttede det brat. Møllerne kunne sådan set nok have kørt den dag i dag og givet et lille bidrag til at reducere CO2-problemet. I Tyskland ser man i hvert fald endnu mange af samme typer. En energipolitisk beslutning i Folketinget gjorde dog med ét slag Borums møller til underskudsforretninger, men det er en helt anden historie.

Det samme er en nyere problemstilling: kommunens tanker om 150 meter høje kæmpevindmøller. I årene 2014-2018 spøgte de i området ved Vindhøj. Dem er der ikke megen lokal opbakning til, tværtimod.