Søgården

Søgården ligger på Glamhøjvej 31 og grænser op til en sø, der tidligere fandtes i det lave område øst for Lyngby By. Den meget senere tilkommende sø (ca. 2000) er menneskeskabt og etableret af Naturstyrelsen i en del af dette vådområde. Gården blev også i mange år kaldt ”Den skæve gård”, idet der ved anlæg af jernbanens andet spor i 1933-36 blev skåret et lille hjørne af bygningerne, der kom til at ligge meget tæt på banen.

Thovshøj (eller Tovshøj eller Thoushøj)

Thovshøj er navnet på huset på Langelinie 69. Det blev opført i 1905 som aftægtshus for ejeren af Borum Højgård, Søren Jespersen. Siden var det i næsten 50 år dyrlægebolig og -praksis. Fra 1980 kollektiv. Fra 1993 privat beboelse.
Højen, som husnavnet refererer til, findes der ikke andre skriftlige vidnesbyrd om end husnavnet. Allerede August F. Schmidt undrede sig derfor i 1952, men nåede som andre frem til, at det sigter til den høj, som huset er bygget på – måske ved siden af en gammel, længst sløjfet gravhøj i striben af Langelinie-høje. Se også.
Hvad kan navnet på oldtidshøjen mon betyde? Måske Tokes Høj, altså navn efter en mand. Mere interessant er, at togh eller toug også engang betød noget i retning af vidneudsagn, sandemænds endelige vidnesbyrd. Så er vi ovre i, at her måske engang blev aflagt vidnesbyrd i retssager.

Tømreren

Der er mange tømrere i Borum-Lyngby, men kun Borum Tømrer- og Snedkerforretning ved Børge Pedersen og senere Ole K. Mathiasen har sat sig blivende spor i form af større erhvervslokaler.

Det ene er værkstedet bag boligen på Borum Byvej 1, som Børge Pedersen overtog i 1944 og udvidede i midten af 1900-tallet.

Det andet er værkstedet på Langelinie 76, som hans efterfølger, Ole K. Mathiasen, opførte ca. 1975. Med vanlig humoristisk sans forkortede Ole K. Mathiasen efter nogle år firmaets navn til Borum Tø-Sne. Det blev efter hans død videreført af Jens Mathiasen, og i 2014 indtog Freelancesnedkeren ved Jørn Gade det store tømrerværksted.

.I buslinje 112’s tid var ”ved tømreren” også navnet på et stoppested på Borumvej.

Yderupgård

Yderupgård er den nordligste af de oprindeligt fire gårde i Yderup og har i dag adressen Yderupvej 37. Den tilhørte i mange år i det 19. og 20. århundrede familien Jørgensen, hvor bl.a.  Anton Jørgensen har skrevet om livet i den meget lille landsby (Østjysk Hjemstavn 1936, 1937 og 1939). Den store gårdejer i Yderup var Borum-Lyngbys første pendler, der som direktør for bøndernes sparekasse hver dag tog bussen til Århus. Eller rettere: Bussen kom til Yderup og hentede ham. I sidste del af det 20. århundrede udvidede familien Brund den landbrugsmæssige bedrift med en meget stor svineproduktion, der siden flyttede til Borum Østergård. Bygningerne tilhører i dag en anden storlandmand, Johannes Nielsen, Rohde, mens næsten al jorden er solgt fra til Naturstyrelsen, der har udnyttet en stor del til True Skov.

1 4 5 6