Stillingvej

Navnet er fra 1971, idet vejen i Borum oprindeligt kaldtes dels Randersvej, dels Skanderborgvej. Borum-Lyngby Sogneråd navngav den Skanderborgvej.

På grund af en regel om, at kun én vej i Århus Kommune må have samme navn, måtte både dette og det lige så nærliggende Randersvej forkastes til fordel for Stillingvej, der valgtes igennem såvel Sabro, Borum, Framlev som Harlev Sogne i Århus Kommune. Beboerne i Borum fik nye husnumre begyndende ved 200.

I årene 1975-77 blev der bygget omfartsvej, og nu overtog den nye vej navnet Stillingvej, hvorimod den tidligere landevej Vagn Mathiesens ejendom (nr. 2) og præstegården (nr. 25) fik navnet Borum Landevej.

Storkesig

Storkesig-Bak

Bækken skærer sig ned i landskabet nord og vest for Borum.

Navnet kendes i dag mest som første led i Storkesig Bæk. Denne løber næsten N-S gennem Borum Sogn og dannede i sin tid ifølge markbøgerne skel mellem Baskærvangen og Vindhøjvangen.

Den øverste del af bækken – her kun en grøft – går V-Ø og danner skel til Sabro.

Selve Storkesig kan enten være engene ved skellet mellem Borum og Sabro Sogne eller engene nord og vest for Borum By. Vi ved det ikke.

Dog giver det et fingerpeg, at sognerådet i 1917 modtog et ønske fra beboerne i Borum Feldhede om bækken, som her betegnes som Storkebækken.

I 1990erne er Storkesig genoptaget som gårdnavn for ejendommen Bysvinget 1 og endnu senere i form af en stikvej fra Bysvinget, Storkesig Vænge, hvor der er bygget tre moderne huse.

Thovshøj

Thovshøj eller Tovshøj har måske mandsnavnet Toki som forled. En anden mulighed er ifølge August F. Schmidt, ordet togh eller toug, der betyder sandemænds vidnesbyrd.

Thovshøj var formentlig betegnelsen for en høj nær Draghøj på det højeste punkt af Langelinie i den østlige ende af Borum By.

Det var gårdejer Søren Jespersen, der i 1905 kaldte sit aftægtshus, den senere dyrlægebolig, Langelinie 69, for Thovshøj. 50 år senere havde alle glemt hvorfor, og det er derfor nødvendigt at tolke.

Tingvad

Meget gammel betegnelse for området med p.t. ni ejendomme i ådalen mellem Borum og Lyngby.

Ifølge August F. Schmidt, Århus 1953, fandtes et vadested over Yderup Bæk, men da denne i hvert fald i dag er ganske smal, synes det lige så sandsynligt, at navnet relaterer til et vadested over Lyngbygård Å. Dog kan den nuværende bæk på tidspunktet for navnets opståen have været meget bredere.

Mundtlige kilder vil endnu kende til såvel et ting på Lyngbygård, hvilket er meningsløst, som til, at området har været vejen (hvorfra?) til tinget i Viborg.

På østjysk dialekt kan man ikke høre forskel på “vad” og “vej”.

Mest spændende teori er, at der faktisk i forhistorisk tid har eksisteret et lokalt tingsted lidt vest for Yderup, hvor et par oldtidshøje har været kaldt Tinghøje. Stedet skimtes i baggrunden på billedet, der er taget ved Tingvad 18.

Århus Kommune har navngivet hele bivejen fra Langelinie til Lyngbygårdsvej Tingvad. Den stejle bakke syd for Borum bliver kaldt for Træskobakken eller af ældre mennesker i Lyngby for “Borum-bakket”.

Træskobakken

TraskobakkenEn efter danske forhold usædvanligt stejl bakke falder fra Borum By mod Tingvad. Denne kaldes i dag “Træskobakken”, et pudsigt eksempel på hvordan navne kan ændre sig med tiden.

Det oprindelige navn er formentlig Drasgebakket eller Draspebakket – altså måske den trælse, træske bakke. Eventuelt kan det have været Dragsbækbakket.

Men første del af ordet kan også betyde drås, dynge, mener August F. Schmidt, 1953, der kæder det sammen med Draghøj, oldtidshøjen vest for Borum Østergård. Ved foden af Træskobakken løber (rørlagt) Draspebækken. Sådan er bækken betegnet i et officielt dokument i 1970.

Måske hed den korrekt stavet Dragsbækken, og så hed bakken Dragsbækbakket. Sådan mener Anders Thingvad, at det hænger sammen. Thingvad var født i et husmandshjem i Tingvad i 1869 under navnet Jensen. I København, hvor han ernærede sig som papirgrosserer, tog han navnet fra hjemstavnen. Som gammel mand skrev han en artikel om Borum.

I 1914 skriver sognerådsformand Peder Pedersen det sådan i protokollen: Draskbakken.

Navne afhænger som bekendt af, hvorfra stedet anskues. I Lyngby blev bakken på nordsiden af Tingvad kaldt “Borumbakket”.

Træskobakken med en højdeforskel på 34 meter og en hældning på 7 procent er yndet som træning for cykelryttere.

Udsigten

Dette navn blev introduceret af Brabrand Boligforening og boligforeningens arkitekter omkring 1990.

Det betegner det højeste sted på Borumtoften, den oprindelige toft til “Andersens gård”, Langelinie 42/Borumtoften 2.

Samtidig med boligforeningens byggeri af 6 almennyttige boliger i Borum blev der sat en bænk op på bakketoppen og plantet nogle få træer til at lede vejen ad en sti dertil.

Fra stedet er der ganske rigtigt en fin udsigt hen over Borum By til Borum Eshøj og mod syd til Labing og Lyngby.

Her udsigt over Borumtoften fra Udsigten oktober 2016:

img_6513

Vind Skov (Vindskov)

Vindskov eller Vind Skov.

Navnet er endnu i anvendelse – også som Borum Vindskov – for en større samlet skov lige langt fra Borum, Sabro og Mundelstrup (Vindskovgård ligger fx. i Sabro, mens Overskovlund hører til Borum).

Oprindelig bønderskov med små parceller, dog med Frijsenborg som ejeren. Siden bl.a. ejet af Mundelstrupgård, Borum Østergård, så Aarhus Emballagefabrik, siden 1980erne Frijsenborg Gods og Skovbrug, siden 2001 af grænsekøbmandsfamilien Fleggaard.

I Vind Skov lå skovfogedhuset. Nu er det revet ned og erstattet af et fritidshus.

 

Yderup

Navnet er første gang gengivet i 1427 som Ygdrup, i 1432 som Jigdrup og 1544 som Ydrup. I matriklen i 1688 bliver det til Jyderup.

Sidste del af navnet er den letteste. Den betyder torp ligesom i tusindvis af andre danske landsbyer på -rup, -trup eller -strup. Et torp var en (lille) udflytterlandsby, der som regel blev opkaldt efter en person. Her hed han sandsynligvis Yggi eller Ygge, hvilket på oldnordisk også betød frygt.

Yderup, der formentlig stammer fra vikingetiden (800-1050 e.Kr.), har ikke altid hørt til Borum-Lyngby.

Oprindelig hørte den til True Sogn, der blev nedlagt i 1600-tallet (men i 1980erne genopstod som Skjoldhøj Sogn). Da fulgte Yderup Ejerlav med til Brabrand Sogn, indtil det i 1811 blev lagt til Lyngby Sogn.

Helt ind i 1900-tallet betalte de fire gårde i Yderup dog nannest eller tiende-afløsning (“kirkeskat”) til Brabrand.

Yderupvej

Her hedder det Yderupvej til alle tre sider.

Yderupvej udgik indtil 1976-77 fra selve Borum By, hvor den skilte sig fra Langelinie ved nr. 81 og passerede tæt forbi Borum Østergård.

I dag udgår Yderupvej fra Borumvej øst for Borum Østergård.

Navnet forekommer selvforklarende, men er det faktisk ikke. Det dækker i dag alle tre ben i et Y, der foruden at omfatte selve Yderup By fortsætter mod Mundelstrup og her igen støder til Borumvej ved Mundelstrupgård. Ret usædvanligt.

1 3 4 5