Grusvejen gennem Lyngby

Her går en ganske almindelig grusvej igennem en ganske almindelig landsby, sådan som de så ud for bare 50-60 år siden.
Landsbyen er Lyngby, og vejen er den nuværende Glamhøjvej set ned ad bakken mod vest. Vejen til Borum og Yderup går fra til højre ved vejviser-standeren midt i billedet.
Billedet er fra omkring 1945-50. På venstre side ligger “Sofies hus”, Glamhøjvej 4, og “Dahls gård”, Glamhøjvej 2. På højre side ligger Lyngbygårds arbejderbolig, hvor Cecilie i lejligheden i den østre ende (Glamhøjvej 7B) var det faste holdepunkt, og længere oppe ad bakken boede Jens “Husmand”. Masterne på højre side af vejen bar datidens telefonkabler – én tråd til hver abonnent.
Det lille hus vest for bindingsværkshuset, hvor nu Glamhøjvej 5 er bygget, var byens sprøjtehus, altså brandstationen. Her stod en håndsprøjte centralt placeret ved branddammen, som dog ikke kan ses på billedet. Vejskiltet, der anes i baggrunden, viste til Labing, Yderup og Aarslev.
Glamhøjvej i dag.

Bysmedjen

Bygningen her foran Lyngby Kirke er den gamle bysmedje, som den fungerede indtil midten af 1930’erne. Billedet er fra omkring 1920.
Oprindelig var der to smede i Lyngby. Én var ansat som smed alene på Lyngbygård, og den anden var lønnet af bønderne i Lyngby og Yderup, sådan som det var almindeligt i de gamle landsbyer.
Han havde sit smedeværksted i et lille hus, som byen ejede her midt i det hele.
I 1920 døde den sidste lønnede smed, Søren Peter Wulff, og smeden på Lyngbygård overtog også arbejdet i den gamle bysmedje. Samtidig overgik bysmedeordningerne i nabobyerne Årslev, True og Borum til private forretninger.
I arkivet har vi bevaret en regnskabsbog fra begyndelsen af 1920’erne. I den har smed Arnold Nellemann Laursen, Lyngbygård, nøje oplistet arbejde og pris på regninger til Lyngbys gård- og husmænd. Hans efterfølger var i mange år Marius Bigum.
Efterhånden som mulighederne for at få lavet smedearbejde blev større, blev der mindre arbejde for den aldrende smed Bigum, fortæller ældre folk i Lyngby, og man besluttede at rive smedjen ned, da han lagde op.
På Lyngbygård havde man derefter i en årrække en aftale med smeden i Hørslev, der to gange om ugen fungerede på herregården. Smedjen ved Lyngbygård er bevaret.

Herregårdssmedjen ved Lyngbygård fotograferet ca. 1960.

To Gaarde nedbrændte i Lyngby

Artikel fra Aarhus Amtstidende 6. September 1919:

To Gaarde nedbrændte i Lyngby

Al den indavlede Sæd brændte

Et Føl, en Gris og to Kalve omkom i Ilden

En større Ildebrand har i gaar Eftermiddag hjemsøgt Lyngby ved Brabrand og lagt to Gaarde i Aske.
Ved totiden opdagedes Ild i Gdr. Knud Dahls Gaard. Ilden opstod i Udbygningerne, formedentlig ved Kortslutning. De straatækte tørre Bygninger med det meste af den indavlede Sæd i Laden afgav et udmærket Brændselsmatriale for Flammerne, der med stor Hastighed omspændte Gaardens tre Udlænger, som i Løbet af en halv times Tid fuldstændigt var nedbrændte. Stuehuset, der var teglhængt, lykkedes det derimod at redde.
Kort tid efter at Branden var opstaaet i Dahls Gaard, bredte ilden sig til Gdr. Andreas Nielsens Gaard. Her var alle fire Længer straatækte og al Sæden i Hus. Ogsaa her fandt Ilden god Næring, og denne Gaard var ligeledes i Løbet af en halv times tid Luernes Bytte. Alt nedbrændte fuldstændigt, Stuehuset med.
Det meste af Indboet blev reddet. Af levende indebrændte intet hos Andreas Nielsen men et Føl, en Gris og to Kalve hos Knud Dahl.
Straks Branden opdagedes, blev der sendt Bud efter Byens Brandsprøjte og Nabobyerne, men inden de kom til stede og kunde paabegynde Slukningsarbejdet var begge Gaarde et vældigt Flammehav, og der var intet at udrette.
Efter Branden afholdt Herredsfuldmægtig Nordentoft et Forhør i Skolen. Begge Ejere vil lide Tab ved Branden, da Vurderingssummen ikke kan dække det ødelagte.

NOTE: De omtalte gårde er “Glamhøjgård” og “Damgård”.
Sidstnævnte, der lå midt i Lyngby, blev efter branden udflyttet til sin nuværende adresse, Glamhøjvej 30.

Hovvejen

En del bønder i Tiilst gjorde helt op i 1800-tallet hoveri (tvangsarbejde) på Lyngbygård. De gik den korteste vej, og denne eksisterede helt frem til 1936, da DSB lukkede den. Set i modsat retning – altså fra Lyngby – gik vejen over Kjeldbæksmarken, s.d., syd om Lyngby Østergård og Yderup og fulgte så fra indkørsel til den nuværende svæveflyveplads Munkevejen til Todderup og Tilst.

Glamhøj

GlamhojHøjdepunktet Glamhøj (56 m.o.h.) ligger s.ø. for Lyngby. Dets navn kan betyde noget i retning af udsigtspunkt, men kan også hentyde til forestillinger om en bjergmand, der lavede støj (gammel dansk: glam) i højen. I området omkring Glamhøj fandtes tidligere en del gravhøje.
Den store gård midt i Lyngby hedder Glamhøjgård.

Blankhøj

Et af de ældste stednavne i Lyngby Sogn er Blankager, der nævnes allerede i 1455 (Blanck Ager), hvor prioren i Ring Kloster gør krav på hævd på denne ager. Marken har givet navn til højen (eller omvendt). Blank menes at betyde hvid som i romanske sprog eller måske blå, og August F. Schmidt, 1951, formoder, at navnet kommer af en bevoksning med enten hvidtjørn eller slåen. Blankhøj lå nord for Amhøjgården og syd for Bavnehøj ved Yderup, men da motorvej E45 blev anlagt, skar vejen sig praktisk taget midt igennem det hele. Inden da blotlagde arkæologerne dog en interessant oldtidshøj, hvori der blandt andet viste sig en omhyggelig brolægning. Tiderne skifter: Vejdirektoratet har i dag gjort Blankhøj til navnet på en motorvejsrasteplads.

Kildebæk/Kjeldbæk

I markbogen fra 1683 nævnes Kialdbechs Marchen nord for Lyngby. Endnu i vore dage huskes navnet Kjeldbækbakket fra samme område. Det er samme stednavn, som indgår i Kildebækgård, der ligger lige over for Lyngby Kirke.

Navnet kommer måske af kjal, kjeld, kedel, der kan have betydet brønd. “Kilde” er derfor måske en forkert moderne retskrivning. Samme gård, matr. nr. 1a, kaldtes i øvrigt også tidligere Kirkegård, fordi den var Borum-præstens lokale tilholdssted i Lyngby.

Lyngbygårdsvej

Lyngbygardsvej

Lyngbygårdsvej danne den ene “hovedgade” i Lyngby.

Tilsyneladende selvforklarende navn, men Århus Kommune valgte i 1970 at lade vejnavnet gå helt fra Silkeborgvej ved Årslev Kro forbi Lyngbygård til Lyngby, her dreje fra i et T-kryds og påny dreje i et T-kryds i Yderup og fortsætte til Bavnehøjvej og Munkevejen ved Todderup, hvorved logikken bliver mindre indlysende.

Det sidstnævnte gælder endnu mere, efter at tilslutningen ved Silkeborgvej er lukket  og fjernet med anlæg af motorvejen Brabrand-Låsby.

Præstebørnenes sti

Traskobakken-2Børnene i Lyngby gik eventuelt til skole i Borum, indtil Lyngby fik sin første skole i 1814. Men deres sti over dalen eksisterede længe efter. Nu blev den til Præstebørnenes sti, for børnene skulle stadig gå til præst i Borum.

Stien gik fra en låge i vestsiden af kirkegårds-diget i Lyngby i en lige linje over markerne til foden af Træskobakken og afkortede dermed turen med knapt en kilometer. Stien var i brug indtil 1910, men først i 1930 fik den daværende godsejer på Lyngbygård den officielt nedlagt.

Rosbjergvej

 

Den oprindelige Rosbjergvej fotograferet i 2007. Alt på billedet er i dag væk - både vejen og bygningerne.

Oprindeligt navn på bivejen mellem Årslev og den østlige del af Lyngby. Opkaldt efter Rosbjerg, der ligger på strækningen.

Siden anlægget af motorvejen Brabrand-Låsby går vejen ikke længere til Årslev. Ja, faktisk blev den oprindelige vej efter nogle få år helt fjernet. Navnet er dog videreført i en nyanlagt vej, der fra jernbanebroen ved Glamhøjvej/Rætebølvej går gennem Logistikparken til Silkeborgvej noget længere mod vest end den oprindelige.

Rummelihul

Rummelihul i forfald i 2007. To år efter var den helt væk. Her ligger nu et motorvejskryds og et højt varelager.

På jysk udtales navnet “Rumlihwol”.

Ejendommen i det sydøstligste hjørne af Lyngby Sogn hed Haraldskær, og denne blev i sin tid udskilt af Lyngbygård Mark.

Det lystige navn Rummelihul menes dog at være betydeligt ældre og skyldes de akustiske forhold i egnen: lyden af hestevognene kunne høres helt til Lyngbygård og viden om – modsat andre steder i området.

Vejen til Rummelihul udgik indtil ca. 1993 fra Glamhøjvej mellem nr. 8 og 12. Den blev også benyttet som markvej for Glamhøjgård og ofte til en stille gåtur – langt fra de offentlige vejes farlige trafik, ak ja.

Efter anlæg af motorvejen E45 gennem området blev “Rummelihul-vejen” skåret over og af Vejdirektoratet erstattet af en grusvej ganske parallelt med motorvejen ø.f. denne – med al den støj som kan tænkes. Ingen gik tur her.

Efter anlægget af endnu en motorvej – Rute 15 – blev Rummelihul i 2008 revet ned. I dag anes en gruppe træer mellem motorvejskrydset og Dansk Supermarkeds grimme lager. Dér lå ejendommen.

Læs mere om Rummelihul her.

Rætebølvej

Ratebolvej

Her begynder Rætebølvej. Gården Eriksminde (t.v.) og ejendommen med det gamle ledvogterhus (bag træerne) hører til Lyngby Sogn. Resten af Rætebøl er Brabrand Sogn. Foto fra 2007. I 2012 blev t-krydset i forgrunden omlagt, så Rætebølvej blev sidevej til Selkærvej, hvor det hidtil havde været omvendt.

Navn efter området Rætebøl, der i århundreder har været gammel hede eller overdrev midt mellem Brabrand, Årslev og Lyngby.

Endelsen -bøl er sjælden i Østjylland og betyder på oldnordisk et leje for mennesker eller dyr, evt. en gård.

I år 1204 fandtes der her en landsby ved navn Rætebøl, Rætæbolæ, ved man fra et gammelt testamente. I 1315 var den dog allerede nedlagt. Jorden i Årslev Sogn tilhørte Århus Domkapitel, og den i Lyngby var som resten af Lyngby under Ring Kloster. Fra 1947 genoptog man det middelalderlige navn for området.

Rætebølvej udgjorde en del af en af de gamle Ryveje fra Århus over Hasle, Lyngby og Skovby, før Silkeborg og Silkeborgvej blev opfundet.

Selkærvej

Selkærvej er her fotograferet i 2007. Med tiden vil den blive til en decideret skovvej.

Selkærvej er her fotograferet i 2007. Med tiden vil den blive til en decideret skovvej.

Opkaldt efter et kær ved navn Selkjær i True. Her ligger Selkærgård i udkanten af landsbyen. Tre ejendomme i Lyngby har adresse på Selkærvej, og strækningen mellem Lyngby og True omgives nu efterhånden af statsskoven True Skov.