Selvfølgelig var der da en dagligvareforretning i Lyngby i 1953. En købmand tilsluttet Spar-kæden på Lyngbygårdsvej 38.
Som det ses, var der også en skole (skiltet stod der i øvrigt indtil omkring 2000, hvor skolen havde været nedlagt i 36 år).
En af de sidste købmænd i den gamle købmandsgård blev Henning Riis, der kom til Lyngby i 1953 og blev her til 1963.
Senere i det 20. århundrede blev Inger og Henning Riis faktisk også de næstsidste købmænd i Borum, hvor de overtog H. Lauge Johannesens velrenommerede supermarked (Langelinie 50), byggede villa (Borum Møllevej 29), og hvor Inger Riis under stadigt større vanskeligheder kæmpede for at holde butikken kørende efter Henning Riis’ pludselige død i 1983.
Ind imellem havde parret drevet den ene af to (!) købmandsbutikker i True i 1970’erne.
I sandhed en evig flugt fra Bilka, som Salling og Mærsk åbnede i 1970, og fra de andre dominerende konkurrenter. Inger og Henning Riis ligger begravet på Lyngby Kirkegård.
lyngby
Rummelihul mens den endnu fandtes
Billedet er taget i april 2007 og viser ejendommen Haraldskær – i folkemunde Rummelihul – der på dette tidspunkt havde stået ubeboet i to år efter Henrik Lemches død. Rummelihul blev endelig nedrevet i 2008. På stedet står nu en gruppe træer ud til E45 bag Dansk Supermarkeds højlager.
To Gaarde nedbrændte i Lyngby
Artikel fra Aarhus Amtstidende 6. September 1919:
To Gaarde nedbrændte i Lyngby
Al den indavlede Sæd brændte
Et Føl, en Gris og to Kalve omkom i Ilden
En større Ildebrand har i gaar Eftermiddag hjemsøgt Lyngby ved Brabrand og lagt to Gaarde i Aske.
Ved totiden opdagedes Ild i Gdr. Knud Dahls Gaard. Ilden opstod i Udbygningerne, formedentlig ved Kortslutning. De straatækte tørre Bygninger med det meste af den indavlede Sæd i Laden afgav et udmærket Brændselsmatriale for Flammerne, der med stor Hastighed omspændte Gaardens tre Udlænger, som i Løbet af en halv times Tid fuldstændigt var nedbrændte. Stuehuset, der var teglhængt, lykkedes det derimod at redde.
Kort tid efter at Branden var opstaaet i Dahls Gaard, bredte ilden sig til Gdr. Andreas Nielsens Gaard. Her var alle fire Længer straatækte og al Sæden i Hus. Ogsaa her fandt Ilden god Næring, og denne Gaard var ligeledes i Løbet af en halv times tid Luernes Bytte. Alt nedbrændte fuldstændigt, Stuehuset med.
Det meste af Indboet blev reddet. Af levende indebrændte intet hos Andreas Nielsen men et Føl, en Gris og to Kalve hos Knud Dahl.
Straks Branden opdagedes, blev der sendt Bud efter Byens Brandsprøjte og Nabobyerne, men inden de kom til stede og kunde paabegynde Slukningsarbejdet var begge Gaarde et vældigt Flammehav, og der var intet at udrette.
Efter Branden afholdt Herredsfuldmægtig Nordentoft et Forhør i Skolen. Begge Ejere vil lide Tab ved Branden, da Vurderingssummen ikke kan dække det ødelagte.
NOTE: De omtalte gårde er “Glamhøjgård” og “Damgård”.
Sidstnævnte, der lå midt i Lyngby, blev efter branden udflyttet til sin nuværende adresse, Glamhøjvej 30.
Selkærvej
Selkærvej er her fotograferet i 2007. Med tiden vil den blive til en decideret skovvej.
Opkaldt efter et kær ved navn Selkjær i True. Her ligger Selkærgård i udkanten af landsbyen. Tre ejendomme i Lyngby har adresse på Selkærvej, og strækningen mellem Lyngby og True omgives nu efterhånden af statsskoven True Skov.
Rætebølvej
Her begynder Rætebølvej. Gården Eriksminde (t.v.) og ejendommen med det gamle ledvogterhus (bag træerne) hører til Lyngby Sogn. Resten af Rætebøl er Brabrand Sogn. Foto fra 2007. I 2012 blev t-krydset i forgrunden omlagt, så Rætebølvej blev sidevej til Selkærvej, hvor det hidtil havde været omvendt.
Navn efter området Rætebøl, der i århundreder har været gammel hede eller overdrev midt mellem Brabrand, Årslev og Lyngby.
Endelsen -bøl er sjælden i Østjylland og betyder på oldnordisk et leje for mennesker eller dyr, evt. en gård.
I år 1204 fandtes der her en landsby ved navn Rætebøl, Rætæbolæ, ved man fra et gammelt testamente. I 1315 var den dog allerede nedlagt. Jorden i Årslev Sogn tilhørte Århus Domkapitel, og den i Lyngby var som resten af Lyngby under Ring Kloster. Fra 1947 genoptog man det middelalderlige navn for området.
Rætebølvej udgjorde en del af en af de gamle Ryveje fra Århus over Hasle, Lyngby og Skovby, før Silkeborg og Silkeborgvej blev opfundet.
Rummelihul
Rummelihul i forfald i 2007. To år efter var den helt væk. Her ligger nu et motorvejskryds og et højt varelager.
På jysk udtales navnet “Rumlihwol”.
Ejendommen i det sydøstligste hjørne af Lyngby Sogn hed Haraldskær, og denne blev i sin tid udskilt af Lyngbygård Mark.
Det lystige navn Rummelihul menes dog at være betydeligt ældre og skyldes de akustiske forhold i egnen: lyden af hestevognene kunne høres helt til Lyngbygård og viden om – modsat andre steder i området.
Vejen til Rummelihul udgik indtil ca. 1993 fra Glamhøjvej mellem nr. 8 og 12. Den blev også benyttet som markvej for Glamhøjgård og ofte til en stille gåtur – langt fra de offentlige vejes farlige trafik, ak ja.
Efter anlæg af motorvejen E45 gennem området blev “Rummelihul-vejen” skåret over og af Vejdirektoratet erstattet af en grusvej ganske parallelt med motorvejen ø.f. denne – med al den støj som kan tænkes. Ingen gik tur her.
Efter anlægget af endnu en motorvej – Rute 15 – blev Rummelihul i 2008 revet ned. I dag anes en gruppe træer mellem motorvejskrydset og Dansk Supermarkeds grimme lager. Dér lå ejendommen.
Rosbjergvej
Den oprindelige Rosbjergvej fotograferet i 2007. Alt på billedet er i dag væk - både vejen og bygningerne.
Oprindeligt navn på bivejen mellem Årslev og den østlige del af Lyngby. Opkaldt efter Rosbjerg, der ligger på strækningen.
Siden anlægget af motorvejen Brabrand-Låsby går vejen ikke længere til Årslev. Ja, faktisk blev den oprindelige vej efter nogle få år helt fjernet. Navnet er dog videreført i en nyanlagt vej, der fra jernbanebroen ved Glamhøjvej/Rætebølvej går gennem Logistikparken til Silkeborgvej noget længere mod vest end den oprindelige.
Præstebørnenes sti
Børnene i Lyngby gik eventuelt til skole i Borum, indtil Lyngby fik sin første skole i 1814. Men deres sti over dalen eksisterede længe efter. Nu blev den til Præstebørnenes sti, for børnene skulle stadig gå til præst i Borum.
Stien gik fra en låge i vestsiden af kirkegårds-diget i Lyngby i en lige linje over markerne til foden af Træskobakken og afkortede dermed turen med knapt en kilometer. Stien var i brug indtil 1910, men først i 1930 fik den daværende godsejer på Lyngbygård den officielt nedlagt.
Lyngbygårdsvej
Lyngbygårdsvej danne den ene “hovedgade” i Lyngby.
Tilsyneladende selvforklarende navn, men Århus Kommune valgte i 1970 at lade vejnavnet gå helt fra Silkeborgvej ved Årslev Kro forbi Lyngbygård til Lyngby, her dreje fra i et T-kryds og påny dreje i et T-kryds i Yderup og fortsætte til Bavnehøjvej og Munkevejen ved Todderup, hvorved logikken bliver mindre indlysende.
Det sidstnævnte gælder endnu mere, efter at tilslutningen ved Silkeborgvej er lukket og fjernet med anlæg af motorvejen Brabrand-Låsby.
Kildebæk/Kjeldbæk
I markbogen fra 1683 nævnes Kialdbechs Marchen nord for Lyngby. Endnu i vore dage huskes navnet Kjeldbækbakket fra samme område. Det er samme stednavn, som indgår i Kildebækgård, der ligger lige over for Lyngby Kirke.
Navnet kommer måske af kjal, kjeld, kedel, der kan have betydet brønd. “Kilde” er derfor måske en forkert moderne retskrivning. Samme gård, matr. nr. 1a, kaldtes i øvrigt også tidligere Kirkegård, fordi den var Borum-præstens lokale tilholdssted i Lyngby.
Blankhøj
Et af de ældste stednavne i Lyngby Sogn er Blankager, der nævnes allerede i 1455 (Blanck Ager), hvor prioren i Ring Kloster gør krav på hævd på denne ager. Marken har givet navn til højen (eller omvendt). Blank menes at betyde hvid som i romanske sprog eller måske blå, og August F. Schmidt, 1951, formoder, at navnet kommer af en bevoksning med enten hvidtjørn eller slåen. Blankhøj lå nord for Amhøjgården og syd for Bavnehøj ved Yderup, men da motorvej E45 blev anlagt, skar vejen sig praktisk taget midt igennem det hele. Inden da blotlagde arkæologerne dog en interessant oldtidshøj, hvori der blandt andet viste sig en omhyggelig brolægning. Tiderne skifter: Vejdirektoratet har i dag gjort Blankhøj til navnet på en motorvejsrasteplads.
Glamhøj
Højdepunktet Glamhøj (56 m.o.h.) ligger s.ø. for Lyngby. Dets navn kan betyde noget i retning af udsigtspunkt, men kan også hentyde til forestillinger om en bjergmand, der lavede støj (gammel dansk: glam) i højen. I området omkring Glamhøj fandtes tidligere en del gravhøje.
Den store gård midt i Lyngby hedder Glamhøjgård.
Hovvejen
En del bønder i Tiilst gjorde helt op i 1800-tallet hoveri (tvangsarbejde) på Lyngbygård. De gik den korteste vej, og denne eksisterede helt frem til 1936, da DSB lukkede den. Set i modsat retning – altså fra Lyngby – gik vejen over Kjeldbæksmarken, s.d., syd om Lyngby Østergård og Yderup og fulgte så fra indkørsel til den nuværende svæveflyveplads Munkevejen til Todderup og Tilst.