Historier

Alfabetisk indgang til nogle af de røverhistorier i Borum-Lyngby, der er værd at huske på:

Sikker sti tog 33 år

Lokalhistorisk Arkiv

Stien mellem Borum og Viborgvej – et ønske siden 20. august 1989. Indviet 12. november 2022.

12. november 2022 blev en stor dag i Borum – og for øvrigt også i Herskind og omegn på den anden side af kommunegrænsen. Efter 33 års kamp for trafiksikkerhed på Borumvej lå der endelig en cykel- og gangsti mellem Borum og Viborgvej.

På en lun efterårsdag havde borgerforeningens og fællesrådets fælles cykelstiudvalg indbudt til fejring af den nye sti. Det blev et tilløbsstykke af de store, og langt over 100 mennesker i alle aldre kørte med på en fælles tur fra Borum til Dalton i Mundelstrup, trak et lod og vandt chancen i et lotteri om fine præmier.

I Herskind klippede det lokale byrådsmedlem en rød snor over, men i Borum blev det en fælles opgave for deltagerne at sprænge båndet. Dan Hune, Borum, har taget billederne.

 

 

Skovlen lagt til side

Lokalhistorisk Arkiv
Moderne tider hos en moderne landmand.

Moderne tider hos en moderne landmand.

Dette billede fortæller en historie, fra da landbrugets mekanisering for alvor kom i omdrejninger. Skovlen kunne lægges væk, og for mange blev det tid til at søge job i andre erhverv.

Vi befinder os omkring 1955-60, og der skal spredes kalk ud i store portioner ad gangen. Sådan så det i hvert fald ud set gennem samtidens briller.

I midten står ejeren af Borum Østergård, Anker Knudsen, der havde flere tillidshverv i landboforeningerne. Manden i de moderigtige knickers til højre er landbrugskonsulent, og til venstre forklarer sælgeren herlighederne ved den dengang avancerede maskine.

Nu behøvede der ikke længere stå en mand på vognen og sprede kalken med skovl. Her var automatisk kraftoverføring fra traktorens motor. Nyt og meget interessant. Sådan, do!

Landboforeningen købte et antal af den slags maskiner og lejede dem ud til medlemmerne for at speede udviklingen op, og det gik jo da også overbevisende godt. Men hvor er det dog i grunden en lille bitte sjat, vognen fra fabrikken Epoke kan køre med, sammenlignet med vore dages grej på markerne.

Slut med at have magten

Lokalhistorisk Arkiv
Borum-Lyngbys sidste sogneråd sad til 31. marts 1970.

Den 31. marts 1970 klokken 24 blev disse syv samvittighedsfulde mennesker med ét slag blev sat fra bestillingen.
Hvad der samtidig skete: Borum-Lyngby ophørte med at være en selvstændig kommune. Sognerådet blev nedlagt.
Kommunalreformen i 1970 indskrænkede i hele Danmark det lokale selvstyre. De nye kommuner skulle være bæredygtige, men mange af dem fik dødsstødet ved en ny runde sammenlægninger i 2007.
For et halvt århundrede siden blev 19 små sognekommuner her på egnen lagt sammen med købstaden Århus. De fleste – også Borum-Lyngby, der også dengang var blandt de mindste – har dog bevaret en vis lokal identitet. Når det gælder den lokale hukommelse i form af arkiverne, følger man næsten overalt de gamle kommuner såsom Brabrand-Årslev, Lystrup-Elsted, Beder-Malling – og altså Borum-Lyngby.
Politisk har vores lokalområde kun ganske sporadisk været repræsenteret i byrådet ide 50 år, der er gået. En kort overgang i 1980erne boede et SF-byrådsmedlem, Annie Niebuhr, i kollektiv i Borum. Knud Mathiesen, Dansk Folkeparti, er opvokset i Borum og sad i byrådet i 2014-2021. Men vi har aldrig rigtig kunnet levere til de store magt-partier i Århus Byråd.
Da dette billede blev taget, så alt anderledes ud. I sognerådsformand Niels Kjeldsen Jensens hjem på Baskærgård, Skivholmevej 29, blev der truffet mange vigtige afgørelser. Borum-Lyngby Sogneråd havde især kompetence, når det gjaldt sociale forhold, skole, veje og vandløb. Rigtig meget skulle dog bagefter konfirmeres i Århus Amtsråd.
Det sidste sogneråd 1966-1970 bestod af bagerst f.v. Paul Fuhlendorff, Borum, Inga Lauge Johannesen, Borum, Tage Kristensen, Lyngby, E. Ramskov Pedersen, Borum, og forrest f.v. Kristen H. Christensen, Yderup, Niels Kjeldsen Jensen, Borum, og Karl Chr. Hansen, Borum.

Smedjen bag verdensnavnet Borum

Lokalhistorisk Arkiv

Det begyndte småt for Borum Industri.

I det gamle landsbysamfund var smeden en central person. Her ses smedemester Jens Jensen i sin bedste alder foran den gamle smedje i Borum.

Den lå foran ”Sove-Niels’ hus”, Langelinie 45, hvor der i dag er en lille åben plads ved et Århus-firmas depot. Det er gavlen af skolen, Bysvinget 18A, der stikker op til højre.

Hvis Borum nogensinde har haft et gadekær, har det ligget her ved smedjen og det lille hus med brandsprøjten – begge så vidt vides bygget efter den store bybrand i 1861.

Borum A/S
Men tilbage til smedjen, for det kan nok være, at den udviklede sig.

Den lave bysmedje blev revet ned og et langt større værksted bygget på samme sted af Ejgil Jensen, søn af Jens Jensen.

Frem til 1980’erne udviklede Ejgil Jensen virksomheden til en lille maskinfabrik med speciale i vejmaskiner. “Borum Smede- og Maskinværksted”, som der stod på gavlen ved den nuværende legeplads, havde mange medarbejdere og en stor forretning med bl.a. reparation af maskiner, køretøjer og sneplove for det daværende Århus Amt.

8102-til-web

Fra fabrikken Borum. Virksomhedsbesøg.

Men Borum-smeden gik videre. Blandt andet udviklede Jensen, der stadig blev kaldt Ejgil-smeden, et køretøj, der kunne fremstille de i dag så almindelige rumlestriber på lande- og motorveje. Hans søn, John Leth Jensen, var med i alt det nye og overtog senere virksomheden, der først flyttede til Sabro og i dag – med nye ejere – er et verdensfirma med 40 ansatte i Hadbjerg ved Hadsten.

Hvis du en dag ser en maskine til at lave vejstriber med, så læg mærke til fabriksnavnet: “BORUM”, står der efter al sandsynlighed.

Navnet er fulgt med fra den lille landsbysmedje til en moderne fabrik med agenturer i Moskva og Oman. Se selv her om firmaet, der har referencer fra motorveje og lufthavne over hele verden.

Smed-smed-tømrer-projekt
Slet så avanceret gik det ikke til, da billedet med Jens Jensen blev taget. Ved siden af smeden står et af datidens vognhjul. Det skal have lagt ny ring på, et af smedens klassiske arbejder.

Efter verdensfirmaet fulgte et noget mindre smedefirma, Kims Garage ved Kim Vogt, som ejer af værkstedet ved Langelinie. I en årrække derefter havde tømrermester Chr. Danielsen værksted, og i de seneste år er bygningen degraderet til opbevaring af møbler for et Århus-firma.

Nyeste udvikling på stedet er projektmageri. En gruppe ønsker at oprette et kulturhus i Borum – endda i Ejgil Jensens værksted.

Den oprindelige smedje med sprøjtehuset (“brandstationen”) i forgrunden fotograferet midt i 1900-tallet. I baggrunden bag maskinen skimtes taget af Borum Vandværk.

Smukkest på egnen

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Så idyllisk tog indkørslen til Borum sig ud i 1974. Foto fra rapporten.

I 1974 udgav Geografisk Institut ved Aarhus Universitet en rapport i fire tykke bind med den fælles titel “Landsbymiljø i Århus Kommune”. Værket blev til i samarbejde med kommunen, men det er uvist, om kommunen nogensinde brugte det store arbejde.
Rapporterne om landsbymiljø giver en minutiøs beskrivelse af hver enkelt landsby og indeholder desuden interessante afsnit om både det fysiske miljø – hvordan der så ud – og det sociale miljø, altså hvordan vi landboer havde det med hinanden.
Borum-Lyngby scorede højt på skalaen.
Dette billeder, der stammer fra rapporten, viser “den smukkeste indkørsel overhovedet i kommunens landsbyer”. Sådan betegnede rapportens hovedforfatter, professor A. Krarup Mogensen, den sydlige del af Borum Byvej.
Og sandt er det jo, at der var noget fortryllende over indkørslen til Borum. Vejen var indrammet af store træer. Og Jens Olsens og sadelmagerens dobbelthus (Borum Byvej 8 og 6)  midt i billedet var dækket af planter lige op til stråtaget.
Især sadelmagerens hus, Borum Byvej 6, blev siden “restaureret” på en noget hårdhændet måde. Det kom nemlig på folkekirkens hænder i nogle år, fordi nogen havde fået den idé, at Borum Kirke skulle have en embedsbolig for en graver. Og sådan en bolig skulle have muret gavl og maskinskåret bindingsværk, hvad huset derfor fik i en årrække. Plantevæksten blev brutalt fjernet i samme omgang, hvor der blev brugt en masse penge på den ende af det lille, stråtækte hus, som kirken ejede.
Siden blev huset solgt til privat beboelse – kirken ville alligevel ikke have en embedsbolig for en graver – og er på ny blevet noget pænere. Skiftende ejere – senest Anne Marie Steenild – holder nu huset pietetsfuldt.
Det hjalp naturligvis heller ikke på helheden, at de store elmetræer gik ud, da elmesygen hærgede landet midt i 1990’erne. Træerne blev fældet i 1996, og først en del år senere plantede kommunen lindetræer til erstatning. Med tiden kommer allé-præget altså tilbage.
Men i dag kommer der næppe en professor forbi, kigger sig omkring ved den sydlige indkørsel til Borum og udbryder: “Det må være egnens smukkeste”.

Soldaterne i sneen

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Fastelavnssoldater i Borum fotograferet 1933

Man skal ikke være flyttet hertil ret langt væk fra for at opleve skikken med fastelavnssoldater som højst usædvanlig, om ikke ligefrem skræmmende.
Hvad er dette dog for noget mærkeligt noget med drenge, der synger og samler penge ind til en fest for hele sognet?
“Soldaterne” findes kun på Århus-egnen, og de har især overlevet tidens opløsningstendenser i autentiske landsbyer som Sjelle, Vitten, Skjoldelev, Hundslund, Skjød – ja, og altså Borum. Borum er et af de steder, hvor traditionen lever stærkest og mest autentisk med en hel dags hårdt arbejde af de ukonfirmerede drenge.
I Lyngby måtte man for år tilbage fortynde den ægte vare med piger for at blive nok. Sabro blev vist for stor og usammenhængende, og så var der ikke længere nogen voksne til at tage ansvar.
Uændret rollefordeling
Oprindelig menes det at have været gårdenes karle, der red rundt og samlede ind til fastelavnsfesten.
Før knejterne i Borum næste gang skal på vandring, kan de kaste et blik på disse forgængere fra 1933 og konstatere, at uniformerne ligner, og at de samme roller blev besat dengang som nu: Kongen (med kronen), to fanebærere, prinsen (helt t.v.), generalen, kassereren (nr. 6 f.h.) og klovnen (helt t.h.).
Personerne i 1933 var dog (f.v.): Helmer Sørensen, Erik Kristiansen, Karl Bundgaard, P. O. Winther, Vagn Olsen, Henning Andersen, Karl Hansen, Niels Jørgen Hansen, ukendt, Godtfred Asmussen, Aage Olsen, Niels Bundgaard og Orla Ljunggren. Billedet er taget i Winthers gård, Borum Vestergård, Skivholmevej 21.
Til sammenligning og i farver et foto fra 2018.

Læs mere:
Fakta om fastelavnssoldaterne i Borum
Personlig beretning om fastelavnsfest i 1983

85 år senere lå der også sne fastelavnssøndag. Her er Borums fastelavnssoldater i 2018.

Solvang på Feldheden

Lokalhistorisk Arkiv

oktober-1991-11-5-stillingvej-214-0001Læg mærke til, hvor åbent og bart der ser ud omkring den lille landejendom Solvang, Stillingvej 214.

For 100 år siden lå det sted virkelig langt ude på heden.

Borum Feldhede udgjorde oprindelig et stort, udyrket areal nord for byen. Det blev mest brugt til græsning af får.

Ved udskiftningen i 1796 fik hver gård sin lod af heden i striber på tværs af landevejen fra Storkesig Bæk i øst til Nyvanggårdenes jord i vest.

De første små ejendomme blev bygget omkring 1850, men først i 1910 blev Solvangs parcel udstykket. Den var på syv tønder land, men i 1950 blev der købt 10 tønder land mere til ved udstykning fra Tanholm. Så mente man, at en familie kunne eksistere af landbruget.

Sommerfest i købmandsgården

Lokalhistorisk Arkiv

Borum Byvej 16

Borum Byvej 16

Sommerfesterne i Borum begyndte i 1970’erne. Det var kollektivet i købmandsgården, Borum Byvej 16, der inviterede, men hurtigt kom den nystiftede borgerforening ind som arrangør.

Forsamlingshusets lange bordplader blev sat op under åben himmel i den hyggelige gård, og her hyggede man sig så i sommervarmen. Her sidder noget af den hårde kerne, efter at mørket er faldet på.

Forrest fra venstre Aase Lassen, Peder Nielsen, Ejgil Nicolajsen og Aksel Nielsen. Bagest f.v. Lisbeth Fabricius Jensen, Inge Olsen, Tonny Olsen, Tove Nielsen, Eva Nicolajsen og Vagn Jørgensen. Tidspunktet er mellem 1975 og 1980.

Sommerfesterne flyttede siden til boldbanen på Langelinie 62, hvor de voksede til nogle af byens allerstørste arrangementer. Siden flyttede de tilbage til området ved købmandsgården, men sygnede hen og blev til en ren børneaktivitet.

Søgården 1950

Lokalhistorisk Arkiv

Den skæve gård.

Den skæve gård blev Søgården kaldt i mange år, fordi jernbanens dobbeltspor kappede et hjørne af en af længerne.

Dette billede af Søgården i Lyngby er taget mod sydvest, og selve landsbyen Lyngby ligger og gemmer sig bag høje træer øverst t.h.

Nederst i billedet går karlen Svend Aage Jørgensen med hesten Lis forspændt radrenseren og fjerner ukrudt mellem roerækkerne.

På den anden side af gården går de øvrige heste og græsser – lykkeligt uvidende om, at den lille, grå Ferguson snart vil gøre dem overflødige som arbejdsheste.

Meget er forandret siden 1950, da billedet blev taget. Den seneste større ændring skete i 2005, da jorden forrest (nordøst for banen) blev plantet til med skov. Hen over det åbne landskab mod Lyngby kan man skimte en vej, der i sin tid gik direkte mellem Søgården og landsbyen. Vejen endte, hvor Lyngbygårdsvej 32 nu ligger. Den blev nedlagt, da huset Glamhøjvej 29 blev bygget. I dag har Søgården kun indkørsel fra Glamhøjvej, der anes øverst t.v. omgivet af den tids el- og telefonmaster.

Søgården blev oprindelig opført 1856 og fik jernbanen som nabo allerede i 1862. Da den østjyske længdebane i 1936 blev udvidet til to spor, fik gården egen viadukt under banen.

Spar-købmanden

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

1999-13-10-Lyngbygardsvej-3Selvfølgelig var der da en dagligvareforretning i Lyngby i 1953. En købmand tilsluttet Spar-kæden på Lyngbygårdsvej 38.
Som det ses, var der også en skole (skiltet stod der i øvrigt indtil omkring 2000, hvor skolen havde været nedlagt i 36 år).
En af de sidste købmænd i den gamle købmandsgård blev Henning Riis, der kom til Lyngby i 1953 og blev her til 1963.
Senere i det 20. århundrede blev Inger og Henning Riis faktisk også de næstsidste købmænd i Borum, hvor de overtog H. Lauge Johannesens velrenommerede supermarked (Langelinie 50), byggede villa (Borum Møllevej 29), og hvor Inger Riis under stadigt større vanskeligheder kæmpede for at holde butikken kørende efter Henning Riis’ pludselige død i 1983.
Ind imellem havde parret drevet den ene af to (!) købmandsbutikker i True i 1970’erne.
I sandhed en evig flugt fra Bilka, som Salling og Mærsk åbnede i 1970, og fra de andre dominerende konkurrenter. Inger og Henning Riis ligger begravet på Lyngby Kirkegård.

Spændende dag på Borum

Lokalhistorisk Arkiv

logoBorum er ikke bare et dejligt sted at leve. BORUM er også en mærkevare: gule maskiner der efterhånden findes udbredt på næsten hele kloden. Og Borum Industri A/S er en særdeles interessant, dansk industri-virksomhed, der med betydelig succes eksporterer sine højt udviklede specialprodukter til de mest forskellige lande og firmaer.

Det fik heldige medlemmer af Støtteforeningen for Lokalhistorisk Arkiv vished for ved et virkeligt spændende arrangement 1. december 2014.

Direktør og ejer Ib Neustrup Simonsen tog sig god tid til at vise og fortælle os om virksomheden, der fremstiller noget så specielt som maskiner til afstribning af gader, veje og lufthavne.

8098-til-web

I 1960’erne begyndte smeden i Borum, Ejgil Jensen, at gøre lidt opfindelser. Han indså, at han ikke som sine forfædre kunne leve af landbrugets behov. Dermed gik starten til en højt specialiseret virksomhed.

Lokalerne i Borum blev snart for små, en hal i Sabro blev også alt for lille, og fabrikken har i dag sin hovedafdeling med 35-40 ansatte i Hadbjerg ved Hadsten. BORUM har desuden afdelinger i Tyskland, Rusland, Brasilien og USA.

Bare én blandt en mængde overraskende oplysninger om verdensfirmaet fra Borum følger her: Den største enkeltkunde hedder Moskva Kommune.

8108-til-web

8102-til-web

 

 

Spejdertroppen fra Borum

Lokalhistorisk Arkiv

Borum Spejdertrop, en afdeling af “de grønne” KFUM-spejdere, blev oprettet i efteråret 1953 af en ung mand, Svend Vig, Tanholm. Den daværende sognepræst, Jens Lund, stillede konfirmandstuen i præsteboligen til rådighed.

KFUM-spejderne 1955.

Fra starten var der to og senere tre patruljer. Også drenge fra Sabro-Mundelstrup deltog og udgjorde yderligere én patrulje.
Dette billede er taget i 1955, da spejderne fra Borum deltog i en korpslejr på Bornholm.
Drengene er: Bagerst f.v. Poul Hansen, Peder Pedersen, Ewald Hansen, Carsten Nielsen. Midterste række f.v. Henning Koch, Jens P. Petersen og Poul Nielsen. Forreste f.v. Leif Jensen, Preben Ljunggren og Erling Nielsen.
Borum Trop opløstes i 1960’erne. Senere begyndte spejderarbejdet igen, nu med udgangspunkt i spejderhytten på  Damvej i Sabro. Her har spejderne i dag den fane, som troppen i Borum fik tildelt af Danmarkssamfundet i 1955. Derudover er alle spor så vidt vides slettet.

På det nederste billede er der indmarch i Borum Forsamlingshus til en eller anden begivenhed. Det var 12. august 1963, og da der hænger et ur over døren, kan vi også slå fast, at klokken var otte. Billedet, der blev trykt i avisen dagen efter, er taget af H. Schiby, Tilst. Fanebæreren og drengen bag – ham der har lært at kigge direkte i kameraet – er fra Sabro. Bag dem Finn Dall Jensen og Nanny Villadsen, Borum. Med hat t.h. Anne Grethe Kragh. Yderligere seks mener vi at kunne genkende, bl.a. Marie og Johs. Møller,  Bysvinget 1, og Lydia Nielsen, Langelinie 81.

I baggrunden ses i øvrigt, at forsamlingshuset dengang havde flere farver. Der var også en balkon. Den blev omkring 1970 lagt til lejligheden på første sal.

Indmarch i forsamlingshuset i Borum.

Indmarch i forsamlingshuset i Borum.

Spiret – en evighedsopgave

Lokalhistorisk Arkiv

Foreløbig sidste ophejsning skete i 2019. Foto: Hanne Petersen

Folk, der flytter til Lyngby og af vanvare kommer til at bruge ordet “kirketårnet”, bliver hurtigt belært. Det er aldeles ikke et tårn, men et spir. Ja, faktisk kaldes den fine konstruktion på taget af Lyngby Kirke i fagsproget for en tagrytter.

Sådan en fyr er ret sjælden på Danmarks gamle middelalderkirker. Malt, Gredstedbro og Rødding i Syd- og Sønderjylland. Låsby, Stilling og Lyngby her på egnen. Randlev ved Odder. Kvorning mellem Randers og Viborg. Ikke mange flere.

Men tagryttere er jo flotte og derfor et yndet statussymbol på visse herregårde, slotte og såmænd også nyere kirker som den i Åbyhøj.

Kommer tilflytteren i Lyngby nu i menighedsrådet en dag, så er det ikke spor usandsynligt, at han/hun møder spiret igen. Dets vedligeholdelse har nemlig vist sig at være lidt af en evighedsopgave.

Fra 1600-tallet

“Vores” tagrytter er en konstruktion i bindingsværk og med blytag. Fin og ikke så lidt af et særpræg for Lyngby er den. Men den sidder i fri luft, og den skal kunne klare kirkeklokkens svingninger, hvad der som regel går bedst i begyndelsen.

Tagrytteren blev første gang sat op i 1600-tallet, da Lyngby Kirke var ejet af Lyngbygård. Vi ved ikke, hvor mange gange den er blevet repareret og fornyet i de forløbne år, men det er ikke få.

I arkivet har vi billeder fra renoveringet i 1935, 1973, 2003 og 2019. De sidste tre gange blev hele konstruktionen hejst ned med kran og siden løftet op på plads igen.

1935: Alle håndværkere og hele menighedsrådet stillede op ved rejsegildet efter årets fornyelse af tagrytteren. Bemærk den lange stige op til arbejdspladsen. I midten med cigar og stok over armen pastor Jørgen Jensen.

1973: Klokke og tagrytter taget ned i forbindelse med en større restaurering af hele kirken.

2003: Ny rekonstruktion på jorden. Her hejses arbejdet på plads højt til vejrs. På billedet tømrersvend Finn Sørensen, Borum.

Statshusmandsbrug i Lyngby

Lokalhistorisk Arkiv

Husmandsstedet fra 1910 er her 30 år gammelt.

Husmandsstedet fra 1910 er her 30 år gammelt.

Denne ejendom, Lyngbygårdsvej 55, var ét af fire såkaldte statshusmandsbrug, der blev oprettet i 1910. De fire ens ejendomme blev alle udstykket fra Kildebækgård, Lyngbygårdsvej 44, inde i Lyngby.

Der blev ikke ruttet med pengene, når de fattige husmænd byggede, så bolig og stald på tilsammen 120 kvadratmeter skulle være under samme tag. En lille lade lå i en vinkel bagtil. Husmandsfamilien havde ved hårdt arbejde samlet en lille startkapital, og den blev suppleret med et gunstigt statslån. Deraf navnet statshusmand.

I årene 1899-1920 blev der indført en række love, hvormed staten støttede nye husmænd med lån og i øvrigt arbejdede for at få udstykket de små landbrug. I alt førte det til over 9.000 nye såkaldte statshusmandsbrug. Desværre ofte alt for små. I det daværende Århus Amt kom der 552 styk, flest i årene 1906 til 1912. I Borum-Lyngby ligger de fleste af dem på den dårligste landbrugsjord.

Originalt matrikelkort af husmands-udstykningen ved Lyngby. Det er vejen til Borum til venstre og til Yderup til højre. Målene står i alen.

På hver af de fire ens ejendomme ved Lyngby udgjorde ager og eng tilsammen seks tønder land. Jorden var dårlig og stenet. Det var altså svært at få noget til at gro der. Der var dog en eng, hvor en hest og en ko kunne græsse. En lille bæk hvor der var vandingsmuligheder til de to til fire køer. Nogle grise og en flok høns gav også et tilskud ligesom en have med frugttræer, bærbuske og en køkkenhave. En hund og nogle katte sørgede for, at rotter og mus ikke åd alt for meget af afgrøderne.

Billedet her er fra 1940’erne, hvor der er kommet bliktag på huset.

Sådan så tusindvis af husmandssteder ud landet over. I vores område blandt andet i Tingvad, på Borum Feldhede, ved Baskær,  Eshøjvej og Blakhøjvej. Men ganske som her er de fleste i tidens løb bygget om til ukendelighed af skiftende ejere.

Siden blev nogle af de fire større eller mindre i jordareal. Og i de forløbne år er bygningerne ændret så meget, at det ensartede præg slet ikke kan genfindes. Endsige fattigdommen.

Stenene kom til ære og værdighed på ny

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i de sidste 40 år er der ikke sket spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 har Lokalhistorisk Arkiv ført stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge.

Her ses to af stenene lige efter renoveringen, inden de blev sat tilbage.

1 … 12 13 14 15 16