Sikker sti tog 33 år

Stien mellem Borum og Viborgvej – et ønske siden 20. august 1989. Indviet 12. november 2022.

12. november 2022 blev en stor dag i Borum – og for øvrigt også i Herskind og omegn på den anden side af kommunegrænsen. Efter 33 års kamp for trafiksikkerhed på Borumvej lå der endelig en cykel- og gangsti mellem Borum og Viborgvej.

På en lun efterårsdag havde borgerforeningens og fællesrådets fælles cykelstiudvalg indbudt til fejring af den nye sti. Det blev et tilløbsstykke af de store, og langt over 100 mennesker i alle aldre kørte med på en fælles tur fra Borum til Dalton i Mundelstrup, trak et lod og vandt chancen i et lotteri om fine præmier.

I Herskind klippede det lokale byrådsmedlem en rød snor over, men i Borum blev det en fælles opgave for deltagerne at sprænge båndet. Dan Hune, Borum, har taget billederne.