Author: Lokalhistorisk Arkiv

Endelig flyttede de ud

Lokalhistorisk Arkiv
Åbenhøj, Skivholmevej 26, fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet.

Åbenhøj, Skivholmevej 26, fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet.

De store landboreformer omkring 1800 slog kun langsomt igennem.
I Borum blev jorden udskiftet i 1796, så hver gård fik sin jord samlet – så nogenlunde da.
Men der gik lang tid inden næste skridt, som kongen, Struensee, Reventlow og andre havde drømt om, kom til udførelse i Borum-Lyngby. Gårdmændene så nemlig ikke uden videre nogen grund til at flytte deres gårde ud af landsbyen.
Her er en af de første fra dengang, da der omsider gik hul på bylden.
Åbenhøj, Skivholmevej 26, blev grundlagt i 1876 som den største af nogle ejendomme, der blev oprettet på den måde, at en gård inde i byen samtidig blev nedlagt. Sidstnævnte gård var den, der lå på nuværende Borum Byvej 21-23-25.
Bygningerne på billedet er dog opført i 1908 i røde mursten og tækket med cementtagsten. Udbygningerne var bindingsværk med stråtag.
Siden er der sket en hel del. Traditionelt familielandbrug var Åbenhøj indtil 1985, da jorden blev overtaget af Kurt E. Pedersens planteskole. Siden er bygningerne ombygget og moderniseret til ukendelighed af adskillige forskellige ejere.

 

Sibirien

Lokalhistorisk Arkiv
Bakken hæver sig på grænsen af Borum, Lyngby og Yderup Ejerlav.

Bakken hæver sig på grænsen af Borum, Lyngby og Yderup Ejerlav.

Nyere navn for en bakke i den lavtliggende del af husmandsområdet mellem Lyngby og Yderup.

Et gammelt navn er Tinghøje.

I nyere tid har beboerne i Lyngby også ganske enkelt omtalt området som “knolden”.

Området hæver sig som en bakke mellem Yderup Bæk og en mindre grøft. Man kan forestille sig, at det engang har stået nærmest som en ø. Bakken har muligvis aldrig været opdyrket og henligger som næringsfattigt afgræsningsområde. Derfor gror her bl.a. kodriver og den halvsjældne plettet gøgeurt.

Netop her støder tre landsbyers jorder sammen: Borum, Lyngby og Yderup. Da Mundelstrup også næsten når hertil, bliver det samtidig til grænsehjørnet mellem tre herreder: Framlev, Hasle og Sabro. En interessant teori er derfor, at navnene Tingvad og Tinghøje udspringer af et fælles tingsted på bakken – måske i senmiddelalderen.

Det spøgefulde navn Sibirien er i hele landet meget almindeligt i landområder for et sted, som folk i landsbyerne syntes lå langt væk fra civilisationen.

Langelinie-højene

Lokalhistorisk Arkiv

Langstrakt gruppe af oldtidshøje, der strækker sig fra lige sydøst for Borum By halvvejs til Mundelstrup. Gruppen følger den gamle Langelinie, kongevejen mellem to af landets ældste byer, Århus og Viborg.

En del af højene er overpløjede, andre fredede som fortidsminder.

Gruppen omfatter blandt andre Guldhøj, Draghøj, Thovshøj, Stenhøj, Trehøje og Blakhøj. Men ikke Vindhøj, på den anden side af Langelinie-forløbet.

De fleste ligger i dag på jord tilhørende Borum Østergård.

Selvejer eller fæstebonde

Lokalhistorisk Arkiv

faestebondeI 1796 blev alle jorder i Borum udskiftet. De mange smalle lodder blev lagt sammen, så hver gård stort set fik sin jord anbragt samlet. Men grevskabet Frijsenborg ejede stadigvæk alle gårdene. Og dog.

I et årsskrift for Hinnerup Egnsarkiv kan man læse om en meget interessant retssag, som Frijsenborg anlagde mod fem af gårdmændene i Borum. De mente nemlig, at de selv ejede jord og gårde og nægtede derfor at gøre hoveri for godsejeren.

Brand i Norring

Her er hele artiklen:

“Da adskillige huse og gårde i Norring By var brændt i 1798 under Grevskabet Frijsenborg blev 8 gårde og huse udflyttet, hvortil godsets bønder blev tilsagt at være behjælpelige med kørsel og arbejde.

Selvejerbønder i Borum, 5 gårdmænd, Peder Pedersen, Jens Jørgensen, Morten Sørensen, Jens Pedersen og Niels Nielsen under Frijsenborg nægtede at taget til Norring for at gøre arbejde og kørsel, da de hævdede, at de som selvejere ikke havde sådanne pligter uden for deres eget sogn.

Forvalter Borch, Frijsenborg, anlagde derefter sag mode de 5 selvejere ved Frijsenborg Birketing 13/11 1798, hvor de alle blev dømt til at forrette kørsel og arbejde, til de afbrændte og udflyttede gårde og huse i Norring By efter skete inddeling, lige med Frijsenborgs andre bønder og fæstere og ligesom fæstebønderne i Borum By imod lige begivenhed at nyde lige hjælp at forrette det tilbagestående arbejde lige med fæsterne i Borum har forrettet under mulkt til sognets fattige af 48 skilling. Hvor hver dag de udeblev og endelig betale mulkt hver 4 rigsdaler, som skal tilfalde de ved deres udeblivelse fornærmede udflyttere Christen Pedersen og Christen Jensen og betale rettens omkostninger med 24 skilling. Alt inden 3 solemærker (døgn).

Godsets bønder

Politirettens dom af 13/11 1798 blev ved Højesterets kendelse af 16/1 1801 henvist til ny foretagelse og påkendelse af amtmanden, og under 24/11 næst efter har hans kongelige majestæt allernådigst forundt de nævnte selvejere oprejsning til at påanke den under 13/11 1798 afsagte dom til prøvelse ved overpolitiretten.

Forvalter Borch vil i sit indlæg til overpolitiretten anse de indstævnede som godsets bønder og går så vidt, at han angiver, at den ejendomsrettighed, de gør sig til af, består blot af navnet og mener ikke, de er sådanne selvejere, som lovens 3.-12. kapitel omhandler.

De 5 selvejere havde intet videre at fremføre i deres sag, men henholdt sig til deres første indlæg i politiretten og deres ved et tidligere retsmøde fremlagte lovformelige skøder til bevis for deres selveje.

Disse skøder udtrykker sig forskelligt, da nogle af dem nævner “den mig tilskrevne selvejergård”. Andre nævner “selvejerrettighed og bondeejet hartkorn”. Men ingen af dem nævner alene bygningerne.

Der var også fremlagt et af afdøde grevinde Frijs desmescieres ovennævnte Peder Pedersen forundt husbondhold på den selvejergård, som Søren Pedersen sidst beboede, det viser tydeligt nok, at grevskabet på den tid har erkendt Peder Pedersens selvejerrettighed.

Overpolitiret og Højesteret

Sagen er for overpolitiretten d. 21/4 1802, hvor dommen lyder således: Politirettens dom af 13/11 1798 bør ikke falde de for retten indstævnte selvejere, Jens Jørgensen, Morten Sørensen, Peder Pedersen, Jens Pedersen og Niels Nielsen til last eller penges udgift i nogen måde.

De frifindes for forvalter Borchs tiltale i denne sag, og det pålægges forvalter Borch at udbetale de nævnte selvejere de hos dem inddrevne mulkter og omkostninger, nemlig til Niels Nielsen 22 rgd 1 mark 13 skill, til Jens Jørgensen 4 rgd 4 mark 13 skill, til Morten Sørensen 4 rgd 4 mark 13 skill, til Jens Pedersen 22 rgd 1 mark 13 skill, og til Peder Pedersen 4 rgd 4 mark 13 skill, alt at efterkomme inden 3 solemærker (døgn) efter denne doms lovlige forkyndelse. Morgenstjerne

Det kunne forvalter Borch ikke være tilfreds med, og han indstævnede på sit herskabs vegne sagen for Højesteret.

I rettens votering blev det heller ikke draget i tvivl, at samtlige er selvejere ifølge deres skøder, samt at Borum, hvor de indstævnede bor, ikke hører til det sogn, hvor Norring By ligger, og det skønnes, at de ifølge de påberåbte forordninger er fritagne for at præste hjælp uden for sognet.

Herpå blev afsagt dom:

Overpolitirettens dom bør stå ved magt at stande. Processens omkostninger for Højesteret ophæves. Til Justitskassen betales citanten som tabende 5 rgd.

Kilde: Aarhus Amts overpolitiretsprotokol”

De fem gårde i Borum

Så vidt artiklen.

Holger Dalegaard har ved hjælp af udskiftningsmaterialet fra 1796 fundet ud af, hvilke fem gårdmænd og gårde det var, der vandt så knusende over grevskabet Frijsenborg. Det drejer sig om:

Niels Nielsen på gård nr. XIII, matr. nr. 8, i dag Borum Byvej 15 (den oprindelige Borum Vestergård)

Jens Jørgensen på gård nr. XVI, matr. nr. 9, i dag Borum Byvej 18 (Borum Højgård)

Morten Sørensen på gård nr. XVII, matr. nr. 10, i dag Bysvinget 1 (nu kaldet Storkesiggård)

Peder Pedersen på gård nr. XI, matr. nr. 6, sted: Bysvinget 2 (udflyttet til Stillingvej 219, Tanholm)

Jens Pedersen på gård nr. IX, matr. nr. 19, i dag Borum Byvej 10 (den oprindelige Borum Bækgård)

Har de andre gårdmænd i Borum været fæstebønder, så alle mødte frem til byggearbejdet i Norring uden at gøre modstand? Eller har der været andre undtagelser. Det undersøger vi nu.

 

 

Kollage med kirke

Lokalhistorisk Arkiv

De to billeder under englene er mindst 100 år gamle.

På et stykke fint karton er der trykt engle, og under dem er der klæbet to billeder af Borum Kirke set henholdsvis udefra og indefra.
I Lokalhistorisk Arkiv har vi naturligvis masser af stof om kirkerne i Borum og Lyngby. De er jo uden sammenligning de ældste bygninger i området. Tilsyneladende har de ikke undergået de store forandringer, men også kun tilsyneladende.
Her har vi nærmest en kollage med temaet Borum Kirke i en udgave fra de første år af 1900-tallet.
Kirken har endnu det oprindelige blytag på koret, og på kirkegården står gravsten af en helt anden slags end i nutiden.
Bagved skimtes den oprindelige præstegård. Den blev revet ned, efter at præsterne var flyttet ind i den store, pompøse præstebolig, der blev klar i 1911.
Hele kollagen har været indrammet og hængt op på væggen. Vi ved ikke af hvem og hvor. Arkivet har modtaget den i 1993, efter at den havde været omkring Silkeborg.

Et mindeskrift til væggen

Lokalhistorisk Arkiv
2000-14-1-Selkarvej-8

Maren Jensens minde blev hængt op på Amhøjgård i Lyngby, Selkærvej 8.

“Født i True 1822. Kom til Amhøjgaard 1849 ved Giftermaal med for længst afdøde Gaardmand Anders Sørensen. I det Ægteskab blev hun Moder til 4 Børn, hvoraf 2 leve. Aar 1854 afgik hendes Ægtefælle ved Døden, og i 11 Aar levede hun gudhengiven sin Enkestand med sine Børn, til hun 1865 viedes til sin efterlevende mand, L. Eriksen, der nu dybt sørgende maa bære Tabet af hende.”
Dette og meget mere står skrevet på det sjældne mindeskrift, som i dag hænger i arkivet. Det er nogenlunde velbevaret – et par engle er dog faldet af.
Men hvad er et mindeskrift? Også kaldet et mindeblad eller en mindetavle. En skik som i dag nok forekommer meget underlig.
Forfatteren Johs. V. Jensen fortæller i en af sine himmerlandshistorier om “Skolelæreren som havde trykte og kolorerede Mindeblade med Steder in Blanko til Navn og Dato. Han kalligraferede Smedens Navn derpaa og det kom til at hænge i Glas og Ramme mellem Bjælkerne hjemme hos Enken”.
Videre fortæller Johs. V. Jensen: “Hvert Aar naar Frøerne kvækkede og der skulde saaes Havre, kom Bissekræmmeren fra Nürnberg med ny Forsyning af Mindeblade til Degnen. Det var ikke slaaet Fejl siden Kristian d. Ottendes Tronbestigelse 1839”.
Mindetavlerne har været i brug på vor egn siden 1800-tallet.

På hjørnet ved Lyngbyvejen

Lokalhistorisk Arkiv

Langelinie 64 malet i de første år af 1900-tallet.

I dag vil mange, der kommer fra Århus, nok sige, at dette hus ligger ved indkørslen til Borum. Ja, eller udkørslen fra Borum.

Men det er en nymodens betragtning, eftersom Borums  bygrænse til Mundelstrup/Århus-siden indtil 1977 lå ved Borum Maskinstation (gården Eskjærgård, Langelinie 81).

Langelinie 64 lå på hjørnet af Lyngbyvejen – på billedet er det den smalle hulvej, der skærer sig ned til højre for det gulkalkede hus.

Billedet er et omkring 100 år gammelt oliemaleri i ramme. Arkivet fik maleriet af de direkte efterkommere af husets daværende beboere, væver Laust Mortensen og hustru, hvis datter, Marie, i 1898 fødte deres far, Christian.

Huset var i mange år et to-familiehus, men i 1928 måtte Marie alligevel sælge det. Siden blev væverens hus til “Oscar Annesens hus”, “Martin-smedens hus” og “Damborgs hus”, og i vore mondæne tider fremstår “overlæge Riis Jørgensens hus” stadig med bindingsværk og stråtag i fineste restaurerede stil.

I arkivet har vi et righoldigt udvalg af billeder, der viser hvordan netop dette gamle hus i Borum såvel som haveanlægget ned mod Langelinie har skiftet udseende i årenes gang.

Mørk nat: Snublede over hestene og kisten

Lokalhistorisk Arkiv

Evald Tang Kristensen, Danmarks mest ihærdige folkemindesamler, vandrede Jylland tyndt med udgangspunkt i Hadsten og Vejle.

Den store folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929) kom også til Borum på sine mange rejser, hvor han utrætteligt støvede mundtlige beretninger op fra gammel tid.

I Borum hørte han et sagn om, hvad man kunne møde i den mørke del af døgnet. Man skal tænke på, at der var betydeligt mere mørkt end i dag, hvor man stort set alle vegne kan se elektrisk lys. Det kunne man bestemt ikke i 1800-tallet.

Derfor var det svært at se… ligtoget!

Historien står i “Danske Sagn, Ellefolk, Nisser og adskillige Uhyrer samt religiøse Sagn, Lys og Varsler”, Bind II, Aarhus 1893:

Det vil a rele it

“To gamle Koner i Borum fulgtes en Aften ad, det var saadan i Udkanten af Byen. Saa gik pludselig den ene af Vejen og op ved den anden Side af Grøftekanten, og hun sagde til den anden:

“Kom, kom herop”.

“Nej, det vil a da rele ikke, a vil ikke gaa og humple der oppe i Steden for at følge Vejen”

“Ja, du kan jo da komme herop”, siger den første igen.

“Nej”, svarede den anden, men lige i det samme hun sagde det, snublede hun og var lige ved at falde.

“Kom da herop!”

Men hun vilde ikke. Saa snublet hun igen. Den første sagde det tredje Gang:

“Kom da herop!”

Nej, hun vilde nu ikke, og saa snublet hun tredje Gang og var næsten faldet.

“Ja, nu vil a op til dig, her kan a ikke gaa, a ved ikke, hvad der er i Vejen”

“Nej, nu behøver du ikke at komme, for nu vil a ned til dig igen”

“Ja, hvordan kan det da være, du gik derop?”

“Det kan a ikke sige dig i Aften, men i Morgen da skal a sige dig det”

En naturlig forklaring af en slags

Dagen efter fortalte hun det saa. Det var en Ligskare, hun var kommen imod, men hun turde ikke fortælle det om Aftenen, for saa var hun blevet syg.

Saa vilde den anden jo vide, hvad hun var snublet over, og hvordan det havde sig med det.

Ja, første Gang var hun snublet over Hestene for Ligvognen, og anden Gang over Kisten, men tredie Gang, da hun kom bag ud af Vognen, var hun nær falden. Det kunde den anden Kone gaa og se der oppe paa Kanten. (Maaske hun ogsaa var snublet over Folkene, der gik foran Vognen).

Nu kører Ligvognen altid forrest, men i ældre Tid gik Følget foran, eller ogsaa kørte de.”

Græstørv

August F. Schmidt føler i bogen “Fra Aarhusegnens gamle Landsbyer”, Brabrand 1960, trang til at tilføje følgende gammelkloge bemærkning:

“Konen er vel i Mørket snublet over nogle Græstørvsdynger, der har ligget langs med Vejrabatten, eller ogsaa er hun faldet i nogle af de mange Huller og Ujævnheder, der altid fandtes paa de gamle Landsbyveje.”

Ja ja. Så siger vi det…

10.12.08
Peter Poulsen

Her graves professionelt

Lokalhistorisk Arkiv

J. Magnus-Petersens detaljerige tegning af udgravningen i 1875.

I 1875 blev en af Danmarks første professionelle arkæologiske udgravninger foretaget i Borum.
Borum Eshøj rummede tre usædvanligt velbevarede lig med klæder i egekister – alt fra bronzealderen.

Fire år før havde lokale indbyggere – først og fremmest en ærkeskurk ved navn Søren Ovesen – ellers gjort, hvad de kunne for at ødelægge oldtidsminderne.
Tegningen viser den officielle registrering af udgravningen. Nationalmuseets tegner, J. Magnus-Petersen, har siddet i timevis for at udføre totalbilledet af udgravningsfeltet.

Læs hele historien om kampen om Borum Eshøj i 1800-tallet.

Videnskabeligt interesseret? Se Nationalmuseets officielle site om Borum Eshøj.

Sidste nyt fra Institut for bl. a. Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet om udgravninger i 2011

Med god sans for historisk parallel stillede medarbejdere fra Moesgård op til dette foto i 2011.

Arkivet passer godt på din historie

Lokalhistorisk Arkiv

Arkivalier opbevares hovedsagelig i stålskabe med hængemapper og i arkivæsker.

Alle arkiver i verden har to formål. Et stort og et lidt mindre.

Det store er at gemme og systematisere materiale fra tiden frem til i dag. Det knapt så store er at pakke det hele ud igen og stille det til rådighed for interesserede, der på den måde kan lægge brikker til deres viden om fortiden – eller måske bare blive mindet om noget, de egentlig godt vidste i forvejen.

Sådan er det også med vores lille arkiv i Borum-Lyngby.

Det store formål varetager vi ved at modtage og registrere gammelt stof fra lokalområdet. Vi vil gerne sige tak for mange bidrag.

Det lidt mindre formål, formidlingen, varetager vi blandt andet gennem udstillinger, møder og den lokalhistoriske kalender. Denne blev faktisk opfundet i Borum og udkom første gang for året 1987.

I de seneste år har vi taget fat på at sikkerhedskopiere arkivets samlinger i elektronisk form. På denne måde kan hele vores billedsamling for eksempel ligge på nogle få dvd’er. Lægger man nu disse i en anden bygning, giver det en ekstra sikkerhed mod fremtidige ulykker, for eksempel brand. Så det har vi gjort.

Men det mest afgørende er nu, at billeder, dokumenter og bøger i det hele taget bliver sikret for fremtiden ved at komme i arkivet i stedet for i skraldespanden i forbindelse med oprydning eller dødsfald. Arkivet passer også på din historie. Brug os.

Du kan besøge Lokalhistorisk Arkiv i Borum-Lyngby Sognegård, Lyngbygårdsvej 41. Vi holder fra 2020 åbent den sidste tirsdag i hver måned (juli undtaget) kl. 19.30-22.00 samt efter aftale. Alle er velkomne.

Arbejdsmøde med gæster – og endda lagkage – en dag i 2002. Holger Dalegaard (forrest t.v.) og Gunnar Nielsen (forrest t.h.) har været med i arkivarbejdet siden starten i henholdsvis Borum og Lyngby.

Besøg arkivet

Lokalhistorisk Arkiv
Aase voksede op i Lyngby Skole - nu sognegård.

Arkivet bor på første sal i sognegården.

Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne har normalt åbningstid i sognegården, Lyngbygårdsvej 41, den sidste tirsdag i hver måned (undtagen juli) kl. 13-16.

Vi hjælper gerne med at svare på spørgsmål og finde arkivalier frem. Der er adgang til det meste – men ikke alt.

Tænker du på at aflevere eller deponere materiale i arkivet? Det kan du gøre i den faste åbningstid – eller på anden måde, som vi aftaler.

Vi anbefaler, at du ringer eller mailer på forhånd, inden du besøger arkivet fysisk. Så kan vi forberede det materiale, der interesserer dig.

Ofte vil det være bedre, at vi aftaler et møde på et andet tidspunkt end den faste åbningstid – for eksempel i dagtimerne. Det er vi helt åbne over for.

Historisk genopretning

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i 40 år fra 1970 til 2010 skete der ikke spor, for da sorterede de under Århus Kommunes vejvæsen.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 førte Lokalhistorisk Arkiv stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene blev naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge.

Her er det stenen på hjørnet af Skivholmevej, der er ved at blive sat på plads.

Gemt og glemt af kommunen

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i  40 år fra 1970 til 2010 skete der ikke spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 førte Lokalhistorisk Arkiv stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge. Faktisk kostede de Hans O. Hansens kran, som bogstaveligt talt bukkede sammen under vægten, før Carsten Nielsen fandt sværere grej frem.

Her ses, hvor glemt og trykket stenen på hjørnet af nuværende Borum Byvej og Borum Møllevej efterhånden var blevet.

Mere om genopretningen her.

Stenene kom til ære og værdighed på ny

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i de sidste 40 år er der ikke sket spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 har Lokalhistorisk Arkiv ført stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge.

Her ses to af stenene lige efter renoveringen, inden de blev sat tilbage.

Tipoldefars arbejde

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Søskendeparret Ulla Rasmussen og Hans Mikkelsen, Viby, fortæller: Dette er nogle ting, som vores tipoldefar har lavet, og vi er meget stolte af at have arvet dem efter så mange år.
De har også god grund til at være stolte af Karen og Lars Jacobsen, som, da Lars kom hjem fra krigen i 1848-50, købte en jordlod og et bindingsværkshus, som han brød ned og genopførte på grunden, nu Langelinie 48.
De to var mønster-eksempler i den bjørnbakske oplysningsbevægelse i 1800-tallet: omhyggelige, flittige og selvstændige, fremgår det af en artikel om dem i Østjysk Hjemstavn i 1940.
For sin indsats under krigen modtog Lars fortjenstmedalje i sølv, som ses på billedet, hvor der også er et foto af Karen.
Lars var udlært drejer og fremstillede mange ting, som han tog til Århus og solgte. Blandt det mere specielle var lange rør og vandpumper fremstillet af udhulede granstammer. Endvidere lavede han møbler til dem selv og deres børn. Nogle er bevaret endnu. Også deres jordlod drev de med flid og dygtighed, hvilket blev belønnet med diplom flere gange. Et displom er overdraget arkivet.
Familien fik fire børn, som alle fik en uddannelse, hvilket var ret usædvanligt dengang. De havde den store sorg, at deres søns familie blev ramt af tuberkulose. Kun en dreng på fire år overlevede, og ham måtte Karen og Lars nu tage sig af. De klarede også denne opgave og sørgede godt for barnebarnets fremtid.
Ejendommen har efter flere ombygninger stået indtil 1999, hvor den blev revet ned. Her har Mogens M. Nielsen nu bygget nyt hus og solgt en grund fra til yderligere ét.

1 … 17 18 19 20 21 … 26