Søgården

Søgården ligger på Glamhøjvej 31 og grænser op til en sø, der tidligere fandtes i det lave område øst for Lyngby By. Den meget senere tilkommende sø (ca. 2000) er menneskeskabt og etableret af Naturstyrelsen i en del af dette vådområde. Gården blev også i mange år kaldt ”Den skæve gård”, idet der ved anlæg af jernbanens andet spor i 1933-36 blev skåret et lille hjørne af bygningerne, der kom til at ligge meget tæt på banen.

Præsteboligen og præstegården

Præsteboligen ligger på Borum Byvej 4 og er fortsat bolig for sognepræsten i Borum-Lyngby, der dog også assisterer i nabosognene.

Præstegården – også kaldet forpagtergården eller avlsgården – ligger derimod på Borum Landevej 25. Den er i dag i privat eje, idet kirken dog fortsat ejer en stor del af den oprindelige jord blandt andet parken Kringlen.

Indtil 1912 lå præstegården og præsteboligen samlet på Borum Byvej 4. Den mere præcise placering var mellem kirken og den senere bolig. Ved to nybyggerier blev funktionerne adskilt. Den gamle præstegård blev revet ned.

1 11 12 13 14 15 26