Selvfølgelig var der da en dagligvareforretning i Lyngby i 1953. En købmand tilsluttet Spar-kæden på Lyngbygårdsvej 38.
Som det ses, var der også en skole (skiltet stod der i øvrigt indtil omkring 2000, hvor skolen havde været nedlagt i 36 år).
En af de sidste købmænd i den gamle købmandsgård blev Henning Riis, der kom til Lyngby i 1953 og blev her til 1963.
Senere i det 20. århundrede blev Inger og Henning Riis faktisk også de næstsidste købmænd i Borum, hvor de overtog H. Lauge Johannesens velrenommerede supermarked (Langelinie 50), byggede villa (Borum Møllevej 29), og hvor Inger Riis under stadigt større vanskeligheder kæmpede for at holde butikken kørende efter Henning Riis’ pludselige død i 1983.
Ind imellem havde parret drevet den ene af to (!) købmandsbutikker i True i 1970’erne.
I sandhed en evig flugt fra Bilka, som Salling og Mærsk åbnede i 1970, og fra de andre dominerende konkurrenter. Inger og Henning Riis ligger begravet på Lyngby Kirkegård.
true
Selkærvej
Selkærvej er her fotograferet i 2007. Med tiden vil den blive til en decideret skovvej.
Opkaldt efter et kær ved navn Selkjær i True. Her ligger Selkærgård i udkanten af landsbyen. Tre ejendomme i Lyngby har adresse på Selkærvej, og strækningen mellem Lyngby og True omgives nu efterhånden af statsskoven True Skov.
Yderup
Navnet er første gang gengivet i 1427 som Ygdrup, i 1432 som Jigdrup og 1544 som Ydrup. I matriklen i 1688 bliver det til Jyderup.
Sidste del af navnet er den letteste. Den betyder torp ligesom i tusindvis af andre danske landsbyer på -rup, -trup eller -strup. Et torp var en (lille) udflytterlandsby, der som regel blev opkaldt efter en person. Her hed han sandsynligvis Yggi eller Ygge, hvilket på oldnordisk også betød frygt.
Yderup, der formentlig stammer fra vikingetiden (800-1050 e.Kr.), har ikke altid hørt til Borum-Lyngby.
Oprindelig hørte den til True Sogn, der blev nedlagt i 1600-tallet (men i 1980erne genopstod som Skjoldhøj Sogn). Da fulgte Yderup Ejerlav med til Brabrand Sogn, indtil det i 1811 blev lagt til Lyngby Sogn.
Helt ind i 1900-tallet betalte de fire gårde i Yderup dog nannest eller tiende-afløsning (“kirkeskat”) til Brabrand.