storkesig

Storken knejser på taget

Lokalhistorisk Arkiv
Langelinie 33 og Borum Byvej 10 – tilsammen Bækhuset – fotograferet i 1946.

I de seneste år er Borum-Lyngby flere gange blevet besøgt af storke om foråret. I april 2019 kom der hele fem hvide storke, som i nogle dage opholdt sig i Tingvad og gjorde sig til gode med småkravl på engene og den nærliggende golfbane ved Lyngbygård.

Storke er også flere gange set i vådområdet øst for Stillingvej mellem Borum og Sabro. Det er lige omkring udspringet af… ja, Storkesig Bæk.

Vi har en Storkesig Bæk i Borum. Men til hverdag har vi ingen storke. Som det gamle stednavn – i dag repeteret i et gårdnavn og en lille stikvej på Bysvinget – viser, har det engang været helt anderledes.

Og vi skal faktisk ikke så langt tilbage. Dette billede viser Bækhuset, som var stuehus til den gamle Borum Bækgård, indtil udbygningerne blev revet ned i 1944. Billedet er taget bare to år senere.

På tagryggen står tre og på skorstenen yderligere én vaskeægte stork. På dette tidspunkt var de helt almindelige. Også på taget af kostalden på Lyngbygård var der altid en beboet storkerede på dette tidspunkt. Kostalden, der nu er revet ned, lå syd for gårdspladsen.

Storkene samlede føde i engene og langs vandløbene. De var dog også glade for tætklippede græsmarker, hvor der for eksempel var blevet slået hø.

Om vi snart får mere bofaste storke i Borum-Lyngby afhænger af tre ting: 1) at den samlede bestand øges, for vi befinder os jo på nordflanken for udbredelsen, 2) at storkene på ny finder vores landskab velegnet, og ikke mindst 3) at nogen sætter stativet op til en storkerede.

P.S.: Hvad er det, der stikker op bag skorstenen til venstre? Det er såmænd den daværende vindmølle af jern på købmandsgården, Borum Byvej 16, en såkaldt klapsejler.

Nej, det er ikke Borum Højgård

Lokalhistorisk Arkiv

En halv tvillingegård.

En halv tvillingegård.

Luftbilledet viser ikke Borum Højgård, Erik Rasmussens gård, Borum Byvej 18, sådan som man let kan tro, men derimod den anden halvdel af den tvillingegård, som de tilsammen udgør.

Begge havde dengang en portlænge af bindingsværk ud til Bysvinget. Men på den østlige af de to gårde – altså den på billedet – blev længen revet ned og i 1957 delvist erstattet af en muret lade i gule sten. Længen i venstre side ligger langs skel og menes opført i 1925, men det står fast, at de to gårde i århundreder har ligget på denne måde og haft tilsammen 7 længer. Tidligere har der også været andre tvillingegårde i Borum, især på sydsiden af Langelinie.

Det grundmurede stuehus blev bygget i 1909, men mere bemærkelsesværdig er faktisk staldlængen fra 1925 mod øst. Den blev nemlig tækket med det første tag af asbestcement (eternit) i miles omkreds. Folk kom rejsende langvejs fra for at se fremskridtet. En fjerdedel af taget blev først udskiftet i 2000, og resten holder stadig – 80 år senere.

Gården, i dag Bysvinget 1, var oprindelig uden navn, men blev kaldt “Hvidkjærs gård” efter ejeren, Laurs Hvidkjær. Senere ejere var Johannes og Marie (Hvidkjær) Møller og 1976-92 Jens Skjold Jensen. Den nuværende ejer, Peter Ekman, har navngivet ejendommen “Storkesig”, hvilket er nærliggende, da dens jord grænser til Storkesiget med Storkesig Bæk nord for Borum By.