Røde Svend kaldte sig “Signe”

Svend Vestergaard Jensen fotograferet i 2021 med den landskendte plakat fra 1970’erne.

I 2021 røbede en tidligere borummer en ret vild hemmelighed, der havde holdt i næsten 50 år. Nemlig hvem den “Signe” var, der i 1974 tegnede Rødstrømpebevægelsens berømte, logo-agtige plakat, der ikke bare mobiliserede kvinder i hele landet i nogle hektiske år, men siden nærmest er blevet danmarkshistorie.

Det var nemlig ham. Ja, ham, en mand.

Svend Vestergaard Jensen, socialistisk grafiker, socialrådgiver og siden trafik-aktivist m.m., voksede op på Galten Vestermark, men flyttede til Borum i 1974, nemlig ind i det venstreorienterede kollektiv i Købmandsgården, Borum Byvej 16.

Samme år fik han en tys-tys-opgave. Havde han ikke holdt mund, ville det have udløst en skandale i og omkring Rødstrømperne, der med slogans som “kvinder er stærke” og “det private er politisk” arbejdede i basisgrupper af kvinder – og absolut ikke mænd.

Men i 2021 besluttede “Røde Svend” Vestergaard Jensen, der nu bor i København, at tage æren af det arbejde, som han rettelig havde udført. Han valgte det i grunden ærkekapitalistiske, amerikanske medie Facebook til afsløringen og skrev i sit opslag:

Kvindefestivalen i august 1974 er gentagne gange i DR blevet brugt som billede på 1970’erne med denne silketryk-plakat og folder som blikfang. Jeg lavede den efter aftale med Rødstrømperne i Odense – og lovede ikke at sige, at det var en mand, der havde tegnet og trykt plakaten. Sig hun hedder Signe – sagde jeg – hende der har lavet den. Jeg afslører nu, at det var mig. Af samme årsag hedder min datter Signe. Hun er ikke lille – såmænd lige blevet 38 år!”

 

Kollektivernes tid

Købmandsgården så jævnt kedelig ud i 1970’erne og 1980’erne. Men indenfor!

I 1970’erne gik en bølge hen over de større byer, og snart skvulpede bølgen videre visse steder på landet. Unge fandt sammen og dannede kollektiver.

Rygterne om, hvad der foregår i sådan ét, overgik ofte langt realiteterne, og det var vist også godt det samme.

I Borum-Lyngby opstod Købmandsgården på Borum Byvej 16 som ét af de første kollektiver i landet. Oprindelig var det en slags filial af storkollektivet på Toustrup Mark en halv snes kilometer længere mod vest.

Toushøj på Langelinie 69 og Glamhøjgården, Glamhøjvej 2, kom til som kollektiver lidt senere.

Læs meget mere her:

3 kollektiver – Word

3 kollektiver – PDF