Slut med at have magten

Borum-Lyngbys sidste sogneråd sad til 31. marts 1970.

Den 31. marts 1970 klokken 24 blev disse syv samvittighedsfulde mennesker med ét slag blev sat fra bestillingen.
Hvad der samtidig skete: Borum-Lyngby ophørte med at være en selvstændig kommune. Sognerådet blev nedlagt.
Kommunalreformen i 1970 indskrænkede i hele Danmark det lokale selvstyre. De nye kommuner skulle være bæredygtige, men mange af dem fik dødsstødet ved en ny runde sammenlægninger i 2007.
For 50 år siden blev 19 små sognekommuner her på egnen lagt sammen med købstaden Århus. De fleste – også Borum-Lyngby, der også dengang var blandt de mindste – har dog bevaret en vis lokal identitet. Når det gælder den lokale hukommelse i form af arkiverne, følger man næsten overalt de gamle kommuner såsom Brabrand-Årslev, Lystrup-Elsted, Beder-Malling – og altså Borum-Lyngby.
Politisk har vores lokalområde kun ganske sporadisk været repræsenteret i byrådet ide 50 år, der er gået. En kort overgang i 1980erne boede et SF-byrådsmedlem, Annie Niebuhr, i kollektiv i Borum. Byrådsmedlem Knud Mathiesen, Dansk Folkeparti, er opvokset i Borum. Men vi har aldrig rigtig kunnet levere til de store magt-partier i Århus Byråd.
Da dette billede blev taget, så alt anderledes ud. I sognerådsformand Niels Kjeldsen Jensens hjem på Baskærgård, Skivholmevej 29, blev der truffet mange vigtige afgørelser. Borum-Lyngby Sogneråd havde især kompetence, når det gjaldt sociale forhold, skole, veje og vandløb. Rigtig meget skulle dog konfirmeres bagefter i Århus Amtsråd.
Det sidste sogneråd 1966-1970 bestod af bagerst f.v. Paul Fuhlendorff, Borum, Inga Lauge Johannesen, Borum, Tage Kristensen, Lyngby, E. Ramskov Pedersen, Borum, og forrest f.v. Kristen H. Christensen, Yderup, Niels Kjeldsen Jensen, Borum, og Karl Chr. Hansen, Borum.

Gør gode tider bedre

Socialdemokratiets bestyrelse 1975. Foto: Mogens Nielsen, Demokraten.

I 1960’erne gik Danmarks (dengang) største parti, Socialdemokratiet, til valg på et slogan, der lød: ”Gør gode tider bedre”.

Her er vi i 1975, og tiderne er blevet bedre, som det blandt andet fremgår af det tidstypiske møblement med langluvet gulvtæppe, væg-rya, fjernsyn og møbler i teak og syret eg.

Arbejdsfolk i vores område organiserede sig i 1906 med en socialdemokratisk vælgerforening. 24-årige Jens Andersen, kaldet Jens Vægter, Borum, var blandt initiativtagerne og blev den første kasserer i foreningen for Skjoldelev-kredsen. Dengang var der virkelig fattigdom til. Som syv-årig blev Jens sendt ud at vogte gæs, har han fortalt i optagelser, der i dag findes i Nationalmuseet. Her beskriver han også, hvordan gårdmændene slog igen mod arbejdernes organisering. Personligt måtte han hver dag gå langt til fods for at få arbejde, og i 1909 flyttede han permanent til Århus.

Allerede i 1910 indgik foreninger for henholdsvis husmænd og tyende på egnen i øvrigt en alliance med Socialdemokratiet. Det skete ved et møde mellem i alt 22 foreninger fra den daværende Skjoldelev-valgkreds på Mundelstrup Kro.

I Borum-Lyngby holdt socialdemokraters og husmænds foreninger faktisk fælles arrangementer, lige indtil sidstnævnte blev nedlagt 12. januar 1977.

Socialdemokraternes bestyrelse på billedet udgør f.v. Leif Jørgensen, Borum, Aage Hansen, Borum, Sten Kirstein Nielsen, Lyngby, Peter Sørensen, Borum, og Preben Pedersen, Lyngby.

Lyngby

Navnet er et af de mest almindelige i Danmark. Det skal oversættes helt bogstaveligt: en by på en lyngstrækning.

Vores Lyngby er første gang nævnt i Aarhusiensis Liber i 1313 som Liungby.

Den har også i årenes løb været stavet Liøngbye, Løngby og Liunby. Navneforskere regner med, at landsbyer, der ender på -by, er opstået i vikingetiden (800-1050 e.Kr.).

Lyngby er igennem tiderne blevet regnet som “annekssogn” til Borum og er altså også yngst af de to landsbyer.