Ilkjær

Dette gamle stednavn blev brugt om et kær vest for Stillingvej nær Rouseng. Om vinteren stod her som regel vand, og efter frostvejr blev der skåret is i store blokke. Isen blev blandt andet opbevaret ved mejeriet og brugt til afkøling i den varme del af året.