Lyngbygård Å

Navn på vandløb, der udspringer syd for Sorring, passerer herregården Lyngbygård i Lyngby Sogn og støder til Århus Å lidt vest for Brabrand Sø (nu den kunstige Årslev Engsø).

I dag ses af og til den fejlagtige betegnelse Lyngbygårds Å, altså med s.

Denne form bruges ikke lokalt, men skyldes især en fejl begået af det nu nedlagte Århus Amt. Åen har da heller aldrig tilhørt Lyngbygård bortset fra en kort strækning. “Danmarks Stednavne”, København 1964, såvel som Stednavneudvalgets hjemmeside, 2006, anfører også navnet uden “s”.

Lyngbygård

Lyngbygard

Den fredede hovedbygning fotograferet i 2004.

Lyngbygård hed engang Lyngby Søndergaard, hvilket navn passer udmærket på gårdens tidligere jordtilliggender. Senere blev Lyngbygård den helt dominerende ejendom i Lyngby Sogn.

Første gang nævnt i 1540 som Liungbygaard. I Danske Atlas 1768 Lyngbyegaard Hovedgaard. Udgjorde omkring år 1800 en selvstændig matrikel i forbindelse med udskiftningen af det øvrige Lyngby.

2003-29-3-Folkeholdet-pa-Ly

Folkeholdet 1957

Til Lyngbygård hørte i tidligere tider store dele af Åby Sogn. I nyere tid har Lyngbygård ejet Labing Vandmølle i Framlev Sogn Indtil 1924 lå også 30 tønder landbrugsjord ved Tovsgård i Brabrand faktisk i Lyngby Sogn og betalte skat til Borum-Lyngby Kommune, idet de var godsejerens såkaldte enemærke. Arealet ligger i dag ved Edwin Rahrs Vej og er bebygget med Gellerupparken. Tovsgård rummer kontorer for Brabrand Boligforening.

Lægger fra 2008 desuden navn og jord til Lyngbygaard Golf.

Se Lyngbygård Gods’ eget site her.

Lyngby

Navnet er et af de mest almindelige i Danmark. Det skal oversættes helt bogstaveligt: en by på en lyngstrækning.

Vores Lyngby er første gang nævnt i Aarhusiensis Liber i 1313 som Liungby.

Den har også i årenes løb været stavet Liøngbye, Løngby og Liunby. Navneforskere regner med, at landsbyer, der ender på -by, er opstået i vikingetiden (800-1050 e.Kr.).

Lyngby er igennem tiderne blevet regnet som “annekssogn” til Borum og er altså også yngst af de to landsbyer.

Lovtbjerg

I dag er “bjerget” gravet væk. Der er fri udsigt fra Yderup til Vind Skov i baggrunden.

Delvist skovklædt bakke, der indtil cirka 1980 lå mellem Yderup og Hvinning (s.d.). Tilhørte Yderupgård. Skoven og dele af bakken blev ødelagt ved grusgravning. Kort- og Matrikelstyrelsen kaldte på sine kort bakken for “Lortbjerg”, hvilket nok er forkert.

Lovt, loft, betegner noget ovenfor liggende. Det giver bedre mening.

Lodsejervejen

Vindhoj

Lodsejervejen udgik fra Bysvinget og gik tværs over det åbne areal, der i dag er mark tilhørende Borum Østergård.

En af flere betegnelser for en meget gammel vej, der ca. 1980 blev endeligt nedlagt.

Vejen gik parallelt med Langelinie fra Bysvinget 5-11 over Borumgårds, Eskjærgårds og Borum Øsergårds marker langs Borum Bæk til Vind Skov og Borum Stormose.

Har sikkert haft andre betegnelser. Mosevejen og Vindskovvejen menes at være hørt. Sidstnævnte betegnelse findes også på udskiftningskortet fra 1796.

Dyrlæge A. P. Rasmussen holdt op til sidste halvdel af 1900-tallet vejretten i hævd, når han fik kørt haveaffald væk fra haven til Thoushøj, Langelinie 69. Det kom til konflikt, da en gårdejer pludselig pløjede vejen væk.

Langelinie

Langelinie er mange kilometer lang. Her ses et tilfældigt udsnit i den østlige del af Borum By.

Gammel betegnelse for en kæde af biveje igennem Skjørring, Sjelle, Herskind og Borum. Anders Bjerrum, København 1964, mener, at L. er opkaldt efter Langelinie i København, hvilket utvivlsomt er forkert.

Navnet udtaltes især tidligere med tryk på første stavelse og skal formentlig tolkes meget direkte. I Borum Sogn blev navnet tidligere især brugt om strækningen fra selve landsbyen og frem til Mundelstrup-skellet i øst. Altså inklusive den nuværende Blakhøjvej. Vejen mod Herskind hed Møllevej – ligesom nu – men en overgang i 1970’erne havde kommunen også navngivet den L. Det forklarer, at numrene i dag begynder med 33 og 34 – de lave numre bruges i dag på Borum Møllevej.

I 1880 betegnede sognerådet simpelthen bygaden som Søndergade. Flere mundtlige kilder fortæller, at strækningen midt i Borum By til et godt stykke op i 1900-tallet blev kaldt “Skidenstræde”, idet den havde åbne grøfter, der afledte afløbsvand og siden kloakvand til Borum Bæk.

Hele den forhenværende landevej inde i Borum By kunne egentlig hedde “Gammel Langelinie”, idet omfartsvejen (“Borumvej”) i folkemunde stadig kaldes Langelinie ligesom i Skanderborg Kommune.

Navnet Langelinie forsøgtes i 1990’erne introduceret som betegnelse for et område nord for Århus Havn, hvor projektmagere med bl. a. den lidt for driftige erhvervsmand, Kurt Thorsen, gennemførte et byggeri for velhavere.

Da projektmagerne sørgede for næsten daglig omtale i Århus Stiftstidende, kunne man i Borum med stor forundring læse den ene nyhed efter den anden om, hvad der skulle ske “på Langelinie”. Det blev bragt op med en advarende pegefinger ved et borgermøde i Borum, og ved daværende rådmand Hans Schiøtts mellemkomst blev Thorsens navne-kup i sidste øjeblik modificeret til Langelinieparken.

Kringlen

Kringlen, som den så ud endnu i 2007.

Øst for Borumbro (se dette) lå området Kringlen . Navn efter Lyngbygård Ås slyngningsform på stedet.

Her ved landevejen var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni. Senere blev der nogle gange holdt sankthans-bål på stedet.

Efterhånden ændrede Kringlen karakter og blev et naturområde med lidt græssende kreaturer, men  i 2011 blev det kraftigt ombygget af Folkekirken, og den vilde plantevækst blev gjort til græsplæne. Kringlen anvendes nu bl.a. til friluftsgudstjenester og siden 2013 til Borum Fri Festival.

Der er rejst en større pavillonbygning med front mod åen og anlagt stier, bålpladser og faste bænke som i en bypark.

I 2016 fastslog myndighederne, at Folkekirken (Borum Menighedsråd og Århus Vestre Provsti) havde anlagt det hele uden tilladelse og krænkede naturbeskyttelseszonen langs åen. Der blev stillet krav om at fjerne en hel del af installationerne. Sagen blev i 2018 forligt ved nogle ombygninger. Samtidig blev åløbet forbedret med sten og gydegrus til ørrederne, og der kom mere vand i den afsnørede arm – en af de oprindelige kringler.

Kildebæk/Kjeldbæk

I markbogen fra 1683 nævnes Kialdbechs Marchen nord for Lyngby. Endnu i vore dage huskes navnet Kjeldbækbakket fra samme område. Det er samme stednavn, som indgår i Kildebækgård, der ligger lige over for Lyngby Kirke.

Navnet kommer måske af kjal, kjeld, kedel, der kan have betydet brønd. “Kilde” er derfor måske en forkert moderne retskrivning. Samme gård, matr. nr. 1a, kaldtes i øvrigt også tidligere Kirkegård, fordi den var Borum-præstens lokale tilholdssted i Lyngby.

Hvinning

Gammelt, men endnu brugt stednavn ved Yderupvej i Borum Sogn. Formentlig afledt af plantegruppen hvene, høje stive græsarter og som sådan brugt til at karakterisere området i den daværende mark. Endnu i 1990erne udtalt med hørligt “h”.

I Hvinning (Mose) ligger ejendommene Yderupvej 21 og 23.

Hovvejen

En del bønder i Tiilst gjorde helt op i 1800-tallet hoveri (tvangsarbejde) på Lyngbygård. De gik den korteste vej, og denne eksisterede helt frem til 1936, da DSB lukkede den. Set i modsat retning – altså fra Lyngby – gik vejen over Kjeldbæksmarken, s.d., syd om Lyngby Østergård og Yderup og fulgte så fra indkørsel til den nuværende svæveflyveplads Munkevejen til Todderup og Tilst.

Rummelihul

Rummelihul i forfald i 2007. To år efter var den helt væk. Her ligger nu et motorvejskryds og et højt varelager.

På jysk udtales navnet “Rumlihwol”.

Ejendommen i det sydøstligste hjørne af Lyngby Sogn hed Haraldskær, og denne blev i sin tid udskilt af Lyngbygård Mark.

Det lystige navn Rummelihul menes dog at være betydeligt ældre og skyldes de akustiske forhold i egnen: lyden af hestevognene kunne høres helt til Lyngbygård og viden om – modsat andre steder i området.

Vejen til Rummelihul udgik indtil ca. 1993 fra Glamhøjvej mellem nr. 8 og 12. Den blev også benyttet som markvej for Glamhøjgård og ofte til en stille gåtur – langt fra de offentlige vejes farlige trafik, ak ja.

Efter anlæg af motorvejen E45 gennem området blev “Rummelihul-vejen” skåret over og af Vejdirektoratet erstattet af en grusvej ganske parallelt med motorvejen ø.f. denne – med al den støj som kan tænkes. Ingen gik tur her.

Efter anlægget af endnu en motorvej – Rute 15 – blev Rummelihul i 2008 revet ned. I dag anes en gruppe træer mellem motorvejskrydset og Dansk Supermarkeds grimme lager. Dér lå ejendommen.

Læs mere om Rummelihul her.

Gydeløkke

Opført på nutidigt kort 1:25.000 fra Kort- og Matrikelstyrelsen for en del af Borum Skov, nemlig bønderskoven nord for gl. Langelinie. Navnets oprindelse er ukendt i Borum. Anders Bjerrum, København 1964, antager, at forleddet er kvindenavnet Gytha og angiver første optegnelse som i 1319 Gydhælykki. Navnet betyder i så fald Gythas indelukke. Navnet menes i dag helt ubrugt. Stednavnet ligger i Herskind, Skivholme Sogn, men heller ikke her bruges det i dag.

Eshøjvej

EshojvejBlev tidligere kaldt Højballevej efter gårdene Store og Lille Højballe (sidstnævnte nedrevet ca. 2008).
Vejen, der indtil midten af 1800-tallet var landevej mellem Århus og Viborg op over Borum Eshøj, går nu som bivej mellem Borum og Lading, men skifter ved kommunegrænsen til Favrskov Kommune navn til Bakkevej. Fra Sabro støder en sidevej til. Byrådet valgte i 1970 at navngive denne sidevej og Højballevej under det fælles navn Eshøjvej. Navnet Højballevej fandtes nemlig også et andet sted i den nye kommune, nemlig mellem Hørret og Jelshøj.

Egebakke

En bakke på en sydvendt skråning ned mod engene ved Lyngbygård Å og ifølge Geodætisk Instituts kort beliggende vest for Træskobakken.

Navnet bruges ikke længere. Derfor kan Anders Thingvad, f. 1869, sagtens have ret, når han mener, at Egebakket og Træskobakket (Dragsbækbakket) var ét og det samme og strakte sig fra præstegårdsskoven hen mod Yderup i en længde af 4000 alen (2,5 km.) og eventuelt hen over Baronens Bakker (de må være bakkerne ved det tidligere baroni Mundelstrupgård i Fårup Sogn).