Langelinie er mange kilometer lang. Her ses et tilfældigt udsnit i den østlige del af Borum By.

Gammel betegnelse for en kæde af biveje igennem Skjørring, Sjelle, Herskind og Borum. Anders Bjerrum, København 1964, mener, at L. er opkaldt efter Langelinie i København, hvilket utvivlsomt er forkert.

Navnet udtaltes især tidligere med tryk på første stavelse og skal formentlig tolkes meget direkte. I Borum Sogn blev navnet tidligere især brugt om strækningen fra selve landsbyen og frem til Mundelstrup-skellet i øst. Altså inklusive den nuværende Blakhøjvej. Vejen mod Herskind hed Møllevej – ligesom nu – men en overgang i 1970’erne havde kommunen også navngivet den L. Det forklarer, at numrene i dag begynder med 33 og 34 – de lave numre bruges i dag på Borum Møllevej.

I 1880 betegnede sognerådet simpelthen bygaden som Søndergade. Flere mundtlige kilder fortæller, at strækningen midt i Borum By til et godt stykke op i 1900-tallet blev kaldt “Skidenstræde”, idet den havde åbne grøfter, der afledte afløbsvand og siden kloakvand til Borum Bæk.

Hele den forhenværende landevej inde i Borum By kunne egentlig hedde “Gammel Langelinie”, idet omfartsvejen (“Borumvej”) i folkemunde stadig kaldes Langelinie ligesom i Skanderborg Kommune.

Navnet Langelinie forsøgtes i 1990’erne introduceret som betegnelse for et område nord for Århus Havn, hvor projektmagere med bl. a. den lidt for driftige erhvervsmand, Kurt Thorsen, gennemførte et byggeri for velhavere.

Da projektmagerne sørgede for næsten daglig omtale i Århus Stiftstidende, kunne man i Borum med stor forundring læse den ene nyhed efter den anden om, hvad der skulle ske “på Langelinie”. Det blev bragt op med en advarende pegefinger ved et borgermøde i Borum, og ved daværende rådmand Hans Schiøtts mellemkomst blev Thorsens navne-kup i sidste øjeblik modificeret til Langelinieparken.