Author: Lokalhistorisk Arkiv

Vandværkets pionerer – spændende kort

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment
Originalkortet i arkivet er håndtegnet og i størrelse cirka A3.

Originalkortet i arkivet er håndtegnet og i størrelse cirka A3.

I 1934 kom der for første gang rindende vand i husene i Borum. Det var dog langt fra alle, der havde råd til eller fandt det nødvendigt at tilslutte sig det nystiftede vandværk. Man havde jo sin brønd (en del dog en brønd til deling).
Dette kort viser, hvilke huse og gårde, der var pionerer. Eskjærgård (Langelinie 81 helt til højre på kortet) fortrød åbenbart, for her er vandledningen streget ud igen. Langelinie 66 (under opførelse?) er til gengæld ført på senere, kan man se.
Kortet afslører også en sti ind til skolen (Bysvinget 18) og gamle veje omkring Borumgård (Langelinie 59 lige midt i kortet).
Den nordlige bygade (Bysvinget) gik helt ind til husene nr. 21-23-25. Endelig er tre nu nedrevne huse med: Lybæksminde på (ca.) Bysvinget 20. Lækkerbo ved Langelinie 53-55. Og et hus nord for Bysvinget 16.
Til vandværket gav sognerådet kommunegaranti på et anseligt lån i Landbosparekassen Aarhus og et mindre i Borum Sparekasse. Og så kom alle udgifterne: Murer Sørensen skulle have 770 og tømrer Jeppesen 200 kr., viser protokollerne. Kristian Kristiansen fik 60 øre pr. meter grøft, han gravede til rørene.
Bestyrelsen så først på et brugt pumpeværk i Kongsvang ved Århus, kan vi læse. Men det duede ikke til formålet. Man købte nyt.
Regningen fra ingeniør Blichfeld i Viborg blev på 11.000 kr.
Værkets første bestyrelse bestod af Laurs Hvidkjær, Marius Rasmussen, Karl Jeppesen, slagter Borlund og købmand Juel Kjær (formand).

Fra den dårlige jord

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Agerjorden i Borum-Lyngby er generelt ret god, men også her blev findes, hvad man i dag vil kalde marginaljord.

Så da der i slutningen af 1800-tallet blev flere munde at mætte, end jorden kunne række til, voksede der også her husmandsbrug frem.

Ved flid, nøjsomhed og udearbejde klarede småfolkene sig igennem på cirka syv tønder land i udkanten af de marker, som var uinteressante for de store gårde. Nemlig her:

På sandet langs Langelinie/Blakhøjvej. På Borum Feldhede. Ved Baskær (Skivholmevej). Mellem Lyngby og Yderup. Og som på dette billede: langs mose og eng i Tingvad.

Lovene om statshusmandsbrug kom i 1899, og ejendommen Tingvad 17, et typisk eksempel, blev bygget i 1904 med et statslån på 2700 kr.

Byggeriet er tidstypisk for de små husmandssteder med beboelse og stald i hver sin ende af én længe og siden en lille lade. Materialerne var ikke de bedste. Murstenene er allerede afskallede, kan man se.

På billedet fra 1922 står husmand Cilius Østergaard og Mary på to år. Efter 1955 overtog andre, og i 1963 købte Jytte og Mogens Christensen det idyllisk beliggende sted, hvor de i flere årtier drev forretning med garn og andre væveartikler. Forretningen hed ganske enkelt Tingvad 17. I dag er huset udelukkende bolig.

Borum-Lyngby Husmandsforening blev stiftet allerede i 1910 med 42 medlemmer. I stadigt større geografiske enheder indgik den senere i Aarhusegnens Husmandsforening og Søhøjlandets Familielandbrug. I dag er det hele lagt sammen med de store landbrug i én organisation.

Tingvad var et helt specielt område, der hørte til Borum Sogn, men Lyngby Skoledistrikt. Der udviklede sig et godt fællesskab beboerne imellem.

Mysterium opklaret

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

DEC-UdflyttergardenDette billede er fra cirka 1915-20 og viser “en gård i Borum”. Den  oplysning har vi i hvert fald fået sammen med billedet.

Men kan det nu passe? Efter forgæves at have forsøgt flere sammenligninger og gennem flere år efterlyst en fornuftig forklaring har vi nu fået opklaret mysteriet.

Gården ligger nemlig slet ikke i Borum. Den ligger i Hår ved Hinnerup og har adressen Gadekæret 8. Det var en af vores gode arkivvenner i Hinnerup, der kendte svaret.

 

Soldaterne i sneen

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Fastelavnssoldater i Borum fotograferet 1933

Man skal ikke være flyttet hertil ret langt væk fra for at opleve skikken med fastelavnssoldater som højst usædvanlig, om ikke ligefrem skræmmende.
Hvad er dette dog for noget mærkeligt noget med drenge, der synger og samler penge ind til en fest for hele sognet?
“Soldaterne” findes kun på Århus-egnen, og de har især overlevet tidens opløsningstendenser i autentiske landsbyer som Sjelle, Vitten, Skjoldelev, Hundslund, Skjød – ja, og altså Borum. Borum er et af de steder, hvor traditionen lever stærkest og mest autentisk med en hel dags hårdt arbejde af de ukonfirmerede drenge.
I Lyngby måtte man for år tilbage fortynde den ægte vare med piger for at blive nok. Sabro blev vist for stor og usammenhængende, og så var der ikke længere nogen voksne til at tage ansvar.
Uændret rollefordeling
Oprindelig menes det at have været gårdenes karle, der red rundt og samlede ind til fastelavnsfesten.
Før knejterne i Borum næste gang skal på vandring, kan de kaste et blik på disse forgængere fra 1933 og konstatere, at uniformerne ligner, og at de samme roller blev besat dengang som nu: Kongen (med kronen), to fanebærere, prinsen (helt t.v.), generalen, kassereren (nr. 6 f.h.) og klovnen (helt t.h.).
Personerne i 1933 var dog (f.v.): Helmer Sørensen, Erik Kristiansen, Karl Bundgaard, P. O. Winther, Vagn Olsen, Henning Andersen, Karl Hansen, Niels Jørgen Hansen, ukendt, Godtfred Asmussen, Aage Olsen, Niels Bundgaard og Orla Ljunggren. Billedet er taget i Winthers gård, Borum Vestergård, Skivholmevej 21.
Til sammenligning og i farver et foto fra 2018.

Læs mere:
Fakta om fastelavnssoldaterne i Borum
Personlig beretning om fastelavnsfest i 1983

85 år senere lå der også sne fastelavnssøndag. Her er Borums fastelavnssoldater i 2018.

Reddet fra branden

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

J. Rasmussen Fogsgaards ejendom, nu Langelinie 62, blev lige akkurat reddet fra den ødelæggende brand i 1861.
Billedet her er fra første halvdel af 1900-tallet. Man skal forestille sig, at alle de brændte huse også var af bindingsværk og med stråtag.
Stuehuset var et af de længste i Jylland. I den del, der lå længst mod vest, lå forløberen for forsamlingshuset, Staacks Lokale. Det blev revet ned omkring 1930.

Købmand Kjeldsens butik på Langelinie

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Kommis Olsen og fru købmand Kjeldsen stillede sig ud på trappen til en af Borums førende købmandsforretninger, fordi der en dag i 1941 var en filmfotograf i byen. Billedet er hans værk.
I forgrunden hænger et par hakkejern. Der er en postkasse på muren, og skilte reklamerer for blandt andet Oma margarine og Cecil cigaretter.
Huset er Langelinie 50, hvor der havde været købmandshandel siden 1871. Nummer syv i rækken blev Harry Lauge Johannesen, og han var en driftig mand. I 1950 forlængede han huset mod vest med en ny butik (se kalender 1988). Halvdelen af den børnevenlige trappe, som drengen på billedet er på vej ned ad, veg for en benzinstander. Men Lauge ville mere, og i 1967 indviede han et helt nybygget supermarked (se kalender 1998), og der blev så frisørsalon i den butik fra 1950, som Lauge rykkede ud af.
I dag er alt heromkring forandret. Supermarkedet blev revet ned i 1997 og brugt som fundament til dobbelthuset Langelinie 52-54, og i december 2000 skete en ren katastrofe for bybilledet i Borum. “Lauges hus”, som samme år var blevet til Birgit Bertelsen og Torben Gregersens hjem, brændte. Selvfølgelig har de i mellemtiden fået et nyt, flot hus, men minderne – ja, dem har vi i arkivet.

Centralen i Lyngby

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

I 1896 kom telefonen til Borum-Lyngby.
Lyngbygård, købmand Eistrup og læge Götsche blev de første tre abonnenter, men hørte under centraler i henholdsvis Årslev og Skovby.
Lyngby Central (billedet) blev oprettet i 1916 med 14 abonnenter. Vi kan endda fortælle hvilke abonnenter, for arkivet er i besiddelse af listen.
Centralen i det hus, der i dag hedder Lyngbygårdsvej 36, havde murer J. A. Sørensen som første bestyrer og fra 1917 til nedlæggelsen i 1940 Ane Bigum.
På billedet fra 1921 ses (f.v.) smedemester Marius J. T. Bigum, centralbestyrer Ane Bigum, deres datter Marie, sønnen Einar (med motorcyklen), barnebarnet Vagner, datteren Martine, der normalt passede centralen, svigersønnen Valdemar Hansen, sønnen Holger, datteren Agnes og hendes mand Emil Samsing med deres søn Robert på nakken.
I arkivet har vi også et udmærket billede af Borums første central. Den lå i Aksel Nielsens hus, Langelinie 39.

Vores ældste fotografi

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Skolefoto 1875

Længe før Lokalhistorisk Arkiv var opfundet, tog Frede Kristensen og Ingvar Jakobsen, Lyngby, på rundtur og indsamlede gamle billeder af lokale minder. Poul Pedersen, Lyngby, lavede dem senere om til en serie lysbilleder.
Hos nu afdøde Søren Fogsgaard, Lyngby Østergård, fandt de dette billede af børn og lærer i Lyngby Skole, og da Fogsgaard kunne datere det helt tilbage til 1875, er det ikke så lidt af et klenodie. Faktisk det ældste fotografi på egnen.
Selve den fotokemiske proces blev først opdaget af opfinderen J. N. Niepce i 1826 og udviklet til praktisk brug i de allerførste kameraer af Daguerre fra 1839. Så det har utvivlsomt været en sensation at blive fotograferet i Lyngby i 1875.
Den første skole lå i Vibeke og Richards nuværende hus, Lyngbygårdsvej 38. Den blev oprettet i 1814, og da den nye skole (nu sognegården) blev bygget i 1910, kom der købmandsforretning bag bindingsværket.
Personerne? Det har vi ingen anelse om.

Da elmene faldt

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

elmefaldningI oktober 1996 faldt de gamle kæmper.
Landet over havde elmesygen langsomt bredt sig og gjort det af med tusindvis af store, karaktergivende træer. Nu var turen kommet til Borum.
Striben af elmetræer langs Byvejen i Borum blev forvandlet til brændestabler ligesom alle andre gamle elme i hele landet. Ramt af den lille bille, hvis larver langsomt dræber elmetræer.
Med trærækken i Borum By forsvandt samtidig den sidste rest af markante vejtræer på Randers-Stilling landevejen.
I nogle år derefter brugte mange elmetræ som brændsel. Et enkelt af de mægtige træer så ud til at tilhøre kirken, så i Borum-revyen i 1998 blev det til, at man nu også kunne fyre med “pastoriseret” træ.
Århus Kommunes Naturforvaltning plantede nogle år senere nye træer, nemlig lind, til erstatning for de gamle, der faldt. Den markante allé ud for Byvejen 1 og 3 genopstår efterhånden.

Egnens ægte byggestil

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Her ses beboere, hestehold og ikke mindst stuehuset til “Katrinesminde”, Stillingvej 208. De er fotograferet i 1918, men bygningen er fra 1800.

Mange sætter i stand og restaurerer de gamle huse og gårde i Borum-Lyngby i disse år, og dette billede kan give god inspiration. Det viser nemlig den originale, traditionelle byggestil på Århus-egnen:

Skorstenene har udkravninger. Stråtaget er stejlt, mønnet med halm og uden udhæng eller overliggere. Yderdørene er fløjdøre med fyldinger, og der er en bred trappesten foran ud i stenbrolægningen.

Og så det allermest karakteristiske for netop vores egn: Bindingsværkets tavl skal være opstreget i murstensmønster som på blandt andet Langelinie 33 og (til for få år siden) 37 og Borum Højgård, Borum Byvej 18.

Marie og Søren Andersen (t.v.) flyttede til Borum i 1916 fra en ejendom i Tilst. Sønnen Gunnar Andersen (på hesten t.h. i en alder af syv år) overtog “Katrinesminde” i 1935, og i 1978 kom turen til tredje generation, Henning Andersen.

Muldvarpemanden med stryknin i spanden

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

Når man kigger ud over mangen en have eller mark, kan man godt nogle gange ønske sig tilbage til 1941.
Fra dette år stammer billedet af Kristian Bossov, der kørte som muldvarpemand for Borum-Lyngby Kommune. Dengang var det nemlig en kommunal opgave at udrydde de undergravende kræfter, og husmanden fra den ejendom, der nu hedder Skivholmevej 34, var en af dem, der havde tjansen. Licens til at dræbe.
Kvinder og børn gravede regnorm, som var de betalt for det – det var de også – og i de solide jernspande (plastic var ikke opfundet for 60 år siden) blandede muldvarpemanden nu stryknin og regnorme, der naturligvis straks døde. Derefter blev de anbragt i muldvarpenes gange, og så var det dem, der døde. En effektiv kur mod skadedyrene. Desværre døde en af Bossovs kolleger også, og folkesnakken mente, at det skyldtes en lidt for letsindig omgang med den stærke gift.
Billedet er taget i Bækgården, Borum Byvej 12.

Bestyrelsesmøde i den gamle borgerforening

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment

MAJ-bestyrelsesmode-BBFBorum Borgerforening blev stiftet i maj 1977 efter et par velbesøgte borgermøder præget af stor entusiasme.
Borum havde ligget lidt i dvale efter chokket i 1970, da kommunen blev nedlagt, men snart havde praktisk taget alle indbyggere meldt sig ind i borgerforeningen, der da også havde et yderst enkelt formål, nemlig at skabe sammenhold i Borum Sogn og modvirke splid og klikedannelse.
Borgerforeningen skulle desuden stille krav til myndigheder og politikere. Bedre busforbindelser var det ønske, der startede det hele – og så at gøre “noget” for børnene.
Cykelstien til Sabro blev et af borgerforeningens første synlige resultater, og allerede i 1979 formulerede Borum et overordnet politisk ønske til kommunen om fremtiden for Borum Sogn: En vækst på 1-2 huse om året uden store nye boligområder.
Kontingentet skulle være lavt, at alle ville være med, og gennem arbejdsudvalg skulle flest muligt deles om opgaverne. Sådan opstod blandt andet amatørteatret, sommerfesten og lokalhistorisk arkiv, mens bestyrelsen især arbejdede med det udadvendte og den årlige høstfest. Vejviseren udkom førte gang 1978.
Her holder en af de første bestyrelser møde hos Lone Hansen, Stillingvej 212. F.v. Peter Poulsen, Børge Pedersen, Ole Mathiasen, Lone Hansen og Eline Hansen. Huset, som de sad i, blev i øvrigt siden revet ned og erstattet af et nyt.

1 … 18 19 20 21 22 … 26