Interiør på Yderupgård

oktoberLyset falder smukt ind på møbler og nips i dette fine fotografi fra dagligstuen på en af egnens bedre gårde.

Billedet blev taget i 1900. Det var før det elektriske lys’ udbredelse, så den fine lampe over bordet er ikke kun til pynt. Læg også mærke til den noget mindre bærbare petroleumslampe på skænken.

Yderupgård, der tidligere hed Helledi, residerede familien Jørgensen igennem adskillige generationer. Gårdejer Anton Jørgensen (1867-1935) blev en af de første – måske den allerførste – her på egnen, der hver dag pendlede til Århus. Rutebilen hentede ham ved gården, og så gik turen til Østergade, hvor han var direktør for Landbosparekassen.

Jørgensen med folk og familie

Yderupgård kan genkendes på hovedbygningens gavle. Her i 1904.

Her er et billede af landbruget, som romanforfatteren Morten Korch må have husket det.

Fotografen er kommet, og alle har taget opstilling foran Yderupgård i 1904. I midten står det lille samfunds absolutte nummer ét, gårdejer Anton Jørgensen, med bowlerhat, hustruen Thomasine og imellem dem datteren Mary. Længst til venstre ved et føl står sønnen Karl og med gårdens bedste ko ses sønnen Jens.

Forkarlen med roerne, malkepigerne og karlen på hestevognen har ingen skrevet navnene op på. Hvem mon de var?

Til gengæld rummer arkivet en del viden om den gamle slægtsgård Yderupgård, i dag Yderupvej 37, hvor familien Jørgensen gjorde det godt. I nyere tid blev gården ved Lis og Søren Brund bygget ud til et moderne svinebrug med næsten 7000 kvadratmeter under tag.

Naturstyrelsen ejer nu jorden, og en del indgår i True Skov. Styrelsen  solgte i 2010 bygningerne fra til Johannes Nielsen, Skjørring.

I forgrunden ses den daværende vej gennem Yderup. Vejen blev flyttet i 1930’erne, da jernbanen fik dobbeltspor og broer, og der blev senere have på stedet.

Gå ikke over sporet

Del af Yderup set mod nord omkring 1940.

I dag kan man ikke kraftigt nok advare mod at stille sig op og fotografere fra det sted, hvor dette billede blev taget. Her kører masser af tog mellem Århus og Nord-/Vestjylland, og det går hurtigt rundt i kurven gennem den mindste af de tre landsbyer i vores område.
Yderup menes ifølge navneforskeren Kr. Hald anlagt i torp-tiden (vikingetid) af en mand ved navn Ygge. Allerede 1315 var her fire helgårde – ganske som i dag.
Pedersminde og Bavnehøjgård ligger øst for banen og er flyttet ud, mens de to andre ses på billedet.
Den store gård med stuehuset t.h. er Yderupgård, Yderupvej 37, der 1891-1935 var ejet af den navnkundige sparekassedirektør Anton Jørgensen og indtil begyndelsen af 2000’erne af Lis og Søren Brund.
Mens Skov- og Naturstyrelsen nu overtog jorden til brug for bl.a. skovrejsning i området over mod True og Todderup, udvidede Brund svineproduktionen med Borum Østergård som hovedejendom. En del år senere overtog gårdejer Johannes Nielsen, Rohde, Yderupgård og påbegyndte en istandsætning af nogle af de mange bygninger og nedrivning af andre.
Yderupgård hed oprindelig Helledi efter en hellig kilde.
Gården til venstre er “Mortensens gård”, Lyngbygårdsvej 61. i dag har den hverken stråtag eller en lang portlænge. Den indehaves nu af Erik Ohlsen, der blandt andet driver reparationsværksted.
Over horisontlinjen anes Borum Vindhøj.
Hvor gammelt er billedet? Vi ved det ikke, men ret sikkert fra efter 1936, da banen fik dobbeltspor og blev flyttet lidt.

Yderup set fra luften

1994-19-1-Lyngbygardsvej-61Den er altså ikke ret stor, landsbyen Yderup, der her ses i al sin glans og herlighed midt i 1900-tallet. Tilmed kløves den i to af jernbanen op gennem Jylland.
Ejerlavet Yderup lå oprindelig i True Sogn og hørte siden til Brabrand, indtil de fire gårde og et hus blev indlemmet i Lyngby Sogn i 1811.
Ejendommen i forgrunden er sognefoged Jens Mortensens gård (Lyngbygårdsvej 61), og bagved ses den parklignende have til “Yderupgård”. Bag denne igen ligger det tidligere ledvogterhus.
Ledvogteren sørgede for at afspærre vejen, når der kom tog. Da jernbanen Århus-Langå-Randers blev anlagt i 1862, byggede man ikke niveaufrie skæringer.
Sådan en fulgte dog i 1930’erne, da spor nummer to blev anlagt, og vejen mod Todderup og True blev da gravet ned i et gevaldigt sving, der ses tydelig til højre foran marken med høstakke. Siden blev der bygget to huse langs svinget.
I baggrunden “Bavnehøjgård” og det flade land mod True. På dette er der nu anlagt henholdsvis motorvej, skov og svæveflyvebane.