En skole i det åbne land

september-2010-12-1-lyngby-skole-forbedretI 2011 fyldte denne bygning 100 år – cirka. Hvor mærkeligt det end lyder, kan Arkivet ikke med sikkerhed fastslå præcis hvornår Lyngby Skole blev taget i brug. Sognerådets protokol er nemlig noget mangelfuld. Sandsynligvis var det i 1911.

Ved samme lejlighed blev børnene i Tingvad og Hvinning Mose i Borum flyttet til Lyngby Skoledistrikt.

Mange år efter lå skolen stadig frit i det åbne land lige uden for Lyngby. På billedet fra 1953 er hverken huse eller den nye sø at se, og i baggrunden har ingen så meget som tænkt på True Skov.

Til gengæld ser du til højre små skolehaver, som børnene i Lyngby selv dyrkede.

Skolerne i Borum-Lyngby blev nedlagt i 1964. Den i Lyngby forblev dog i lang tid i kommunalt eje. I 1998 åbnede skolen som sognegård, hvor Lokalhistorisk Arkiv siden har haft til huse.

Børnenes egne haver

Så skal der hakkes. Lyngby ca. 1935.

Tanken er smuk: Hvert barn skal dyrke sin egen lille have. Bare en halv snes kvadratmeter, men nok til at se sine egne planter gro frem og følge naturens kredsløb.
For 70 år siden kunne det også lade sig gøre i praksis – i hvert fald i Lyngby.
I dag går forsøg med de såkaldte skolehaver i folkeskolen op i hærværk og manglende pasning – blandt andet fordi både børn og lærere jo nu engang holder sommerferie i vækstsæsonen. Men da dette billede blev taget, boede førstelærer Gunnar Madsen i skolen og børnene lige omkring den.
Madsen, der var lidt af en pædagogisk foregangsmand, virkede i Lyngby i 1930-34 og blev i øvrigt siden en berømt mand i Gylling ved Odder.
I hans tid i Lyngby begyndte de store børn at spille håndbold. Og altså dyrke skolehaver, en aktivitet som fortsatte i en snes år under efterfølgeren, C. A. Lykke-Møller.
Her er hele den store klasse i skolen stillet op til fotografering i haverne, der lå lige syd for skolebygningen. T.h. ses med vest Tage Kragh, senere Borum, og i hvid skjorte Laurs Eriksen. Foran Bent Bigum. T.v. Arne Jensen.