lillebil

Cykler repareres – tage tækkes – slik sælges

Lokalhistorisk Arkiv

Langelinie 37 – Bomholts hus.

Huset Langelinie 37 har rummet lidt af hvert. Her er det fotograferet i 1925. Den fem-årige pige med dukkevognen er Jenny Taastrup, født Bom­holt, senere Langelinie 48, der døde i 2002.

Hendes mor og far drev adskillige erhverv. Niels Jakobsen Bomholt var tækkemand i tredje generation og desuden cykelsmed. I 1928 udvidede Dorthea (i døren) og Niels Bomholt med lillebilkørsel. De kørte begge og drev også en lille butik, der blandt andet solgte is og slik. Det hele gav en god kontakt med byens ungdom.

Gadehuset, der altid har været nært forbundet med Langelinie 39, ses her i den oprindelige udgave med stråtag og bindingsværk med opstregede tavl. Huset har siden været igennem talrige mere og mindre talentfulde ombygninger, og i arkivet har vi billeder af det i mange skikkelser.
Efter den seneste renovering i 1988 ved de nuværende ejere, Gertrud Bach og Niels Hansen, står det på ny med et helstøbt præg ud til Langelinie.

Borum Taxi

Lokalhistorisk Arkiv Leave a comment
1992-9-10a-Langelinie-37-00

Fru Bomholt klar til at køre folk til fest.

I 1928 var det højst usædvanligt, at en kvinde brugte hele sin energi på udearbejde og havde en ung pige til at passe hus og hjem imens.
Men Borums lillebilchauffør i de følgende ni år, Dorthea Bomholt, Langelinie 37, var heller ikke helt almindelig.
Hendes mand, Niels Bomholt, var begyndt med lillebil (i dag ville vi nok sige taxi) nogle år tidligere, men nu fik de to Ford-biler, og Dorthea begyndte at køre på lige fod med manden.
Kørekortet var det ikke så vanskeligt at erhverve, fortælles det:
Mekaniker Theodor Staack, Langelinie 62, kørte lidt rundt med hende, så tog hun til køreprøve, bestod og efter et år kunne hun få erhvervskort hos politiet. Ikke noget med teori og øvelsesbaner.
Dorthea Bomholt kom langt omkring. Det var tit til familiebesøg og fester, der skulle køres til og fra, så det blev lange dage. Man kørtei øvrigt ikke ret hurtigt sammenlignet med i dag.
Dorthea var en god og vellidt chauffør. Mange bad udtrykkeligt om at køre med hende, fordi man vidste, at hun overholdt sin tavshedspligt. Ingen fik noget at vide om, hvad hun erfarede på turene.
I 1919 blev hun ramt af gigtfeber, men ved hjælp fra byens læge, Due Petersen, blev hun rask i nogle år. Den usædvanlige kvindelige chauffør afgik dog ved døden i 1937 i en alder af kun 37 år.