Det kommunale selvstyre

Borum-Lyngby Sogneråd. Se mere i teksten.

Vi er i 1920’erne. Disse syv udmærkede mænd i deres bedste alder udgør sognerådet, der styrer Borum-Lyngby Kommune.

Lokalstyret bygger på en tradition fra før landboreformerne (omkring 1790), hvor bymændene mødtes for at beslutte dyrkningen af jorden.

I 1841 indførte centralmagten i København de såkaldte sogneforstanderskaber, der fik ansvar for fattighjælpen på landet.Det blev en mellemform inden nærdemokratiet.

Grundloven af 1849 fastslog kommunernes ret til at styre deres egne anliggender under statens og amtets tilsyn, og med Landkommunalloven i 1867 blev det alvor på den måde, at der indførtes et lokalt selvstyre med folkevalgte sogneråd.

Adskillige af sognerådenes beslutninger skulle dog godkendes i amtsrådet. Dette i modsætning til købstædernes byråd. Byerne var slet ikke med i amterne.

Borum-Lyngby var en selvstændig kommune indtil 1. april 1970. Den sidste sognerådsformand blev Niels Kjeldsen Jensen, Skivholmevej 29.

Så flyttede ”nærdemokratiet” til Århus, og de lokale politiske strukturer blev rykket op med rode. Faktisk det samme som i 2007 sker for vores naboer i bl.a. Herskind og Lading, der også fik langt til rådhusene i Skanderborg og Hadsten.

Personerne her er f.v. Laurs Hvidkjær, Borum, Marius Bigum, Lyngby, Peter Fogsgaard, Lyngby, Peder Pedersen, Borum, Morten Mortensen, Borum, Mogens Sørensen, Borum, og lærer J. M. Vogelius Jensen, Lyngby.

Sognerådsformand var den legendariske gårdejer Peder Pedersen (forrest i midten). Det kan man næsten se.

Peder Pedersen kan vi også takke for Borum Forsamlingshus – men det er en helt anden historie.

Bestyrelsesmøde i den gamle borgerforening

MAJ-bestyrelsesmode-BBFBorum Borgerforening blev stiftet i maj 1977 efter et par velbesøgte borgermøder præget af stor entusiasme.
Borum havde ligget lidt i dvale efter chokket i 1970, da kommunen blev nedlagt, men snart havde praktisk taget alle indbyggere meldt sig ind i borgerforeningen, der da også havde et yderst enkelt formål, nemlig at skabe sammenhold i Borum Sogn og modvirke splid og klikedannelse.
Borgerforeningen skulle desuden stille krav til myndigheder og politikere. Bedre busforbindelser var det ønske, der startede det hele – og så at gøre “noget” for børnene.
Cykelstien til Sabro blev et af borgerforeningens første synlige resultater, og allerede i 1979 formulerede Borum et overordnet politisk ønske til kommunen om fremtiden for Borum Sogn: En vækst på 1-2 huse om året uden store nye boligområder.
Kontingentet skulle være lavt, at alle ville være med, og gennem arbejdsudvalg skulle flest muligt deles om opgaverne. Sådan opstod blandt andet amatørteatret, sommerfesten og lokalhistorisk arkiv, mens bestyrelsen især arbejdede med det udadvendte og den årlige høstfest. Vejviseren udkom førte gang 1978.
Her holder en af de første bestyrelser møde hos Lone Hansen, Stillingvej 212. F.v. Peter Poulsen, Børge Pedersen, Ole Mathiasen, Lone Hansen og Eline Hansen. Huset, som de sad i, blev i øvrigt siden revet ned og erstattet af et nyt.