Landkøbmanden i 1911

forside-2009-6-1-lyngbygaardsvej-44Her kan man købe Ceres-øl og Oma-margarine. Det står på skiltene ved døren. Men så ophører enhver lighed vist også med nutidens detailhandel.

Vi står på Kirkevej, gaden i Lyngby, og kigger på høns og købmandsfamilie på brolægningen foran det fine, stråtækte bindingsværkshus. Adressen er i dag Lyngbygårdsvej 44.

Her drev Ane Marie og Hans Pedersen høkerforretning sammen med deres landbrug. Børnene hedder (efter alder) Petra, Mary, Kristian (på hesten), Anna og Peter.

Ejendommen nedbrændte i 1919, og derefter blev de nuværende bygninger opført i røde mursten.

Gården hedder fra gammel tid Kildebækgård eller Kirkegård og har matrikelnummer 1a. Kildebækgård var oprindelig tvillingegård med matr. 2a, Lyngby Østergård, der så sent som i 1897 blev flyttet ud til sin nuværende placering på Lyngbygårdsvej 52. 13 år senere fulgte 4 husmandssteder i hælene på den, alle udstykket fra Kildebækgård.

Senere blev der købmandsforretning i Lyngby lidt længere oppe ad gaden i Lyngbygårdsvej 38.

 

Statshusmandsbrug i Lyngby

Husmandsstedet fra 1910 er her 30 år gammelt.

Husmandsstedet fra 1910 er her 30 år gammelt.

Denne ejendom, Lyngbygårdsvej 55, var ét af fire såkaldte statshusmandsbrug, der blev oprettet i 1910. De fire ens ejendomme blev alle udstykket fra Kildebækgård, Lyngbygårdsvej 44, inde i Lyngby.

Der blev ikke ruttet med pengene, når de fattige husmænd byggede, så bolig og stald på tilsammen 120 kvadratmeter skulle være under samme tag. En lille lade lå i en vinkel bagtil. Husmandsfamilien havde ved hårdt arbejde samlet en lille startkapital, og den blev suppleret med et gunstigt statslån. Deraf navnet statshusmand.

I årene 1899-1920 blev der indført en række love, hvormed staten støttede nye husmænd med lån og i øvrigt arbejdede for at få udstykket de små landbrug. I alt førte det til over 9.000 nye såkaldte statshusmandsbrug. Desværre ofte alt for små. I det daværende Århus Amt kom der 552 styk, flest i årene 1906 til 1912. I Borum-Lyngby ligger de fleste af dem på den dårligste landbrugsjord.

Originalt matrikelkort af husmands-udstykningen ved Lyngby. Det er vejen til Borum til venstre og til Yderup til højre. Målene står i alen.

På hver af de fire ens ejendomme ved Lyngby udgjorde ager og eng tilsammen seks tønder land. Jorden var dårlig og stenet. Det var altså svært at få noget til at gro der. Der var dog en eng, hvor en hest og en ko kunne græsse. En lille bæk hvor der var vandingsmuligheder til de to til fire køer. Nogle grise og en flok høns gav også et tilskud ligesom en have med frugttræer, bærbuske og en køkkenhave. En hund og nogle katte sørgede for, at rotter og mus ikke åd alt for meget af afgrøderne.

Billedet her er fra 1940’erne, hvor der er kommet bliktag på huset.

Sådan så tusindvis af husmandssteder ud landet over. I vores område blandt andet i Tingvad, på Borum Feldhede, ved BaskærEshøjvej og Blakhøjvej. Men ganske som her er de fleste i tidens løb bygget om til ukendelighed af skiftende ejere.

Siden blev nogle af de fire større eller mindre i jordareal. Og i de forløbne år er bygningerne ændret så meget, at det ensartede præg slet ikke kan genfindes. Endsige fattigdommen.