Manden alle så, men få kendte

Ib Jensen støvsugede grøfter og rastepladser for flasker og dåser

Ib Møller Jensen, Borum, blev født i 1944 og nåede at blive en slags omvandrende lokalhistorie – bogstaveligt talt. Få gik så langt og så ofte som han, og hans høje, kraftigt byggede skikkelse blev et kendt syn i en større omegn.

Ib Jensen var søn af den sidste karetmager i Borum og voksede op i Bysvinget. Nu kan man tro, at en karetmager fremstillede kareter, men det var ikke tilfældet. Oluf Jensen kunne lave arbejdsvogne og træhjul, hvilket er svært. Hans værksted var udstyret med værktøj til at arbejde i hårde træsorter.

I Lokalhistorisk Arkiv har vi i de senere år modtaget billeder af det særprægede hus, Bysvinget 5, fra forskellige epoker. Det ældste viser et lavt bindingsværkshus. Nogle årtier senere er der bygget op i to etager, og man ser en kran og flere træstammer, der ligger klar til at blive savet op på den store bloksav i udhuset. På ét billede rager en vindmølle op, der leverede trækkraft til saven. Hele dette miljø blev langsomt afviklet, efterhånden som landbruget gik over til gummihjul og vogne af stål.

I Borum Skole sad Ib Jensen ikke ligefrem på forreste række, som man sagde, og livet igennem fortsatte han med at virke lidt sky. Samtaler indskrænkede sig til at handle om det mest konkrete og nærværende. Det skulle dog vise sig, at han havde fået et udbytte af de syv års skolegang.

I mange år fungerede han nemlig som “mælkedrengen”, der bragte ud, når den 35 år ældre Tage ”Mælkemand” Nielsen kørte omkring fra dør til dør med varer. Denne service fortsatte i Borum længe efter resten af landet og ophørte kun, fordi Ib en dag brækkede et ben. Med faste mellemrum stod Ib pludselig inde i stuen hos folk med mælkeregningen, og der var aldrig fejl i sammentælling eller byttepenge. Han var direkte dygtig til hovedregning.

Karetmagerens hus, Bysvinget 5, fotograferet i første halvdel af 1900-tallet. Her voksede Ib op.

I arkivet har vi modtaget en del materiale om Ib Jensen, heriblandt hans private regnskabsbøger fra en periode på over 60 år. De er naturligvis underlagt fortrolighedsklausul og opbevares som sådan i mange år frem efter gældende lovgivning. Men jeg kan vist godt røbe, at alle indtægter og udgifter i bøgerne er ført sirligt og omhyggeligt. Til sin tid kan de give et interessant tværsnit af et usædvanligt liv i Borum på tværs af to århundreder.

Pantsamler med rollator

Et andet arbejde havde Ib Jensen som daglejer i skoven, når der skulle fældes og kløves. Ib var bomstærk og vedholdende. Han stablede brændetræ i højt tempo. Et par ældre damer ordnede han let have for.

Mest kendt blev Ib Jensen som hele egnens genbrugs-helt. Hver dag gik han kilometervis i arbejdstøj og slidte gummistøvler og ryddede grøfter og rastepladser for flasker og dåser. Selv efter et alvorligt fald på Møllevejen for nogle år siden genoptog han virksomheden – nu med rollator og en lille rive til at nå dåserne med.

Han brød sig ikke om hverken nysgerrighed eller konflikt, så ofte kunne bilisterne kun se Ib stå i vejsiden og spejde ud i horisonten. Først når de var kørt forbi, dykkede han rask ned efter byttet i grøften. Men der var læs på, når Ib vendte hjemad til aften. Tøjet var stoppet helt ud, og der kan hænge mange poser på en rollator, kunne vi se.

I den lyse årstid skete det endda flere gange, at hjemmeplejen kørte forgæves til aftenbesøget i hans lille hus på Langelinie 77A. Patienten var stadig på arbejde.

Så Ib Jensen blev manden, som alle mødte, men næsten ingen kendte. Han døde i januar 2025 i en alder af 80 år.

Karetmagerens usædvanlige hus

På pladsen foran Bysvinget 5 en dag i begyndelsen af 1900-tallet.

Et af de mærkeligste huse i Borum er karetmagerens, Bysvinget 5. Der var i sin tid værksted i den underste etage og beboelse ovenpå. Kun øverste del er i bindingsværk.
Huset er opført efter den store brand i 1861, hvor næsten hele Bysvinget nedbrændte. Karetmager Jens Jochum Jensen købte huset i 1894, og måske var det først ved den lejlighed, at det blev bygget op i to etager.
Jensen havde en svend og to lærlinge ansat, for folk kom fra nabobyerne for at få lavet hjul og vogne, da han var kendt for at lave godt håndværk. Vindmøllen trak den store bloksav, der skar løvtræstammerne op. Senere gik man over til elektricitet, så man ikke var så afhængig af vinden.
Her er vi formentlig omkring år 1900-20. Foran huset og nogle igangværende arbejder står de tre yngste af familiens 10 børn. I 1921 overtog en af sønnerne, Oluf Jensen, værkstedet og drev det videre, men kun med egen arbejdskraft. Vogne og hjul af træ var under langsom afvikling, og efter krigen vandt gummihjul så hurtigt frem, at han måtte indstille arbejdet som karetmager og tage arbejde som tømrer.
Familien blev boende i huset. Den yngste søn, Ib Jensen, valgte senere at flytte fra det store hus og byggede et nyt på Langelinie 77A.