Statshusmandsbrug i Lyngby

Husmandsstedet fra 1910 er her 30 år gammelt.

Husmandsstedet fra 1910 er her 30 år gammelt.

Denne ejendom, Lyngbygårdsvej 55, var ét af fire såkaldte statshusmandsbrug, der blev oprettet i 1910. De fire ens ejendomme blev alle udstykket fra Kildebækgård, Lyngbygårdsvej 44, inde i Lyngby.

Der blev ikke ruttet med pengene, når de fattige husmænd byggede, så bolig og stald på tilsammen 120 kvadratmeter skulle være under samme tag. En lille lade lå i en vinkel bagtil. Husmandsfamilien havde ved hårdt arbejde samlet en lille startkapital, og den blev suppleret med et gunstigt statslån. Deraf navnet statshusmand.

I årene 1899-1920 blev der indført en række love, hvormed staten støttede nye husmænd med lån og i øvrigt arbejdede for at få udstykket de små landbrug. I alt førte det til over 9.000 nye såkaldte statshusmandsbrug. Desværre ofte alt for små. I det daværende Århus Amt kom der 552 styk, flest i årene 1906 til 1912. I Borum-Lyngby ligger de fleste af dem på den dårligste landbrugsjord.

Originalt matrikelkort af husmands-udstykningen ved Lyngby. Det er vejen til Borum til venstre og til Yderup til højre. Målene står i alen.

På hver af de fire ens ejendomme ved Lyngby udgjorde ager og eng tilsammen seks tønder land. Jorden var dårlig og stenet. Det var altså svært at få noget til at gro der. Der var dog en eng, hvor en hest og en ko kunne græsse. En lille bæk hvor der var vandingsmuligheder til de to til fire køer. Nogle grise og en flok høns gav også et tilskud ligesom en have med frugttræer, bærbuske og en køkkenhave. En hund og nogle katte sørgede for, at rotter og mus ikke åd alt for meget af afgrøderne.

Billedet her er fra 1940’erne, hvor der er kommet bliktag på huset.

Sådan så tusindvis af husmandssteder ud landet over. I vores område blandt andet i Tingvad, på Borum Feldhede, ved BaskærEshøjvej og Blakhøjvej. Men ganske som her er de fleste i tidens løb bygget om til ukendelighed af skiftende ejere.

Siden blev nogle af de fire større eller mindre i jordareal. Og i de forløbne år er bygningerne ændret så meget, at det ensartede præg slet ikke kan genfindes. Endsige fattigdommen.

Fra den dårlige jord

Agerjorden i Borum-Lyngby er generelt ret god, men også her blev findes, hvad man i dag vil kalde marginaljord.

Så da der i slutningen af 1800-tallet blev flere munde at mætte, end jorden kunne række til, voksede der også her husmandsbrug frem.

Ved flid, nøjsomhed og udearbejde klarede småfolkene sig igennem på cirka syv tønder land i udkanten af de marker, som var uinteressante for de store gårde. Nemlig her:

På sandet langs Langelinie/Blakhøjvej. På Borum Feldhede. Ved Baskær (Skivholmevej). Mellem Lyngby og Yderup. Og som på dette billede: langs mose og eng i Tingvad.

Lovene om statshusmandsbrug kom i 1899, og ejendommen Tingvad 17, et typisk eksempel, blev bygget i 1904 med et statslån på 2700 kr.

Byggeriet er tidstypisk for de små husmandssteder med beboelse og stald i hver sin ende af én længe og siden en lille lade. Materialerne var ikke de bedste. Murstenene er allerede afskallede, kan man se.

På billedet fra 1922 står husmand Cilius Østergaard og Mary på to år. Efter 1955 overtog andre, og i 1963 købte Jytte og Mogens Christensen det idyllisk beliggende sted, hvor de i flere årtier drev forretning med garn og andre væveartikler. Forretningen hed ganske enkelt Tingvad 17. I dag er huset udelukkende bolig.

Borum-Lyngby Husmandsforening blev stiftet allerede i 1910 med 42 medlemmer. I stadigt større geografiske enheder indgik den senere i Aarhusegnens Husmandsforening og Søhøjlandets Familielandbrug. I dag er det hele lagt sammen med de store landbrug i én organisation.

Tingvad var et helt specielt område, der hørte til Borum Sogn, men Lyngby Skoledistrikt. Der udviklede sig et godt fællesskab beboerne imellem.