Træskobakken

TraskobakkenEn efter danske forhold usædvanligt stejl bakke falder fra Borum By mod Tingvad. Denne kaldes i dag “Træskobakken”, et pudsigt eksempel på hvordan navne kan ændre sig med tiden.

Det oprindelige navn er formentlig Drasgebakket eller Draspebakket – altså måske den trælse, træske bakke. Eventuelt kan det have været Dragsbækbakket.

Men første del af ordet kan også betyde drås, dynge, mener August F. Schmidt, 1953, der kæder det sammen med Draghøj, oldtidshøjen vest for Borum Østergård. Ved foden af Træskobakken løber (rørlagt) Draspebækken. Sådan er bækken betegnet i et officielt dokument i 1970.

Måske hed den korrekt stavet Dragsbækken, og så hed bakken Dragsbækbakket. Sådan mener Anders Thingvad, at det hænger sammen. Thingvad var født i et husmandshjem i Tingvad i 1869 under navnet Jensen. I København, hvor han ernærede sig som papirgrosserer, tog han navnet fra hjemstavnen. Som gammel mand skrev han en artikel om Borum.

I 1914 skriver sognerådsformand Peder Pedersen det sådan i protokollen: Draskbakken.

Navne afhænger som bekendt af, hvorfra stedet anskues. I Lyngby blev bakken på nordsiden af Tingvad kaldt “Borumbakket”.

Træskobakken med en højdeforskel på 34 meter og en hældning på 7 procent er yndet som træning for cykelryttere.

Thovshøj

Thovshøj eller Tovshøj har måske mandsnavnet Toki som forled. En anden mulighed er ifølge August F. Schmidt, ordet togh eller toug, der betyder sandemænds vidnesbyrd.

Thovshøj var formentlig betegnelsen for en høj nær Draghøj på det højeste punkt af Langelinie i den østlige ende af Borum By.

Det var gårdejer Søren Jespersen, der i 1905 kaldte sit aftægtshus, den senere dyrlægebolig, Langelinie 69, for Thovshøj. 50 år senere havde alle glemt hvorfor, og det er derfor nødvendigt at tolke.