{"id":658,"date":"2011-08-08T16:17:07","date_gmt":"2011-08-08T16:17:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=658"},"modified":"2025-01-28T19:35:01","modified_gmt":"2025-01-28T19:35:01","slug":"nar-kaemperne-slog-huller-i-jorden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=658","title":{"rendered":"N\u00e5r k\u00e6mperne slog huller i jorden"},"content":{"rendered":"<h2>Sagn og myter om Borum Esh\u00f8j og omegn<\/h2>\n<p><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em><em>Af Peter Poulsen<\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/em><\/p>\n<div id=\"attachment_4946\" style=\"width: 675px\" class=\"wp-caption alignright\"><a href=\"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia.webp\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-4946\" decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-4946 size-large\" src=\"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia-1024x585.webp\" alt=\"\" width=\"665\" height=\"380\" srcset=\"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia-1024x585.webp 1024w, https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia-300x171.webp 300w, https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia-150x86.webp 150w, https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia-1536x878.webp 1536w, https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia-385x220.webp 385w, https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/DALL\u00b7E-2025-01-28-20.29.56-A-dramatic-prehistoric-scene-featuring-two-giants-battling-from-atop-two-distant-burial-mounds-with-a-large-shimmering-lake-separating-them.-Each-gia.webp 1792w\" sizes=\"(max-width: 665px) 100vw, 665px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-4946\" class=\"wp-caption-text\">Situationen med de to rasende k\u00e6mper fremstillet af Dall-E januar 2025.<\/p><\/div>\n<p>Er det virkelig sandt, at en k\u00e6mpe engang boede p\u00e5 Borum Esh\u00f8j og dukkede sig for en flyvende hammer, s\u00e5 hammeren slog det hul, hvor Lading S\u00f8 nu ligger? Ja, selvf\u00f8lgelig! Den historie kender hvert barn i Borum og omegn.<\/p>\n<p>S\u00e5 det m\u00e5 uden tvivl v\u00e6re rigtigt&#8230;<\/p>\n<p>Men har du ogs\u00e5 h\u00f8rt om k\u00e6mpen i Borum, der slog hullet til Geding S\u00f8? Eller om hvordan der kom syv b\u00f8getr\u00e6er i Vind Skov? Eller om k\u00e6mpestenen i Storring?<\/p>\n<p><strong>Kedeligt eller sp\u00e6ndende<\/strong><\/p>\n<p>Masser af sp\u00e6ndende teorier forklarer, hvordan landskabet i egnen omkring Borum-Lyngby har f\u00e5et sin form.<\/p>\n<p>N\u00e5ja, og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 den kedelige om istiden, mor\u00e6nebakkerne og smeltevandet. Alts\u00e5 den der passer.<\/p>\n<p>Her giver vi ordet til August F. Schmidt, Brabrand, der i 1960 udgav &#8220;Fra Aarhusegnens gamle landsbyer&#8221;. Han bygger heri rigt videre p\u00e5 folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen, der i \u00e5rene omkring 1900 udgav adskillige bind om sagn og fort\u00e6llinger.<\/p>\n<p>Vi gengiver her Schmidt med hans egen stavning og tegns\u00e6tning.<\/p>\n<p><strong>Sagn om store Sten<\/strong><\/p>\n<div id=\"attachment_2443\" style=\"width: 104px\" class=\"wp-caption alignright\"><a href=\"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/11\/August-F-Schmidt-portraet.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-2443\" decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-2443\" src=\"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/11\/August-F-Schmidt-portraet.jpg\" alt=\"August F. Schmidt, professionel folkemindesamler og lokalhistoriker.\" width=\"94\" height=\"123\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-2443\" class=\"wp-caption-text\">August F. Schmidt, professionel folkemindesamler og lokalhistoriker.<\/p><\/div>\n<p>&#8220;Det var n\u00e6rliggende for et Bondefolk som det danske at spekulere over, hvorledes alle de store Sten var kommet til at ligge spredt om i Landskabet og ved Kysterne. Nu v\u00e9d vi, at K\u00e6mpestenene i Istiden for 15-20.000 Aar siden blev f\u00f8rt til Danmark med Isen fra Sverrig og Norge, men herom kunde gamle Tiders Mennesker ikke have nogen Kundskab. Derfor gav de en Forklaring, der havde sin Foruds\u00e6tning i den Forestillingsverden, de levede i og ansaa for rigtig.<br \/>\nDe t\u00e6nkte sig, at de store Sten var <em>kastet<\/em> til deres Pladser af K\u00e6mper og Trolde med uhyre Kr\u00e6fter. Denne Anskuelse har v\u00e6ret husket ned gennem Tiderne, saa man i vore Dage har kunnet optegne Sagn herom i alle Egne af Danmark.<br \/>\nOgsaa ved Hj\u00e6lp af andre Sagn har man s\u00f8gt at forklare nogle s\u00e6regne Stens Tilstedev\u00e6relse. Dette ser vi i Sagnet om &#8220;Sandem\u00e6ndene&#8221; (antagelig nogle Bautasten) i Harlev Sogn. Sagnet om denne Stengruppe er meddelt i Kapitlet: &#8220;Mensvoren Jord&#8221;.<\/p>\n<p><strong>K\u00e6mpen t\u00f8mte sin tr\u00e6sko<br \/>\n<\/strong>Fra gammel Tid har Sagnene trukket deres Spind om den v\u00e6ldige Borum \u00c6sh\u00f8j (Borum S., Framlev H.), hvori der Aar 1875 blev gjort betydningsfulde Oldtidsfund. Et Sagn fort\u00e6ller, at H\u00f8jen var dannet af en K\u00e6mpe, der fik H\u00f8jen opdynget af den Jord, der fandtes i hans Tr\u00e6sko.<br \/>\nEn k\u00e6mpe, der boede i H\u00f8jen, slog med K\u00f8lle efter en Kollega i Hasle H\u00f8j. Han slog fejl og slog derved det Hul, der frembragte Brabrand S\u00f8. Da han slog om, fremkom Gjeding S\u00f8.<br \/>\nDen anden K\u00e6mpe kastede i sin Styrke for langt, hans K\u00f8lle f\u00f3r over Borum \u00c6sh\u00f8j, skilte den ad med Skaftet af sin K\u00f8lle, der fl\u00f8j l\u00e6ngere vestpaa og slog den Fordybning, som nu er Lading S\u00f8.<br \/>\nEn anden Sagnoptegnelse meddeler, at Bj\u00e6rgmanden i en H\u00f8j ved Hasle blev budt til Barsel hos Bj\u00e6rgmanden i Borum \u00c6sh\u00f8j, hvor han skulde v\u00e6re Fadder. Da imidlertid hans Kone blev syg, kunde han ikke komme. For dog ikke at undlade at give Faddergaven, en Guldhammer, gik han op paa en H\u00f8j for at smide den af Skaftet, og den fl\u00f8j mere til Nordvest og faldt i en Lavning ved Mundelstrup og frembragte derved Gjeding S\u00f8, men Skaftet kom godt nok til Borum \u00c6sh\u00f8j uden dog at efterlade sig noget Spor.<\/p>\n<p><strong>De syv b\u00f8getr\u00e6er<\/strong><br \/>\nDer var en Bj\u00e6rgmand i Hasle H\u00f8j, og der var \u00e9n i Borum \u00c6sh\u00f8j. Han i Hasle H\u00f8j havde en K\u00f8lle, de kaldte en Stridsk\u00f8lle, og Skaftet paa den var kilet med B\u00f8g. Saa kom de i Tr\u00e6de (op at sk\u00e6ndes, pp), og ham med K\u00f8llen vilde slaa den anden ihjel. Han kylte den ogsaa efter H\u00f8jen, men den faldt i en Mose Nord\u00f8st for Borum. Det var lige i Kanten af Mosen ved Vind Skov, og idet den faldt, gav det saadant et St\u00f8d, at Kilerne sprang af, og saa sprang der syv B\u00f8ge op fra dem.<br \/>\nDer er ikke flere B\u00f8ge i den Skov end de syv. Der var alligevel saadan Kraft fra Stridsk\u00f8llen, at den straks sprang op igen, og saa blev den ved at flyve videre. Endelige slog den det Hul, som kaldeds Lading S\u00f8, og der ligger K\u00f8llen endnu, det g\u00e6lder blot om, at den kan findes.<br \/>\nVi har her en s\u00e6rlig Form af et K\u00e6mpesagn. Vind Skov, der n\u00e6vnes i Optegnelsen, findes Nord\u00f8st for Borum.<\/p>\n<p><strong><strong>Trolden i Skivholme<\/strong><\/strong><br \/>\nL\u00e6rer N. \u00d8. Lassen, Gjeding, fort\u00e6ller i Historisk Aarbog for Aarhus Stift 1909, 110, at der boede en Trold under Trolleborg (Skivholme Skov). Han kom i Strid med Trolden i Borum \u00c6sh\u00f8j, og i sin Vrede kastede \u00c6sh\u00f8j-Trolden en m\u00e6gtig Hammer over mod Trolleborg, men Hammeren gik af Skaftet, og det slog det lange Hul, hvori Skivholme By nu ligger. Hammerhovedet naaede lige forbi Trolleborg og slog det dybe Hul, hvor Lading S\u00f8 nu findes.<\/p>\n<p><strong><strong>Godkendt af myndighederne<\/strong><\/strong><br \/>\nEt andet Sagn beretter, at i Borum \u00c6sh\u00f8j laa K\u00e6mpen Boris begravet. En K\u00e6mpe herfra vilde slaa Spiret af Store-Ring Kirke ned med en Sten, men den faldt paa Skovby Mark. Dette Sagn henholdt Borum-Lyngby Sogneforstanderskab sig til i en Udtalelse af 4. Oktbr. 1853, som det blev af\u00e6sket vedr\u00f8rende Borum \u00c6sh\u00f8j. Heri n\u00e6vnes, at Prins Buris skal v\u00e6re begravet i \u00c6sh\u00f8j. Denne Prins levede som bekendt paa Valdemar den Stores Tid.<strong>\u00a0<\/strong><br \/>\nSom man kan se, har Almuen (det var nu pr\u00e6sten, pp) f\u00f8rhen anstillet visse Betragtninger vedr\u00f8rende den store Oldtidsh\u00f8j med det kostelige Indhold. Fra dens Top har man antagelig kunnet se de fleste af de Lokaliteter (S\u00f8er, H\u00f8je, Kirker), der omtales i Sagnene.<\/p>\n<p><strong>Flere k\u00e6mpestenkast<\/strong><br \/>\nEn Sten paa Rammel Aas (Stj\u00e6r Sogn, Framlev Herred) er kastet efter Mjesing Kirketaarn af den K\u00e6mpe, der byggede Storring Kirke. I Stenen er M\u00e6rke af fem Fingre. Nu er den \u201dkommen v\u00e6k, der var flere Hundrede L\u00e6s i den, \u2026 a har set Stenen flere Gange. Det maa have v\u00e6ret en Mand, der havde Kr\u00e6fter,\u201d fortalte E. Tang Kristensens Meddeler, Niels Pedersen, Stj\u00e6r. En Sten Syd\u00f8st for Kolt Kirke er kastet efter Spiret paa denne Kirke fra Borum \u00c6sh\u00f8j.<br \/>\nDer var mange L\u00e6s i Stenen, der blev spr\u00e6ngt 1879. En anden Optegnelse fort\u00e6ller, at Stenen er kastet efter Kirken af en Trold ved Odder. Han slyngede Stenen i sit Str\u00f8mpebaand. Stenen er for l\u00e6ngst slaaet i Stykker og brugt til Bygningsmateriale. En Sten paa Skovby Mark (Framlev H.) er kastet efter Spiret paa Storring Kirke af en K\u00e6mpe, der stod paa Borum \u00c6sh\u00f8j og pr\u00f8vede Kr\u00e6fter med en anden K\u00e6mpe, der kastede Sten efter Koldt Kirke.<br \/>\nSom man vil have set i K\u00e6mpekastsagnene, indeholder disse ogsaa primitive Forklaringer paa, hvorledes Aarhusegnenes S\u00f8er er fremstaaet. De v\u00e6ldige Stens Fald mod Jorden har skabt de Fordybninger, der blev til S\u00f8erne ved Brabrand, Gjeding og Lading. (\u2026)<\/p>\n<p><strong>I udsigten fra Jelsh\u00f8j ved Holme<\/strong><br \/>\nEn Sten ( Borum S., Framlev H.) mellem Borum \u00c6sh\u00f8j og Lyngballegaard har Svend Felding kunnet l\u00f8fte op i stive Arme, da han fik en Styrkedrik af en Bj\u00e6rgmandspige.<br \/>\n(\u2026)<br \/>\nI en Optegnelse fra 1854 ved M. V. Fausb\u00f8ll meddeles, at B\u00f8nder i Holme paa Sp\u00f8rgsmaal om, hvad de ved om Jelsh\u00f8jene i Holme Sogn, fort\u00e6ller, at der ligger tre Konger begravede under den st\u00f8rste af Jelsh\u00f8jene, og at den gamle Degn i Maarslet, \u201dsom nu er d\u00f8d, skal have haft en Bog, hvori han kunde l\u00e6se om dem\u201d. Bogen, hvori han l\u00e6ste om Jelsh\u00f8j, er maaske Thiele 1819, II, S. 64, eller Thiele 1843, II, S. 228 ff, heri er et Svend Felding Sagn om Kamp mellem Bj\u00e6rgtrolden i Jelsh\u00f8j og ham i Borum \u00c6sh\u00f8j.<br \/>\nFra Jelsh\u00f8j er en us\u00e6dvanlig stor og sk\u00f8n Udsigt over hele Aarhusegnen. I Thieles ovenn\u00e6vnte Sagnv\u00e6rk (2. Udgave, 1843) findes bl.a. f\u00f8lgende om Svend Felding:<\/p>\n<p><strong>K\u00e6mpen Svend Felding<\/strong><br \/>\nHan var en drabelig K\u00e6mpe, barnef\u00f8dt i Falling, Hads Herred. I lang Tid tjente han paa Gaarden Aak\u00e6r ved Falling, og saasom Vejen var usikker formedelst Trolde og underjordiske, hvilke havde Fjendskab med alt Kristenfolk, saa paatog han sig at v\u00e6re Brevdrager.<br \/>\nSom han engang gik p\u00e5 Vejen, kom Trolden fra Jelsh\u00f8j paa Holme Mark til ham og beg\u00e6rede, at han skulde staa ham bi i en Kamp med Bj\u00e6rgtrolden fra Borum \u00c6sh\u00f8j. Dertil erkl\u00e6rede Svend Felding sig villig og mente sig dertil st\u00e6rk og dygtig nok. Og for at fors\u00f8ge hans Kr\u00e6fter, rakte Trolden ham en v\u00e6ldig Jernstang, at han dermed skulde vise sin Styrke. Men han m\u00e6gtede ikke at l\u00f8fte den, ihvor st\u00e6rk han end var. Trolden rakte ham da et Horn, sigende, at han skulde drikke deraf. Og da han havde drukket lidet, kunde han l\u00f8fte Stangen, og da han atter havde drukket, var det ham end lettere, men da han havde udt\u00f8mt Hornet, m\u00e6gtede han at svinge Stangen, og fik han da af Trolden at vide, at han nu havde 12 M\u00e6nds Styrke. Da lavede han sig til at gaa i Strid med den saakaldte \u201dBj\u00e6rgmands Trold\u201d, og blev det ham da sagt, at han paa Vejen skulde m\u00f8de en r\u00f8d og en sort Tyr, af hvilke han skulde angribe den sorte og af al Magt drive den fra den r\u00f8de Tyr. Dette gjorde han, som det var ham sagt, og erfoer han da, efterat Arbejdet var vel bestaaet, at den sorte Tyr var Trolden fra Borum \u00c6sh\u00f8j, den r\u00f8de derimod selve Trolden fra Jels H\u00f8j, af hvem han da til Tak og Bel\u00f8nning fik til fremdeles Brug de tolv M\u00e6nds Styrke, dog med den Betingelse, at om han nogensinde aabenbarede for noget, hvorlunde havde faaet slige Kr\u00e6fter, da skulde han til Straf ogsaa faa Madlyst for tolv.<\/p>\n<p><strong>Ellepigens drikkehorn<\/strong><br \/>\nAndre fort\u00e6ller, at Svend Felding tjente som Smaadreng paa Sjelle Skovgaard (Sjelle S., Framlev H.), og at det engang h\u00e6ndte sig, da han i \u00c6rinde skulde ride til Ristrup, at det blev Aften, inden han naaede hjem igen. Da han kom forbi Borum \u00c6sh\u00f8j, blev han Ellepigerne vaer, de dansede uafladelig rundt om Hesten. En af disse Piger gik da hen til ham, rakte ham et pr\u00e6gtigt Drikkehorn og befalede ham at drikke. Svend tog vel imod Hornet, men saasom han havde liden Tro til, hvad der var i, slog han det bagud over sig, saa det faldt paa Hestens Bag og tog Haarene bort. Men han holdt Hornet fast i Haanden, gav Hesten af Sporen og red skyndeligt derfra. Da fulgte Ellepigen efter, indtil han var kommen til Trigebrands M\u00f8lle, og red han da der over rindende Vand, over hvilket Ellefolket ikke kan f\u00f8lge: Derfor bad Ellepigen indst\u00e6ndigt Svend Felding, at han skulde give hende Hornet tilbage, lovende ham til Bel\u00f8nning tolv M\u00e6nds Styrke, og paa dette Tilsagn gav han hende Hornet og fik, hvad hun havde lovet ham. Men han kom derved helt ofte i Forlegenhed, efterdi han tillige havde faaet Madlyst for tolv. Da han samme Dags Aften var kommen hjem, skulde Folkene just have deres Jule\u00f8l. Og efterdi de vilde have Svend til Bedste, sendte de ham ned at hente \u00d8llet, sigende: \u201dSvend! gaa du og hent os vort \u00d8l, saa drikke vi ikke mere i Jule<\/p>\n<div id=\"attachment_1854\" style=\"width: 210px\" class=\"wp-caption alignright\"><a href=\"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/evald-tang-kristensen-2.jpg\" rel=\"attachment wp-att-1854\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-1854\" decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-1854\" src=\"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/evald-tang-kristensen-2.jpg\" alt=\"Evald Tang Kristensen, Danmarks mest ih\u00e6rdige folkemindesamler, vandrede Jylland tyndt med udgangspunkt i Hadsten.\" width=\"200\" height=\"200\" srcset=\"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/evald-tang-kristensen-2.jpg 200w, https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/evald-tang-kristensen-2-150x150.jpg 150w, https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/evald-tang-kristensen-2-90x90.jpg 90w\" sizes=\"(max-width: 200px) 100vw, 200px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-1854\" class=\"wp-caption-text\">Evald Tang Kristensen, Danmarks mest ih\u00e6rdige folkemindesamler, vandrede Jylland tyndt med udgangspunkt i Hadsten.<\/p><\/div>\n<p>n.\u201d Svend tav og gik, men kom saa tilbage med en T\u00f8nde i hver Haand og en under hver Arm.<\/p>\n<p><strong>\u00d8llebr\u00f8d i litervis<\/strong><\/p>\n<p>I et Sagn hos Evald Tang Kristensen fort\u00e6lles det, at Svend Felding tjente paa Lyngballegaard. Han fik af den forf\u00f8lgende Bj\u00e6rgkvinde fra Borum \u00c6sh\u00f8j ti Karles Styrke som Betaling for at levere Guldb\u00e6geret tilbage til hende. Paa Lyngballegaard havde de en stor Dovregryde til ham, den blev kaldt Svend Feldings Dovregryde. &#8220;Den blev der i mange Aar, men da Gaarden br\u00e6ndte, kom den nok hen&#8221;. Paa Sjelle Skovgaard, det nuv\u00e6rende Vedelslund, skulde man o. 1760 have &#8220;Svend Feldings \u00d8llebr\u00f8dspotte&#8221;, den holdt en Fjerdings (1 fjerdingkar = 4,35 liter, pp) Maal?.<\/p>\n<p><em>20.12.2008<\/em><br \/>\n<em>Peter Poulsen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sagn og myter om Borum Esh\u00f8j og omegn Af Peter Poulsen Er det virkelig sandt, at en k\u00e6mpe engang boede p\u00e5 Borum Esh\u00f8j og dukkede sig for en flyvende hammer, s\u00e5 hammeren slog det hul, hvor Lading S\u00f8 nu ligger? Ja, selvf\u00f8lgelig! Den historie kender hvert barn i Borum og omegn. S\u00e5 det m\u00e5 uden [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[173,172,175,110,182,181,169,672,179,168,171,177,183,178,176,180,170],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-aC","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/658"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=658"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/658\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4947,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/658\/revisions\/4947"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=658"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=658"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=658"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}