{"id":651,"date":"2011-08-08T16:17:07","date_gmt":"2011-08-08T16:17:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=651"},"modified":"2022-11-10T17:05:50","modified_gmt":"2022-11-10T17:05:50","slug":"bissen-bonden-og-bronzealderen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=651","title":{"rendered":"Bissen, bonden og bronzealderen"},"content":{"rendered":"
\"En<\/a>

S\u00e5 stor menes den st\u00f8rste af h\u00f8jene i gruppen at have v\u00e6ret. Bem\u00e6rk den lille rest til h\u00f8jre. Rekonstruktion: Moesg\u00e5rd Museum<\/p><\/div>\n

Hvordan Palle reddede gravh\u00f8jen ud af kl\u00f8erne p\u00e5 S\u00f8ren – og alligevel ikke lo bedst til sidst<\/strong><\/p>\n

\"Peter-Poulsen-6-07\"<\/a>Af Peter Poulsen<\/em><\/p>\n

Artikel 1 af 2 trykt f\u00f8rste gang i \u00d8stjysk Hjemstavn 2007
\n<\/em>– her let bearbejdet.<\/em><\/p>\n

Artikel 2 af 2 her: Et ualmindelig dumt svin<\/a><\/span><\/p>\n

Nogle gange skal der b\u00e5de en magtfuld konge og en behjertet bondemand til for at klare sig mod en beg\u00e6rlig voldsmand. Og kampen kan endda ende n\u00e6sten uafgjort. Det handler denne historie fra 1800-tallet om.<\/p>\n

Havde skurken vundet over helten, ville Danmark have v\u00e6ret fattigere p\u00e5 viden om en af forhistoriens mest fascinerende epoker: bronzealderen.<\/p>\n

En ubegribelig flothed<\/strong><\/p>\n

Hvert \u00e5r \u00f8del\u00e6gges endnu en lille smule viden om, hvordan vore forf\u00e6dre levede. Det er n\u00e6sten naturens – og kulturens – gang. De ark\u00e6ologiske spor nede i jordlagene forg\u00e5r. N\u00e5r landm\u00e6nd og skovrejsere pl\u00f8jer dybere og dybere, bliver muld og kulturlag rodet rundt som en lagkage i en skraldevogn. Og der bygges huse og veje som aldrig f\u00f8r.<\/p>\n

Men gravh\u00f8jene har til dels v\u00e6ret en undtagelse. For 3000 \u00e5r siden dyrkede bronzealderens danskere ogs\u00e5 jorden. Men de tog sig den n\u00e6sten ubegribelige flothed at skr\u00e6lle gr\u00e6st\u00f8rvene af store arealer, n\u00e5r der virkelig skulle s\u00e6ttes mindesm\u00e6rker over udvalgte medborgere. T\u00f8rv for t\u00f8rv blev stablet op, og det havde to effekter:<\/p>\n

Menneskene ofrede deres produktionsgrundlag for en sag, hvis betydning vi ikke kender.<\/p>\n

Og der blev rejst nogle h\u00f8je, som ikke blot var markante, men hvor de kemiske forhold bet\u00f8d, at lig, kister, ja endog t\u00f8j blev bevaret i en iltfri suppe af stillest\u00e5ende vand lige frem til vores tid.<\/p>\n

Hvis alts\u00e5…<\/p>\n

Uden minisk\u00f8rt<\/strong><\/p>\n

I et s\u00e6rligt, kultisk omr\u00e5de vest for \u00c5rhus gjorde ark\u00e6ologer i 1875 de vigtigste fund fra Danmarks bronzealder. Hele tre velbevarede, p\u00e5kl\u00e6dte menneskekroppe blev det til. En \u00e6ldre mand, en midaldrende kvinde og en ung mand fra omkring 1350 f.Kr.f. Is\u00e6r deres t\u00f8j – kapper, sk\u00f8rter, ja selv et h\u00e5rnet, ligger i dag vel bevaret.<\/p>\n

Havde \u00e9n af dem nu v\u00e6ret en ung kvinde, og havde hun som et fund fra Egtved b\u00e5ret et pikant, lille snoresk\u00f8rt, ville de garanteret have v\u00e6ret mere kendte uden for fagfolks kreds.<\/p>\n

Men det var p\u00e5 et h\u00e6ngende h\u00e5r, at de enest\u00e5ende fund blev reddet fra en n\u00e6sten systematisk \u00f8del\u00e6ggelse i et drama over mere end 20 \u00e5r i 1800-tallet.<\/p>\n

Iv\u00e6rks\u00e6ttertypen Palle<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong>104 meter over havet knejser toppen af bakkedraget H\u00f8jballe. Et<\/p>\n

\"\"<\/a>

Der har v\u00e6ret et mylder af h\u00f8je. Det er kommunevejen Bakkevej\/Esh\u00f8jvej, der g\u00e5r fra \u00f8verste venstre til nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne. \u00d8verst t.h. Viborgvej (Rute 26).<\/p><\/div>\n

\u00e5bent og ret \u00f8de sted, hvor der endnu i dag er en milevid udsigt lige til Mols, Jelsh\u00f8j og s\u00f8h\u00f8jlandet ved Ry. P\u00e5 dette pragtfulde sted byggede bronzealderens folk omkring 40 gravh\u00f8je. Ja, virkelig byggede<\/em>.<\/p>\n

\u00d8verst oppe stod den ni meter h\u00f8je og hele 38 meter brede Borum Esh\u00f8j omgivet af en stens\u00e6tning.<\/p>\n

60 meter l\u00e6ngere nede og et par kilometer mod syd ligger landsbyen Borum, og midt i den residerede bonden Palle Hansen i 1851 p\u00e5 B\u00e6kg\u00e5rden.<\/p>\n

En dynamisk erhvervsmand p\u00e5 30 \u00e5r, ville man sige i dag. Allerede patriark i en husstand, der med tiden kom op p\u00e5 17 personer, heraf 10 ansatte. En iv\u00e6rks\u00e6ttertype, der anlagde teglv\u00e6rk og vindm\u00f8lle og eksporterede heste og kreaturer. Men ogs\u00e5 en \u00e5ndeligt vakt sj\u00e6l, en bonde der var p\u00e5virket af den gryende grundtvigske bev\u00e6gelse og blev personlig ven med en af dennes vigtigste produktudviklere, h\u00f8jskolemanden og foregangsmanden i Den jyske Folkeforening Lars Bj\u00f8rnbak (1824-78) fra Viby.<\/p>\n

\"Palle<\/a>

Palle Hansen. Maleri.<\/p><\/div>\n

Bonden tager p\u00e5 slottet<\/strong><\/p>\n

Bj\u00f8rnbakkeren Palle i den str\u00e5t\u00e6kte g\u00e5rd over for landsbykirken ejede et stort areal, og det var helt i tidens \u00e5nd, at han udstykkede en lod oppe i udmarken, byggede g\u00e5rden H\u00f8jballeg\u00e5rd og solgte den.<\/p>\n

Men da han allerede \u00e5ret efter opdagede, at en smart vej-entrepren\u00f8r systematisk gik i gang med at k\u00f8re sten v\u00e6k og dermed bid for bid fjerne forf\u00e6drenes spor fra den v\u00e6ldige h\u00f8j, tog han aff\u00e6re. Personligt fik han den fredet ved i 1853 at rejse over til kongen i det dengang meget fjerne K\u00f8benhavn og sl\u00e5 alarm.<\/p>\n

Det var langt mindre almindeligt. Men det virkede.<\/p>\n

Borum Esh\u00f8j skulle “conserveres for Eftertiden”, fastslog den ark\u00e6ologisk interesserede kong Frederik VII (Margrethe har det ikke fra fremmede), og s\u00e5 gav Indenrigsministeriet ordre til amtets vejfolk om at holde nallerne v\u00e6k.<\/p>\n

En senere beundrer, landstingsmand Rasmus Nielsen, skrev i 1949 i \u00d8stjysk Hjemstavn, at initiativet “viste Bondemandens r\u00f8rende Omhu for at bevare et af Danmarks anseeligste Oldtidsminder, og man faar den dybeste Respekt og \u00c6rb\u00f8dighed for Palle Hansens enest\u00e5ende indsats”.<\/p>\n

Kongen fik ogs\u00e5 et godt indtryk. M\u00e5ske hjalp det, at Palle medbragte to bronzesv\u00e6rd fra h\u00f8jen som gaver\u00a0– og et bevis p\u00e5, at her nok var mere at komme efter.<\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder passede Palles uimponerede handling perfekt til den bj\u00f8rnbakske bev\u00e6gelses slogan: “Kundskab er magt, uvidenhed er tr\u00e6ldom”.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Den nordlige b\u00e6kg\u00e5rd i Borum, Borum Byvej 12, i 2007.<\/p><\/div>\n

Voldsmanden S\u00f8ren<\/strong><\/p>\n

S\u00f8ren Ovesen var tre \u00e5r yngre end Palle. Han var ogs\u00e5 landmand i Borum, men p\u00e5 en noget anden m\u00e5de.<\/p>\n

I Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne kan man l\u00e6se hele tre voldsanmeldelser mod ham fra tjenestefolk i 1860’erne og 1870’erne.<\/p>\n

Johane Marie Bryggebusck var for eksempel “bleven mishandlet (af S\u00f8ren, pp) med flere St\u00f8d og Skub med at tage hende fat i Halsen og Brystet og st\u00f8de hende fra et Sted til et andet”, og det skete flere gange. Da hun i et af tilf\u00e6ldene flygtede ud over marken “indrendte han hende igen i sine Str\u00f8mpef\u00f8dder og gendte hende tilbage med Hug og St\u00f8d, indtil hun kom i G\u00e5rden. Da ville han tvinge hende til at malke. Det var hende ganske umuligt at kunne efter denne Mishandling”.<\/p>\n

\"H\u00f8jballeg\u00e5rd,<\/a>

H\u00f8jballeg\u00e5rd, Esh\u00f8jvej 92, i 2007.<\/p><\/div>\n

Tjenestekarl Hans Larsen forlod stedet en 1. maj, men tydeligvis f\u00f8r de r\u00f8de faners tid. Arbejdsgiveren havde nemlig “voldelig overfaldet ham og misthandlet ham og tilf\u00f8rt ham et betydeligt S\u00e5r i Hovedet med flere andre Skrammer og ophovnede Steder, s\u00e5 at han n\u00e6sten var i en bed\u00f8vet Tilstand af det store Blodtab, og da han gentagne gange har truet ham med endnu v\u00e6rre Behandling, s\u00e5 s\u00e5 Klageren sig n\u00f8dsaget til at forlade Tjenesten”.<\/p>\n

Sogneforstanderskabets s\u00e5kaldte forligsm\u00e6gler\u00a0– forl\u00f8beren for vor tids mediator – m\u00e5tte dog i alle tre tilf\u00e6lde opgive sagen. I to af tilf\u00e6ldene blev S\u00f8ren blot v\u00e6k fra m\u00f8det. Vi kender typen…<\/p>\n

“Med enestaaende Raahed”<\/strong><\/p>\n

Sk\u00e6bnen vil, at S\u00f8ren Ovesen blev ejer af H\u00f8jballeg\u00e5rd, og driftig var han ogs\u00e5. Landevejen \u00c5rhus-Viborg gik p\u00e5 dette tidspunkt stadigv\u00e6k lige forbi h\u00f8jen, idet den fra Mundelstrup gik via Borum til Lading. Der var god brug for sten til de evige Jens Vejm\u00e6nds slid med at sl\u00e5 sk\u00e6rver og fylde huller. S\u00e5 S\u00f8ren tog straks fat med at s\u00e6lge fra.<\/p>\n

Hvad mere var: L\u00e6ngere inde i h\u00f8jen viste jorden sig at v\u00e6re den sorteste muld. Fed og n\u00e6sten som g\u00f8dning, blev den beskrevet. Det virkede som et mirakel og i hvert fald en stor fristelse. S\u00e5 den humus, som kollegerne 3000 \u00e5r f\u00f8r havde samlet ved m\u00f8jsommeligt at stable gr\u00e6st\u00f8rv p\u00e5 gr\u00e6st\u00f8rv, tog S\u00f8ren fat p\u00e5 at sprede ud over de forpinte jorder. Undervejs st\u00f8dte hans folk p\u00e5 en egetr\u00e6skiste. En tr\u00e6stamme, troede de f\u00f8rst.<\/p>\n

Vognene k\u00f8rte hen over den, og da man kom l\u00e6ngere ned i lagene, og stammen viste sig at v\u00e6re hul, ja da ragede arbejdsfolkene indholdet ud. Det blev spredt for alle vinde. Kraniet blev blandt andet flere \u00e5r senere fundet i nabolandsbyen Lading. H\u00e5r og t\u00e6nder endte i Skjoldelev yderligere et par kilometer v\u00e6k.<\/p>\n

“En enestaaende Raahed”, skrev museumsinspekt\u00f8r H. C. Broholm 80 \u00e5r senere om “udgravningen” i 1871 af den midaldrende kvindes grav.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Et af fundene fra 1875 i nutidig konservering og udstilling.<\/p><\/div>\n

Der l\u00e5 ogs\u00e5 metal, og s\u00e5 var S\u00f8ren p\u00e5 pletten. Han troede, at det var guld og tog det med til en forhandler i \u00c5rhus, der dog m\u00e5tte skuffe med, at det “kun” var 3000 \u00e5r gammel bronze. Guldsmeden henviste til den lokale, forhistoriske sagkundskab.<\/p>\n

En smutter i tingbogen<\/strong><\/p>\n

Men h\u00f8r, var h\u00f8jene ikke udtrykkelig blevet fredet?<\/p>\n

Jo, og endda l\u00e6nge f\u00f8r selve begrebet fredning kom ind i lovgivningen. Men m\u00e5ske netop derfor var der sket en smutter.<\/p>\n

Nok havde Hasle Herreds Ret i 1854 skrevet det kongelige dekret ind i forpagter Christian Thomsens sk\u00f8de med h\u00e5ndskrevne, gotiske bogstaver. Men s\u00e5 blev der handlet et par gange, og da S\u00f8ren kom til fadet, var de sj\u00e6ldne ord, der indskr\u00e6nkede den ellers s\u00e5 ukr\u00e6nkelige ejendomsret, lige s\u00e5 stille l\u00f8bet tilbage i bl\u00e6khuset.<\/p>\n

Fredningen var reelt oph\u00e6vet.<\/p>\n

S\u00e5 Aarhuus Stiftstidende, der skrev et par nyhedsartikler om “et antiqvarisk Fund af overordentlig stor Interesse”, havde principielt ret, da man beskrev S\u00f8rens “Velvillie” ved at stille (resterne af) fundet til r\u00e5dighed for “den herv\u00e6rende antiqvariske Samling”, alts\u00e5 forl\u00f8beren for Moesg\u00e5rd Museum i \u00c5rhus.<\/p>\n

Palle d\u00f8de i sommeren 1874. Af \u00e6rgrelse, m\u00e5 man n\u00e6sten tro. Men ogs\u00e5 to m\u00e5neder efter en s\u00f8lvbryllupsfest, hvor lokale, storm\u00e6nd og “bj\u00f8rnbakkere” havde hyldet ham og fru Ane Nielsdatter.<\/p>\n

Det bedste forsvar er…<\/strong><\/p>\n

\"Ane<\/a>

Ane Nielsdatter. Maleri.<\/p><\/div>\n

Nu blev det Ane mod S\u00f8ren. Og snart\u00a0– skulle det vise sig\u00a0– S\u00f8ren mod Ane. For da parret\u00a0– sikkert hjulpet af “antiqvarikerne” i \u00c5rhus\u00a0– havde fortsat med at fremture om fredning, brugte S\u00f8ren den gamle taktik: det bedste forsvar er et angreb. Sejrssikkert sags\u00f8gte han enken.<\/p>\n

Hun blev s\u00e5 bange, at hun skrev til K\u00f8benhavn og bad om, at h\u00f8jen ikke blev fredet. Ane tilb\u00f8d endda at l\u00e6gge 300 kroner\u00a0– i dag cirka 60.000 kroner\u00a0– p\u00e5 bordet, s\u00e5 “Direktionen for de Antikvariske Mindesm\u00e6rker” (rigsantikvaren) kunne grave ud og holde S\u00f8ren skadesl\u00f8s for det.<\/p>\n

Konflikten endte uafgjort, for nu var centraladministrationen v\u00e5gnet for anden gang. Professor Conrad Engelhardt fra “Oldnordisk Museum”\u00a0– det hed det virkelig – skrev til S\u00f8ren, forhandlede med ham og fik\u00a0– mod gode penge fra b\u00e5de staten og enken\u00a0– en aftale. Nu kunne der endelig foretages en professionel udgravning.<\/p>\n

Hvilket skete i 1875, hvor nyheden om de sensationelle fund gik over landet som et velkomment sus i en nyvakt, nationalistisk epoke. Lige fra hovedstadens Illustreret Tidende, der bragte en farvelagt tegning af sceneriet, til Himmerlands-forfatteren Johannes V. Jensen, der kvad storladent i digtet Manden i Kisten – blandt andet s\u00e5dan:<\/p>\n

“Sl\u00e6gter kommer, Sl\u00e6gter forgaar.<\/em>
\nH\u00f8jen stod vel tre Tusinde Aar”<\/em><\/p>\n

Rekonstrueret oldtid<\/strong><\/p>\n

Ogs\u00e5 videnskabens metoder forbedres. I 1990’erne tog Moesg\u00e5rd Museum fat p\u00e5 at grave igen. Ikke i resterne af selve Borum Esh\u00f8j, men i nogle af de andre h\u00f8je, der kun kunne anes som sm\u00e5 forh\u00f8jninger i marken.<\/p>\n

Denne gang stod det p\u00e5 i flere \u00e5r under ledelse af museumsinspekt\u00f8r, dr. phil. Niels H. Andersen, der gener\u00f8st \u00f8ste af sin viden til den interesserede lokalbefolkning.<\/p>\n

Talrige ark\u00e6ologer, studerende og frivillige hj\u00e6lpere var i gang, der blev opf\u00f8rt friluftspil, bygget hus-rekonstruktioner og endelig ligefrem l\u00e6sset jord op, s\u00e5 der atter st\u00e5r et par “gravh\u00f8je” \u00f8verst p\u00e5 bakkedraget.<\/p>\n

Men fund var det sm\u00e5t med. Nu er n\u00e6sten alt virkelig v\u00e6k, hvilket en sidste udgravning af hovedh\u00f8jen bekr\u00e6ftede i 2011.<\/p>\n

Tr\u00e6ttek\u00e6r til det sidste<\/strong><\/p>\n

Og S\u00f8ren, voldsmanden og danef\u00e6-\u00f8del\u00e6ggeren, der endte med at f\u00e5 betaling for kost og logi, leje af jord, ja endog for metalv\u00e6rdien af nogle guldgenstande?<\/p>\n

Jo, da udgravningen i 1875 var ovre, og b\u00e5de fundene og Engelhardt forsigtigt var skibet til K\u00f8benhavn, sendte han minsandten yderligere en regning:<\/p>\n

Fra H\u00f8jballeg\u00e5rd i Borum til etatsr\u00e5d Worsaae p\u00e5 Nationalmuseet l\u00f8d det nok s\u00e5 tr\u00e6ttek\u00e6rt, at “dersom de ikke betaler mig mine Penge senest 1. December dette Aar, bliver de sags\u00f8gt, da enhver Jurist tilstaard, at de ikke kan undgaa at betale mig mine Penge”.<\/p>\n

Der fulgte en oversigt komplet med priser for havre og byg tillagt renter.<\/p>\n

S\u00e5 m\u00e5tte Engelhardt over og smile til S\u00f8ren igen. Og inden han kunne tage hjem, var han g\u00e5et p\u00e5 forlig, og statskassen blevet yderligere 200 kroner fattigere.<\/p>\n

S\u00f8ren d\u00f8de 10. august 1878. Stor var min overraskelse, da jeg i kirkebogen l\u00e6ste, at det af alle steder skete “paa Fattegaarden i Aarhus”.<\/p>\n

Indtil videre har vi kun delvist fundet ud af, hvorfor det kv\u00e6rulantiske, voldelige og rethaveriske livsl\u00f8b endte p\u00e5 fattigg\u00e5rden i k\u00f8bstaden. Skal vi g\u00e6tte p\u00e5 alkohol? Var der noget med et pantebrev og en brandstiftelse?<\/p>\n

Forts\u00e6ttelse kan f\u00f8lge.<\/p>\n

__________________________________________________________________________________<\/p>\n

Kilder: Arkivalier:
\nFolket\u00e6lling 1860
\nProtokol for forligsm\u00e6gleren for Borum og Lyngby Sogne 1854-
\nKirkebog for Borum Sogn<\/p>\n

Artikler:
\n\u00d8stjysk Hjemstavn 1949: To artikler af museumsinspekt\u00f8r H. C. Broholm og landstingsmand Rasmus Nielsen.
\nAarhuus Stiftstidende 17. april og 3. maj 1871
\nIllustreret Tidende 15. oktober 1876
\nIllustreret Tidende (ny udgave) november 1992
\nMoesg\u00e5rd Museums hjemmeside 2006-2007<\/p>\n

B\u00f8ger:
\nVilhelm Boye: Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark, kapitel X (K\u00f8benhavn 1896, H\u00f8jbjerg 1986)
\nP. V. Glob: H\u00f8jfolket (K\u00f8benhavn 1970)
\nJ. Magnus-Petersen (tegner, Nationalmuseet): Minder fra min Virksomhed paa Ark\u00e6ologiens Omraade fra 1845 til 1908 (K\u00f8benhavn, 1909)
\nJ\u00f8rgen Jensen: Bronzealderen bd. 2 (K\u00f8benhavn 1979)
\nJohannes V. Jensen: Manden i Kisten – i Digte 1901-1941<\/p>\n

En stor tak til museumsinspekt\u00f8r Niels H. Andersen, Moesg\u00e5rd Museum.<\/p>\n

\"Udflugt<\/a>

Udflugt til Borum Esh\u00f8j arrangeret af Lokalhistorisk Arkiv 2006. Manden i midten er museumsinspekt\u00f8r Niels H. Andersen, Moesg\u00e5rd Museum. I baggrunden til h\u00f8jre rekonstrueret bronzealderhus.<\/p><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvordan Palle reddede gravh\u00f8jen ud af kl\u00f8erne p\u00e5 S\u00f8ren – og alligevel ikke lo bedst til sidst Af Peter Poulsen Artikel 1 af 2 trykt f\u00f8rste gang i \u00d8stjysk Hjemstavn 2007 – her let bearbejdet. Artikel 2 af 2 her: Et ualmindelig dumt svin Nogle gange skal der b\u00e5de en magtfuld konge og en behjertet […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[120,118,116,110,113,121,119,115,114,124,117,122,123,112,279,111],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-av","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/651"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=651"}],"version-history":[{"count":44,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/651\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4804,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/651\/revisions\/4804"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=651"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=651"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=651"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}