{"id":65,"date":"2010-03-14T19:51:33","date_gmt":"2010-03-14T19:51:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=65"},"modified":"2019-12-14T19:04:35","modified_gmt":"2019-12-14T19:04:35","slug":"forsamlingshus-i-80-ar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=65","title":{"rendered":"Det vigtigste hus i Borum"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Forsamlingshus i 80 \u00e5r<\/h2>\n

Tale holdt ved husets 80 \u00e5rs jubil\u00e6umsfest 1. november 2008<\/h3>\n

K\u00e6re venner<\/em><\/p>\n

Lige her hvor vi sidder nu, blev der holdt en stor fest den 19. oktober i 1928.<\/p>\n

Det var indvielsen af Borum Forsamlingsbygning, og det var virkelig en stor fest.<\/p>\n

Hvis man kan tro p\u00e5, hvad de skriver i aviserne – men kan man nu det? – s\u00e5 samledes to hundrede mennesker  s\u00e5 godt som alle voksne i Borum – klokken otte omkring “de festligt smykkede borde”.<\/p>\n

Den st\u00f8rste sammenkomst, som jeg personligt har v\u00e6ret med til her, var \u00e5rtusindskiftet nyt\u00e5rsaften 1999. Da var vi nok lige s\u00e5 mange eller flere. Men vi stod sandelig op. I 1980 havde vi en v\u00e6ldigste byfest. Da sad vi 120 mennesker klemt t\u00e6t sammen i b\u00e5de salen og den lille stue, mens vi spiste kyllinger og knapt nok havde plads til at bruge b\u00e5de kniv og gaffel p\u00e5 \u00e9n gang.<\/p>\n

Borum Forsamlingshus er faktisk blandt de mindste p\u00e5 egnen. Underligt nok, n\u00e5r landsbyen Borum i sin tid var en af de st\u00f8rste. Og et problem, som har optaget os nu i forel\u00f8big 80 \u00e5r.<\/p>\n

Et citat mere fra dengang: “Bygningen ligger midt i byen p\u00e5 et h\u00f8jtliggende sted med facaden ud mod landevejen (det var det dengang), og den ligger smukt og bekvemt og tager sig meget godt ud”.<\/p>\n

Musikken blev, st\u00e5r der, “udf\u00f8rt meget smukt af frk. Staack, Borum, (hende kender den \u00e6ldre generation som Julle Rish\u00f8j, spillemand og organist) og musiker Martin Rasmussen, Skivholme.” Og s\u00e5 er det hele minsandten underskrevet “p.p.”<\/p>\n

Avisen var Aarhus Amtstidende. Det var den helt ener\u00e5dende avis p\u00e5 \u00c5rhus-egnen. S\u00e5 snart man kom uden for \u00c5rhus K\u00f8bstad, s\u00e5 var det Amtstidende, de folkelige bev\u00e6gelsers og Venstres avis, man l\u00e6ste. I landsbyer som for eksempel Viby, Hasle, Brabrand – og alts\u00e5 Borum.<\/p>\n

Vi skal t\u00e6nke p\u00e5 et helt anderledes samfund end i dag. N\u00e6sten alle arbejdede i landbruget. Resten var service for landbruget, og det blev da ogs\u00e5 en af de st\u00f8rste g\u00e5rdejere, Peder Pedersen p\u00e5 B\u00e6kg\u00e5rden – farfar til den nuv\u00e6rende Peder Pedersen og oldefar til Lasse – der b\u00e5de stod i spidsen for at f\u00e5 opf\u00f8rt et forsamlingshus, og som, efter hvad jeg har f\u00e5et fortalt, skar igennem en hel del sm\u00e5lig nid og k\u00e6vl. Peder Pedersen (Pie Piesen) blev ogs\u00e5 den f\u00f8rste formand for bestyrelsen.<\/p>\n

De fire andre var i januar 1928, da det hele begyndte: Husmand J\u00f8rgen Simonsen, handelsmand Stag (Chr. Staack), k\u00f8bmand Espersen og t\u00f8mrermester Anton Nielsen. Det var de fem, der tog ud i Kreditforeningen af Grundejere paa Landet i Jylland og l\u00e5nte 10.000 kroner.<\/p>\n

Den sidstn\u00e6vnte, alts\u00e5 t\u00f8mreren, en indf\u00f8dt borummer p\u00e5 40 \u00e5r, fik til opgave at “udarbejde tegninger og konditioner efter n\u00e6rmere aftale”. Det st\u00e5r der i protokollen, som gode mennesker har v\u00e6ret s\u00e5 fornuftige at gemme, og som vi nu passer godt p\u00e5 i vores lokalhistoriske arkiv – der ogs\u00e5 er star-tet her i huset.<\/p>\n

Men Anton Nielsen kom nu let om ved det med at tegne huset. Det kan enhver se, der tager til Kolt. Der st\u00e5r nemlig et forsamlingshus n\u00f8jagtig mage til vores, og det er faktisk 20 \u00e5r \u00e6ldre. Jeg har spurgt min lokalhistoriske kollega i Ormslev-Kolt, og hun kan oplyse, at deres hus er indviet i maj 1908. I dag er det dog n\u00e6rmest bygget om til selskabslokaler med en privat restaurat\u00f8r – tja.<\/p>\n

N\u00e5, men s\u00e5 blev der hentet tilbud ind i Borum. Det blev mureren Ras S\u00f8rensen, der skulle bygge, og elektriker Arnold Wind skulle l\u00e6gge lys ind, som man sagde. Maler Jensen skulle hvidte og male – s\u00e5 langt som han nu kunne komme for 325 kroner. T\u00f8mrer Rasmussen i Framlev, alts\u00e5 en udefra, blev valgt, og til det m\u00f8de har Anton Nielsen, t\u00f8mrermesteren, ikke l\u00e6ngere skrevet under. Protokollen er meget f\u00e5m\u00e6lt. De skrev ikke s\u00e5 langt dengang. Kun nogle f\u00e5 linjer og ingenting om dette. Men mon ikke, at vi kan g\u00e6tte, hvad der er blevet sagt og t\u00e6nkt. Ellers er vi i hvert fald nogle, der kan huske nogle lignende situationer langt senere med h\u00e5ndv\u00e6rkere og br\u00f8dnid. Men tre dage senere blev der holdt et udvidet bestyrelsesm\u00f8de, og nu st\u00e5r en ny mand som nummer fem i bestyrelsen i stedet for t\u00f8mrer Nielsen, g\u00e5rdejer Karl Winther.<\/p>\n

I 80 \u00e5r har forsamlingshuset v\u00e6ret den vigtigste bygning i Borum Sogn. Men det var faktisk ret sent, at denne del af andelsbev\u00e6gelsen n\u00e5ede hertil. Borum skilte sig lidt ud. Her turde folk for eksempel heller ikke at lave en brugsforening som de fleste andre steder. De ville hellere st\u00e5 sig godt med k\u00f8bm\u00e6ndene.<\/p>\n

Indtil 1911 havde vi s\u00e5 faktisk ogs\u00e5 en kro. Borum Kro ovre p\u00e5 den anden side af vejen blev drevet af en legendarisk madam Jakobsen. Kroen var nu sygnet lidt hen, efter at hovedvejen mellem \u00c5rhus og Viborg siden ca. 1880 ikke l\u00e6ngere gik igennem Borum, men det var her p\u00e5 kroen, der blev holdt sammenkomster og blandt andet ogs\u00e5 m\u00f8derne i Borum-Lyngby Sogner\u00e5d.<\/p>\n

S\u00e5 flyttede de folkelige aktiviteter i 17 \u00e5r til det s\u00e5kaldte Staacks lokale. Det findes ikke l\u00e6ngere, men var en del af den gamle Borum \u00d8sterg\u00e5rd, Langelinie 62. Staack syntes dog selv, at det var noget r\u00e5ddent gammelt bras. Det var det nok ogs\u00e5. Han blev en af initiativtagerne til huset her, men der var alts\u00e5 foredragsforening, ungdoms- og gymnastikforening og blandt andet dilettant deroppe.
\nEnkelte m\u00f8der blev ogs\u00e5 holdt i skolen, og i to \u00e5r var der et lille lokale med konditori hos bageren.<\/p>\n

Nu flyttede det hele ind, og i mange \u00e5rtier var huset ogs\u00e5 s\u00e6de for Borum-Lyngby Sparekasse.<\/p>\n

Jeg har kigget en masse materiale igennem fra den mellemliggende tid. Det skal jeg ikke tr\u00e6tte jer med. Men tre forhold g\u00e5r tydeligvis igen:<\/p>\n

For det f\u00f8rste: En evig debat om husets brug. Det begyndte allerede i ’28. I en af de mange taler sagde pr\u00e6sten, Jensen, at nu skulle man huske, at det ikke bare var et festhus. Det skulle ogs\u00e5 bruges til m\u00f8der, der, som han sagde, “holder idealets fane h\u00f8jt”. Og det er jo faktisk sket. Jeg ved, at den nuv\u00e6rende bestyrelse l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at vi ikke bare driver en forretning, hvor alle mulige mennesker udefra kan betale for at holde deres fester. Det er vores <\/em>hus – med kor og gymnastik og f\u00e6llesspisning og m\u00f8der og dilettant og foredrag og filmklub og s\u00e5 videre. S\u00e5 det blev virkelig det vigtigste hus i Borum, og derfor er det ogs\u00e5 lidt s\u00f8rgeligt, at huset i 2008 \u00e5benbart ikke l\u00e6ngere er fint nok til folkekirken, der nu vil bygge sit eget hus med m\u00f8delokale oppe ved siden af pr\u00e6steboligen. Det tror jeg personligt bliver et problem – men det var nu et sidespor.<\/p>\n

I samme forbindelse som det med brugen har et evigt tilbagevendede emne v\u00e6ret vr\u00f8vl med de skiftende bestyrere. Allerede den f\u00f8rste – han hed Karl Jepsen – n\u00f8jedes de med at ans\u00e6tte for \u00e9t \u00e5r ad gangen, og han holdt kun til 1932. Der har i alle 80 \u00e5r v\u00e6ret et vist sp\u00e6ndingsforhold mellem det synspunkt, at beboeren i huset havde en billig lejlighed med visse forpligtelser, og s\u00e5 dem, der mente, at det var en v\u00e6rt, der kunne disponere over huset og skulle drive det som sin egen forretning.<\/p>\n

Det andet gennemg\u00e5ende tr\u00e6k: Offervilje. Heldigvis har Borum jo f\u00e5et lov til at blive ved med at v\u00e6re et landsbysamfund og ikke et eller andet fremmedgjort nybyggeromr\u00e5de med en voldsom v\u00e6kst. Til geng\u00e6ld er vi klar over, at det er os selv, der har ansvaret for det meste. S\u00e5dan er det stadig, og det er nok sundt. S\u00e5 der er blevet udf\u00f8rt m\u00e6ngder af arbejde med ombygning og vedligeholdelse, og der har v\u00e6ret en perler\u00e6kke af arrangementer, der skulle give indt\u00e6gter. I 1941 for eksempel blev den \u00e5rlige aktion\u00e6rfest \u00f8delagt af den meget h\u00e5rde vinter. S\u00e5 holdt man sommerfest nede i M\u00f8lleskoven for at tjene penge til huset. I 1979, hvor b\u00e5de \u00f8konomi og standard var k\u00f8rt langt ned, indbragte et loppemarked over 8000 kroner. De blev brugt til det loft, som vi nu – n\u00e5 ja, alt har sin tid.<\/p>\n

Det tredje, der g\u00e5r igen – og nu vender jeg tilbage til det: Salen var og er lovligt lille, og der mangler en scene. Allerede i 1934 blev der taget initiativ til at g\u00f8re noget ved det. Borum Gymnastikforening lavede dilettant det \u00e5r, og det samlede overskud – 125 kroner – blev sat ind p\u00e5 en sparekassebog for at opbygge en kapital til at bygge en scene bagud p\u00e5 salen. For syv-otte \u00e5r siden sad jeg selv i betyrelsen. Og hvad fik vi blandt andet lavet tegninger af? Jo, s\u00e5m\u00e6nd, en udvidelse p\u00e5 to-tre meter plus en scene.<\/p>\n

Peter Poulsen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forsamlingshus i 80 \u00e5r Tale holdt ved husets 80 \u00e5rs jubil\u00e6umsfest 1. november 2008 K\u00e6re venner Lige her hvor vi sidder nu, blev der holdt en stor fest den 19. oktober i 1928. Det var indvielsen af Borum Forsamlingsbygning, og det var virkelig en stor fest. Hvis man kan tro p\u00e5, hvad de skriver i […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[271,104,389],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-13","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=65"}],"version-history":[{"count":19,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4117,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65\/revisions\/4117"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=65"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=65"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=65"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}