{"id":648,"date":"2011-08-08T16:17:07","date_gmt":"2011-08-08T16:17:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=648"},"modified":"2019-12-14T19:23:59","modified_gmt":"2019-12-14T19:23:59","slug":"m%c3%b8llevejen-ak-hvor-forandret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=648","title":{"rendered":"M\u00f8llevejen: Ak hvor forandret"},"content":{"rendered":"

Erindringer om M\u00f8llevejen 1939-1983<\/em><\/h2>\n
\"Mollevejen\"<\/a>

Udsnit af Borum M\u00f8llevej mellem de to broer fotograferet en for\u00e5rsdag i 2007.<\/em><\/p><\/div>\n

\"Holger-webstorrelse\"<\/a>Af Holger Dalegaard<\/em><\/p>\n

N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5, hvordan Borum har forandret sig siden min barndom, st\u00e5r det for mig, som at Herskindvejen eller M\u00f8llevejen, som den blev kaldet, er det sted, hvor der er sket mange forandringer gennem tiderne. Jeg vil pr\u00f8ve at skrive hvordan de mange forandringer er sket gennem tiderne.<\/p>\n

Jeg er f\u00f8dt p\u00e5 M\u00f8lleg\u00e5rden den 30 oktober 1932, hvorfor jeg vil begynde min beretning omkring 1939, som var dengang jeg begyndte min skolegang. Jeg vil skrive det som en vandring p\u00e5 vejen og beskrive de forskellige ting som man m\u00f8der p\u00e5 vejen.<\/p>\n

Vi starter, hvor M\u00f8llevejen g\u00e5r fra den gamle landevej Skanderborg-Randers, som fra gammel tid har g\u00e5et gennem den vestlige del af Borum by, det stykke som nu hedder Borum Byvej.<\/p>\n

Ud for laden til g\u00e5rden Borum Byvej 12 g\u00e5r vejen fra til Herskind, dette er markeret med en granitsten, hvor der er indhugget skrift “HERSKIND 3 KM”. Den blev p\u00e6nt kalket og bogstaverne malet op hvert \u00e5r. Den st\u00e5r der endnu, men er lidt vildledende, da vejen nu er blind – kun adgang til fods eller cykel, \u00e5rsagen kommer vi til senere. Stenen skal helst blive st\u00e5ende som et minde fra den tid, hvor der ikke var s\u00e5 meget f\u00e6rdsel, og det var en tur, mange familier har g\u00e5et og nydt den fred og ro, der var dengang.
\nDet var ret almindelig at g\u00e5 tur p\u00e5 M\u00f8llevejen, b\u00e5de hele familier, og hvis man havde g\u00e6ster, gik hele selskabet tur og n\u00f8d den natur, som var her. Der var nogle som n\u00e6sten daglig gik en tur her, bl.a. fru k\u00f8bmand Juel Kj\u00e6r, som gik tur med sin hund, ogs\u00e5 Asta Johansen gik tur n\u00e5r hun kom fra arbejde.<\/p>\n

Til h\u00f8jre l\u00e5 en staklade tilh\u00f8rende g\u00e5rden Borum Byvej 12. Stakladen var en \u00e5ben lade bygget p\u00e5 store granstammer, som bar et tag af pandeplader, kun gavlene var bekl\u00e6dt med br\u00e6dder. Laden blev brugt til opbevaring af neg, h\u00f8 og halm, og hvis der var plads, som opbevaring af arbejdsvogne og maskiner.<\/p>\n

Laden var et yndet samlingssted for b\u00f8rn og unge. Da Andre Pedersen overtog g\u00e5rden, blev han tr\u00e6t af al det renderi og bekl\u00e6dte laden med br\u00e6dder og porte, s\u00e5 man ikke kunne g\u00e5 ind i den, men det var stadig et godt m\u00f8dested med den beliggenhed den havde.<\/p>\n

Ved siden af var et mindre areal, som om sommeren blev brugt til gr\u00e6sning af kalve og g\u00e6slinger, om efter\u00e5ret blev roerne lagt i kuler her.<\/p>\n

Til venstre ligger et smalt engareal mellem vejen og b\u00e6kken, som g\u00e5r fra Borum Stormose og midt igennem byen. Der hvor den l\u00f8ber under Borum Byvej, var der et st\u00f8rre broanl\u00e6g af store kampesten, der nu er erstattet af en ny bro, men stenene er bevaret i Borum. P\u00e5 engen kunne g\u00e5 en lille kalv eller g\u00e6s om sommeren, hvis det ikke var for regnfuldt.<\/p>\n

Den nye landevej <\/strong><\/p>\n

Vi kommer nu hen til den s\u00e5kaldte “Nye Landevej”. Det er et vejstykke, der blev lavet f\u00f8rst i trediverne, da der p\u00e5 grund af den store arbejdsl\u00f8shed blev sat en del arbejder i gang, og det var et af disse. Vejen starter ved kirken i syd og g\u00e5r til Skivholmevej i nord. Form\u00e5let var at undg\u00e5 trafikken gennem Borum By. Arbejdet blev udf\u00f8rt med h\u00e5ndkraft og hestevogne, s\u00e5 det har v\u00e6ret mange l\u00e6s jord som er flyttet for at lave dette arbejde. Krydset med M\u00f8llevejen\u00a0blev forh\u00f8jet en del, og der er udgravet meget af bakken nord for krydset. Det var et fint arbejde, der blev lavet med bl. a. autov\u00e6rn omkring de store skr\u00e6nter et godt stykke fra selve krydset, lavet af store bj\u00e6lker opsat p\u00e5 cementblokke. Det var en yndet sport at balancere p\u00e5 autov\u00e6rnet for at se, hvem der kunne komme l\u00e6ngst uden at falde ned, det har givet mange hudafskrabninger i tidens l\u00f8b.<\/p>\n

Der var ikke mere trafik p\u00e5 vejen, end at man kunne drive k\u00f8erne p\u00e5 vejen. Meningen med forl\u00e6gningen har v\u00e6ret at skaffe st\u00f8rre trafiksikkerhed, det var ogs\u00e5 rigtigt i de f\u00f8rste \u00e5r, men da trafikken i halvtredserne og tresserne blev st\u00f8rre, er der alligevel sket mange uheld i krydset, ogs\u00e5 nogle med d\u00f8delig udgang.<\/p>\n

Alle jorderne p\u00e5 begge sider af M\u00f8llevejen tilh\u00f8rte familien Pedersen, som ejede b\u00e5de B\u00e6kg\u00e5rden, Borum Byvej 10, og Borum Byvej 12.<\/p>\n

Lige over krydset er der en mindre gr\u00e6smark, hvor der tit gik nogle f\u00f8lhopper med deres f\u00f8l eller plage, det var noget, mange dengang kunne nyde synet af.<\/p>\n

Til venstre t\u00e6t p\u00e5 krydset var bygget et stemmev\u00e6rk, som blev brugt i det tidlige for\u00e5r, hvor der blev sat br\u00e6dder for, s\u00e5 vandet kunne ledes ud p\u00e5 marken ad nogle kanaler som var gravet. P\u00e5 den m\u00e5de kunne noget af marken vandes ved overrisling, og gr\u00e6sset kom derfor tidligt i gang, s\u00e5 der tidligt kunne sl\u00e5s lidt frisk gr\u00e6s, som var en god hj\u00e6lp for en syg ko eller kalv. Dyrene fik dengang ikke de vitaminer som nu, fordi fodringen var mere ensidig, og sidst p\u00e5 vinteren var h\u00f8 og ensilage brugt op.<\/p>\n

Storkesig B\u00e6k<\/strong><\/p>\n

Vi forts\u00e6tter hen, hvor Storkesig B\u00e6k l\u00f8ber under M\u00f8llevejen. Vi kan se, hvordan Storkesig B\u00e6k snor sig gennem engen p\u00e5 de laveste steder. Det er fantastisk at se, hvor stejl jorderne er p\u00e5 begge sider af b\u00e6kken, s\u00e5 det er et meget bakket terr\u00e6n p\u00e5 s\u00e5 forholdsvis et lille areal. Hvis man ser mod nord, f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 et lille idyllisk bindingsv\u00e6rkshus lige midt p\u00e5 marken.
\nHer var i \u00f8vrigt en rigtig god k\u00e6lkebakke fra vejen til M\u00f8lleg\u00e5rd til b\u00e6kken.<\/p>\n

Disse arealer kunne man godt \u00f8nske blev bevaret, som de var dengang med gr\u00e6smarker, det vil v\u00e6ret synd hvis udviklingen i landbruget g\u00f8r at disse arealer g\u00f8r at det bliver urentabelt at benytte dem, s\u00e5 de enten bliver brak eller plantet til med tr\u00e6er eller andet vildnis.<\/p>\n

Lige forbi hvor Storkesig B\u00e6k l\u00f8ber under vejen g\u00e5r der en vej op til mit barndomshjem, M\u00f8lleg\u00e5rden, som ligger ret h\u00f8jt ca. 300 meter fra M\u00f8llevejen. Vejen blev ogs\u00e5 brugt som markvej til jorderne, hvor der blev bygget en ny ejendom, som vi vender tilbage til senere. P\u00e5 disse jorder ved siden af vejen var der en gammel lergrav. Det var et stort hul, som var udgravet ind i bakken, om det er ler eller mergel, der er udgravet, vides ikke med bestemthed, men da ejeren af g\u00e5rden, Palle Hansen, i 1800-tallet byggede og drev et teglv\u00e6rk, er det n\u00e6rliggende at antage, at det er ler, der er gravet her til produktion af mursten. Det vides heller ikke, hvor teglv\u00e6rket har ligget. Graven er nu j\u00e6vnet, men det vender vi tilbage til senere.<\/p>\n

Straks hvor Storkesig B\u00e6k er kommet fri af M\u00f8llevejen, l\u00f8ber Storkesig B\u00e6k og b\u00e6kken fra mosen sammen, hvilket til tider kan give nogle sjove cirkler i vandet afh\u00e6ngig af str\u00f8mforholdene.<\/p>\n

Lidt senere p\u00e5 vestre side kommer vi til en bro, som blev bygget i forbindelse med vejarbejdet, den blev altid i folkemunde kaldet Pie’s bro efter Peder Pedersen, som ejede g\u00e5rden dengang, og da han var amtsr\u00e5dsmedlem, kunne han bedre f\u00e5 sine \u00f8nsker opfyldt. Folk syntes, det var et for stort bygningsv\u00e6rk i forhold til den brug, der var for broen som adgang til de arealer, som der nemt kunne skaffes adgang til fra hans andre marker.<\/p>\n

Lige ved broen sl\u00e5r b\u00e6kken et brat sving mod syd og l\u00f8ber meget t\u00e6t p\u00e5 den h\u00f8je skr\u00e6nt, der egentlig er et interessant landskab med nogle vildtvoksende tj\u00f8rnebuske. N\u00e5r der gik en flok kvier p\u00e5 de vedvarende gr\u00e6sarealer, var det et syn, mange gl\u00e6dede sig over, s\u00e6rlig hvis de kom helt hen til hegnet, n\u00e5r man gik forbi, det er ogs\u00e5 et areal som gerne m\u00e5 bevares.<\/p>\n

Vi forts\u00e6tter lidt l\u00e6ngere ned ad vejen. B\u00e6kken er nu igen helt ovre ved M\u00f8llevejen, og her er igen bygget et stemmev\u00e6rk, som fungerer p\u00e5 samme m\u00e5de som tidligere beskrevet, blot er der gravet nogle r\u00f8r ned, som kan lede vandet hen p\u00e5 marken uden de dybe render. Efter stemmev\u00e6rket er der et ret stort fald p\u00e5 b\u00e6kken over mod skr\u00e6nten, som er meget stejl. Denne skr\u00e6nt er blevet beplantet i 1916, da Peder Pedersen overtog g\u00e5rden. Hele skr\u00e6nten er bevokset med tr\u00e6er til den egentlige skov. Der er eng mellem b\u00e6kken og M\u00f8llevejen.<\/p>\n

P\u00e5 modsat side af vejen ved stemmev\u00e6rket udl\u00f8ber dr\u00e6n fra markerne og den lavning, som er i markerne nordp\u00e5. Det udl\u00f8b blev brugt som vandingssted for kreaturer om sommeren n\u00e5r de gik p\u00e5 gr\u00e6s p\u00e5 marken, men da jorden var meget xxx i den trekant indtil den nordlige skr\u00e6nt, blev jorden tit tr\u00e5dt op af kreaturerne, n\u00e5r de gik til vanding. P\u00e5 skr\u00e6nten var der et stykke, som ikke kunne dyrkes eller g\u00e5 dyr p\u00e5, da det var overgroet med vilde buske og enkelte selvs\u00e5ede tr\u00e6er.<\/p>\n

N\u00e5r man kommer rundt om dette, kommer man til et stykke, hvor der er et lille fladt areal ind mod en stor skr\u00e6nt, som nok er 10-12 meter h\u00f8j. Det er stadig p\u00e5 h\u00f8jre side af vejen. P\u00e5 selve toppen er der en lille skov af selvs\u00e5ede tr\u00e6er. Midt i denne er skellet mellen B\u00e6kg\u00e5rden og Vandm\u00f8llens jorder. Hvis man g\u00e5r op mod nord langs denne lille skov kommer man op til en interessant kl\u00f8ft, som er ret dyb og kun 5 meter bred, den blev brugt som vandingssted for M\u00f8lleg\u00e5rdens kreaturer, da der er udl\u00f8b fra nogle dr\u00e6n her fra et stort opland, s\u00e5 der var vand hele sommeren ogs\u00e5 i t\u00f8rre \u00e5r. Der er nok ikke ret mange, der ved, den er der, da den ligger s\u00e5 afsides. Det er en kl\u00f8ft, som er dannet af smeltevandet, da istiden var slut. Ellers havde der v\u00e6ret en stor s\u00f8 p\u00e5 markerne ovenfor.<\/p>\n

Den nye og den gamle m\u00f8llevej<\/strong><\/p>\n

Nu kommer vandm\u00f8llens jorder, som er meget bakkede, blot engen syd for vejen er flad. P\u00e5 det nordlige areal er der p\u00e5 midten igen en lille skov p\u00e5 det h\u00f8jeste sted, resten af jorden drives som almindelig agerbrug, blot skal man have st\u00e6rke heste for at bearbejde jorden, da det er s\u00e5 bakket, og man skal ogs\u00e5 k\u00f8re efter h\u00e6ldningerne for ikke at v\u00e6lte med l\u00e6s.<\/p>\n

Vi kommer nu ned til den egentlige skov p\u00e5 venstre side af M\u00f8llevejen. Den hedder \u201dBallehauge\u201deller Ballehave, som det blev udtalt.<\/p>\n

Det er en gammel skov, hvor flere g\u00e5rde havde en mindre skovpart, Matr nr 19 B\u00e6kg\u00e5rden, Matr nr 9 Stillingvej 224, Matr nr 10 Stillingvej 222, Matr nr 10 Bysvinget 1, Matr nr 5 Borum Byvej 12, Matr nr 15 Borumtoften 2.<\/p>\n

I den \u00f8stlige ende af skoven skal man l\u00e6gge m\u00e6rke til den gamle bro (stenkiste) over b\u00e6kken. Det er den gamle vej, som gik fra Borum til Herskind. Den udgik fra Randers-Skanderborg-landevejen ca. der, hvor pr\u00e6steg\u00e5rden er bygget. Vejen gik over markerne og ned gennem skoven til denne bro.<\/p>\n

Her skete 11. juni 1879 en d\u00f8dsulykke, som rystede folk s\u00e5 meget, at det blev besluttet at f\u00e5 lavet en ny vej, hvor den g\u00e5r nu. Et notat fra B\u00f8rge Pedersen om Sogner\u00e5dets beslutninger viser, at vejen er omlagt 1881. Ved ulykken blev m\u00f8lleejer Jens Andersen, 63 \u00e5r, dr\u00e6bt.<\/p>\n

Vandm\u00f8llen<\/strong><\/p>\n

Vi kommer helt ned til Borum Vandm\u00f8lle. Det er en rigtig gammel m\u00f8lle, den har ligget der i hvert fald siden 1427.<\/p>\n

1581 registrerer Skanderborg Len Hans Persen i Borum M\u00f8lle, derefter forskellige ejere til 1732, hvor Grev Friis som har part i m\u00f8llen k\u00f8ber de andre ud og overtager m\u00f8llen.
\nForskellige f\u00e6stere til 1885, derefter forskellige ejere.
\n1866 br\u00e6nder m\u00f8llehuset, der opf\u00f8res et nyt af gule mursten
\n1981 br\u00e6nder stuehuset, et nyt opf\u00f8res i samme stil som det gamle med b\u00e5de bindingsv\u00e6rk og str\u00e5tag<\/p>\n

I 1683 driver m\u00f8llen et stykke jord som tilh\u00f8rer Aarhus Domkirke.
\n1940 ejes den af Carl C. Petersen, som drev den som almindeligt landbrug og kun under krigen lidt m\u00f8lleri, fordi det i den periode var sv\u00e6rt for landm\u00e6ndene selv at male deres korn, da elv\u00e6rket havde problemer med at levere str\u00f8m nok.<\/p>\n

M\u00f8llen bestod af et langt bindingsv\u00e6rk stuehus, som beboedes af familien Petersen i den sydlige ende, i den nordlige ende var indrettet en lejlighed, som blev udlejet, f\u00f8rst til en mand ved navn Kragh, som drev et mindre savv\u00e6rk i m\u00f8llebygningen. Da han rejste, kom Anna og Johannes Nielsen, som boede der, til de k\u00f8bte huset Borum M\u00f8llevej 5, s\u00e5 kom Anine og Valdemar Rasmussen, som blev kendt som torvehandlere p\u00e5 torvet i \u00c5rhus.
\nEndvidere var der en staldbygning i gule mursten, som blev brugt til heste-, ko og svinestald. Mod \u00f8st l\u00e5 en gammel bindingsv\u00e6rk bygning, som blev brugt som lade, men den styrtede sammen under snetryk en gang f\u00f8rst i halvtredserne og blev ikke genopf\u00f8rt.
\nMod nord l\u00e5 den mest interessante bygning i gule mursten, det var en meget h\u00f8j bygning, den var i tre etager og der er meget h\u00f8jt til loftet. Det var den bygning, som blev brugt til m\u00f8llevirksomhed, dengang m\u00f8llen havde sin storhedstid. I den vestlige ende l\u00f8b vandet fra m\u00f8lledammen ind til f\u00f8rst et m\u00f8llehjul. I 1683 ses at m\u00f8llen har to overfaldshjul, som driver hver sin kv\u00e6rn.<\/p>\n

Disse blev siden erstattet med en turbine, som trak et mindre elektricitetsv\u00e6rk, som kunne levere str\u00f8m til lys og tr\u00e6kke de store kv\u00e6rne. Vandet l\u00f8b fra turbinen i en dyb rende mellem stuehus og staldbygning og ud i b\u00e6kken ved skoven.<\/p>\n

P\u00e5 muren ud til vejen er der noget interessant. Her har mange skrevet deres navn og dato p\u00e5 en mursten, s\u00e5 det er et studium v\u00e6rd at l\u00e6se det.<\/p>\n

M\u00f8lledammen og stemmev\u00e6rket <\/strong><\/p>\n

\"M\u00f8lledammen<\/a>

M\u00f8lledammen i Borum er et af de elskede motiver, som arkivet har i virkelig mange udgaver. Her som et maleri, hvor gavlen af stuehuset spejler sig i den h\u00f8jtliggende vandoverflade.<\/p><\/div>\n

Nord for vejen l\u00e5 den store m\u00f8lledam. Det er et stort savn, at den efterh\u00e5nden er mudret til og senere j\u00e6vnet og tilplantet. Det var sjovt at betragte det svanepar, som sejlede rundt p\u00e5 dammen med g\u00e6slinger samt \u00e6nder og andre fugle, som altid var der, det kunne man f\u00e5 megen tid til at g\u00e5 med at betragte.<\/p>\n

Mellem M\u00f8lledammen og skoven l\u00f8b den st\u00f8rre Borum M\u00f8lleb\u00e6k fra Lading. Lige f\u00f8r M\u00f8llevejen var bygget et st\u00f8rre sluseanl\u00e6g. Der er s\u00e5 stort fald p\u00e5 vandet, at der var bygget trapper, som vandet l\u00f8b ned af, det blev kaldet vandfaldet. Det var interessant at se, hvordan vandet brusede ned af trapperne og fortsatte gennem m\u00f8llens have mod syd og gennem skoven til Lyngbyg\u00e5rd \u00c5. Grunden til dette bygningsv\u00e6rk var at f\u00e5 vandet s\u00e5 h\u00f8jt, at det kunne drive m\u00f8llehjulene som skal have v\u00e6ret meget store.<\/p>\n

Da stemmev\u00e6rket var der, udnyttede en ejer i trediverne det til at anl\u00e6gge et st\u00f8rre \u00f8rreddambrug gennem et stort r\u00f8ranl\u00e6g.<\/p>\n

Vest for m\u00f8llens have l\u00e5 en toft, som for mange st\u00e5r som et k\u00e6rt minde for de sommerfester, som hvert \u00e5r blev afholdt der med ringridning, gymnastikopvisning, h\u00e5ndbold- og fodboldkampe og andre forn\u00f8jelser. Det var et arrangement, hvor n\u00e6sten alle byens borgere deltog, s\u00e5 der var rigtig mange dernede. Efter krigen holdt disse fester desv\u00e6rre op, da der kom en vis affolkning af unge mennesker, hvorfor gymnastik- og idr\u00e6tsforening delvis indstillede sin virksomhed og da der (f\u00f8rste gang) blev oprettet tr\u00e6ningsbaner p\u00e5 Langelinie 62, kom det til at foreg\u00e5 der, men i meget mindre m\u00e5lestok.<\/p>\n

N\u00e5r man kommer forbi m\u00f8llen, kan man v\u00e6lge til hvilken side man vil g\u00e5 ind i skoven.
\nDen sydlige del var ikke s\u00e5 fremkommelig, men der var dejlig fredeligt.<\/p>\n

Den nordlige del, som hedder Gydel\u00f8kke, tilh\u00f8rte Andreas Nielsen, Langelinie 39, og senere Dyrl\u00e6ge A. P. Rasmussen, Langelinie 69, og var meget velholdt med skovvejene sl\u00e5ede og i Andreas Nielsens tid afgr\u00e6sset af hans hest og ko.<\/p>\n

Hvis man gik i Gydel\u00f8kke-skoven, var der mulighed for at komme over b\u00e6kken. Der har tidligere v\u00e6ret en tr\u00e6bro over b\u00e6kken, men den var ikke blevet vedligeholdt, hvorfor den var r\u00e5dnet v\u00e6k, kun stod der nogle enkelte p\u00e6le ude i vandet endnu. I stedet l\u00e5 der en stor tr\u00e6stamme tv\u00e6rs over vandet, den kunne man balancere over p\u00e5 med forsigtighed.<\/p>\n

S\u00e5 kom man over i en skov, hvor b\u00e6kken snoede sig mellem tr\u00e6erne det er tur som skal opleves for at forst\u00e5, hvor sk\u00f8nt der var her.<\/p>\n

Denne skov b\u00e6rer pr\u00e6g af at den er den sidste skov, som Frijsenborg har afst\u00e5et, og de senere ejere har v\u00e6rnet om de flotte b\u00f8getr\u00e6er, som der var, og ikke hugget ned med h\u00e5rd h\u00e5nd, n\u00e5r der var mulighed for at tjene penge.<\/p>\n

Der var ogs\u00e5 mulighed for at fange en fisk. Det var bare noget, man gjorde dengang, der var ingen fiskekort eller fiskeudlejning, man skulle bare opf\u00f8re sig ordentlig, s\u00e5 var der ingen der sagde noget til det.<\/p>\n

N\u00e5r man var kommet s\u00e5 langt ind i skoven, var der flere som gik ad M\u00f8lleg\u00e5rdens markvej tilbage, den er ca. 1 km lang. Her kunne man f\u00f8lge landbrugets udvikling gennem \u00e5rstiderne i et helt andet omr\u00e5de, som dog ikke l\u00e5 ret langt fra M\u00f8llevejen.<\/p>\n

Jeg har valgt at beskrive det ejendommelige areal og den natur, som var omkring M\u00f8llevejen.
\nDe store skr\u00e6nter er et resultat af istiden for 10.000 \u00e5r siden, hvor der blev dannet tunneldale under gletsjerne af smeltevandstr\u00f8mmene, der l\u00f8b under isen, og som gravede sig ned i gletsjernes underlag. Det er m\u00e6rkelig at g\u00e5 her og t\u00e6nke p\u00e5, hvad der er dannet for s\u00e5 lang tid siden og som stadig kan ses, derfor synes jeg ogs\u00e5 at det er v\u00e6rd at v\u00e6rne om s\u00e5dan et terr\u00e6n.<\/p>\n

Byggeri langs M\u00f8llevejen<\/strong><\/p>\n

Indtil 1940 var der slet ingen bebyggelse langs M\u00f8llevejen, kun var der vejen op til M\u00f8llevejen og s\u00e5 den idylliske Borum Vandm\u00f8lle.<\/p>\n

Jeg vil nu beskrive den udvikling som skete, da der blev bygget boliger p\u00e5 nogle arealer langs vejen.<\/p>\n

I efter\u00e5ret 1942 overtager Andr\u00e9 Pedersen sin moders g\u00e5rd, Borum Byvej 12, og s\u00e6lger B\u00e6kg\u00e5rden, Borum Byvej 10, til Erik Nissen, som straks g\u00e5r i gang med at flytte stald og ladebygninger ud p\u00e5 sine arealer og opf\u00f8re en ny ejendom. Erik Nissen kaldte sin ejendom p\u00e5 Borum M\u00f8llevej 27 “M\u00f8llevang”.<\/p>\n

I \u00e5rene 1945 til 1955 blev bygget 11 huse p\u00e5 nogle arealer, som ikke var anvendelige til landbrug. De var derfor billige at erhverve, og da de ikke var nogle regler for at bygge, gik man bare i gang med at bygge et lille hus, og da der var kommet byggeblokke i stedet for mursten, kunne de fleste med lidt snilde selv bygge murene op, hvorfor der kom nogle billige huse. Selv om de m\u00e5ske ikke var s\u00e5 smukke som de traditionelle huse, man var vant til p\u00e5 den tid, fik man sit eget hjem.<\/p>\n

Mange var kede af at der blev bygget disse huse, de f\u00f8lte sig iagttaget fra vinduerne, det var m\u00e5ske ikke rigtigt, men alene f\u00f8lesen er nok, og n\u00e5r snakken gik om, hvem der gik tur med hvem, kan man godt forst\u00e5 det. N\u00e5r der s\u00e5 ikke alle steder var s\u00e5 ryddeligt, men som haverne voksede til og husene ombygget, blev bedre s\u00e5 nu kan man godt g\u00e5 tur og nyde det.<\/p>\n

Amtsveje med vandalisme<\/strong><\/p>\n

Der havde gennem mange \u00e5r v\u00e6ret planer om at bygge en landevej fra Mundelstrup til Sorring. Den var laver i flere etaper fra Herskind til Sorring og blev lavet fra Viborgvej i Mundelstrup til Borum skel. Man manglede nu kun stykket i Borum, som man ikke havde planlagt hvor skulle g\u00e5.<\/p>\n

Der var planer om, at vejen skulle g\u00e5 nord om Borum, men ved jordbundsunders\u00f8gelser m\u00e5tte man droppe denne linjef\u00f8ring.<\/p>\n

Da der kun manglede det stykke i Borum, blev det besluttet, at Langelinie og M\u00f8llevejen midlertidig skulle g\u00f8res til amtsvej. Det gav en for\u00f8gelse af trafikken b\u00e5de gennem byen og p\u00e5 M\u00f8llevejen, det fremmede i hvert fald ikke idyllen.<\/p>\n

Men i 1976 skete dog den st\u00f8rste vandalisme p\u00e5 det smukke og s\u00e6rpr\u00e6gede omr\u00e5de. Nu havde amtet fundet en l\u00f8sning p\u00e5 hvordan vejene skulle g\u00e5 uden om Borum.<\/p>\n

Landevejen Mundelstrup-Sorring skulle g\u00e5 syd for Borum, og Stillingvej flyttes l\u00e6ngere mod vest. Dette medf\u00f8rte, at der skulle nedrives to huse, M\u00f8llevej 21 og 23, og her blev bygget en bro over M\u00f8llevejen og Stillingvej f\u00f8rt over p\u00e5 en h\u00f8j d\u00e6mning, det var lige som der blev et skel midt i \u00e5dalen.<\/p>\n

Men det blev v\u00e6rre, da den nye vej syd om byen skulle over M\u00f8llevejen lige vest for M\u00f8llevej 5. Her blev bygget en d\u00e6mning over \u00e5dalen, og da man ikke ville bygge en tunnel, s\u00e5 der stadig var trafik til m\u00f8llen og M\u00f8lleskoven, blev M\u00f8llevejen blind til nr 5, hvor der blev lavet en lille vendeplads. Dog blev der lavet en lille tunnel helt oppe p\u00e5 toppen af d\u00e6mningen som gennemgang for cykler og g\u00e5ende. Den var dog s\u00e5 bred, at en personbil kunne komme igennem, da man var s\u00e5 venlig at glemme at s\u00e6tte de chikaner op, der skulle v\u00e6re midt i tunnelen. Det gik helt fint, indtil en beboer forlangte at f\u00e5 dem sat op, s\u00e5 var det slut med at k\u00f8re ned til m\u00f8llen.<\/p>\n

Nu er den del af arealet mellem broen og d\u00e6mningen ligesom en gryde med de h\u00f8je skr\u00e6nter, s\u00e5 beboerne m\u00e5 f\u00f8le sig noget indeklemt og uden for f\u00e6llesskabet med byen. Men helt galt er det dog for dem vest for d\u00e6mningen, M\u00f8llevej 1 og 3 samt Vandm\u00f8llen. Deres adgang sker nu fra Herskind, s\u00e5 de m\u00e5 slet ikke f\u00f8le sig tilknyttet til Borum.<\/p>\n

Nutidens \u00e6ndringer <\/strong><\/p>\n

I 1972 overtog De Forenede Teglv\u00e6rker vandm\u00f8llen og \u00e5bnede en lergrav ved at grave ind i bakken nord for M\u00f8llevej 1. Det er enormt mange l\u00e6s ler, som blev k\u00f8rt til Tilst Teglv\u00e6rk. Nu var det slut med at benytte bakken til skil\u00f8b, den var ellers perfekt til det.<\/p>\n

Bygningerne og jorden blev udlejet til h\u00f8nseriejer Carl Jensen, Herskind, som havde sine g\u00e6s og \u00e6nder til at g\u00e5 der. Det gav en f\u00e6l lugt.<\/p>\n

I 1980 overtog l\u00e6ge Thuesen bygningerne og jorden omkring. Straks efter overtagelsen nedbr\u00e6ndte det gamle stuehus totalt, men genopf\u00f8rtes i samme stil med bindingsv\u00e6rk og str\u00e5tag.<\/p>\n

Nu er arealet vest for d\u00e6mningen og til m\u00f8lleb\u00e6kken og til Borumvej i nord plantet til, s\u00e5 det en gang bliver til skov, det er godt nok, n\u00e5r det ikke kan v\u00e6re anderledes. Ligeledes er det gamle stemmev\u00e6rk blevet fjernet, og m\u00f8lleb\u00e6kken forsynet med stryg for at skabe bedre forhold for fisk og padder i forbindelse med et naturgenoprettelses-projekt i \u00c5rhus Amt. Her kunne det have rart hvis man ogs\u00e5 havde f\u00e5et genoprettet M\u00f8lledammen, det m\u00e5 have v\u00e6ret muligt, hvis der havde v\u00e6ret vilje til det.<\/p>\n

Det er mit \u00f8nske, at fremtidige beboere omkring M\u00f8llevejen vil v\u00e6rne om det s\u00e6rpr\u00e6gede areal, s\u00e5 det kan blive et sted, hvor mange kan nyde den natur, som er i omr\u00e5det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Erindringer om M\u00f8llevejen 1939-1983 Af Holger Dalegaard N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5, hvordan Borum har forandret sig siden min barndom, st\u00e5r det for mig, som at Herskindvejen eller M\u00f8llevejen, som den blev kaldet, er det sted, hvor der er sket mange forandringer gennem tiderne. Jeg vil pr\u00f8ve at skrive hvordan de mange forandringer er sket […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[150,148,156,116,152,164,146,75,157,151,161,158,145,147,77,160,159,155,149,153,163,154,162],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-as","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/648"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=648"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/648\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4136,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/648\/revisions\/4136"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=648"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=648"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=648"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}