{"id":54,"date":"2010-03-14T19:51:33","date_gmt":"2010-03-14T19:51:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=54"},"modified":"2023-03-07T12:27:14","modified_gmt":"2023-03-07T12:27:14","slug":"med-schmidt-pa-bes%c3%b8g-i-borum-og-lyngby","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=54","title":{"rendered":"Med Schmidt p\u00e5 bes\u00f8g i Borum og Lyngby"},"content":{"rendered":"
\"August<\/a>

August F. Schmidt, professionel folkeminde-samler og lokalhistoriker.<\/em><\/p><\/div>\n

“Borum er en udpr\u00e6get Terr\u00e6nby. Dens \u00e6ldste Form har v\u00e6ret pr\u00e6get af det uj\u00e6vne Jordsmon, hvor den er blevet anlagt”.<\/strong><\/p>\n

“Ejeren af Lyngbygaard har gennem Tiderne haft god Fortjeneste af Tr\u00e6salg fra sin Skov”.<\/strong><\/p>\n

Disse s\u00e6tninger kan man l\u00e6se i to grundige artikler skrevet af en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig mand.<\/p>\n

August F. Schmidt var \u00c5rhus-egnens helt store lokalhistoriker. Han levede i \u00e5rene 1899 til 1965, det meste af livet i Brabrand, der dengang var en driftig og selvst\u00e6ndig stationsby.<\/p>\n

Som ung arbejdede han som faglig assistent ved Dansk Folkemindesamling. Hans f\u00f8rste bog var den landsd\u00e6kkende “Danmarks Helligkilder”, 1926.<\/p>\n

Sagn, folketro, mundtlige erindringer og den slags interesserede ham livet igennem. Et righoldigt udvalg kan man l\u00e6se i “Fra Aarhusegnens gamle Landsbyer”, 1960.<\/p>\n

Han kom landet rundt. Vil man vide noget om fattigg\u00e5rde i Ganl\u00f8se og Skibby i Nordsj\u00e6lland, s\u00e5 st\u00e5r der August F. Schmidt p\u00e5 ryggen af bogen p\u00e5 biblioteket.<\/p>\n

En grundig mand<\/strong><\/p>\n

I \u00e5rene 1937-1955 udgav han i syv bind storv\u00e6rket \u201dBrabrand og \u00c5rslev Sognes historie\u201d. I samme periode kom \u201dAaby Sogns Historie\u201d i to bind 1941-43 og \u201dViby Sogns Historie\u201d i to bind 1942-49.<\/p>\n

Karakteristisk var en grundighed baseret p\u00e5 selvst\u00e6ndige kildestudier kombineret med mundtlige oplysninger indhentet ved bes\u00f8g i en n\u00e6sten H. C. Andersensk tradition for at rejse omkring fra sted til sted og s\u00f8ge sp\u00e6ndende stof.<\/p>\n

Som Andersen uds\u00f8gte han sig med tiden de steder, hvor bev\u00e6rtningen var god, og hvor v\u00e6rten delte hans interesse for at f\u00e5 beskrevet netop denne p\u00e5g\u00e6ldende persons jordiske lod.<\/p>\n

Et af stederne var hos g\u00e5rdejer Marius Eriksen, Amh\u00f8jg\u00e5rden i Lyngby, indtil midt i 1900-tallet. Dennes s\u00f8n, nu afd\u00f8de Laurs Eriksen fortalte:<\/p>\n

\u201dJeg kan se ham for mig. Han kom gerne med sin lille knejt, som m\u00e5ske var 10 \u00e5r, ved h\u00e5nden. S\u00e5 skulle ham og fatter gerne en tur op p\u00e5 Blankh\u00f8j og se ud over landskabet.\u201d<\/p>\n

Leve skulle man jo ogs\u00e5. Mange sm\u00e5skrifter blev til mod betaling.<\/p>\n

I Lokalhistorisk Arkiv har vi meget naturligt det fint indbundne skrift af 5. august 1945 \u201dAmh\u00f8jgaard. I Anledning af Marius Eriksens 40 Aars Jubil\u00e6um som Gaardejer\u201d. I Sl\u00e6gtsgaarden 1962 n\u00e6vner han blandt andet, at \u201ddet var sk\u00f8nt at v\u00e6re til stede og h\u00f8re til kredsen i det gamle grundtvigsk pr\u00e6gede hjem (\u2026) velsitueret, og der blev intet sparet, hvor N. Marius Eriksen var v\u00e6rt\u201d.<\/p>\n

Det bedste vi har<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 sent som i 1950’erne blev en af August F. Schmidts mange, mange bidrag brugt som skolebog i Lyngby Skole. Det var “Aarhusegnens Hjemstavnsbog” udgivet af \u00d8stjysk Hjemstavnsforening, som skolen havde i klasses\u00e6t, fort\u00e6ller Leif Degn, Lyngby. Bogens hovedforfatter var Hans P. Sejerholt, direkt\u00f8r for \u00c5rhus Skolev\u00e6sen. Schmidt var \u00e9n af flere andre skribenter i bogen.<\/p>\n

Skal man i dag s\u00e6tte sig ind i Borum og Lyngbys lokalhistorie, kender jeg heller intet bedre sted at begynde end hos August F. Schmidt. To artikler fra hans h\u00e5nd er det hidtil mest grundige og alsidige, der i samlet form er skrevet om vores dejlige lokalomr\u00e5de.<\/p>\n

Og s\u00e5 hedder de endda bare:<\/p>\n

*\u201dBidrag til Lyngby Sogns Historie\u201d. 19 sider. 1951<\/p>\n

*\u201dBidrag til Borum Sogns Historie\u201d. 29 sider. 1952-53<\/p>\n

Begge “bidrag” blev trykt i Aarhus Stifts Aarb\u00f8ger, der den dag i dag \u00e5rligt udgives af foreningen Historisk Samfund for \u00c5rhus Stift.<\/p>\n

Alle de glemte navne<\/strong><\/p>\n

Heri tager Schmidt fat fra en ende af. Han begynder med oldtiden og de fund, der var blevet gjort og fortolket p\u00e5 hans tid. Af gode grunde giver det is\u00e6r nogle lange afsnit for Borums vedkommende. Sognef\u00e6llesskabets tid beskrives efterfulgt af udskiftning og udflytning. Kirkerne og vores enlige herreg\u00e5rd f\u00e5r, hvad de skal have, Borum Kro og herredsfogedfunktionen liges\u00e5, og enkelte ejendomme n\u00e6vnes separat (rigtigt g\u00e6ttet \u2013 Amh\u00f8jg\u00e5rden er en af dem).<\/p>\n

S\u00e6rlig interessante er de topografiske beskrivelser og de fyldige uddrag af 1600-tallets markb\u00f8ger med deres mange navne.<\/p>\n

Hvem ved for eksempel, at den allerede n\u00e6vnte Blankh\u00f8j er et af de \u00e6ldste stednavne i \u00c5rhus-omr\u00e5det? I dag navn p\u00e5 en motorvejs-rasteplads, akja.<\/p>\n

Hver plet havde navn, da menneskene var totalt afh\u00e6ngigt af stedets jordbrug.
\nHer er teorier om navne som Gryde Agre, Kops R\u00f8gle og Demantz Kier.
\nSteilh\u00f8ys Vangen i den \u00f8stlige del af Borum kan have navn efter de stejle fald ned mod engen, men August F. Schmidt tror snarere, at her kan have st\u00e5et en stejle (p\u00e6l til at anbringe et afhugget hoved af en henrettet p\u00e5).
\nStakkelsgraven l\u00e5, hvor Borum, Sabro og Lading Sogne st\u00f8der sammen n\u00e6r Gr\u00f8debakken (Gr\u00f8\u00f8bakket), l\u00e6rer vi. Navnet kom af, at her var en rakker (stakkelsmand) begravet.<\/p>\n

Gr\u00e6nses\u00f8gende<\/strong><\/p>\n

Gr\u00e6nser interesserede August F. Schmidt. Han funderer over et fremspring mod \u00f8st, som Lyngby Sogn g\u00f8r i terr\u00e6net.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der den helt specielle enklave i Brabrand, hvor 30 t\u00f8nder land ved Tousg\u00e5rden helt indtil 1924 h\u00f8rte til Lyngby Sogn og betalte skat til Borum-Lyngby Kommune. Det er p\u00e5 det sted, hvor Gellerupparken\/Tovesh\u00f8j ligger i dag.<\/p>\n

Som den grundige og halv-akademiske mand, han var, forsynede August F. Schmidt artiklerne med noter. Enhver (der vel at m\u00e6rke kan l\u00e6se gotisk h\u00e5ndskrift) kan g\u00e5 p\u00e5 Lands- og Rigsarkivet, sl\u00e5 op og kigge den gamle brabrander<\/em> i kortene.<\/p>\n

<\/div>\n
\"\"<\/a>

Gravsten p\u00e5 Brabrand Kirkeg\u00e5rd.<\/p><\/div>\n

F\u00e5 et eksemplar<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne har vi lavet kopis\u00e6t af de to artikler.<\/p>\n

F\u00e5 et eksemplar i forbindelse med et bes\u00f8g p\u00e5 arkivet.<\/p>\n

1.12.2007<\/em>
\nPeter Poulsen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Borum er en udpr\u00e6get Terr\u00e6nby. Dens \u00e6ldste Form har v\u00e6ret pr\u00e6get af det uj\u00e6vne Jordsmon, hvor den er blevet anlagt”. “Ejeren af Lyngbygaard har gennem Tiderne haft god Fortjeneste af Tr\u00e6salg fra sin Skov”. Disse s\u00e6tninger kan man l\u00e6se i to grundige artikler skrevet af en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig mand. August F. Schmidt var \u00c5rhus-egnens helt store […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[136,138,137,133,140,135,139,134,141],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-S","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/54"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=54"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/54\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4851,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/54\/revisions\/4851"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=54"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=54"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=54"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}