{"id":5065,"date":"2026-01-31T17:26:50","date_gmt":"2026-01-31T17:26:50","guid":{"rendered":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=5065"},"modified":"2026-01-31T17:33:51","modified_gmt":"2026-01-31T17:33:51","slug":"overtro-foran-alteret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=5065","title":{"rendered":"Overtro foran alteret"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>

Tegning: Estrid Thorbj\u00f8rn Christensen. Lyngby 1997.<\/p><\/div>\n

Af Peter Poulsen<\/em><\/p>\n

Her ses en kunstnerisk fremstilling af landets sidste s\u00e5kaldte b\u00e5repr\u00f8ve. Den fandt sted i 1827 i Lyngby Kirke.<\/p>\n

Hvad er en b\u00e5repr\u00f8ve?<\/p>\n

En b\u00e5repr\u00f8ve var \u00e6ldgammel overtro, m\u00e5ske oprindelig et hedensk ritual, men endnu brugt i 1500-tallet som en s\u00e5kaldt gudsdom. Var nogen blevet dr\u00e6bt, mente man at kunne finde ud af, hvem der havde beg\u00e5et forbrydelsen, ved at lade alle ber\u00f8re liget. Blodpletter ville afsl\u00f8re gerningsmanden.<\/p>\n

Dengang var Lyngby og Lyngbyg\u00e5rd et isoleret samfund, hvortil kun f\u00e5 kom uden at bo der. Kun \u00e9n af de s\u00e5kaldte Ry-veje mellem \u00c5rhus og klostret i (Gammel) Rye passerede igennem, men det gav ikke just nogen voldsom trafikstr\u00f8m.<\/p>\n

En d\u00f8delig brand<\/strong><\/p>\n

Natten til den 11. november 1827 raserede en frygtelig brand b\u00e5de Lyngbyg\u00e5rd og den n\u00e6rliggende Labing Vandm\u00f8lle. Avl og bes\u00e6tning gik op i luer. Kun stuehuset (der heldigvis st\u00e5r endnu) gik nogenlunde fri. En r\u00f8gter, Erik Carlsen \u2013 i samtidens avisreportage kaldt \u201den gammel kostg\u00e6nger\u201d – br\u00e6ndte p\u00e5 grusomste vis ihjel i et vindue, som han ikke kunne komme ud ad.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Uddrag af omtale i Aalborg (!) Stiftstidende 17. november 1827.
Reportagen fra det fjerne Lyngby slutter med disse ord:
\u201dGid Retf\u00e6rdighedens Arm maa tr\u00e6ffe de Skyldige!\u201d<\/p><\/div>\n

Ritmester Johannes Friis (1795-1877) havde netop \u00e5ret f\u00f8r overtaget Lyngbyg\u00e5rd komplet med b\u00f8nder og kirke. Han havde endda i moderat omfang genindf\u00f8rt tvangsarbejdet (hoveriet), som den tidligere ejer, T\u00f8ger Althalt, netop havde afskaffet.<\/p>\n

Kunne en hovbonde have et s\u00e5 stort horn i siden p\u00e5 den nye hersker, at han havde stukket ild? Kunne en anden?<\/p>\n

Man tyede nu til det \u00e6ldgamle ritual, der n\u00e6sten fremkalder minder om vikingetiden og Poppos jernbyrd. Liget af r\u00f8gteren blev lagt p\u00e5 en b\u00e5re og stillet – af alle steder – foran alteret i Lyngby Kirke. \u00c9t for \u00e9t gik menighedens medlemmer frem og erkl\u00e6rede deres uskyld, mens de ber\u00f8rte de forkullede rester af den afd\u00f8de. Og det var vel at m\u00e6rke ikke som en menighed i dag, n\u00e6, alle beboere i sognet skulle<\/em> m\u00f8de.<\/p>\n

Faktisk ret utroligt at t\u00e6nke sig. Men som den store lokalhistoriker August F. Schmidt, Brabrand (1899-1965) skrev:<\/p>\n

“Tankes\u00e6t og vaner fra middelalderen levede roligt videre i landsognene til helt ned imod vor tid”.<\/p>\n

Tilbagest\u00e5ende samfund<\/strong><\/p>\n

August F. Schmidt havde h\u00f8rt om b\u00e5repr\u00f8ven fra en mand i \u00c5rslev, hvis bedstemor selv havde deltaget i den. Derfor kunne Schmidt berette ret detaljeret i en artikel i Danske Studier i 1942.<\/p>\n

Pr\u00f8ven duede i \u00f8vrigt ikke. Liget begyndte ikke<\/em> at bl\u00f8de, og det blev ogs\u00e5 sidste gang nogen sinde, at man fors\u00f8gte sig i Danmark. Arkivar Poul Rasmussen (1909-1994) har skrevet om den n\u00e6stsidste b\u00e5repr\u00f8ve: Den foregik i 1665, men det var under mindre formelle former og slet ikke i en kirke.<\/p>\n

Var lille Lyngby da virkelig s\u00e5 tilbagest\u00e5ende, at man for under 200 \u00e5r siden ikke vidste bedre end at tro p\u00e5 mirakler og bl\u00f8dende lig? Det kan man tolke forskelligt. Efter min vurdering er det korte svar nok n\u00e6rmest ja.<\/p>\n

Jalousi-handling<\/strong><\/p>\n

Men hvem havde i grunden stukket ild til herreg\u00e5rden? Det fandt man faktisk ud af flere \u00e5r senere, og historien er s\u00e5re banal: Jo, ritmester Friis og en norsk ritmester ved dragonerne i \u00c5rhus beg\u00e6rede s\u00e5m\u00e6nd begge samme kvinde. P\u00e5 brandtidspunktet at finde som husholderske p\u00e5 Framlevg\u00e5rd i Lyngbys nabosogn. Der g\u00e6ttes p\u00e5, at nordmanden ops\u00f8gte hende p\u00e5 den m\u00f8rke aften, blev afvist og derefter h\u00e6vnede sig p\u00e5 rivalen, der havde vundet hendes hjerte.<\/p>\n

“S\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re nordmanden”, udbr\u00f8d Friis da ogs\u00e5 h\u00f8jlydt i kirken, da b\u00e5repr\u00f8ven skuffede.<\/p>\n

Og det var det. Den norske dragon bekendte mordbranden p\u00e5 sit d\u00f8dsleje.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Peter Poulsen Her ses en kunstnerisk fremstilling af landets sidste s\u00e5kaldte b\u00e5repr\u00f8ve. Den fandt sted i 1827 i Lyngby Kirke. Hvad er en b\u00e5repr\u00f8ve? En b\u00e5repr\u00f8ve var \u00e6ldgammel overtro, m\u00e5ske oprindelig et hedensk ritual, men endnu brugt i 1500-tallet som en s\u00e5kaldt gudsdom. Var nogen blevet dr\u00e6bt, mente man at kunne finde ud af, […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[658,869,387,275,868],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-1jH","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5065"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5065"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5065\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5071,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5065\/revisions\/5071"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5065"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5065"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5065"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}