{"id":4892,"date":"2023-12-26T12:28:52","date_gmt":"2023-12-26T12:28:52","guid":{"rendered":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4892"},"modified":"2026-01-10T15:32:06","modified_gmt":"2026-01-10T15:32:06","slug":"borum-lyngby-fattighus","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4892","title":{"rendered":"Borum-Lyngby Fattighus"},"content":{"rendered":"

F\u00e6llesskabet hjalp de svage til at overleve \u2013 men heller ikke mere<\/strong><\/h3>\n

Bysvinget 21 var engang officielt fattighus for Borum-Lyngby. Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret andre, f\u00f8r kommunen i 1882 slog sig sammen med Sabro-F\u00e5rup Kommune om at f\u00e5 en lidt<\/p>\n

\"\"<\/a>

Bysvinget 21 (forrest) \u2013 her fotograferet i 1987 af Stig Andersen.<\/p><\/div>\n

st\u00f8rre fattigg\u00e5rd. Denne udviklede sig siden til alderdomshjem og plejehjem. Denne fattigg\u00e5rd l\u00e5 s\u00e5m\u00e6nd p\u00e5 samme sted, som nu efter flere navneskift hedder Sabro Folkehus – hj\u00f8rnet af Stillingvej og Sabro Kirkevej.<\/p>\n

Men tilbage i begyndelsen af 1800-tallet blev syge og gamle i Borum-Lyngby proppet ind i Bysvinget 21. Alts\u00e5 hvis de ikke havde nogen b\u00f8rn, der kunne tage sig af dem. Hvorfor lige der? Sandsynligvis fordi huset havde v\u00e6ret billigt til salg.<\/p>\n

Det kan v\u00e6re g\u00e5et til p\u00e5 den m\u00e5de, at et fattigt menneske oprindelig selv ejede huset. S\u00e5 skete det tit, at f\u00e6llesskabet overtog huset\/r\u00f8nnen mod at fors\u00f8rge den gamle indtil en forventet snarlig d\u00f8d. Derefter kunne n\u00e6ste hold fattige rykke ind. Det kunne v\u00e6re gamle, syge eller for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn.<\/p>\n

 <\/p>\n

Mindst to mere<\/strong><\/p>\n

Fattighuset i Bysvinget var ejet af bym\u00e6ndene og stammede alts\u00e5, fra f\u00f8r kommunen blev opfundet i 1840’erne. I 1878 indr\u00f8mmer sogner\u00e5det, at det er s\u00e5 forfaldent, at man m\u00e5 have fat i et andet. De k\u00f8ber s\u00e5 “S\u00f8ren Pedersen Jensens hus ved den nordre gade” af S\u00f8ren Hvidkj\u00e6r og s\u00e6tter det lidt i stand. I 1895 bliver dette hus, der nu ligger “nord for Byen”, solgt til nedbrydning. Vi ved meget lidt om de to fattighuse.<\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Efter ibrugtagning af den f\u00e6lles fattigg\u00e5rd var det tid til oprydning. Protokollen for Borum-Lyngby Sogner\u00e5d afsl\u00f8rer dermed den 2. juli 1883, at der faktisk har v\u00e6ret min<\/p>\n

\"\"<\/a>

Et noget \u00e6ldre billede af Bysvinget 21. Det er fra f\u00f8r 1966, men dog l\u00e6nge efter at her var fattighus. Ukendt fotograf.<\/p><\/div>\n

dst to fattighuse mere. Borum-Lyngby Kommune s\u00e6lger nemlig “Huset i N\u00f8rregade” matr. 7k til k\u00f8bmand Ejstrup og “Huset i S\u00f8ndergade” matr 27b til tr\u00e6skomand Niels Koch. Det f\u00f8rste sted hedder i dag Bysvinget 16, og fattighuset m\u00e5 nok have ligget i den nuv\u00e6rende have til den senere skole. Det sidste hus l\u00e5 p\u00e5 Langelinie omtrent p\u00e5 det sted, hvor vejen L\u00f8kkediget i dag begynder.<\/p>\n

F\u00f8rst 10 \u00e5r senere s\u00e6lger kommunen dog Bysvinget 21. K\u00f8beren er en skomager Peter Nielsen. Da tingbogen stadig havde \u201dbym\u00e6ndene\u201d som ejere, blev sk\u00f8det underskrevet af \u201dsamtlige bym\u00e6nd\u201d, selv om dette begreb faktisk var udg\u00e5et af lovgivningen.<\/p>\n

Har kommunen ikke ogs\u00e5 haft fattighus et sted i Lyngby Sogn? Det er ikke ut\u00e6nkeligt. Men det har i s\u00e5 fald ikke sat sig nogen spor. I hvert fald ikke nogen, vi har fundet endnu.<\/p>\n

 <\/p>\n

De fattige gik p\u00e5 omgang<\/strong><\/p>\n

Allerede i 1500-tallet samlede man sm\u00e5m\u00f8nt ind til de fattige i den sv\u00e6re pengeblok, der endnu st\u00e5r i Borum Kirkes v\u00e5benhus. Den periode ved vi endnu mindre om. I den katolske tid indtil 1536 gjorde kirker og klostre dog generelt en del for syge mennesker. Om munkenes caritas<\/em>, n\u00e6stek\u00e6rlighed, strakte sig s\u00e5 langt som til Borum og Lyngby, er dog ukendt. Efter 1536 overtog kongemagten v\u00e6rdier, herligheder \u2013 og ansvar.<\/p>\n

Det gik, som det bedst kunne, indtil der i 1708 og 1732 kom forordninger om lokalsamfundenes sociale ansvar \u2013 som vi ville kalde det i dag.<\/p>\n

F\u00f8r fattighusets tid gik fattige folk derfor p\u00e5 omgang hos b\u00f8nderne, hvor de skulle have kosten. Skik og brug blev, at g\u00e5rdm\u00e6ndene skulle bespise den fattige \u00e9n dag pr. t\u00f8nde hartkorn (et m\u00e5l for jordens v\u00e6rdi). Gamle mennesker var dermed helt i lommen p\u00e5 dem, der havde jord at producere f\u00f8devarer p\u00e5.<\/p>\n

Dette system fortsatte faktisk parallelt med, at kommunen havde egne huse. M\u00e5ske fordi der simpelthen blev for mange gamle til, at fattighusene kunne rumme dem. I 1877 blev fattiglem Lisbet Pedersen i hvert fald “udsat i pleje” for et \u00e5r hos en t\u00f8mrermester, og for det betalte kommunen 24 kr. i kvartalet. Skulle hun blive sengeliggende, l\u00f8d aftalen p\u00e5, at t\u00f8mreren skulle have 10 kr. mere.<\/p>\n

Lisbet d\u00f8de i \u00f8vrigt, inden kontrakten udl\u00f8b, og “hendes faa Efterladenskaber il\u00e6gges, hvad ej kan bruges til Fattigv\u00e6senets Tjeneste”.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Vinter for Ane Marie<\/strong><\/p>\n

I 1860 behandlede den s\u00e5kaldte forligsm\u00e6gler en klage fra en g\u00e5rdmands enke, der ellers i princippet burde have sit p\u00e5 det t\u00f8rre.<\/p>\n

Det var Ane Marie Jakobsdatter, der i fem \u00e5r havde haft en tinglyst aft\u00e6gtskontrakt, alts\u00e5 en nedskreven aftale om, hvordan n\u00e6ste mand p\u00e5 g\u00e5rden skulle holde liv i hende. Men det var han rent ud sagt sprunget op og faldet ned p\u00e5, og nu var det blevet vinter.<\/p>\n

I mange tilf\u00e6lde var den nok g\u00e5et, s\u00e5 den gamle kone havde v\u00e6ret n\u00f8dt til at tigge og sulte sig igennem vinteren. Men i dette tilf\u00e6lde havde enken en svigers\u00f8n, der kendte rettighederne og m\u00f8dte op for hende hos forligsm\u00e6gleren. Han medbragte en liste.<\/p>\n

Det interessante er egentlig ikke sagens udfald, men hvad tvisten helt materielt drejede sig om:<\/p>\n

“Til 1. Oktober 10.000 St. T\u00f8rv i gode t\u00f8rre Sedre indsat i min Aft\u00e6gtsbolig. Til 1. November 1 Td. Rug. 4 Skp. Malt. 2 Skp. Byg. 2 Skp Byggryn. 1\u00bd Skp. Boghvedegryn. Til Mortensdag 1 levende fed Gaas. 1 Skp. Salt. 4 Pd. Humle. 1 Lp. H\u00f8r samt 4 Rigsbankdaler i kontant Penge.”<\/em><\/p>\n

Var det meget til at st\u00e5 vinteren igennem med? I hvert fald langt mere end for Lisbet Pedersen og de andre, der ikke havde en aft\u00e6gtskontrakt.<\/p>\n

 <\/p>\n

F\u00e6lles med nabokommunen<\/strong><\/p>\n

Den f\u00e6lles fattigg\u00e5rd for Borum (520 indbyggere), Lyngby (232 indbyggere), Sabro (491 indbyggere) og F\u00e5rup (423 indbyggere) l\u00f8ftede fra 1882 standarden en smule. Grundl\u00e6ggende var den dog et landbrug, hvor \u201dfattiglemmerne\u201d skulle arbejde for f\u00f8den. Stort set hvad enten de kunne eller ej.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00e6llesskabet hjalp de svage til at overleve \u2013 men heller ikke mere Bysvinget 21 var engang officielt fattighus for Borum-Lyngby. Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret andre, f\u00f8r kommunen i 1882 slog sig sammen med Sabro-F\u00e5rup Kommune om at f\u00e5 en lidt st\u00f8rre fattigg\u00e5rd. Denne udviklede sig siden til alderdomshjem og plejehjem. Denne fattigg\u00e5rd l\u00e5 s\u00e5m\u00e6nd p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[853,850,851,852],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-1gU","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4892"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4892"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4892\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5052,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4892\/revisions\/5052"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4892"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4892"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4892"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}