{"id":4794,"date":"2022-11-10T17:01:23","date_gmt":"2022-11-10T17:01:23","guid":{"rendered":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4794"},"modified":"2022-11-10T17:01:23","modified_gmt":"2022-11-10T17:01:23","slug":"et-ualmindelig-dumt-svin","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4794","title":{"rendered":"Et ualmindelig dumt svin?"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>

Den oprindelige st\u00f8rrelse af Borum Esh\u00f8j – her rekonstrueret grafisk af Moesg\u00e5rd Museum.<\/p><\/div>\n

Hvordan den notoriske bisse S\u00f8ren Ovesen fortsatte med at h\u00e6rge p\u00e5 Borum Esh\u00f8j – og hvordan det til sidst endte med en slags retf\u00e6rdighed<\/strong><\/p>\n

Forts\u00e6ttelse af Bissen, bonden og bronzealderen<\/span><\/a><\/p>\n

Af Peter Poulsen<\/em><\/p>\n

“Bissen, bonden og Bronzealderen” – et drama om, hvordan de gode og de onde for 150 \u00e5r siden k\u00e6mpede om Borum Esh\u00f8j, en af Nordeuropas vigtigste bronzealder-gravh\u00f8je blev f\u00f8rste gang offentliggjort i \u00e5rbogen \u00d8stjysk Hjemstavn 2007.<\/p>\n

15 \u00e5r er l\u00e6nge for en cliff hanger<\/em>, men f\u00f8rst nu har jeg f\u00e5et tid til at unders\u00f8ge forts\u00e6ttelsen.<\/p>\n

Derfor en kort repetition: Bonden Palle Hansen og hustru Ane Nielsdatter p\u00e5 B\u00e6kg\u00e5rden midt i Borum ejede H\u00f8jballeg\u00e5rd og dermed jorden med den k\u00e6mpem\u00e6ssige Borum Esh\u00f8j. Af den dukkede blandt andet et sv\u00e6rd af bronze op, og med det i bagagen rejste bonden til K\u00f8benhavn, m\u00f8dte kong Frederik VII og fik h\u00f8jen fredet.<\/p>\n

Troede han. Men da en bisse blev ejer af H\u00f8jballeg\u00e5rd, tog denne straks fat p\u00e5 at grave h\u00f8jen v\u00e6k. Fredningen var aldrig blevet tinglyst, og den fede muld kunne g\u00f8de bissens marker, de store sten s\u00e6lges til vejbyggeri. Lidt egetr\u00e6 og knogler dukkede op, men tjente n\u00e6rmest til adspredelse.<\/p>\n

Forg\u00e6ngerne til Moesg\u00e5rd Museum og Nationalmuseet h\u00f8rte om \u00f8del\u00e6ggelsen af fortidsmindet, betalte manden for at holde inde og foretog derp\u00e5 en mere systematisk udgravning, der blotlagde tre velbevarede bronzealder-mennesker med kl\u00e6der.<\/p>\n

Alt dette er der ogs\u00e5 skrevet om af andre og bedre folk end mig, og hver dag kan man i \u00f8vrigt m\u00f8de de tre forf\u00e6dre p\u00e5 Moesg\u00e5rd. Mindre kendt er, at bissen fortsatte med at sags\u00f8ge Palle Hansens enke og n\u00e6rmest truede Oldnordisk Museum til at betale ham ublu erstatningsbel\u00f8b.<\/p>\n

\"\"<\/a>

De tre fra Borum Esh\u00f8j som de fremst\u00e5r i dag i Moesg\u00e5rds faste udstilling. Man ser de vel bevarede, originale kl\u00e6dninger, smykker og kister, som allerede ved udgravningen i 1875 imponerede ark\u00e6ologerne. Det er den gamle mand forrest med huen, s\u00e5 kvinden og bagest den unge mand.<\/p><\/div>\n

Tre anmeldelser for vold<\/strong><\/p>\n

S\u00f8ren Ovesen hed manden, der omkring 1870 gravede l\u00f8s af Borum Esh\u00f8j, selv om alle m\u00e5 have fortalt ham, at det var ulovligt. Det kunne den nye g\u00e5rdejer p\u00e5 H\u00f8jballeg\u00e5rd bare ikke tage sig af. Der var i det hele taget meget, som ingen skulle komme og l\u00e6re manden noget om.<\/p>\n

P\u00e5 de tider fandtes en s\u00e5kaldt forligsm\u00e6gler, et offentligt embede udn\u00e6vnt af sogneforstanderskabet og siden sogner\u00e5det. Det var noget s\u00e5 moderne som en mediator, der skulle pr\u00f8ve at tage konflikter i opl\u00f8bet, inden folk anlagde retssager mod hinanden. Det kunne v\u00e6re slagsm\u00e5l, injurier eller – is\u00e6r – konflikter mellem husbond og tjenestefolk.<\/p>\n

Forligsprotokollen for Borum-Lyngby er bevaret for hele perioden fra 1854 til 1943. Den er et godt sted at begynde for at finde ud af, hvad S\u00f8ren Ovesen var for en karl. Heri kan man nemlig l\u00e6se hele tre voldsanmeldelser mod ham fra tjenestefolk i 1860\u2019erne og 1870\u2019erne.<\/p>\n

 <\/p>\n

Modbydelig mishandling<\/strong><\/p>\n

Johanne Marie Bryggebusck var for eksempel \u201dbleven mishandlet (af S\u00f8ren) med flere St\u00f8d og Skub med at tage hende fat i Halsen og Brystet og st\u00f8de hende fra et Sted til et andet\u201d,<\/em> og det skete flere gange. Da hun i et af tilf\u00e6ldene flygtede ud over marken, \u201dindrendte han hende igen i sine Str\u00f8mpef\u00f8dder og gendte hende tilbage med Hug og St\u00f8d, indtil hun kom i Gaarden. Da ville han tvinge hende til at malke. Det var hende ganske umuligt at kunne efter denne Mishandling\u201d.<\/em><\/p>\n

Johanne var reelt bange, og forligsm\u00e6gler J. R. Fogsgaard, den f\u00f8rende g\u00e5rdmand i Borum, skrev 4. marts 1864 i protokollen, at hun havde megen smerte i brystet. “Tillige var det kendeligt paa den h\u00f8jre Albue, der var sort og blaa”.<\/em><\/p>\n

15. juli m\u00e5tte han tilf\u00f8je, hvad samme tjenestepige kort forinden var blevet udsat for mellem klokken 11 og 12 om aftenen: “(hun) er blevet s\u00e5 slet mishandlet af sin Husbond med flere Slag og Hug i Hovedet, i Ansigtet og sin Hals, og tillige kastede han hende om, hvorved hun flyede fra ham og kom ud paa Marken, hvor at han atter indhentede hende og tog hende fat og saaledes fortask hende i Hovedet og Ansigtet og Halsen, saa at hun ikke kunde taale at r\u00f8re sit Hoved og var tillige saa \u00f8m i hele sit Legeme af den Mishandling, og hendes Ansigt er meget tykt og er trukken og under hendes venstre \u00d8je, det er meget sort og blaa”.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Det m\u00e5tte g\u00e5 galt<\/strong><\/p>\n

Tjenestekarl Hans Larsen forlod stedet en 1. maj, men tydeligvis f\u00f8r de r\u00f8de faners tid. Arbejdsgiveren havde nemlig \u201dvoldelig overfaldet ham og misthandlet ham og tilf\u00f8rt ham et betydeligt Saar i Hovedet med flere andre Skrammer og ophovnede Steder, s\u00e5 at han n\u00e6sten var i en bed\u00f8vet Tilstand af det store Blodtab, og da han <\/em>(S\u00f8ren Ovesen) gentagne gange har truet ham med endnu v\u00e6rre Behandling, s\u00e5 s\u00e5 Klageren sig n\u00f8dsaget til at forlade Tjenesten\u201d.<\/em><\/p>\n

Forligsm\u00e6gleren m\u00e5tte dog opgive at komme nogen vegne. I to af tilf\u00e6ldene blev S\u00f8ren blot v\u00e6k fra det m\u00f8de, som han blev indkaldt til. Vi kender typen \u2026<\/p>\n

N\u00e5r vi i det f\u00f8lgende skal erfare, hvor skidt det endte med at g\u00e5 hovedpersonen, falder det nok lige for at t\u00e6nke: Det havde han \u00e6rligt fortjent, det dumme svin.<\/p>\n

Anders Thingvad, f. 1869, der midt i 1900-tallet skrev om Borums historie, huskede, at folk i Borum og omegn netop snakkede en del om, at det “jo” m\u00e5tte g\u00e5 S\u00f8ren Ovesen galt, da han forstyrrede de d\u00f8des fred. Disse overtroiske folk mente at have f\u00e5et ret, da hans kv\u00e6rulantiske, n\u00f8jeregnende, voldelige og rethaveriske livsl\u00f8b ganske rigtigt endte tragisk.<\/p>\n

Dengang var begrebet psykisk sygdom ret ukendt. Ville man i dag have f\u00f8jet diagnoser til den folkelige betegnelse dumt svin? Kunne psykiatrisk indsats have forebygget det v\u00e6rste? M\u00e5ske.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Bronzealder-omr\u00e5det i for\u00e5ret 2022. Det er den originale Borum Esh\u00f8j i h\u00f8jre side og H\u00f8jballeg\u00e5rds nutidige udgave midt i billedet. Dronefoto: Michael Daugaard Nielsen.<\/p><\/div>\n

Han begyndte med en st\u00f8rre g\u00e5rd<\/strong><\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1860 viser, at der var en forhistorie, inden S\u00f8ren k\u00f8bte den forbl\u00e6ste ejendom ved Borum Esh\u00f8j i 1868. Han var f\u00f8rst flyttet fra Skivholme til Borum 6. november 1856, og godt tre \u00e5r senere ejede han Tanholm, en stor, udflyttet g\u00e5rd et stykke nord for landsbyen. Han var da 36 \u00e5r og var gift med den seks \u00e5r \u00e6ldre Ane Marie. Fem tjenestefolk indgik i husstanden.<\/p>\n

Af b\u00f8rnene hed Hansine p\u00e5 11 \u00e5r Madsen til efternavn, mens Ane Kirstine p\u00e5 fem \u00e5r hed S\u00f8rensen. De var begge d\u00f8bt i Skivholme, men S\u00f8ren har alts\u00e5 nok kun v\u00e6ret far til den yngste datter.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Tanholm, Stillingvej 219, var en st\u00f8rre g\u00e5rd, som S\u00f8ren Ovesen m\u00e5tte forlade. Senere kom g\u00e5rden – her set fra nord i 2022 – til at spille en rolle i brandefterforskningen.<\/p><\/div>\n

Vi kender ikke baggrunden for, at S\u00f8ren Ovesen skiftede g\u00e5rd. M\u00e5ske havde han \u00f8konomiske problemer p\u00e5 Tanholm. Det fik han i hvert fald.<\/p>\n

P\u00e5 H\u00f8jballe i 1870 bor pigerne stadig hjemme hos S\u00f8ren Ovesen, der nu er blevet enkemand, og han har tre ugifte tjenestefolk i g\u00e5rden.<\/p>\n

Blot otte \u00e5r senere d\u00f8r S\u00f8ren 10. august 1878 i en alder af cirka 54 \u00e5r. Stor var min overraskelse, da jeg i kirkebogen l\u00e6ste, at det af alle steder skete \u201dpaa Fattegaarden i Aarhus\u201d.<\/em> Jeg besluttede derfor at f\u00f8lge bissens spor efter Borum Esh\u00f8j-h\u00e6rv\u00e6rket, hvilket bragte mig til gamle domsudskrifter i Landsarkivet (nu Rigsarkivet) i Viborg.<\/p>\n

 <\/p>\n

Han skyldte det hele<\/strong><\/p>\n

I 1875 blev S\u00f8ren Ovesen nemlig indst\u00e6vnet ved Hasle m.fl. Herreders Ret i en fuldst\u00e6ndig banal pengesag, der hverken havde med vold, \u00f8del\u00e6ggelse af oldtidsminder, us\u00f8mmelig omgang med bronzealder-lig eller andet storslemt at g\u00f8re. N\u00e6, den handlede s\u00e5m\u00e6nd bare om, at han havde “glemt” at betale renter og afdrag til terminsdagen 11. december p\u00e5 en obligation – i dag ville man nok sige et s\u00e6lgerpantebrev – p\u00e5 12.000 rigsdaler. Det var blevet oprettet i 1868, da han k\u00f8bte \u00a0H\u00f8jballeg\u00e5rd.<\/p>\n

Sags\u00f8ger kr\u00e6vede derfor det fulde bel\u00f8b indfriet. En rigsdaler var i mellemtiden blevet til to kroner ved m\u00f8ntreformen i 1873, s\u00e5 det udgjorde 24.000 kroner plus p\u00e5l\u00f8bne renter, i alt over 25.000 kroner. En formidabel sum, der (m\u00e5ske) kan overs\u00e6ttes til fem millioner nutidskroner. Kreditoren hed i Herredsrettens officielle retskrivning Ane Hansen, for siden navneloven af 1828 skulle man faktisk bruge faste efternavne, hvilket dog f\u00f8rst nu begyndte at sl\u00e5 igennem.<\/p>\n

Vi kender hende som Ane Nielsdatter, enken efter h\u00e6dersmanden Palle Hansen. Nu havde hun ham.<\/p>\n

Ved f\u00f8rste retsm\u00f8de 3. februar fik S\u00f8ren Ovesen forelagt beviserne i form af panteobligationen og dens klare bestemmelse om, hvad der skulle ske, hvis man ikke betalte terminen. Han fik en uges frist, men p\u00e5 n\u00e6ste retsdag udeblev han, som h\u00e5bl\u00f8se skyldnere ogs\u00e5 tit g\u00f8r i dag, “og maa saaledes antages ikke at have Noget imod S\u00f8gsmaalet at erindre”,<\/em> som dommeren nok s\u00e5 lakonisk fik indskrevet i dombogen.<\/p>\n

Dommen l\u00f8d da ogs\u00e5 ganske logisk p\u00e5, at Ovesen skulle betale det fulde bel\u00f8b plus sagsomkostninger. Hvis det skete, havde Ane kun \u00e9n pligt, nemlig “Udlevering i qvitteret Stand af den af ham d. 21. Januar 1868 til Gaardeier Palle Hansen i Borum for 12000 Rd\u00a0 udstedte Panteobligation”<\/em>. Men det skete selvf\u00f8lgelig ikke.<\/p>\n

 <\/p>\n

Alibi for en brand<\/strong><\/p>\n

S\u00f8ren Ovesen var fallit eller i hvert fald insolvent. Og s\u00e5 begyndte det at br\u00e6nde.<\/p>\n

I februar 1876 gik der ild i H\u00f8jballeg\u00e5rds udbygninger, der dog blev genopf\u00f8rt. Folk har uden tvivl t\u00e6nkt deres, og forh\u00f8ret af S\u00f8ren Ovesen har nok ikke v\u00e6ret venligt, men jeg finder ikke noget dokumenteret. Det kan jo ogs\u00e5 have v\u00e6ret et tilf\u00e6lde, at netop et ualmindelig dumt svin skulle rammes af en s\u00e5dan ulykke. Eller – hvis man bedre kan lide den slags forklaringer – h\u00f8jfolkets h\u00e6vn.<\/p>\n

Brandforsikringen har nok d\u00e6kket. I hvert fald blev bygningerne genopf\u00f8rt. Men \u00e5ret efter var den gal igen. En februaraften nedbr\u00e6ndte hele H\u00f8jballeg\u00e5rd. Til alt held for S\u00f8ren Ovesen havde han dog et alibi: Han var p\u00e5 vej hjem med toget fra \u00c5rhus. Eller var han?<\/p>\n

\"\"<\/a>

H\u00f8jballeg\u00e5rd, Esh\u00f8jvej 92, ser i dag fuldst\u00e6ndig anderledes ud end i 1800-tallet. Men den ligger p\u00e5 den oprindelige plads.<\/p><\/div>\n

Forel\u00f8big blev han sat i varet\u00e6gt og afh\u00f8rt flere gange. Sagsforl\u00f8bet er s\u00e5 sp\u00e6ndende og er s\u00e5 fint beskrevet i dommen, at uddrag her f\u00f8lger i min transskription:<\/p>\n

 <\/p>\n

Et arnested uden adgang <\/strong><\/p>\n

Dom i Extraretssag No 11\/1877.<\/em> Overretssagf\u00f8rer Kjer som Actor mod Gaardeier S\u00f8ren Ovesen af H\u00f8iballegaard<\/em><\/p>\n

(afsagt den 25. Juni 1877)<\/em><\/p>\n

“Tirsdagen den 13. Februar d. A. noget efter Kl. 7 om Aftenen udbr\u00f8d der Ild i Gaarden H\u00f8iballegaard i Borum Sogn tilh\u00f8rende tiltalte S\u00f8ren Ovesen; Eieren havde den Dag v\u00e6ret frav\u00e6rende i Aarhus og ved Ildens Udbrud havde kun hans Datter, Tjenestekarlen, Tjenestepigen og et lille Barn v\u00e6ret tilstede paa Gaarden. Denne er beliggende omtrent \u00bc Miil nordvest for Borum By paa Kammen af en Bakke og synlig i lang Afstand mod Nord, \u00d8st og Syd. Da det var klar Luft bem\u00e6rkedes Branden derfor snart, og de Omboende ilede hurtig til Brandstedet, hvor Eieren nu ogsaa kom tilstede, tidligere end nogen Anden, saa at han var i fuld Begreb med at b\u00e6re ud af sit T\u00f8i (<\/em>d.v.s. udstyr), da hans n\u00e6rmeste Naboer naaede Gaarden. Ilden er efter de paa Gaarden tilstedev\u00e6rendes enstemmige Forklaring f\u00f8rst bem\u00e6rket i Ladens vestre Gulv, hvori der henlaa en stor M\u00e6ngde H\u00f8lvspaaner og Tr\u00e6affald fra Byggearbejderne forrige Sommer, idet Gaardens Udhuse i Februar 1876 vare afbr\u00e6ndte og i L\u00f8bet af Aaret gjenopf\u00f8rtes. Til dette Gulv hvori Spaanerne laa, var der ingen Adgang udvendig fra, og det var saaledes afsondret ved andre endnu ikke f\u00e6rdige eller benyttede Rum, at det ikke var let at bem\u00e6rke hvad der fandtes deri, og at en Fremmed vanskelig kunne finde dertil i M\u00f8rke. Det var i selve Spaanerne, at Ilden var opstaaet, men den udbredte sig med saadan Hurtighed til Taget, og derfra til de 2\u2019 med Laden sammenbyggede Udl\u00e6nger, at Karlen, der havde bem\u00e6rket Ilden, inden denne endnu havde taget fat i Taget, og da \u00f8ieblikkelig var l\u00f8bet til Stalden for at redde Kreaturerne, n\u00e6ppe fik Tid til at slaa K\u00f8erne l\u00f8se og tr\u00e6kke Hestene ud, idet Ilden alt havde udbredt sig til Staldl\u00e6ngen, og Taget paa denne begyndt at skride ned, da han trak Hestene ud. Det viste sig efter Branden, at 3 af Gaardens 10 K\u00f8er ikke vare kommen ud af Stalden og saaledes indbr\u00e6ndte, og en 4\u2019 var bleven saa forbr\u00e6ndt, at den d\u00f8de Morgen efter, og Svinene og Faarene bleve f\u00f8rst reddede efterat Straataget var skredet ned. Da Karlen kom tilbage efterat have sluppet Hestene l\u00f8s paa Marken, havde Gaardens 4 L\u00e6nger alle v\u00e6ret i Brand, og Heden og R\u00f8gen saa st\u00e6rk, at der saa godt som Intet var at faae reddet, f\u00f8rend Bygningerne vare n\u00e6sten nedbr\u00e6ndte. Saavel Datteren som Tienestepigen havde forladt Gaarden, saasnart de bem\u00e6rkede Branden og vare med det lille Barn tyede til en Nabogaard.”<\/em><\/p>\n

Arnestedet var alts\u00e5 mist\u00e6nkeligt. S\u00f8ren var til stede. Og kun karlen hjalp dyrene.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvis oeconomiske Stilling var mislig<\/strong><\/p>\n

“Den Omst\u00e6ndighed, at Ilden saaledes uomtvistelig er opstaaet inde i et til Gaarden h\u00f8rende Udhuus, paa et Sted, hvor der ikke synes Mulighed for Ant\u00e6ndelse udenfra eller af tilf\u00e6ldig Aarsag, hvor Ingen havde Noget at gj\u00f8re, og fremmede vanskelig kunde finde hen, naar det var m\u00f8rkt, fremkaldte snart Formodning om, at Gaardens Eier, hvis hele oeconomiske Stilling var i h\u00f8i Grad mislig, selv kunde v\u00e6re Ophavsmand til Ilden, og de Unders\u00f8gelser, der ere anstillede i Anledning af Branden, har paa Ingen Maade afkr\u00e6ftet en saadan Formodning. Ikke blot, at der ikke er fremkommet det mindste, som kunde forklare Ildens Opkomst paa anden Maade end ved Paas\u00e6ttelse, eller kunde give Anledning til at antage, at Ildspaas\u00e6ttelsen kunde v\u00e6re iv\u00e6rksat af nogen Gaarden uvedkommende Person; men hvad der bragtes i Erfaring om Tiltaltes F\u00e6rd i den n\u00e6rmeste Tid f\u00f8r Branden, ikke mindre end hans hele Forhold under Forh\u00f8rene var af den Natur, at det ikke kunde tale til hans Fordeel. Det oplystes saaledes, at Tiltaltes faste Eiendom var beh\u00e6ftet omtrent til dens fulde V\u00e6rdi og maaskee derover, at han desuden havde en betydelig l\u00f8s Gjeld paa forskjellige H\u00e6nder og af Forskjellig Oprindelse og manglede saa fuldst\u00e6ndig Midler til at d\u00e6kke samme, at han endogsaa faa Dage efter Branden havde indgaaet Forlig om Betaling af omtrent 1000 Kroner, som han,da han savnede enhver anden Udvei, vilde tage af Assurancen for L\u00f8s\u00f8ret. Fremdeles oplystes det, at det allerede i December Maaned f.A. var blevet ham tilkjendegivet af de M\u00e6nd, der i den senere Tid havde forstrakt ham med Penge, at han nu ikke kunde vente yderligere Forstr\u00e6kninger, hvorved han, for at faa hvad der udkr\u00e6vedes til Renteindbetalinger i Terminen, n\u00f8dsagedes til at give dem uindskr\u00e6nket Fuldmagt til at borts\u00e6lge hans Eiendom, og at han ogsaa efter den Tid havde s\u00f8gt om Laan, navnlig til Betaling af tilbagestaaende Tiendevederlag; og endnu samme Dag som Branden indtraf, havde henvendt sig til et Par V\u00e6rtshusholdere i Aarhus om Laan af mindre Bel\u00f8b men uden paa nogen af disse Steder at opnaa dette<\/em>.”<\/p>\n

 <\/p>\n

P\u00e5 ilmarch fra toget i Mundelstrup<\/strong><\/p>\n

Det gik alts\u00e5 ad Pommern til med at trylle penge frem til termin og skat, konstaterede retten. Men den mist\u00e6nkelige adf\u00e6rd fortsatte. Retsbogen fort\u00e6ller videre, og nu skal vi med banen, der var kommet til egnen i 1862:<\/p>\n

“Endelig er det oplyst, at Tiltalte, da han saaledes med uforrettet Sag vendte Hjem med Aftentoget til Mundelstrup Station, Strax ved Togets Ankomst der Kl 6\u201915\u2019\u2019 Aften er sprunget af og ilet foran de andre Passagerer ad Landeveien hjemefter, og at han snart havde et betydeligt Forspring foran disse, idet en Person, der havde m\u00f8dt Tiltalte omtrent 800 Alen hinsiides Mundelstrup By, naaede denne By uden at st\u00f8de paa de andre Personer, der vare komne til Stationen med samme Tog og gaaede samme Vei for at begive sig til Sabro. Uagtet han saaledes aabenbart havde ilet hjemefter, erkl\u00e6rede han strax i Forh\u00f8rene, at han umulig kunde v\u00e6re naaet hjem inden Branden br\u00f8d ud. Branden var udbrudt ikke mere end \u00bd Time eller h\u00f8ist 3 Qvarteer efter Togets Ankomst til Mundelstrup Station, og han brugte altid mindst 1 1\/4 Time om Dagen og 1 \u00bd Time om Aftenen til at gaae denne Vei, der efter hans Formening var over 1 Miil lang. \u2013 Efter n\u00f8iagtig Opmaaling er Afstanden fra Mundelstrup Station til H\u00f8iballegaard imidlertid kun 9390 Alen eller lidt over \u00be Miil. Af en nogenlunde \u00f8vet Fodg\u00e6nger maatte denne Str\u00e6kning kunde tilbagel\u00e6gges i mildt Frostvejr i mindre end 50 Minnutter.”<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Tidsforl\u00f8bet passer ikke<\/strong><\/p>\n

Dommeren gennemskuer alts\u00e5, at S\u00f8ren Ovesen har ilet hjem, men har brug for en d\u00e6khistorie om det modsatte. Derfor g\u00e5r retten nu i detaljer med tid og afstande.<\/p>\n

Fra stationen til H\u00f8jballeg\u00e5rd er der 5,6 km. over markerne. Ved Tanholm, hans tidligere g\u00e5rd, har man tilbagelagt to tredjedele af turen, og nu g\u00e5r det op ad bakke. Hvordan i alverden kunne manden, der mente at skulle bruge halvanden time til hele turen, p\u00e5st\u00e5, at han, da han s\u00e5 flammerne p\u00e5 afstand, kunne klare den sidste etape p\u00e5 seks til ni minutter? Som en moderne kriminalmand bider dommer P. Lunn sig fast i tidsforl\u00f8b, der ikke stemmer. Retsbogen forts\u00e6tter:<\/p>\n

\"\"<\/a>

Kort over begivenhederne 13. februar 1877. Det nymodens jernbanetog ankom med den mist\u00e6nkte til Mundelstrup Station kl. 18.15. Klokken cirka 19.15 br\u00e6ndte H\u00f8jballeg\u00e5rd. Men tog det halvanden time at g\u00e5 turen p\u00e5 5,6 kilometer? Eller m\u00e5ske under en time?<\/p><\/div>\n

“Forskjellige Omst\u00e6ndigheder vakte Formodning om, at Tiltalte havde v\u00e6ret Gaarden langt n\u00e6rmere da Ilden udbr\u00f8d end af ham opgivet, og at hans Forklaring om ikke at v\u00e6re naaet l\u00e6ngere l\u00e6ngere end til Tandholm stod i Forbindelse med hans Paastand om umuligt at kunde have naaet H\u00f8iballe til den Tid, Ilden udbr\u00f8d, og skulde tjene til yderligere Bestyrkelse af denne.<\/em><\/p>\n

Det er saaledes givet, at, da Gaardeier J. R\u00f8nde Brandaftenen naaede til Fr. Vinds Gaard (<\/em>\u00c5benh\u00f8j, Skivholmevej 26), der kun ligger 5 Minnutters Gang fra H\u00f8iballe, var der endnu ikke Ild at see ved denne og af 2 Vidner forklaret, at han <\/em>(R\u00f8nde) ikke havde v\u00e6ret mere end h\u00f8ist 5 Minnutter i Stuen, da de bem\u00e6rkede et Lysskj\u00e6r paa Vinduet, og ved at tr\u00e6kke Gardinerne tilside saa at H\u00f8iballe stod i lys Lue. R\u00f8nde og Vind ilede strax til Brandstedet og traf da Tiltalte, allerede fuldt beskj\u00e6ftiget med at b\u00e6re Sengekl\u00e6der ud af Stuehuset, og hverken fra Borum eller fra noget af de paa Marken liggende spredte Huuse kom nogen til Brandstedet f\u00f8r efter ham, uagtet det endnu var tidlig Aften, og Ilden paa Grund af Gaardens Beliggenhed, hurtig bem\u00e6rkedes.”<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Med dommeren p\u00e5 l\u00f8betur<\/strong><\/p>\n

Der var alts\u00e5 vidner p\u00e5 brandstedet. Der var ogs\u00e5 vidner til S\u00f8ren Ovesens udpr\u00e6get hurtige gang fra stationen over Mundelstrup By til Tanholm, den str\u00e6kning som han havde en interesse i at fremstille som langstrakt. En snedker Madsen fra Skjoldelev var kommet med samme tog fra \u00c5rhus og gik ad samme vej (Viborgvej) frem til et bestemt hus ved Sabro, hvor han allerede var sakket 800 alen bagud for den ilsomme g\u00e5rdmand.<\/p>\n

S\u00e5 var der den sidste tredjedel, som S\u00f8ren havde brug for at g\u00f8re til en rask sprint. Passede det? Forh\u00f8rsdommeren tog med for at unders\u00f8ge p\u00e5standen:<\/p>\n

“Tiltaltes Fors\u00f8g paa i Forh\u00f8rsdommerens Overv\u00e6r at tilbagel\u00e6gge Str\u00e6kningen fra Tandholm til H\u00f8iballe i L\u00f8b, synes ogsaa at berettige til Tvivel om at Tiltalte nogensinde tidligere har pr\u00f8vet at l\u00f8be saa langt, ligesom hans idelige Gjentagelser af saadanne Ting, som at Karle kunde have bragt Ild til Spaannerne, at hans Naboer havde h\u00e6ngt for Vinduerne, og ikke seet Ilden det f\u00f8rste den stak op, og at han var forpustet, da han kom til Brandstedet m.v., synes at tyde hen paa nogen Usikkerhed med Hensyn til Hovedsagen”.<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Frifundet og blanket af<\/strong><\/p>\n

Kommet s\u00e5 langt i l\u00e6sningen skulle man tro, at bissen, manden der havde pryglet sine ansatte, skamferet Borum Esh\u00f8j, truet en enke, sn\u00f8ret Oldnordisk Museum og tilsyneladende beg\u00e5et dobbelt forsikringssvig ved brandstiftelse, endelig kunne blive d\u00f8mt. Men i 1877 som nu: Den tiltalte skal ikke bevise sin uskyld. Det er anklageren, der skal bevise hans skyld. Det kunne anklageren ikke. Motiv var der nok af. Indicierne var st\u00e6rke for, at S\u00f8ren Ovesen havde v\u00e6ret til stede, da branden br\u00f8d ud. Men bevises kunne det ikke, endmindre at han havde str\u00f8get t\u00e6ndstikken. S\u00e5 dommer Lunn m\u00e5tte frifinde:<\/p>\n

\"\"<\/a>

N\u00e6rbillede af kvinden fra Borum Esh\u00f8j, der p\u00e5 et h\u00e6ngende h\u00e5r blev reddet. N\u00e5r man i dag ser fundet fint arrangeret og konserveret, er det ikke til at forst\u00e5, at S\u00f8ren Ovesen og hans folk f\u00f8rst totalt molesterede det, vendte kisten p\u00e5 h\u00f8jkant, ragede indholdet ud med en ildrager, tog metaltingene med til \u00c5rhus og tilbage og endda n\u00e5ede at f\u00e5 knogler og gravgods spredt til flere nabolandsbyer, inden sagkundskaben endelig fik hold p\u00e5 det enest\u00e5ende fund.<\/p><\/div>\n

“Men, om den anstillede Unders\u00f8gelse, saaledes endsnarere styrker end afkr\u00e6fter den i mod Tiltalte opstaaede Mistanke, og navnlig temmelig bestemt peger hen paa at han har v\u00e6ret den br\u00e6ndende Gaard betydelig n\u00e6rmere end han har villet give det Udseende af, saa er der dog ikke ved Unders\u00f8gelsen fremkommet nogen Kjendsgerning, der med uomtvistelig Vished viser hvor paa at Tiltalte (…) har v\u00e6ret til Stede paa H\u00f8iballegaard paa den Tid, Ilden opkom, eller at han enten selv eller ved Andre havde paasat den, og da Tiltaltes vedholdende Paastand om at v\u00e6re uskyldig heri, saaledes ikke er afkr\u00e6ftet, vil det altsaa v\u00e6re at till\u00e6gge ham Frifindelse \u2013 dog efter Omst\u00e6ndighederne med Forpligtelse til at udrede alle af Actionen og hans Arrest lovlig flydende Omkostninger deriblandt Salairer til Actor og Defensor, hvis Sagf\u00f8relse har v\u00e6ret forsvarlig, med henholdsvis 20 Kr. og 16 Kr.<\/em><\/p>\n

Thi kjendes for Ret:<\/em><\/p>\n

Tiltalte S\u00f8ren Ovesen af H\u00f8iballegaard, b\u00f8r for Actors Tiltale i denne Sag fri at v\u00e6re, dog har han at tilsvare alle af Actionen og hans Arrest lovlig flydende Omkostninger, heriblandt Salair til Actor Overretssagf\u00f8rer Kjer 20 Kr. og Defensor Procurator Knudsen 16 Kr.<\/em><\/p>\n

At efterkomme under Adf\u00e6rd efter Loven.<\/em><\/p>\n

P. Lunn”<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

L\u00f8sladt, fallit og husvild<\/strong><\/p>\n

Frifundet – men du skal betale sagsomkostningerne, blandt andet honorar til b\u00e5de anklager og forsvarer. Den var vist ikke g\u00e5et i dag. Men den tiltalte kunne, som vi ved, heller ikke betale, s\u00e5 det fik ingen praktisk betydning. Tvangsauktionen var allerede berammet, l\u00e6ser man i Aarhuus Stiftstidende 14.6.1877. Advokaterne Thorsen og Lund i \u00c5rhus havde, som skikken var, indkaldt til to auktioner p\u00e5 rettens kontor og en tredje p\u00e5 selve g\u00e5rden – eller ruinen. Det foregik 26. juli.<\/p>\n

Retsbogen oplyser helt enkelt, at der blev foretaget arrest i ejendommen.<\/p>\n

Nu var S\u00f8ren Ovesen alts\u00e5 b\u00e5de l\u00f8sladt, fallit og husvild. M\u00e5ske vendte han aldrig tilbage til Borum og den udbr\u00e6ndte g\u00e5rd ved siden af Borum Esh\u00f8j, men forblev i \u00c5rhus. De v\u00e6rtshusholdere, der tidligere havde l\u00e5nt ham penge, sm\u00e6kkede sikkert b\u00e5de pengekasser og hovedd\u00f8re i for ham. For at undg\u00e5 sulten var der faktisk kun \u00e9n d\u00f8r tilbage, han kunne banke p\u00e5: fattigg\u00e5rdens. Et \u00e5r senere var han d\u00f8d og blev begravet p\u00e5 Borum Kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n

Og kommet s\u00e5 langt kan man vel n\u00e6sten f\u00e5 ondt af hovedpersonen. M\u00e5ske tyede han mange \u00e5r f\u00f8r til alkohol og vold i desperation. M\u00e5ske kn\u00e6kkede han psykisk, da hans hustru d\u00f8de. Ja, m\u00e5ske ligger der en helt tredje og mindre usympatisk fort\u00e6lling omme bag ved den, du lige har l\u00e6st. S\u00e5dan er det, n\u00e5r kun f\u00e5 og skriftlige kilder st\u00e5r tilbage. S\u00e5 det finder vi aldrig ud af.<\/p>\n

Artiklen er f\u00f8rst offentliggjort i \u00e5rbogen \u00d8stjysk Hjemstavn 2022.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvordan den notoriske bisse S\u00f8ren Ovesen fortsatte med at h\u00e6rge p\u00e5 Borum Esh\u00f8j – og hvordan det til sidst endte med en slags retf\u00e6rdighed Forts\u00e6ttelse af Bissen, bonden og bronzealderen Af Peter Poulsen “Bissen, bonden og Bronzealderen” – et drama om, hvordan de gode og de onde for 150 \u00e5r siden k\u00e6mpede om Borum Esh\u00f8j, […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[110,117,846,363],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-1fk","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4794"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4794"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4794\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4802,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4794\/revisions\/4802"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4794"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4794"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4794"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}