{"id":4652,"date":"2022-02-06T19:30:45","date_gmt":"2022-02-06T19:30:45","guid":{"rendered":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4652"},"modified":"2025-05-11T22:09:18","modified_gmt":"2025-05-11T22:09:18","slug":"borum-vandmoelle-og-moellevejen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4652","title":{"rendered":"Borum Vandm\u00f8lle og M\u00f8llevejen"},"content":{"rendered":"

Af Holger Dalegaard (1932-2020)<\/em><\/p>\n

Borum Vandm\u00f8lle er en rigtig gammel m\u00f8lle. Den har ligget der i hvert fald siden 1427. I 1581 registrerer Skanderborg Len Hans Persen i Borum M\u00f8lle. Der er derefter forskellige ejere til 1732, hvor Grev Friis, som har part i m\u00f8llen, k\u00f8ber de andre ud og overtager den. Forskellige f\u00e6stere til 1885, derefter forskellige ejere. I 1866 br\u00e6nder m\u00f8llehuset, og der opf\u00f8res et nyt af gule mursten. I 1981 br\u00e6nder stuehuset. Et nyt opf\u00f8res i samme stil som det gamle med b\u00e5de bindingsv\u00e6rk og str\u00e5tag.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Borum Vandm\u00f8lle med m\u00f8lledammen i forgrunden set mod syd i 1925.<\/p><\/div>\n

I 1683 driver m\u00f8llen et stykke jord, som tilh\u00f8rer Aarhus Domkirke. 1940 ejes den af Carl C. Petersen, som driver den som almindeligt landbrug og kun under krigen med lidt m\u00f8lleri, fordi det i den periode var sv\u00e6rt for landm\u00e6ndene selv at male deres korn, da elv\u00e6rket havde problemer med at levere str\u00f8m nok.<\/p>\n

M\u00f8llen bestod p\u00e5 dette tidspunkt af et langt stuehus i bindingsv\u00e6rk p\u00e5 samme sted som det nuv\u00e6rende. Familien Petersen boede i den sydlige ende, og i den nordlige ende var der indrettet en lejlighed, som blev udlejet, f\u00f8rst til en mand ved navn Kragh, som drev et mindre savv\u00e6rk i m\u00f8llebygningen. Da han rejste, kom Anna og Johannes Nielsen, som boede der, indtil de k\u00f8bte huset Borum M\u00f8llevej 5, s\u00e5 kom Anine og Valdemar Rasmussen, som blev kendt som torvehandlere p\u00e5 torvet i \u00c5rhus.<\/p>\n

Endvidere var der en staldbygning i gule mursten, som blev brugt til heste-, ko- og svinestald. Mod \u00f8st l\u00e5 en gammel bindingsv\u00e6rksbygning, som blev brugt som lade, men den styrtede sammen under snetryk en gang f\u00f8rst i halvtredserne og blev ikke genopf\u00f8rt.<\/p>\n

Eget elv\u00e6rk<\/strong><\/p>\n

Mod nord l\u00e5 den mest interessante bygning i gule mursten. Det var en meget h\u00f8j bygning. Den er i tre etager, og der er h\u00f8jt til loftet. Det var den bygning, som blev brugt til m\u00f8llevirksomhed, dengang m\u00f8llen havde sin storhedstid. I den vestlige ende l\u00f8b vandet fra m\u00f8lledammen ind til et m\u00f8llehjul. I 1683 ses det, at m\u00f8llen har to overfaldshjul, som driver hver sin kv\u00e6rn.<\/p>\n

Disse blev siden erstattet med en turbine, som trak et mindre elektricitetsv\u00e6rk, der kunne levere str\u00f8m til lys og tr\u00e6kke de store kv\u00e6rne. Vandet l\u00f8b fra turbinen i en dyb rende mellem stuehus og staldbygning og ud i b\u00e6kken ved skoven.<\/p>\n

P\u00e5 muren ud til vejen er der noget interessant. Her har mange skrevet deres navn og dato p\u00e5 en mursten, s\u00e5 det er et studium v\u00e6rd at l\u00e6se det. Ud over navne st\u00e5r der ogs\u00e5 f.eks. “Ny Rug malet 28. Juli 1904”.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Idyl p\u00e5 m\u00f8lledammen. Fotograf Morten Rasmussen, Herskind, malede i 1940 dette motiv efter et af hans egne fotografier.<\/p><\/div>\n

M\u00f8lledammen og stemmev\u00e6rket<\/strong><\/p>\n

Nord for vejen l\u00e5 den store m\u00f8lledam. Det er et stort savn, at den efterh\u00e5nden mudrede til og senere er j\u00e6vnet og tilplantet. Det var i sin tid sjovt at betragte det svanepar, der sejlede rundt p\u00e5 dammen med g\u00e6slinger samt \u00e6nder og andre fugle, som altid var der. Det kunne man f\u00e5 megen tid til at g\u00e5 med at betragte.<\/p>\n

Mellem m\u00f8lledammen og skoven l\u00f8b den st\u00f8rre Borum M\u00f8lleb\u00e6k fra Lading S\u00f8. Lige f\u00f8r M\u00f8llevejen var der bygget et sluseanl\u00e6g. Der var s\u00e5 stort fald p\u00e5 vandet, at der var bygget trapper, som vandet l\u00f8b ned ad, det blev kaldt vandfaldet. Det var interessant at se, hvordan vandet brusede ned ad trapperne og fortsatte gennem m\u00f8llens have mod syd og gennem skoven til Lyngbyg\u00e5rd \u00c5. Grunden til dette bygningsv\u00e6rk var at f\u00e5 vandet s\u00e5 h\u00f8jt, at det kunne drive m\u00f8llehjulene, som skal have v\u00e6ret meget store. Da stemmev\u00e6rket var der, udnyttede en ejer i trediverne det til at anl\u00e6gge et st\u00f8rre \u00f8rreddambrug med vandforsyning gennem et stort r\u00f8ranl\u00e6g.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Stuehuset br\u00e6ndte en februarnat i 1981.<\/p><\/div>\n

Festpladsen M\u00f8lletoften<\/strong><\/p>\n

Vest for m\u00f8llens have l\u00e5 en toft, som for mange st\u00e5r som et k\u00e6rt minde om sommerfester. Hvert \u00e5r blev der afholdt ringridning der samt gymnastikopvisning, h\u00e5ndbold- og fodboldkampe og andre forn\u00f8jelser. Det var et arrangement, hvori n\u00e6sten alle borgere fra Borum og Herskind deltog, s\u00e5 der var rigtig mange mennesker dernede. Efter krigen holdt disse fester desv\u00e6rre op, da der kom en vis affolkning af unge mennesker, hvorfor gymnastik- og idr\u00e6tsforeningen delvis indstillede sin virksomhed, og da der (f\u00f8rste gang) blev oprettet tr\u00e6ningsbaner i Borum, kom det til at foreg\u00e5 der, men i meget mindre m\u00e5lestok.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Bindingsv\u00e6rket blev i 1982 rekonstrueret og taget p\u00e5 ny t\u00e6kket med str\u00e5. Str\u00e5taget holdt til 2020.<\/p><\/div>\n

N\u00e5r man kommer forbi m\u00f8llen, kan man v\u00e6lge, til hvilken side man vil g\u00e5 ind i skoven. Den sydlige del var ikke s\u00e5 fremkommelig, men der var dejlig fredeligt. Den nordlige del, som hedder Gydel\u00f8kke, tilh\u00f8rte i min barndom Andreas Nielsen, Langelinie 39, og senere dyrl\u00e6ge A. P Rasmussen, Langelinie 69. Den var meget velholdt med skovvejene sl\u00e5ede og i Andreas Nielsens tid afgr\u00e6sset af hans hest og ko.<\/p>\n

Hvis man gik i Gydel\u00f8kke-skoven, var der mulighed for at komme over b\u00e6kken. Der havde tidligere v\u00e6ret en tr\u00e6bro over b\u00e6kken, men den var ikke blevet vedligeholdt, hvorfor den var r\u00e5dnet v\u00e6k. Kun stod der nogle enkelte p\u00e6le ude i vandet endnu. I stedet l\u00e5 der en stor tr\u00e6stamme tv\u00e6rs over vandet. Den kunne man balancere over p\u00e5 med forsigtighed.<\/p>\n

S\u00e5 kom man over i en skov, hvor b\u00e6kken snoede sig mellem tr\u00e6erne. Det er en tur, der skal opleves for at forst\u00e5, hvor sk\u00f8nt der var her, f\u00f8r den nye landevej blev f\u00f8rt igennem.<\/p>\n

Denne skov b\u00e6rer pr\u00e6g af, at den var den sidste skov, som Frijsenborg afstod, og de senere ejere har v\u00e6rnet om de flotte b\u00f8getr\u00e6er og ikke hugget ned med h\u00e5rd h\u00e5nd, n\u00e5r der var mulighed for at tjene penge. Der var ogs\u00e5 mulighed for at fange en fisk. Det var bare noget, man gjorde dengang. Der var ingen fiskekort eller fiskeudlejning, man skulle bare opf\u00f8re sig ordentligt, s\u00e5 var der ingen, der sagde noget til det. N\u00e5r man var kommet s\u00e5 langt ind i den nordlige del af skoven, var der flere, som gik ad M\u00f8lleg\u00e5rdens markvej tilbage. Den er ca. 1 km. lang. Her kunne man f\u00f8lge landbrugets gennem \u00e5rstiderne i et helt andet omr\u00e5de, som dog ikke l\u00e5 ret langt fra M\u00f8llevejen.<\/p>\n

Jeg har valgt at beskrive det ejendommelige areal og den natur, som endnu er omkring M\u00f8llevejen. De store skr\u00e6nter er et resultat af istiden for 10.000 \u00e5r siden, da der blev dannet tunneldale under gletsjerne af smeltevandsstr\u00f8mmene, der l\u00f8b under isen, og som gravede sig ned i gletsjernes underlag. Det er m\u00e6rkeligt at g\u00e5 her og t\u00e6nke p\u00e5, hvad der er dannet for s\u00e5 lang tid siden, og som stadig kan ses. Derfor synes jeg ogs\u00e5, at det er v\u00e6rd at v\u00e6rne om s\u00e5dan et terr\u00e6n.<\/p>\n

Nybyggeri langs M\u00f8llevejen<\/strong><\/p>\n

Indtil 1940 var der slet ingen\u00a0 bebyggelse langs M\u00f8llevejen mellem Borum og Borum M\u00f8lle. Kun var der vejen op til M\u00f8lleg\u00e5rden og s\u00e5 den idyliske Borum Vandm\u00f8lle. I 1942 overtager Andr\u00e9 Pedersen sin moders g\u00e5rd, Borum Byvej 12, og s\u00e6lger B\u00e6kg\u00e5rden, Borum Byvej 10, til Erik Nissen, som straks g\u00e5r i gang med at flytte stald- og ladebygninger ud p\u00e5 sine arealer og opf\u00f8re en ny ejendom. Erik Nissen kalder sin ejendom p\u00e5 Borum M\u00f8llevej 27 “M\u00f8llevang”.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Borum M\u00f8llevej 21 var et af de moderne selvbyggerhuse, hvorfra beboerne kunne holde \u00f8je med folk, der gik tur p\u00e5 M\u00f8llevejen. Huset fik en kort levetid. Stillingvejs d\u00e6mning ligger nu p\u00e5 dette sted.<\/p><\/div>\n

I \u00e5rene 1945 til 1955 blev bygget 11 huse p\u00e5 nogle arealer, der ikke var anvendelige til landbrug. De var derfor billige at erhverve, og da der ikke var nogen regler for byggeri, gik man bare i gang med at bygge sig et lille hus. Da der var kommet byggeblokke i stedet for mursten, kunne de fleste med lidt snilde selv bygge murene op, hvorfor der kom nogle billige huse. Selv om de m\u00e5ske ikke var s\u00e5 smukke som de traditionelle huse, man var vant til p\u00e5 den tid, fik man sit eget hjem.<\/p>\n

Mange var kede af, at der blev bygget disse huse. De f\u00f8lte sig iagttaget fra vinduerne, n\u00e5r de gik tur til m\u00f8llen. Det var m\u00e5ske ikke rigtigt, men f\u00f8lelsen er nok, og n\u00e5r snakken gik om,\u00a0 hvem der gik tur med hvem, kan man godt forst\u00e5 det. Der var ikke alle steder s\u00e5 ryddeligt, men som haverne voksede til, og husene blev bygget om, s\u00e5 blev det bedre.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Avisudklip fra Aarhuus Stiftstidendes bagside 16. november 1952. Det eneste hus p\u00e5 tegningen kan v\u00e6re Borum M\u00f8llevej 9. Poplen i forgrunden findes muligvis endnu ved vendepladsen f\u00f8r d\u00e6mningen med stitunnelen.<\/p><\/div>\n

To amtsveje sl\u00e5et igennem<\/strong><\/p>\n

Der havde gennem mange \u00e5r v\u00e6ret planer om at bygge en landevej fra Mundelstrup til Sorring. Den var lavet i flere etaper fra Herskind til Sorring og blev ogs\u00e5 lavet fra Viborgvej i Mundelstrup til Borum skel. Man manglede nu kun stykket i Borum, som man ikke havde fastlagt hvor skulle g\u00e5.<\/p>\n

Der var planer om, at vejen skulle g\u00e5 nord om Borum, men ved jordbundsunders\u00f8gelser m\u00e5tte man droppe denne linjef\u00f8ring. Da der kun manglede stykket i Borum, blev det besluttet, at Langelinie og M\u00f8llevejen midlertidig skulle g\u00f8res til amtsvej. Det gav en for\u00f8gelse af trafikken b\u00e5de gennem byen og p\u00e5 M\u00f8llevejen, og det fremmede i hvert fald ikke idyllen.<\/p>\n

Men i 1976 skete dog den st\u00f8rste vandalisme p\u00e5 det smukke og s\u00e6rpr\u00e6gede omr\u00e5de. Nu havde amtet fundet en l\u00f8sning p\u00e5, hvordan vejene skulle g\u00e5 uden om Borum. Landevejen Mundelstrup-Sorring skulle g\u00e5 syd for Borum og Stillingvej flyttes l\u00e6ngere mod vest. Det medf\u00f8rte, at der skulle nedrives to huse, M\u00f8llevej 21 og 23, og her blev bygget en bro over M\u00f8llevejen, samtidig med at Stillingvej blev f\u00f8rt over p\u00e5 en h\u00f8j d\u00e6mning. Det var, som om der blev et skel midt i dalen.<\/p>\n

Men det blev v\u00e6rre, da den nye vej syd om byen skulle over M\u00f8llevejen lige vest for M\u00f8llevej 5. Her blev bygget en d\u00e6mning over dalen, og da man ikke ville bygge en tunnel, s\u00e5 der stadig var trafik til m\u00f8llen og M\u00f8lleskoven, blev M\u00f8llevejen blind til nr. 5, hvor der blev lavet en lille vendeplads. Dog blev der lavet en lille tunnel helt oppe p\u00e5 toppen af d\u00e6mningen som gennemgang for cykler og g\u00e5ende. Den var dog s\u00e5 bred, at en personbil kunne komme igennem, da man var s\u00e5 venlig at glemme at s\u00e6tte de chikaner op, der skulle v\u00e6re p\u00e5 begge sider af tunnelen.<\/p>\n

Det gik helt fint, indtil \u00e9n beboer forlangte at f\u00e5 dem sat op. S\u00e5 var det slut med at k\u00f8re i bil ned til m\u00f8llen.<\/p>\n

Nu er den del af arealet, der ligger mellem broen og d\u00e6mningen ligesom en gryde med de h\u00f8je skr\u00e6nter, s\u00e5 beboerne m\u00e5 f\u00f8le sig noget indeklemt og uden for f\u00e6llesskabet med byen. Men helt galt er det dog for dem vest for d\u00e6mningen, M\u00f8llevej 1 og 3 samt vandm\u00f8llen. Deres adgang sker nu fra Herskind.<\/p>\n

(Let forkortet. Hele manuskriptet kan ses i arkivet)<\/em><\/p>\n

Mere om emnet:<\/strong>
\nChr. Heilskov: Vandm\u00f8ller i Aarhus Amt. I Aarb\u00f8ger for Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1941.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Holger Dalegaard (1932-2020) Borum Vandm\u00f8lle er en rigtig gammel m\u00f8lle. Den har ligget der i hvert fald siden 1427. I 1581 registrerer Skanderborg Len Hans Persen i Borum M\u00f8lle. Der er derefter forskellige ejere til 1732, hvor Grev Friis, som har part i m\u00f8llen, k\u00f8ber de andre ud og overtager den. Forskellige f\u00e6stere til […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[533,75,842,537],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-1d2","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4652"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4652"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4652\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4971,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4652\/revisions\/4971"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4652"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4652"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4652"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}