{"id":4645,"date":"2022-02-05T18:09:35","date_gmt":"2022-02-05T18:09:35","guid":{"rendered":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4645"},"modified":"2026-08-28T18:48:11","modified_gmt":"2026-08-28T18:48:11","slug":"da-banen-kom-til-lyngby-og-yderup-ankom-den-to-gange","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/?p=4645","title":{"rendered":"Da banen kom til Lyngby og Yderup, ankom den to gange"},"content":{"rendered":"

Af Peter Poulsen<\/em><\/p>\n

Yderup har i over 150 \u00e5r v\u00e6ret en st\u00e6rkt trafikeret by – is\u00e6r hvis man t\u00e6ller togpassagererne med. I Yderup l\u00f8ber jernbanen mellem \u00c5rhus og Randers p\u00e5 en viadukt over den lille sognevej.
\nJernbanen \u2013 den f\u00f8rste i Jylland \u2013 blev indviet i 1862.
\nMen hvorfor st\u00e5r der s\u00e5 1915 p\u00e5 broen? Og hov! Omme p\u00e5 den anden side st\u00e5r der 1936.
\nMystikken breder sig, men ikke ret l\u00e6nge. For nok ser det underligt ud, men den er god nok: de to viadukter, som det reelt er, er bare ikke lige gamle. Det er sporene oven p\u00e5 dem heller ikke. Og oprindelig l\u00e5 vejen et helt andet sted, s\u00e5 der slet ingen bro var. Lad os tage det forfra:<\/p>\n

Store planer for Lyngby<\/strong><\/p>\n

Den danske konges f\u00f8rste jernbanetog uden for Sj\u00e6lland l\u00f8b – eller rettere luntede af sted – mellem Altona og Kiel. Men det er jo i hertugd\u00f8mmet Holsten. Den f\u00f8rste jernbane efter K\u00f8benhavn-Roskilde i selve kongeriget l\u00e5 i Yderup og Lyngby. Med omegn.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Viadukt nummer 1 i Yderup er fra 1915. P\u00e5 det tidspunkt havde banen allerede eksisteret i mere end 50 \u00e5r.<\/p><\/div>\n

Den 2. september 1862 indviede kong Frederik VII personligt jernbanen mellem Randers og \u00c5rhus, og allerede \u00e5ret efter gik det s\u00e5 ellers i hektisk tempo videre med banebyggeri fra Lang\u00e5 til Viborg, Skive og Struer og snart efter mod syd fra \u00c5rhus og mod nord fra Randers.<\/p>\n

Siden var Lyngby t\u00e6nkt som afgreningsstation for baner mod b\u00e5de Silkeborg og Hammel.<\/p>\n

Silkeborg- og Hammelbanerne blev som bekendt anbragt andetsteds. Men i 2026 foreligger der et nyt politisk forlig om bane nummer to til Silkeborg via Galten, og ogs\u00e5 den skal dreje fra et sted mellem \u00c5rslev og Lyngby.<\/p>\n

Jernbane-anl\u00e6gget dengang kan p\u00e5 mange m\u00e5der sammenlignes med vore dages motorvejsbyggerier: modernitet og udvikling p\u00e5 hjul. Staten eksproprierer sig derfor frem tv\u00e6rs igennem folks marker, huse og natur. En klar forskel er dog, at jernbanen endte med at v\u00e6re ganske popul\u00e6r, hvor den kom frem. Modsat motorvejen plagede den ikke sine omgivelser med enerverende st\u00f8j d\u00f8gnet rundt \u2013 kun en sky af damp og kulr\u00f8g nogle f\u00e5 gange om dagen.<\/p>\n

Men tvang m\u00e5tte der til. Ingeni\u00f8rer i London, K\u00f8benhavn og \u00c5rhus tegnede op, pr\u00e6cis hvor dampdragen skulle flyve over markerne, som H. C. Andersen udtrykte det. B\u00f8nderne blev ikke spurgt. Dengang som nu skulle staten dog betale erstatning for jorden, og p\u00e5 lange lister anf\u00f8rte en kommissarius<\/em>, n\u00f8jagtig hvilke arealer staten agtede at tiltvinge sig.<\/p>\n

Fine dokumenter i arkivet<\/strong><\/p>\n

To af disse lister – fine og bogtrykte – sprang for nylig i \u00f8jnene p\u00e5 mig fra en mappe i Lokalhistorisk Arkiv. Til alt held har en familie i Lyngby nemlig gemt og siden deponeret disse klenodier.<\/p>\n

Den \u00e6ldste oversigt er den sj\u00e6ldneste. Den er trykt med gotiske bogstaver, og den markerer ogs\u00e5 det st\u00f8rste nybrud. Nemlig da selve f\u00e6nomenerne tog og jernbanespor f\u00f8rste gang dukkede op i de lavloftede stuer hos en landalmue, der hverken kendte til elektricitet, dampmaskiner – eller maskiner i det hele taget. Rigdom m\u00e5ltes i heste, k\u00f8er og jord. Nu m\u00e5tte b\u00f8nderne bytte nogle t\u00f8nder land til rigsdaler.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Dybt i arkivet ligger dette dokument fra 1860.<\/p><\/div>\n

“Fortegnelse over de Eiere og Besiddere af Grunde, om hvis Afstaaelse til Anl\u00e6get af Jernbanen mellem Aarhuus og Randers der vil blive Sp\u00f8rgsmaal”,<\/em> hedder listen fra 1860.<\/p>\n

N\u00e6st efter kancellir\u00e5d Ingerslev p\u00e5 Marselisborg og gartner Bergs enke inde midt i \u00c5rhus blev ingen h\u00e5rdere ramt af den f\u00f8rste ekspropriation end J\u00f8rgen Pedersen p\u00e5 matrikel 1 i Yderup. Det var og er Yderupg\u00e5rd, Yderupvej 37.<\/p>\n

40.520 kvadratalen m\u00e5tte Pedersen af med. Det svarer til 1,6 hektar. De andre yderupper slap meget lettere, men 75 \u00e5r senere ramte spor nummer to i h\u00f8jere grad Mortensens g\u00e5rd i Yderup, Lyngbyg\u00e5rdsvej 61. Det vender jeg tilbage til.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ledvogter – to familiers job i lokalsamfundet<\/strong><\/p>\n

I Lyngby fik bane-anl\u00e6gget i 1860-62 st\u00f8rst konsekvenser for Jacob Pedersen p\u00e5 S\u00f8g\u00e5rden, Glamh\u00f8jvej 31, Anders Nielsens enke p\u00e5 Kildeb\u00e6kg\u00e5rd, Lyngbyg\u00e5rdsvej 44, og Peder Rasmussen p\u00e5 Lyngby \u00d8sterg\u00e5rd, Lyngbyg\u00e5rdsvej 50. Men selv bysmed Peder Frederiksen m\u00e5tte give slip p\u00e5 et areal, der dog tilh\u00f8rte “Byens samtlige Gaardm\u00e6nd”.<\/p>\n

I jernbanens barndom anlagde man ikke broer. Det var ganske un\u00f8dvendigt. Hvor banen krydsede en vej, byggede man et lille hus. I det boede den s\u00e5kaldte ledvogter, hvis opgave det var at sp\u00e6rre vejen af, hver gang et tog n\u00e6rmede sig med den rasende fart af 30-40 km\/t. Der k\u00f8rte ikke ret mange tog dengang, s\u00e5 opgaven var overkommelig. Men r\u00e6kv\u00e6rket eller bommen skulle v\u00e6re p\u00e5 plads hver<\/em> gang – dag og nat og i alt vejr. Derefter skulle ledvogteren tr\u00e6de frem og give signal til lokomotivf\u00f8reren om, at alt var i orden.<\/p>\n

Ledvogterens familie skulle leve af en beskeden l\u00f8n fra DSB og lidt havejord. Det var umuligt at forlade hjemmet.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Ledvogterhuset i Yderup fotograferet midt i 1900-tallet.<\/p><\/div>\n

I Yderup l\u00e5 overk\u00f8rslen \u00f8verst i byen. Vejen fra True fortsatte dengang \u00a0ligeud ned ad bakken til hj\u00f8rnet af Yderupg\u00e5rds stuehus.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som togene begyndte at k\u00f8re hurtigere, og der blev flere af dem, kunne systemet med ledvogtere udvikle sig lidt farligt. Derfor begyndte DSB faktisk allerede for 100 \u00e5r siden at bygge trafiksikre, niveaufrie sk\u00e6ringer, s\u00e5 enhver konflikt mellem tog og hestevogne\/biler blev elimineret. Yderup var blandt de f\u00f8rste steder. Derfor st\u00e5r der 1915 p\u00e5 viadukten – alts\u00e5 den vestlige af dem.<\/p>\n

Ledvogterhuse st\u00e5r endnu<\/strong><\/p>\n

I protokollen for Borum-Lyngby Sogner\u00e5d st\u00e5r det \u00e5r, at man har modtaget meddelelse fra Statsbanerne om, at underf\u00f8ringen er \u00e5ben fra 17. september.<\/p>\n

Vejen blev gravet ned i den tr\u00e6lse og uoverskuelige bue, som vi kender den dag i dag. Lastbiler slipper Yderup til geng\u00e6ld n\u00e6sten for p\u00e5 grund af broens lave max-h\u00f8jde.<\/p>\n

Det lille ledvogterhus fra banens barndom fik lov til til at st\u00e5 i over 100 \u00e5r, efter at viadukten var taget i brug. Det blev solgt til privat beboelse og blev undervejs ombygget og \u00e6ndret til ukendelighed. Senest havde Ulla Olsen i \u00e5rtier sit hyggelige hjem her \u2013 klemt inde mellem vejen og sporene. I 2021 k\u00f8bte banen – nu Banedanmark – dog huset tilbage til nedrivning. Hovedstr\u00e6kningen skal elektrificeres, og s\u00e5 ville det gamle ledvogterhus komme til at ligge inden for sikkerhedsafstanden.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i Lyngby, ja faktisk lige p\u00e5 sognegr\u00e6nsen, boede en ledvogter, nemlig i huset med den nuv\u00e6rende adresse R\u00e6teb\u00f8lvej 21. Huset findes i bedste velg\u00e5ende i dag beboet af Yvonne og Ren\u00e9.<\/p>\n

Jensg\u00e5rd kunne f\u00e5 den gamle vej<\/strong><\/p>\n

Ved Lyngby l\u00e5 overk\u00f8rslen til R\u00e6teb\u00f8lvej t\u00e6t p\u00e5 den nuv\u00e6rende bro. Baneleddet var p\u00e5 sommeraftener et yndet m\u00f8dested for egnens ungdom, har Laurs Eriksen (1922-2001) fortalt. Han voksede op lige ved siden af, p\u00e5 Amh\u00f8jg\u00e5rden, Selk\u00e6rvej 8.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Et sj\u00e6ldent foto fra jernbaneoverk\u00f8rslen ved Lyngby. Her m\u00f8dtes ungdommen.<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden voksede jernbanetrafikken kraftigt med masser af gods- og persontog p\u00e5 den \u00f8stjyske l\u00e6ngdebane. 20 \u00e5r efter broen i Yderup var banen blevet s\u00e5 bef\u00e6rdet, at der m\u00e5tte anl\u00e6gges dobbeltspor.<\/p>\n

Det blev et af 1930\u2019ernes mange offentlige besk\u00e6ftigelses- arbejder, der is\u00e6r kaldte p\u00e5 arbejdsl\u00f8se m\u00e6nd med skovl. Endnu en viadukt blev nu st\u00f8bt klos op ad den f\u00f8rste i Yderup. Det er den, der st\u00e5r 1936 p\u00e5.<\/p>\n

Laurs’ far p\u00e5 Amh\u00f8jg\u00e5rden i Lyngby, Niels Marius Eriksen, m\u00e5tte i de samme \u00e5r se staten l\u00e6gge beslag p\u00e5 3500 kvadratmeter af hans jord, hvorp\u00e5 lokale arbejdsm\u00e6nd og omrejsende “baneb\u00f8rster” rykkede ind med tipvogne og trilleb\u00f8re og byggede d\u00e6mninger. Men det var billigt sluppet sammenlignet med Jensg\u00e5rds ejer ovre p\u00e5 den anden side af banen.<\/p>\n

Ogs\u00e5 dobbeltsporet – taget i brug i netop 1936 – udl\u00f8ste nemlig det helt store ekspropriations-maskineri.<\/p>\n

Is\u00e6r egnens st\u00f8rste virksomhed, Mundelstrup G\u00f8dningsfabrik, \u00f8mmede sig, fordi sporet imod fabriksejernes \u00f8nsker blev anlagt p\u00e5 \u00f8stsiden af det oprindelige fra 1862. D\u00e9r l\u00e5 fabrikken, der endnu var i fuld gang.<\/p>\n

I Lyngby skred DSB samtidig med spor nummer to til at f\u00f8re vejen over begge spor p\u00e5 en bro. Nemlig den bro, der (lidt) endnu st\u00e5r og ser vakkelvorn ud med hullede brosten som k\u00f8rebane.<\/p>\n

Jensg\u00e5rd, mtr. 5b, en g\u00e5rd fra 1860 p\u00e5 Glamh\u00f8jvej 36 tilh\u00f8rende Kaj Pedersen, m\u00e5tte b\u00f8de betydeligt, da dobbeltsporet kom. For at f\u00f8re vejen mod \u00c5rslev og Brabrand op i h\u00f8jde til den n\u00e6vnte bro, blev der med m\u00f8je, besv\u00e6r og tipvogne anlagt en d\u00e6mning. Minuti\u00f8st anf\u00f8rte kommissarius, at Kaj Pedersen afgav 5.608 kvadratmeter, men modtog 2.387 kvadratmeter, nemlig den gamle vej, der havde ligget t\u00e6t p\u00e5 sporet. Det er p\u00e5 det sted, hvor der i dag er bygget en transformatorstation.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Arbejdet med dobbeltsporet og broerne kr\u00e6vede, at en masse jord blev flyttet. Dette tipvognstog passerer den nuv\u00e6rende bro ved Glamh\u00f8jvej\/R\u00e6teb\u00f8lvej. Angivelig skal det v\u00e6re g\u00e5rdejer Marius Eriksen, der “inspicerer” arbejdet.<\/p><\/div>\n

Selve Jensg\u00e5rd blev i \u00f8vrigt revet ned i 2011 og jorden overtaget af kommunen, der har solgt videre til erhvervsomr\u00e5det lige syd for.<\/p>\n

I skrivende stund (2021) er broen fra trediverne t\u00e6t p\u00e5 at blive revet ned til fordel for en ny og h\u00f8jere. Det skyldes den kommende el-drift, der – sent – indf\u00f8res p\u00e5 den \u00f8stjyske l\u00e6ngdebane fra Fredericia til Aalborg.<\/p>\n

Markveje under og over<\/strong><\/p>\n

Ved S\u00f8g\u00e5rden (Glamh\u00f8jvej 31) blev der ved ombygningen i 1930’erne st\u00f8bt en solid, sporb\u00e6rende bro, s\u00e5 g\u00e5rdens folk kunne komme under banen, n\u00e5r de skulle til og fra deres marker. I arkivet har vi et billede fra indvielsen, hvor en stor del af egnens notabiliteter st\u00e5r p\u00e5 broen.<\/p>\n

S\u00f8g\u00e5rden fik p\u00e5 den m\u00e5de betalt lidt tilbage for den tort, den havde lidt i 1800-tallet. Dengang skar banen simpelthen et hj\u00f8rne af g\u00e5rdens bygninger, fordi de l\u00e5 i vejen, og helt op i vores tid var S\u00f8g\u00e5rden b\u00e5de lokalt og i banemilj\u00f8et kendt som “den sk\u00e6ve g\u00e5rd”. I arkivet har vi et billede fra indvielsen ved S\u00f8g\u00e5rden, hvor en stor del af egnens notabiliteter st\u00e5r ved broens r\u00e6kv\u00e6rk.<\/p>\n

Ogs\u00e5 Lyngby \u00d8sterg\u00e5rd, Lyngbyg\u00e5rdsvej 50, havde store marker p\u00e5 den forkerte side af den nu dobbelte jernbane. Til \u00d8sterg\u00e5rd blev der anlagt en markvejsbro over sporene.<\/p>\n

B\u00e5de under- og overf\u00f8ring f\u00f8rer i dag ind i True Skov. Markvejsbroen er den, der i 2021 blev erstattet af en ny og h\u00f8jere stibro. Det var p\u00e5 et h\u00e6ngende h\u00e5r og efter Borum-Lyngby F\u00e6llesr\u00e5ds st\u00e6rke \u00f8nske. I de oprindelige planer for elektrificeringen stod, at den gamle bro bare skulle fjernes.<\/p>\n

NB: Adresser i teksten er de nutidige postadresser.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Peter Poulsen Yderup har i over 150 \u00e5r v\u00e6ret en st\u00e6rkt trafikeret by – is\u00e6r hvis man t\u00e6ller togpassagererne med. I Yderup l\u00f8ber jernbanen mellem \u00c5rhus og Randers p\u00e5 en viadukt over den lille sognevej. Jernbanen \u2013 den f\u00f8rste i Jylland \u2013 blev indviet i 1862. Men hvorfor st\u00e5r der s\u00e5 1915 p\u00e5 broen? […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[71],"tags":[559,505,678,841,410,219],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3ciPH-1cV","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4645"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4645"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4645\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5090,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4645\/revisions\/5090"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4645"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4645"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.borum-lyngby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4645"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}