Løkkediget

Lokkediget

Løkkediget er i dag navn på en lille vej i Borum. Men selve diget lå tidligere et lidt andet sted.

Oprindelig betegnelse for et dige, der indhegnede tofterne i Borum mod syd.

Der lå tidligere adskillige gårde side langs den sydlige side af Langelinie. Toft og mark blev på en del af strækningen mellem Lyngbyvejen og præstegårdslodden adskilt af Løkkediget. Diget blev i praksis fjernet ved anlæg af omfartsvej syd om Borum i 1975-1977.

Navnet er fra 1997 vendt tilbage som officielt vejnavn til en ny stikvej fra Langelinie ved nr. 52 i forbindelse med flere nybyggerier. Vejnavnet blev dengang foreslået af Vagn Jørgensen, Løkkediget 3, efter at det gamle Løkkediget var forsvundet.

“Løkker” kan ortografisk enten betyde en løkke, indhegning, eller evt. et område præget af huller (løkker, tysk: Löcher). Betydningen her er sikkert den første.

Der er derimod ikke tale om en løkke som i en galge (vejen Løkkediget er bestemt ikke, som en teori kunne høres i 2008, vejen op til galgebakken).

Udenforstående vil ofte skrive navnet som “Lykkediget”. Lige så forkert.

Borumvej

Navnet kan forekomme selvforklarende. Men ind til 1977 lå Borumvej dog kun i Mundelstrup i Fårup Sogn. Efter udretning og ombygning af den tidligere Langelinie og ny omfartsvej syd om Borum lod man vejnavnet fortsætte ikke blot til, men forbi, Borum frem til kommunegrænsen til Galten (nu Skanderborg Kommune).
Herfra genoptages navnet Langelinie.

Blakhøjvej

BlakhojvejBlakhojvej-2Vejnavnet stammer fra 1977. Vejen udgjorde indtil da en del af Langelinie, og inde i Borum By mente man med betegnelsen “ude på Langelinie” netop rækken af husmandssteder ved Blakhøjvej. Efter at der blev anlagt omfartsvej (Borumvej), og Langelinie blev delt i to stykker, valgtes navnet Blakhøjvej til den østlige del af Langelinie. Det er opkaldt efter to gravhøje lige syd for vejen. “Blakhøjene”, som de kaldes i en videnskabelig artikel i 1993, blev udgravet i 1890 af det daværende Aarhus Museums historiske afdeling.

Gydeløkke

Opført på nutidigt kort 1:25.000 fra Kort- og Matrikelstyrelsen for en del af Borum Skov, nemlig bønderskoven nord for gl. Langelinie. Navnets oprindelse er ukendt i Borum. Anders Bjerrum, København 1964, antager, at forleddet er kvindenavnet Gytha og angiver første optegnelse som i 1319 Gydhælykki. Navnet betyder i så fald Gythas indelukke. Navnet menes i dag helt ubrugt. Stednavnet ligger i Herskind, Skivholme Sogn, men heller ikke her bruges det i dag.