Her hedder det Yderupvej til alle tre sider.
Yderupvej udgik indtil 1976-77 fra selve Borum By, hvor den skilte sig fra Langelinie ved nr. 81 og passerede tæt forbi Borum Østergård.
I dag udgår Yderupvej fra Borumvej øst for Borum Østergård.
Navnet forekommer selvforklarende, men er det faktisk ikke. Det dækker i dag alle tre ben i et Y, der foruden at omfatte selve Yderup By fortsætter mod Mundelstrup og her igen støder til Borumvej ved Mundelstrupgård. Ret usædvanligt.
Opført på nutidigt kort 1:25.000 fra Kort- og Matrikelstyrelsen for en del af Borum Skov, nemlig bønderskoven nord for gl. Langelinie. Navnets oprindelse er ukendt i Borum. Anders Bjerrum, København 1964, antager, at forleddet er kvindenavnet Gytha og angiver første optegnelse som i 1319 Gydhælykki. Navnet betyder i så fald Gythas indelukke. Navnet menes i dag helt ubrugt. Stednavnet ligger i Herskind, Skivholme Sogn, men heller ikke her bruges det i dag.
Vejnavnet stammer fra 1977. Vejen udgjorde indtil da en del af Langelinie, og inde i Borum By mente man med betegnelsen “ude på Langelinie” netop rækken af husmandssteder ved Blakhøjvej. Efter at der blev anlagt omfartsvej (Borumvej), og Langelinie blev delt i to stykker, valgtes navnet Blakhøjvej til den østlige del af Langelinie. Det er opkaldt efter to gravhøje lige syd for vejen. “Blakhøjene”, som de kaldes i en videnskabelig artikel i 1993, blev udgravet i 1890 af det daværende Aarhus Museums historiske afdeling.
Navnet kan forekomme selvforklarende. Men ind til 1977 lå Borumvej dog kun i Mundelstrup i Fårup Sogn. Efter udretning og ombygning af den tidligere Langelinie og ny omfartsvej syd om Borum lod man vejnavnet fortsætte ikke blot til, men forbi, Borum frem til kommunegrænsen til Galten (nu Skanderborg Kommune).
Herfra genoptages navnet Langelinie.